mandag den 31. december 2012

2012 - tilbageblik på et år

Når vi ser tilbage på hvad der skete i løbet af 2012, så har det i det store og hele været et positivt år.

I samarbejde med en række partnere er det lykkedes os at få medierne i tale. Både Danmarks Radio og TV2 har bragt udsendelser som har lagt pres på det politiske system, så det nu på papiret ser ud til at man vil tage tilsynsopgaven med anbragte unge alvorligt.

Imidlertid er der lang vej endnu. Der er for mange aktører i denne branche som alene er der fordi at der er gode penge at tjene.

I debatten er familiepleje blevet glemt. Det sørgelige faktum er at kommunerne lader familierne køre løbet fuldstændig som de har lyst til. Efteruddannelse som er vigtig for deres virke får de lov til at pjække fra.

Ville arbejdstilsynet tillade at kun 25 procent af lagermedarbejdere kørte med palleløfter uden at have kurset dertil? Nej, men fordi at der ikke er et statslig organ på linje med arbejdstilsynet der skal sikre at lovgivningen overholdes får kun 25 procent af landets plejefamilier taget sig sammen til at tage den lovpligtige efteruddannelse.

Måske skal arbejdstilsynet også have opgaven med at sikre at plejefamilier tager de kurser de skal have og såfremt at det ikke er tilfældet så må de stoppe deres virke.

En anden ubehagelig hændelse er efterskolernes indtrængen på et område som ellers traditionelt har været domineret af opholdssteder og plejefamilier. Årsagen er ren økonomi. Efterskoler landet over har måttet lukke på grund af den generelle økonomiske afmatning. De har brug for nye markeder. Her prøver de at gå på strandhugst hos kommunerne ved at fremføre argumenter om hvor meget af kommunerne kan spare ved at bruge efterskoler frem for opholdssteder.

Et andet argument som ligger mellem linjerne er at kommunerne ikke behøver at yde tilsyn med de anbragte børn, når de placerer dem på efterskoler fordi at det ingen steder står at børn på efterskoler skal være underlagt tilsyn. Et opholdssted ved Roskilde besluttede derfor at kalde sig en efterskole for at slippe for tilsynet efter at man havde konstateret manglende rapportering af magtanvendelse.

Med andre ord: Anbringelsesreformen er et skridt fremad, men der er stadig mange huller som skal stoppes. Der er stadig plejefamilier, opholdssteder og nu også efterskoler, som skal granskes.

En anden menneskerettighedsorganisation igangsatte her i efteråret en kampagne for at ramme nogle af de mange plejefamilier, som ikke gider at tage deres efteruddannelse. Vi kender i denne stund ikke effekten af kampagnen, men vi håber på at den får skabt noget debat vedr. de golddiggere, som har slået sig på den levevej.

Med hensyn til efterskolerne, så håber vi at noget tilsvarende bliver stablet på benene, så skolerne forstår at det ikke er sælgers markedet. De skal måles på resultater. Det er trods alt menneskeliv vi taler om. Menneskeliv som bliver tabt på gulvet hvis de ikke får det rette tilbud af det offentlige.

Der bliver så meget at tage fat på i 2013. Vi ønsker alle et godt nytår og sender en særlig tanke til dem der her på årets sidste dag ikke kan være sammen med deres familie.

Kilder:

torsdag den 27. december 2012

Dilettanter i et minefelt: Efterskoler som opholdssted

2012 var året hvor at efterskolerne presset af den generelle økonomiske afmatning valgte at gå ind og tilbyde sig som et alternativ til opholdssteder og behandlingshjem for unge. Det er en farlig kurs at efterskolerne her er gået ind på. For hvor er det uddannede personale som kan håndtere de ofte komplicerede psykiske problemstillinger unge der har behovet til at blive sendt til et behandlingshjem eller opholdssted. Problemstillinger som såfremt at de forbliver ubehandlede vil efterlade ar på sjælen resten af livet. Problemstillinger som i værste fald ikke vil blive et problem for den ramte alene men også familie og andre medmennesker. Det er klart at kommuner som måtte overveje efterskole alternativet vil gøre det baseret på et ønske om at spare penge. Der er en markant forskel i økonomien når man sammenligner anbringelse med et efterskoleophold. Dels financierer staten, dels financierer forældrene. Kommunen lider kun et mindre tab idet at nogle penge fra kommunens egne 10 klasses center vil blive ført over til efterskolen. Også når vi taler om tilsynsopgaven vil kommunen blive sparet for udgifter. Der er intet tilsyn med elevernes ve og vel på efterskolerne. Skolerne bevæger sig i lovenes gråzone hvor at eleverne sikkerhed udfordres på krop og sjæl. I en tid hvor at har indført beskyttelse af titlen psykolog (1994) og man er vidende om hvad ukvalificerede rådgivning kan forårsage af skader, så er det rystende at der ikke sættes lovgivningsmæssige grænser for de psykiske lege der praktiseres på efterskolerne. Man kalder det personlighedsudvikling og det kan i nogle tilfælde gavne mennesker, men her er efterskolerne ude på det samme overdrev som Scientology og andre halvreligiøse organisationer eskalerer i med et blakket ry til følge. Vi taler om en ny elevgruppe af sårbare børn der såfremt at de skulle indgå i et sådan personlighedsudviklingsforløb skal have professionel støtte af psykologer eller endda psykiatere. Efterskolernes indtog på et markedet der alt for længe har været domineret af aktører der er gået efter en hurtig økonomisk gevinst kan kun blive dårligt nyt for de udsatte børn og deres familier. Vi vil følge efterskolerne og er der læsere af denne blog som enten har været sendt på efterskole eller har haft børn der af kommunen er henvist til efterskole med dårlige erfaringer til følge, vil vi gerne høre fra dem.