Forstander burde være fyret for længst siger en overskrift på Sjællandske Nyheder.
Det er korrekt at forstanderen er ansvarlig for den daglige ledelse og det var han også den skæbnesvangre dag i februar hvor at en gruppe elever og to lærere roede ud på Præstø Fjord i en dragebåd der ikke var beregnet til sejlads på den årstid.
Som daglig leder bærer han ansvaret for at eleverne ikke var klædt på til opgaven både mentalt, men ikke mindst udstyrsmæssigt. Der var ingen isolerende våddragter der kunne udskyde kuldedøden, der var ingen redningsveste der var i stand til at holde besætningens hoveder over vande, der var ingen kommunikationsmidler til folk i land, der var ikke nødraketter klar til brug, der var ingen procedure for hvad der skulle ske hvis det kom til et forlis.
Og det er den daglige leder der overfor bestyrelsen skal gøre rede for hvorfor at vedkommende vælger at stoppe en aktivitet på en skole som kunne bringe ansatte og elever i livsfare.
Men denne sag er mere end blot en spørgsmål om at en leder ikke har sagt fra. Hele det koncept som denne efterskole ganske som rigtig mange efterskoler er drevet efter, er problemet i denne sag.
Man har skabt et miljø hvor at det ikke er legitimt at sige fra, hvis den enkelte elev mener sine personlige grænser overskredet. Der var elever på havnen den skæbnesvangre februar-dag der slet ikke havde lyst til at sejle ud og som mente at det var bedre at blive i land og så ellers tage på vinterferie.
Men her blev deres protester ignoreret og de viste bedre end at følge deres protest op med argumentation gående på sikkerhed for skolen havde tidligere vist at skolen ikke var lydhør overfor anderledes tænkende eller tøvende elever. I skoleåret 2002-2003 droppede 36 ud af 77 elever ud. Året efter var det 22 ud af 83 elever som ikke gennemførte året. Der var fra start således lagt op til at eleverne skulle presses uden hensyn til deres grænser.
Og netop denne konstante fokus på at bryde elevernes grænse og få dem til at underkaste sig fællesskabets behov på bekostning af deres eget er et fundamental problem som også efterskoleforeningens blad bærer præg af.
Noget må gøres idet at en ny gruppe elever i disse år er på vej ind i på skolerne. Det er elever som ikke har den psykiske ballast den gruppe af elever der hidtil har udgjort hovedparten af klientellet på efterskolerne. Det er elever som populært sagt bliver smuglet ind på efterskolerne så de kan få en ny start. Det er elever som kræver støtte – ikke at blive presset til at bryde grænser de ikke engang tør række ud efter. For dem er det en overlevelse at komme i skole og begå sig socialt.
Hvis der ikke bliver gjort op med den macho kultur man ser på Lundby Efterskole og andre lignende skoler, så bliver tragedien på Præstø Fjord ikke den sidste. Der er allerede tilfælde af selvmord på skolerne. Vi frygter at elever bliver presset i en sådan grad at de vælger denne løsning.
Vi skal ikke foregribe hvad domstolene skal komme frem til. Vi konstaterer at Lundby Efterskole havde et dysfunktionelt arbejdsmiljø for de unge. Vi håber og beder dog til at der sendes et kraftigt signal om at det er slut med at skabe et arbejdsmiljø for eleverne der byder på udfordring efter udfordring så et efterskoleår fremover kan blive en pause i livet for de unge til ro og eftertanke med basis i den identitet de kommer med, så de ikke går ud i livet identitetsløse, men derimod rodfæstet med den ballast, støtte og tradition de kommer ind på skolen med.
Kilde:
Forstander burde være fyret for længst (Sjællandske Nyheder)
