Enkel mands projekter farlige.

Landet over er det praksis mange steder at pædagogerne er alene med unge mennesker, som de mener har brug for at blive isoleret fra kammerater og/eller familie for at presse dem til at indgå i et fællesskab på de præmisser som de måtte stille. Der er ikke altid tale om præmisser som almindelige danskere ville acceptere at leve under. De kan være enddog meget restriktive.

Hjemmesiden Anbragte Børns Vel skriver om denne praksis:

At etablere Pandora's æske af beskyldninger

Opskriften er forholdsvis nem.

Man tager et ungt menneske, der lider af svigt, samt manglende kærlighed og placerer det med et voksent menneske et isoleret sted i håbet om at opnå et terapeutisk Stockholmssyndrom så den unge der ellers ikke har mødt mange troværdige voksenforbilleder vil fatte sympati og tiltro til behandleren.

Men netop fordi at den anbragte teenager i mange tilfælde mangler at have oplevet en normal familiedynamik så bliver det måske den forkerte form for forhold, der opstår.

I den seneste tid har vi oplevet ikke mindre end 2 tilfælde hvor at den unge slet ikke har været parat til at møde forventingerne fra den tilstedeværende voksne uden at der opstod en situation hvor at den anbragte teenager følte sig truet.

Ved Fakse havde Den Matrikelløse Døgninstitution anbragte en pige sammen med en voksen. Avis-artiklerne skriver at der er tale om en pige med en fremmed herkomst. Hvad ved vi om kultur og omgangsformer i det land hun kommer fra? Hvad skal der til for at en voksen bliver en trussel selv om det måtte være en voksen af samme køn?

Vi ved det ikke. Vi ved kun at nogle traf den fatale beslutning at isolere en pige der formentlig har brug for psykiatrisk behandling med en voksen. Det var en konstruktion der skreg på en tragedie og tragedie blev det. Pigen gik amok og pædagogen fik skader der måske vil vanskeliggøre hendes forsatte virke i faget på det psykiske plan.

Lige så slemt blev det da en nu nedlagt institution ved navn Gøgereden besluttede at isolere en pige på et sommerhus på Læsø. Her valgte retten at ligge vægt på beviser der antydede at den voksne havde tvunget pigen til oral-sex. Godt nok blev der givet rabat da der var tvivl om hvorvidt at der var tale om tvang eller frivillighed. Problemet er ikke så meget hvad der præcis skete. Problemet er at man besluttede at isolere et sårbart ungt menneske.

Isolation er en alvorlig ting. Det vil næsten altid betyde traumer for den isolerede. Mennesker er flokdyr. De fleste mennesker egner sig ikke til at være alene. Der findes regler for hvor længe at man må isolere varetægtsfanger. Der er ingen regler for hvor længe at man må isolere et ungt menneske i en ferielejlighed eller et sommerhus.

Den gængse pædagogiske praksis må stoppe. Det handler ikke om hvorvidt at der er flere voksne mennesker sammen med den isolerede teenager. Det handler om at isolationen skader den anbragte. Mange mener at pædagogikken dækker over at man vil nedbryde den anbragte. Men faktum er at de anbragte ofte er knækket af livet i sig selv. Der er ingen grund til at træde på dem og dreje hælen om i såret.

Kære socialminister. Stop brugen af isolation på danske opholdssteder og behandlingshjem. Medarbejderne lider skade og ikke mindst de anbragte får ar på sjælen der varer hele livet.

Kilder:

• 15 årig pige gik amok med kniv og gaffel (Sjællandske Nyheder)
• Pædagog dømt for oral-sex med 15-årig (Jyllandsposten)

Anden reaktion på knivoverfaldet ved Fakse

Albert Hansen skriver om knivoverfaldet:

Betænkelig fremgangsmåde

Jeg ved at isolation i ferielejligheder eller sommerhus er en meget udbredt praksis på opholdssteder og behandlingshjem. Men det er en betænkelig praksis af to grunde:

1. Det kan ende med påstande om overgreb, som vi senest har set det med Gøge-reden på Læsø. Det er slemt hvis det er rigtigt, men det er lige så slemt hvis påstandene er falske, idet at det er en sådan sag at ingen kan komme over på deres C.V.
2. Det kan ende med vold som vi ser her.

Jeg finder det meget betænkeligt at man tilsyneladende sætter en person ud i isolation som har andre værdier og normer for tæt voksenkontakt end vi kender i vores kultur. Der skal ikke meget til før at den unge vil tolke det som et overfald.

Brug af isolation imod unge må stoppe. Det kan kun gå for langsomt da det skader både børn og voksne.


Kilde:
15-årig pige gik amok med kniv og gaffel (Sjællandske Nyheder)

Fælles pulje for anbringelser er ikke en god ide

Socialministeren har fremsat et forslag som går ud på at der skal etableres en fælles pulje som alle anbringelsernes skal finansieres fra. Formålet skulle være at kommuner der har unormale mange anbringelser skulle dækkes ind fra puljen så de ikke vælger mindre indgribende sanktioner som forebyggelse alene baseret på økonomiske overvejelser.

Vi må advare imod dette forslag idet at det kan ende med at blive et tilbageskridt til de forhold, der herskede for kun få år siden.

Økonomien spiller klart en rolle. Det kan ingen afvise. Men et gode der er for forårsaget af den stramme økonomi er betydelig bedre opsyn og kontrol af de forhold, som anbragte tilbydes.

Vi ved at det i sagen fra Mern gik over 10 år med at få indberettet de forfærdelige forhold. Vi ved fra en anden sag fra Skælskør at misbrug af 3 piger stod på i lang tid.

Det var ikke sådan at det skottede på indberetninger og udsagn fra de anbragte unge, men deres udsagn blev ikke taget for gode varer da anbringelser også er bekvemme for de sagsbehandlere som indstiller dem idet at barnet så at sige er væk. Ude af øje - ude af sind.

Når barnet først er anbragt så kan man ikke længere kritisere sagsbehandleren idet at sagsbehandleren så har gjort alt hvad man med rimelighed kan forlange. I kommunerne har man ofte specielle medarbejdere som tager rundt og får kaffe m.m. for at fortsat anbefale de forskellige plejefamilier og opholdssteder. Derfor har sagsbehandleren ro når barnet er væk og der er ingen motivation i systemet til at få barnet hjem til sin familie igen.

Det er dyrt. Det er ineffektivt og vigtigst af alt: Det tjener ofte ikke barnets interesser.

Men den økonomiske krise kom og de kommunale budgetter kom under pres. Pludselig kunne man ikke længere se gennem fingre med den leverandørpleje der foregik på endog meget venskabeligt plan. Den ene hånd kunne ikke længere vaske den anden.

En række opholdssteder oplevede at børnene blev trukket hjem, fordi at stederne ikke leverede varen. Der var for meget fokus på indtjening og for lidt på hvad der skulle ydes de anbragte børn. I Nordjylland lukkede man 6 opholdssteder på en gang. Det medførte kritik fra branchen og med regeringsskiftet kom der en minister ind, der så med sympati på branchen. Noget måtte gøres og det blev så forslaget med den fællespulje som blev fremsat her i januar.

Det er vigtigt at tilsyn med de anbragte børn ikke forringes. En fælles pulje er uforenelig med et godt tilsyn for den økonomiske motivation som er fundamentet er ikke tilstede.

Kilde:
Fælles anbringelsespulje en god ide (Danmarks Radio, 15. januar 2012 - om Socialministerens forslag)

At være Tv-mor er farlig

For anden gang indenfor kort tid er en mor fra Tv-serien "De unge mødre" blev frataget sit barn.

Uden at gå i detaljer så er offentlig eksponering farlig i en tid hvor at den nærmest hysteriske stemning der kom sig af Brønderslevssagen ikke er svundet.

Der har aldrig været flere indberetninger. Det vil give den enkelte medarbejder et karriere boost at finde den næste Brønderslev sag. I den jagt på hvad der basalt er en blanding af ussel mammon og spidse albuer på karrierestigens små trin, så går man efter at løfte enhver sten.

Den konstante søgen efter selv de mindste unøjagtigheder indbefatter selvfølgelig også hvad der bliver vist af eksempler fra en småbarnsfamilie på TV.

På den måde kommer en udsendelse som "De unge mødre" i skudlinjen og så nytter det ikke at netop disse familier og enlige mødre vel nok er det mest overvågede i forvejen når produktions- og Tv-folk har deres faste gang i hjemmet. Mennesker som alle har en indberetningspligt, hvis de ser noget som er velfærdstruende for barnet i hjemmet.

Og disse ansatte har ikke set situationer som er farlige for de medvirkende børn i Tv-serien. Man får med den forhenværende socialministers udmelding i dag den tanke at man fra politisk hold er kede af at Danmark der i perioder har været tæt ved at affolke sig selv når den gennemsnitlige gennemsnitsalder for førstegangsfødende har været tæt på 30, nu har set en forøgelse af unge der bliver mødre netop på grund af Tv-serier som "De unge mødre" og efterfølgende internationale versioner som MTV's "Teen-mom".

I en tid hvor at man helst her at danske unge tager en ungdomsuddannelse først så sender Tv-serien "De unge Mødre" det signal at det egentlig er acceptabelt at få børn og uddanne sig ved siden af. Problemet er bare at det er dyrt for uddannelsessystemet at lave linjer for studerende med børn.

Men derfra til at tro at socialministeren vil have serien stoppet med alle midler, derunder en målrettet indsats fra embedsværket imod de medvirkende er nok at strække teorien for langt.

Faktum er at det snarere er hysteri og benhård, men kynisk fokus fra de enkelte sagsbehandlere på at komme frem i lyset, der er årsag til disse tragiske tvangsfjernelser.

Fra advokater der rådgiver familier til tvangsfjernede børn lyder der to råd:

• Undgå at kontakte kommunen. Klar problemerne selv internt i familierne. Gældsæt Jer om nødvendigt.
• Selv ved den mindste kontakt sørg for at have den juridiske rådgivning klar om det så end kun drejer sig om snak om hvorvidt at en sut skal være rund eller ergonomisk.

Disse råd kan virke overdrevne, men faktum er at kommunerne ikke overholder basale love og regler på området. Der er jvf. ankestyrelsen fejl i 83 procent af sagerne.

Når sagsbehandlerne således opererer i totalt anarki bør alle forældre holde meget lav profil og møde det offentlige med en massiv mur af tavshed. At medvirke i en Tv-serie er derfor næsten som at stille sig op med en målskive på et skydeterræn - At være Tv-mor er farlig

Kilde:

• 'Stop med at filme sårbare mødre' (BT)
• Kommuner laver fejl når børn fjernes (Danmarks Radio)

Når man først er i systemet, så kommer man aldrig ud

På debat-foraet borgerdebat.dk blev følgende indlæg skrevet:

Når man først er i systemet, så kommer man aldrig ud

Det må endnu en mor sande.

Hun fandt sig i et ophold på et familiecenter hvor at hun bestod opholdet med topkarakter og afværgede dermed en tvangsfjernelse i første omgang, men systemet glemmer ikke sine nederlag, så en dag da sagsbehandleren spildte kaffe ned af sig og var almen sur, så skulle det selvfølgelig gå ud over nogle og det blev så Hannah Melissa Ginic fra "De unge mødre" det gik ud over.

Kan man vinde over det offentlige system?

Formentlig ikke, da folk i systemet konstant har interesse i at finde mest muligt arbejde og politikerne ikke gider området, fordi at de bare får fyldt kassen op inde hos socialministeren.

Kilde:
Hannah fra De Unge Mødre: Jeg har mistet min datter (BT)


Det originale indlæg på borgerdebat.dk

Anbragte børns Vel om domspraksis i to omtalte sager

Anbragte Børns Vel skrev i deres blog følgende:

Anbragte børn - Hvad er beskyttelse?

Et forældrepar som skjulte nogle forelskede unge i nogle måneder fik i denne måned henholdsvis 5 måneders fængsel og 60 dages betinget fængsel for at skjule to teenagere der var stukket af fra de noget så berygtede opholdssteder i byen Brovst.

Brovst har et alment dårligt ry blandt anbragte unge. For ikke så mange måneder siden lukkede tilsynet ikke mindre end 6 opholdssteder i omegnen af Brovst for ikke at levere den vare de var betalt for.

De to unge som stak af var langt fra et særsyn. To drenge der var ofre i den gamle Brønderslev sag stak således af fra deres opholdssted. Hvem stikker af fra et opholdssted, hvor at man har det godt? I det hele taget så tyder meget på at der i de nordenfjordske opholdssteder hersker et meget indspist miljø; hvor at de pædagoger og psykologer der bistår kommunerne har deres farvoritter. En artikel i BT antyder direkte at nogle af børnene fra den omtalte Brønderslev sag blev anbragt på et opholdssted hvor at den psykolog som skrev de afgørende rapporter havde et bi-job.

Dommen er meget hård overfor de forældre der angivelig skulle have skjult de to teenagere set i forhold til til straffen i en sag hvor at en mandlig ansat fra et opholdssted havde tvunget en anbragt pige til oral sex. I den sag fik den mandlige ansat 60 dages fængsel.

Konklusion: Giver man to teenagere hjælp til en god tid fri af systemets lænker, så koster det måneder i fængsel.

Tvinger man brutalt en teenager til oral sex når offeret er forsvarsløs i ens nåde kombineret med at man kva sin stilling har al mulig viden om det traume man påfører sit offer, så slipper man med sølle 60 dages fængsel.

Noget er helt galt med anbringelsessystemet i Danmark. Det kan kun gå for langsomt med at gøre en forskel.

Kilder:

• Dømt for skjule teenagere (Nordjyske.dk)
• Lukninger af opholdssteder ankes (DR)
• To drenge fra Brønderslevsagen flygtede (BT)
• Brønderslev: Tjente på at adskille børnene mod deres vilje (BT)
• Pædagog dømt i sex-sag (TV Midtvest)