Hvornår skal en behandling opgives

Mange familier der kastes rundt i systemet kender det godt.

Børnene udredes og der fremkommer en konklusion. Forældrenes evne til at være forældre testes. Der kommer en konklusion.

Hvad skal der så ske frem over?
Hvad hvis de forskellige fagspersoner kommer til forskellige slutninger?
Hvad hvis de er uenige med den konklusion, som andre fagpersoner kommer frem til?

Der er mange eksempler på at resultatet af børnenes udredning ikke bliver hvad kommunens ansatte eller andre rådgivere mener at de burde have været kommet frem til. De mener at den pågældende konklusion måske ikke er nøjagtig nok eller også er de fagligt uenige nærmest på et religiøst plan om hvad der skal ske ved givne omstændigheder.

Faktum er at resultatet af disse mange undersøgelser kan føre til at et barn placeres på et behandlingshjem, der så behandler barnet baseret på hvad de får overdraget af konklusion fra udredninger og undersøgelser.

Men hvis konklusionen er forkert, så er forudsætningen for behandlingen forkert. Kan man så ikke risikere at et barn tilbringer hele sin opvækst i behandling for et problem, som slet ikke findes?

Skal et behandlingshjem være moralsk forpligtet til at konkludere indenfor en rimelig periode (3-6 måneder) at de ikke kan rumme et givent barn selvom de så måtte gå glip af en indtægt på 50-200.000 pr. måned? Er det overhovedet tænkeligt at man kan kræve det af en privat forretning?

I QTV på Kanal 4 bragte man på et tidspunkt et interview med et ung kvinde, der led af OCD. Hun hævder i sin blog at hun tilbragte alt for lang tid på Bøgegården uden at hun fik den rette behandling for sin sygdom. Hun har efterfølgende fået en målrettet behandling, som har forbedret hendes levevilkår.

Hendes hjemkommune har spildt en masse penge på et nyttesløs ophold, men hun har mistet en vigtig del af sit liv som hun aldrig får tilbage.

Er det sådanne tab individer og samfund må tåle eller er der grund til at se på hvorvidt at systemet kan laves om?

Kilde:
Om et liv med OCD (Personlig hjemmeside)

Og det var Danmark .....

Dette dokument er en fortælling om forholdende for anbragte unge som det foregik i tiden omkring 2. verdenskrig.

Fastspændelse, overmedicinering, udnyttelse.



Kilde:
Lukas (1943)

Borgerne får ret i 25 procent af klagesagerne

Kvaliteten i kommunernes afgørelser på det sociale område må strammes op. Der kan ikke være anden konklusion på basis af dagens artikel i Berlingske Tidende.

Klageadgangen er i forvejen begrænset. Aktindsigten er blevet begrænset. Dvs. at borgerne næsten er i embedsværkets vold med kun minimal klageadgang.

Alligevel - på trods af dette - så medfører hver fjerde klage at kommunernes afgørelser laves om. Dette er ikke rimeligt. Et er at borgerne får ret, men hvad har de ikke måttet tåle indtil at anken går igennem?

Et barn som bliver tvangsfjernet til en plejefamilie eller en af de mange opholdssteder hvor at sommerens pressedækning har vist at opsyn er en mangelvare og børnenes sikkerhed er tvivlsom, vil jo få ar på sjælen af at blive revet væk fra familiens trygge kår.

Nok så mange afgørelser kan ændres uden at det kan ændre ved at barnet vil få en pris at betale resten af livet.

Det er uacceptabelt når vi skriver år 2011. Det kan kun gå for langsomt med hensyn til at få strammet op.

Kilde
Kommunerne taber hver fjerde klagesag, Berlingske Tidende, 22. august 2011

Minder der er tunge at bære (Skorpeskolen)

Information har i en række artikler afdækket forholdende på Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk. Vi taler om en periode, som rækker ud over den periode som blev belyst i rapporten omkring Godhavn.

Med andre ord er det ikke afdækket om forholdende for nutidens anbragte unge er bedre. Overgrebene på Skorpeskolen som institutionen i Hellebæk populært er kendt som bar ikke så meget præg af fysisk vold som det var set på Godhavn, men havde derimod mere at gøre med lumre seksuelt præget tilnærmelser.

Selv om nylige undersøgelser viser at de overgreb som finder sted cirka hver 14. dag på landets døgninstitutioner mest af alt finder sted imellem børnene, så finder seksuelt præget overgreb udført af personalet stadig sted.

Sågar på to efterskoler (Baunehøj og Staby) er der i nyere tid foregået episoder som medførte afskedigelse af personale.

Der er svært at forhindre idet at børnene jo er afskåret fra at tilkalde hjælp fra deres familie. Det kan minimeres ved at familierne til de anbragte konstant stiller spørgsmål ved personalets dispositioner og lærer børnene at udnytte deres administrative klagemuligheder. Helt undgås kan det nok desværre ikke undgås idet at børnene er væk fra hjemmet og forældrenes beskyttende vinger.

Men Informations artikler bestyrker også kravet om at Godhavnsrapporten bør følges op af en kortlægning af hvordan at tingenes tilstand har været siden 1975. Vi kan ikke hjælp nutidens anbragte uden at gøre op med fortiden.

Kilder:
'Han ville høre, om jeg onanerede', Information, 14. august 2011
'Han fik bule i bukserne, når vi fik smæk', Information, 15. august 2011

Efterskolekontrakterne bliver ofte overset

For nogle efterskoleelever bliver efterskolen måske første gang at de ikke kan forhandle sig ud af de opstillede betingelser skolen retfærdigt eller ej har valgt at drive deres forretning efter.

Her må man sende en advarsel til familierne. Kontrakten er mindst lige så vigtigt for deres barn, som den seneste købekontrakt på familiens bil eller hus. Det er et juridisk bindende papir, der rummer muligheden for at partnerne kan opsige den.

Tilbage i 2008 skrev en menneskerettighedsorganisation følgende advarsel, som stadig er uhyre aktuel efter et år som ikke bare rummede endnu et tragisk skibsforlis, men også en grov moppesag, der nåede landsretten:

Læs nu de efterskole kontrakter

26.500 teenagere forlader deres hjem af forskellige grunde og starter på efterskole august 2008. Det kan være for at afsone en "dom" afsagt af kommunale sagsbehandlere fordi at de er utilpasset. Det kan være at forældrene vil have et år fri før tid. Det kan være bundet af traditioner indenfor familien. Det kan være at nogle af de unge tror at græsset er grønnere på den anden side.

Umiddelbart skulle man ikke mene at der er et problem med at flytte hjemmefra hvis miljøet er som derhjemme, men det er det IKKE:

• Mange efterskoler tester eleverne for narkotika som det ses i fængslerne. Er din søn eller datter kriminel? Nej, så er der ingen grund til at teste vedkommende og du vil naturligvis som minimum kræve at være tilstede, hvis der skal foretages en afhøring af dit barn som kunne risikere at få det udfald at dit barn bliver bortvist fra det, som skulle kaldes hendes eller hans hjem for et år. Denne rettighed vill dit barn have, hvis politiet skulle afhøre ham eller hende.
  
  Den rettighed har dit barn bare ikke på en efterskole! Her er skolens læregruppe både dit barns anklager, dommer og jurymedlem og dit barn har ikke krav på repræsentation. En dyb kritisabel situation, hvilket er bakket op af politikere.
• Så er der alle reglerne. Blandt andet har mange fast sengetid. En ret håbløs regel i en tid, hvor at verdenen er international og de som voksne skal være fleksibel, men også omstillingsparate til at kunne tage initiativ, når det virkelig brænder på. Det er på mange arbejdspladser accepteret at man arbejder i 20 timer den ene dag og få timer næste dag. Det er også ganske normalt at man i virksomheder som søger de bedste accepterer at nogle mennesker er A-mennesker og andre B-mennesker. Der er nogle mennesker som sidder oppe den halve nat og alligevel er fuldt ud i stand til at passe deres arbejde. Mange firmaer har klausuler om at ansættelsesforholdet kan tage op til debat ved en overtrædelse af reglerne. Ganske få har absolutte regler, da man altid forskelhandler ved at se på hvad de ansatte ellers bidrager med.
• Rygning er gået hen og er blevet et problem. Lov om røgfrie miljøer dikterer klart at bosteder som efterskoler skal stille facilititer til rådighed - et udendørs område er acceptabelt. Men mange skoler signalerer røgfrie miljøer i en sådan grad at ikke engang udendørs rygning kan accepteres. Faktisk har der været et eksempel på at en elev blev bortvist da vedkommende røg langt fra skolens område. Rent logitisk kan det dog blive så dyrt og besværligt nu hvor at folketinget har hævet grænsen for køb til 18 år at man som forælder simpelthen skal lade være med at bruge efterskolerne. Se hvad denne forælder, som er far til en nydansker skriver i sin blog.
• Har dit barn et festgen? Hvis ja, så lad være med at sende barnet på efterskole medmindre at du virkelig vil straffe barnet. Det kan faktisk være en fordel hvis du har et udadvendt barn, som ville kunne begå sig i de sociale arrangementer, som alle virksomheder har. Alt for mange stille eksistenser bliver overset af deres chefer.
• At skolerne ikke vil have elever, som er påvirkede af alkohol på området er forståelig, men mange kræver at børnene betragter selve hjemrejsen som en del af skoleopholdet. Hvor at de når de møder fredagsbar konceptet på arbejdsmarkedet eller i studielivet på højere uddannelseinstitutioner, så nægtes de adgang til dette middel til at forbedre samarbejdesevnerne i en gruppe.
• Kommunikationen kan blive et problem, hvis skolen ikke tillader brug af mobiltelefon, hvilket er tilfældet på en del skoler. Selvfølgelig skal denne være slukket under selve undervisningen, men en mobiltelefon er livlinien når der sker ting på skolen, som måtte kræve at et barn bare skal have fat i sine forældre. Hvordan ville denne sag om et uetisk forhold nogen sinde være kommet til offentlighedens kendskab, hvis barnet ikke havde haft mulighed for at kommunikere dette til hjemmet? En sag, som man ville mene er sjælden, men som faktisk ikke var den eneste bare i sidste skoleår. Hvor mange børn får ikke sår på sjælen fordi at de ikke kan fortælle om de grænseoverskridende oplevelser, som de kan blive udsat for.

Måske er dit barn normalt ved at det først er klar til at flytte fra hjemmet, når det bliver myndig. Måske udsætter du dit barn for et nederlag ved at det bliver blandt de 25-33 procent på nogle skoler, som bliver sendt hjem i løbet af året.

Faktum er at samfundet ikke har brug for efterskoler medmindre at de bliver brugt som afsoningssteder. Faktisk advarer Dansk Industri mod dem og kalder dem ressourcespil.

Hvad skal jeg som forælder være opmærksom på?

Før at barnet rejser til skole:

Du skal læse kontrakten med skolen ganske nøje og især være opmærksom på følgende:

• Der skal være adgang til mobil telefon udenfor undervisningstiden fra dag 1. Ikke noget med efter en grænseoverskridende intro-tur.
• Dit barn skal helst bo på ene-værelse eller som nødløsning dobbeltværelse med en fra lokalområdet. Der skal være badefaciliteter til værelset af hygiejne hensyn.
• Dit barn skal sikres at en fra familien er tilstede som værge under en afhøring som kan få betydning for vedkommendes fremtid på skolen
• Tidpunkter, som ikke har med selve undervisningen at gøre skal være en hensigtserklæring - ikke ufravigelige regler.
• Sørg for at der kan ryges på skolens område og at din datter eller søn registeres som ryger - uanset om de er det eller ej, så der ikke bliver problemer med det senere i forløbet.
• I vores udviklede kultur introduceres de fleste børn for alkohol ved deres konfirmation som følge af en mere end 200 år gammel tradition´->. Sørg for at du ikke skriver under på en kontrakt, som medfører hjemsendelse på grund af nydelse af dette rusmiddel der er en så indgroet del af vores kultur.
• Accepter ikke skoler, hvor at en række weekender kræver tvungne ophold på skolen. Weekenderne er til for at sikre at familiebåndet ikke rives over som følge af at barnet ikke er i hjemmet mere. Mange forældre bruger efterskolerne som et redskab til at få barnet til at værdsætte hjemmet igen. Forkæl barnet under weekendernes hjemmebesøg, så barnet lærer at hjemmet er bedre. Denne lektie skal skæres ud i pap.
• Besøg skolen inden at dit barn starter der. Nøjes ikke med en eller anden officiel åben hus dag. Check også rygter i lokalområdet.

Når at barnet er startet på skolen:

• Hjemve: Følg disse råd givet på en informationsside. Det vigtigste råd er at hjemve er et problem som skal løses af Dig og dit barn. Skolen skal ikke med på råd. Finder du at dit barn ikke er lykkelig på skolen, så træk barnet ud uden at angive en årsag. Dit barn skal ikke løbe spidsrod ved at blive krævet en forklaring. At rejse hjem ER IKKE ET NEDERLAG.
• Sørg for at der er penge sat til side, så hjemrejse kan ske i hver weekend. Vælg hellere en skole tæt på end en langt væk.
• Aftal et hemmelig stopord med dit barn i en SMS eller brev. Nogle steder - dog mest i udlandet - forsøger skolen at kontrollere kommunikationen, så de kan få en medarbejder til at ringe dig op og synge en sang fra de varme lande. Skolerne taler typisk om fire strategier som ungerne kan bruge for at komme hjem igen, hvis du har valgt en efterskole som straf: Benægtelse, skyldfølelse, trusler og forhandling. Uanset hvad personalet vil bilde dig på ærmet, så træk barnet hjem.
• Ved fællesarrangementer i weekenden eller en eventuel introtur sørg for at få barnet hjem ved brug af en eller anden undskyldning.
• Sørg for at der en backupmulighed i det lokale skolevæsen, hvis dit barn bliver nød til at trække sig, så I ikke mister et års skolegang.

Er der alternativer til efterskolerne:

Ja, i høj grad. Tiende klasses centre bygges i disse år over hele landet. Mange af dem tilbyder et meget udfordrende forløb af høj faglig standard. En del søges af børn i andre skoledistrikter.

Som forælder er du ansvarlig for dit barns fremtid. Læs nu efterskolekontrakter!

Med venlig hilsen

Secret Prisons for Teens

Presse-meddelse: Strafudmåling i Kids-for-Cash skandalen i Pennsylvania

Dette er en oversættelse af en pressemeddelse som er blevet udsendt på vores Amerikanske hjemmeside:

Strafudmåling I Kids-for-Cash skandalen

I mange år var Luzerne County i den Amerikanske delstat Pennsylvania kendt for sin hårde kurs overfor kriminalitet blandt mindreårige.

Men det viste sig at den hårde kurs ikke var udtryk for at sikre retfærdighed overfor ofrene eller mindske kriminaliteten generelt. Grådighed var drivkraften. Ejerkredsen af en gruppe af opholdsteder, behandlingshjem og overlevelsesture havde bestukket dommerne til at sikre en tilgang af klienter til deres virksomheder.

Børn og unge, som var sigtet for småting, som blandt andet negative udsagn om lærere på nettet eller hærværk, blev ført ud af retten i håndjern og fodlænker som om at de havde slået folk ihjel. Det virker overflødigt a sige at hvad der skulle være en lektion i rigtig eller forkert blev til en skælsættende begivenhed i de unges liv.

Mange led i årevis efter at have været stemplet som hårdkogt kriminel. Nogle kom sig aldrig og tog efterfølgende deres eget liv.

Kids-for-cash skandalen er nu velkendt i deres af alle. En episode af ”Law & Order” som er blevet sendt verdenen over er baseret på denne begivenhed. Alle ved at et system hvor at børn anbringes udenfor hjemmet kræver revision og politisk kontrol. Men der findes stadig systemer verdenen over hvor at der ingen kontrol er med hvor at en sagsbehandler eller en dommer placerer barnet.

De politikere vi vælger til at repræsentere os må sørge for at de overvåger systemet. De må overvåge pengestrømmende meget nøjagtig. De må forlange resultater og forlade deres bløde sæder for at besøge de børn som er anbragt udenfor hjemmet.

De skjulte pengetransaktioner er ikke kun et problem for delstaten Pennsylvania. So langt væk som i Danmark og Sverige kan du finde nyheder i medierne som børn som er placeret i det offentliges varetægt som er blevet udsat for mishandling på opholdssteder, behandlingshjem eller hos plejefamilier. Der er sager hvor at rapporter om disse hændelser er blevet indgivet kun for at forsvinde.

Det indlysende spørgsmål politikerne skulle være stillet er? Hvem fik rapporterne til at forsvinde? Hvem ”glemmer” at rapportere når mindreårige oplever seksuelle overgreb. I et land som Danmark er det blevet rapporteret at sådanne episoder finder sted cirka 2 gange om måneden på landets opholdssteder. Børn helt ned til 7 år er blevet udsat for overgreb af ældre børn og de ansatte på opholdsstederne rapporteres til at være uden uddannelse til at kunne hjælpe offeret og det kan i ekstreme tilfælde medføre at offeret bliver en krænker over tid.

Men politikerne har fejlet deres opgave. De har ikke bedt om at få hver eneste kontrakt indgået mellem kommunen og opholdssteder / plejefamilier på bordet så de kan opdage suspekte pengetransaktioner. Vi taler her om at store summer skifter hænder.

Det er tid for borgerne til at stå frem og skrive til de mennesker de har valgt til at lade dem repræsentere og bede dem om at gennemgå området så dette lukkede netværk kan blive bragt frem i lyset.

Det er dag for domsafsigelsen i Kids-for-Cash skandalen, men i morgen skulle det blive dommedag for alle systemer der rummer potentialet for korruption and deraf mulig skade for de anbragte børn og unge.

Kilder:

• Vores Amerikanske Blog
• Kids for Cash scandal, Wikipedia
• Parents: Give him the max (The Times Leader, August 11, 2011)

Kan man fæste lid til børns intelligens test?

En dreng på 17 år nægtes tilskud til et efterskoleophold. Afvisningen sker på bag grund en intelligens prøve som blev udført på ham da han var 9 år gammel. Prøven viste at hans intelligens var på 46.

Mange år senere består han så folkeskolens afgangsprøve. I et fag scorer han sågar et 10-tal.

Det stiller læserne overfor muligheden for at fortolke denne historie på 2 måneder:

1. Resultatet af intelligens testen blev farvet af det dårlige samarbejde mellem psykologen der udførte den og et eventuelt modvilligt barn. En intelligens test rummer opgaver i Dansk og matematik. Vil barnet ikke lave mange af dem som følge af simpel uvilje, så bliver resultatet lavt. Alle ved at det er langt fra alle psykologer der oplever positivt arbejdsmiljø med deres klienter
2. Folkeskolens afgangsprøve er af en så lav standard, at en person med en intelligens kvotient på 46 sagtens kan score et 10-tal

Det er svært at sige hvad man skal tro, men de fleste vil vel af hensyn til deres egne børns uddannelse hælde til at det er det første som er gældende. Man har som følge af at ikke alle har ressourcer til at bestå folkeskolens afgangseksamen udviklet den forberedenede voksenundervisning (FVU) så denne målgruppe kan få en eksamen senere i livet.

Denne sag rejser spørgsmål ved om sagsbehandlere kan konkludere alene på en intelligens test eller et barns samarbejde med blot en psykolog ansat i det offentlige system. Hvor mange bliver ikke fejlplaceret på grund af en gammel, nyttesløs test?

Kilde:
Nægtet efterskoleophold pga. IQ på 46, by Sofie Sparre, TV2, 5 august 2011

Brønderslev sagen kan starte et nyt tag-selv bord

Nedenstående indlæg er at læse på Urban-blog. Alle rettigheder forbliver ved den oprindelige forfatter.

Jeg har fulgt Brønderslev sagen og vil al den stund at domstolen stadig ikke har afsagt selve dommen ikke udtale mig om hvilken straf forældrene burde have.

Men jeg læser til min store bekymring at der er overvejelser fremme om at finansieringen skulle ændres så de enkelte kommuner ikke måtte skele til egen økonomi før at de vælger at vurdere om en given familie skal miste deres børn eller ej.

Jeg må på det kraftigste advare imod at kommunerne ikke har det direkte økonomiske ansvar for anbringelserne. Sporene skræmmer.

Hvem husker ikke 70′erne og de tidlige 80′ere hvor at blot en tommelfinger der gjorde ondt sendte mange unge på førtidspension? Årsagen var at staten bar byrden for finansieringen af Førtidspensionister. Idag er det så godt som umuligt at komme på førtidspension om så både arme og ben er væk, da kommunerne skal betale. Kan folk aktiveres til et form for meningsfyldt arbejde med kun brugen af deres tunge i behold, så forsøges dette. Vi har også i de senere år set aktiveringsprogrammer blot med det formål at hente et større tilskud fra staten upåagtet at en række af disse aktiveringstiltag skadede borgerne mere end de hjalp dem.

Vi må erkende at en kommunal afgørelse på et tidspunkt altid vil blive et spørgsmål om økonomi.

Vi har set et fald i antallet af unge, der anbringes på institutionerne. Årsagen er at kommunerne nu skal med-finansiere unge varetægtsfængslede. Derfor bliver der nu gjort en tidlig indsats for at få de unge på rette vej igen inden at en dommer måtte afsige ordre om varetægtsfængsling hvilket kan koste op imod 7.000 kr. pr. døgn. Et beløb som var inderlig ligegyldig for kommunerne indtil at en lovændring beordrede dem til at være med til at betale for regningen.

At kommunerne således blev motiveret til et stykke forebyggende arbejde har vist sig at være gavnligt - ikke mindst for de unge. Men dette arbejde kan risikere at blive ned-prioriteret hvis staten overtager finansieringen af anbringelser. Det vil ikke have betydning at løsningen måtte komme til at være at der bliver lavet en samlet pulje, for den vil hurtigt blive tom, når der ikke sidder nogle og gennemgår hver eneste anbringelse ud fra kriterier, der er sat på et højere plan end hvad blot repræsentanterne fra forvaltningen finder i de lokale børne- og unge-udvalg.

Derved er vi fremme med en meget konkret problemstilling. Den lokale standard for hvad der er acceptabelt. Som borger i et retssamfund finder jeg det principielt forkert at vi kan have en form for retsinstans hvor at repræsentanter for forvaltningen får lov til at være dommer. Vi taler om magtens 3-deling. Det eneste rigtige ville være at flytte afgørelsen om tvangsfjernelse til domstolene hvor at så forvaltningen og familiens juridiske forsvar kan få lov til at krydse klinge.

Havde Lollands og Brønderslevs kommuner været tvunget til dette istedet for at sætte en lav standard for hvad der er acceptabelt, så havde sagen måske set ganske anderledes ud. De ville have været under pres for at undgå at sagen måtte prøves ved domstolene. De havde fundet deres vej ind i huset uagtet at forældrene ikke ønskede det. Grundlovens regel om boligens ukrænkelighed er så gennemhullet at det ville have taget den kreative sagsbehandler 3 minutter at ringe til vandværket eller Dong med mistanke om ledningsbrud i huset, hvorefter de kunne have fulgt i fodsporene på de teknikkere der med force majure begrundelser gerne må gå ind i private hjem.

Jeg må understrege at intet barn må lide så meget afsavn som børnene i Brønderslev har måttet udstå. Jeg taler ikke om at man skal hænge de enkelte sagsbehandlere ud for nede ved Ringkøbing er borgerne sure på sagsbehandlerne fordi at de gjorde det ganske modsatte - nemlig at hente 8 børn hjem fra Sverige, hvor forældrene var flygtet til efter mistanke om fysisk vold. De lokale aviser rummer samme nedsættende omtale af sagsbehandlerne. Vi kan ikke være sure på den måde de løser deres opgave på, men vi kan indrette systemet på en måde, så der kommer en uafhængig kontrolinstans der kan vurdere arbejdet og dermed skabe pres på at opgaverne bliver løst til børnenes bedste.

At det ikke bare er morsomt at blive “reddet” kan en 16 årig pige fra Frederikssund tale med om. Hun har overlevet leukæmi. Hendes forældre var naturligvis bekymret og hun blev tvangsfjernet fordi at hendes forældre passede for meget på hende. Forældre som i parentes bemærket fortsætter med at være aflastningsforældre for en handicappet ung mand med den samme kommunes billigelse som tog familiens pige fra dem. Forstå det hvem som kan.

Men Frederikssund og Ringkøbing har måske en anden standard for hvad børn skal kunne tåle hvilket bringer mig til den konklusion at vi have et landsdækkende system som erstatning for børne- og ungdomsudvalgene ved at lade anbringelsessager indbringe for domstolene med det samme. Alene besparelserne som opnås ved at sløje to niveauer i denne ankeproces (børne og unge-udvalgene og Ankestyrelsen) burde have bragt landets politikere til denne konklusion for længst.

Kontrol er i disse sager bedre end tillid og det er kun staten der via domstolene har ressourcerne at lave en kontrol på en betryggende måde.

Kilde:
Det oprindelige indlæg

Efterskole - børnene rejser og hvad så

I forbindelse med at mange unge snart skal prøve at leve på en kostskole for første gang, vil vi her citere en rådgivningsside som har ligget på nettet i nogle år:

Markedsuafhængig information om brugen af efterskoler

Hvorfor vælge efterskole?

Hvorfor vælge efterskole til dit barn, når nu hjemkommunen i det fleste tilfælde har en vel-fungerende 10. klasse?

Jo, det kan der være flere grunde til:

• Man har fået nyt arbejde, som kræver meget tid og så må dette prioriteres frem for familien.
• Ungen er besværlig og trænger til "Tough Love", så det kan lære at sætte pris på de hjemlige bekvemligheder. I stedet for dialog og empati, så er strategien forvisning.
• Livet har ikke behandlet en så god. Man er måske nød til at køre i bus på arbejdet og man ønsker at sende ungen bort en anden egn i håbet om at der, på trods af regler om at seksuel samkvem er forbudt, vil være en chance for at ungen finder en partner af en velstående familie.
• Man er blevet tilbudt arbejde i udlandet og med basis i fakta om at vi her i landet har et uddannelsessystem, som er "Second-to-None", så vil man ikke byde ens barn at tabe det hele på gulvet. I så fald må den næstbedste løsning vælges.

Men...

Børnene har ingen retssikkerhed ved bortvisning [1]. De oplever opholdet som at være taget ud af virkeligheden i de(t) år, som de ikke er i hjemmet. Mange efterskoler har begrænset TV tid, intet Internet på værelset, så de ikke kan holde sig orienteret i rimelig grad om begivenheder ude i samfundet og hvad deres normale sociale omgangskreds foretager sig derhjemme (Via Arto og Myspace).

Hver 6. efterskole tager i dag urinprøve efter samme mønster som i et fængsel [2]. Har du lyst til at sende dit barn et sted hen, hvor at det bliver betragtet som en indsat?

Hvilke minimumrettigheder skal du kræve at dit barn har

• Adgang til ucensurerede mobil-telefonopkald fra dag 1. En "intake" periode må ikke accepteres. Udenlandske erfaringer viser at det er her at dit barn kan risikere at blive udsat for overgreb. Det er i den periode at barnet kan føle opholdet på efterskolen, som en forvisning - en følelse, der vil forfølge dem resten af livet.
• Adgang til at kunne gå i byen og nyde alkohol uden for skolens matrikel. Dit barn skal ikke socialt isoleres. Alkohol er en uomtvistelig del af vores kultur. Dit barn skal ikke nægtes ret til at opføre sig som en Dansker.
• Ingen weekends i det første semester, hvor at eleverne SKAL blive på skolen. Dit barn har brug for dig. Det har brug for at kunne gå i byen med venner fra den normale sociale omgangskreds.
• At skolen udviser respekt for mindretal og indretter ryge-rum til rygerne / alternativt tillader ungerne at ryge på værelset, som det er står i "Lov om røgfrie miljøer" §7 stk. 2.[3]
• At sikre barnet fundamentale rettigheder betyder nogle steder i verdenen forskel på liv og død.
• Se gode råd hos en international organisation, som arbejder med børns rettigheder [4].

Hjemve

Mit barn har hjemve kort efter at det er startet på skolen. Hvad skal jeg gøre.

1. Maden er et problem. Ja, man spiser anderledes i andre byer. Der er kun en løsning og det er at trække barnet hjem. Lokale skikke eksisterer og dem må man værne omkring. Således er der meget forskel på hvilken slags sild, man spiser til morgenmad i de forskellige havnebyer. Lokal-radioen "Regionalen" i Næstved lavede en undersøgelse for en del år siden og der blev spist røde sild og grå sild i byer blot 20 kilometre fra hinanden. Hvis du ikke ønsker at komme ud i en situation, hvor at de barn sågar bliver nød til at gå på kompromis med sin tro (Svinekød er jo ikke noget, som visse troende vil spise. Kød ej heller for andre.), så træk dit barn - hellere før end siden.
2. Tag dit barn alvorligt, når vedkommende ringer hjem. Tilbyd ekstra ferie og giv efterskolen en forklaring fra de varme lande. Snak tingene igennem og er der stadig det mindste tvivl, så træk dit barn og lad det starte i den normale folkeskole, når at det kender sit sociale netværk og føler sig tryg. Med rod i dette netværk og med støtte fra sin familie vil dit barn hurtigt indhente det forsømte.
3. Erkend hellere før end siden at barnet bare ikke er moden til at bo udenfor hjemmet. Myndighedsalderen er 18 år. Hvis at det var en naturlov at et barn var klar til en voksentilværelse på egne ben før, så havde myndighedsalderen været lavere. Jo før at du skærer igennem, jo kortere tid vil barnet skulle bruge på at rejse sig igen efter at have været afskåret fra sine kære.
4. Tag en krise i opløbet. Bed barnet om at lukke af overfor de andre på skolen, som ikke kender barnet og dermed barnets behov. Spørgsmålet er hvem, som kender barnet bedst, forældrene eller nogle lærere som har set barnet i nogle enkelte uger. Hvis du føler at dit barn er ulykkelig, så rejs dertil og snak med det personligt, inden at situationen kommer derud, hvor at nogen gør skade på sig selv.
5. Nissen flytter med. En barn får ikke en frisk start, hvis den psykologiske rygsæk ikke er tom. Alle mennesker får problemer igennem livet, som de skal arbejde med. En del opmagasinerer dem i en virtuel rygsæk, som de så går rundt og bærer på. En sådan rygsæk skal tømmes en gang imellem, da tingene ellers ikke bliver til at bære til sidst. På den lokale skole har de 8-9 års journaler liggende på dit barn og dermed også muligheden for at finde den rette psykologiske rådgivning til dit barn. Træk dit barn, så det kan få den bedste hjælp i lokalområdet.
6. Dit barns problemer er ikke efterskolens problemer. Hold viden om barnet for jer selv. Bed barnet om at holde en vis distance til værelseskammerater og giv barnet en computer / mobiltelefon med, så I kan skrive sammen. Lav Arto / Myspace profiler og kommuniker med Jeres barn.
7. Hvert barn er individuel og tiderne skifter. En efterskole er ikke som efterskoler var for 20 år siden. Dengang tog man ikke regelmæssig urintest på børnene for at afsløre narkomisbrug. Man bortviste ikke børn for at ryge uden for skolens matrikel. Der blev drukket øl uden at alkometeret blev taget frem og det var tilladt at feste med familien og vennerne under hjemmebesøg og måske være lidt kvæstet uden at hele rusen havde fortaget sig, når barnet kom tilbage på skolen. Det er mere nul-tolerance i dag. Så en succesfuld oplevelse på en efterskole for ens eget vedkommende, er ikke ensbetydende med et succesfuld ophold for dit barn.
8. Der er mange familier, som efter et ophold på en efterskole vil huske tilbage på en tid, hvor at barnet stadig var et barn og mønsteret i hjemmet var fasttømret. Barnet vil have indtryk med hjem i bagagen, som både er positive og negative. Man kan sammenligne med soldater, der har været udstationeret. Deres ophold har været rig på oplevelser, men de har også set sider af livet, som de helst ville have været foruden.
9. Forvent en anden form for kommunikation. I ved intet om kammeraternes baggrund. Nogle kommuner presser forældrene til børn, som har problemer, til at tage på efterskole ud fra devisen. "Fjern barnet fra problemerne og de er væk." Sådanne børn kommer dit barn også til at gå i skole med.
   I de fleste lokalsamfund har man en vis baggrundsviden om hvilke kammerater, som barnet omgås. Dette er ikke muligt på en efterskole den anden del af landet. Afhør derfor dit barn grundigt om aktiviteter og sladder. Advar det mod at række hånden ud og anmod det om at holde en vis distance. Dit barn er på efterskolen for at lære noget og der skal være ro til at trække sig ind i sig selv for at bearbejde både faglige problemer og eksistentielle, når bekymringerne over hvorvidt at efterskole opholdet i virkelighed er en forvisning, melder sig. Får barnet ikke denne ro og kan det ikke holde en vis distance, kan barnet komme til at lide under det fagligt. Træk derfor barnet, hvis I føler at barnet lider under at der ikke er noget privatliv.

At tage hjem er IKKE er nederlag

Hvis dit barn vælger at opgive et ophold, så er der IKKE tale om et nederlag. Der er al mulig grund til at sætte ind med modargumentation, såfremt at det mindste tegn til den holdning viser sig. Der er en række legitime grunde til at tage hjem:

1. Dit barn er ikke rodløs. Dit barn befinder sig godt i sit sociale netværk og udviser med grobund i en tryg opvækst at vedkommende sætter værdier som familie og socialt netværk højt.
2. Dit barn værdsætter sin kulturelle baggrund. Hvis vi tænker os en anden situation, hvor at din arbejdsgiver enten fortalte dig at nu var dit firma købt af et andet, skulle fusionere med et andet eller blot flytte arbejdspladsen 50 kilometre væk, hvor længe ville der så gå før at du fandt andre græsgange?
3. Dit barn har lært en af livets vigtigste lektier. Græsset er ikke altid grønt over på den anden side. Det vil komme barnet til gavn senere i livet, hvor at det vil lægge en grundigere tankeproces til grund for en beslutning, for at det kaster sig ud i en risikobetonet aktivitet.
4. Dit barn sætter pris på dialog. I de fleste hjem er regler til diskussion ligesom at de er i fleksible virksomheder, som følger tiden. Verdenen ændrer sig konstant og derfor er stive regler en hindring for udvikling og vækst - økonomisk, som emotionelt. Desværre er dette ofte ikke tilfældet på efterskoler, som ofte tager så mange elever ind at kan opstå mistanke om kassetænkning, da skolerne i deres kontrakt har taget forbehold for at de kan beholde forældre-betalingen for en måned, som barnet ikke har gjort færdig. Der er skoler, som har smidt over 33 procent af eleverne ud[5] . Hvis en virksomhed håndterede medarbejder konflikter på samme måde, så var de lukket på lidt under en måned.

Opdatering: 17 september 2007

Forældre er nu generelt mere indstillet på at lytte til deres barn og behandle problematikken omkring hjemve alvorlig. Der rapporteres om en stigning i antallet af elever, som vender hjem. Formentlig vil det på sigt betyde at samfundets udgifter til behandling af de psykiske skadesvirkninger af en forvisning fra hjemmet vil kunne mindskes [7].

Opdatering: 23. maj 2008: Erhvervslivet holdning

Erhvervslivet mener at efterskoler er en for dyr skolemodel for samfundet. Dansk Industri mener at mange unge snildt kunne have begyndt på en ungdomsuddannelse, men i stedet vælger at tage 10. klasse på efterskole [8].

De maner til ansvarlighed overfor samfundet:

»Jeg savner en samfundsmæssig refleksion over, om det er sådan, man vil prioritere. Dels er det dyrt, og dels koster det et års forsinkelse i en tid, hvor vi har mangel på arbejdskraft«, siger forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof [9]

Referencer:

1. Elever uden retssikkerhed, når de vises bort, bladet Efterskolen, Bortvisning af elever, sept. 2005
2. Flere forstandere med på toilet i kampen mod hash., bladet Efterskolen, Urintest af elever, sept. 2005
3. Lov om røgfri miljøer - LOV nr 512 af 06/06/2007 (Gældende)
4. Warning Signs of Potentially Abusive Facilities, International Survivor Action Committee
   
5. Fra debatten på rens-venner.dk
6. Egeby Efterskole skal forklare sig overfor ministeriet, eksempel på et typisk efterskole arbejdsmiljø, TV2 Fyn, 6. januar 2006
7. Forældre giver grønt lys for hjemrejse, Danmarks Radio, P4 Sjælland
8. Efterskolen er mere populær end nogensinde, Danmarks Radio, Region Sjælland, 23. maj 2008
9. Efterskoler sætter elevrekord, Politiken, 23. maj 2008