søndag den 30. juni 2013

De seneste begivenheder på Solhaven i Farsø

En en blogger med navn Trane Jørgensen vi tidligere har citeret da han havde sin blog på Urbanblog.dk, skriver følgende om Solhaven på sin nye Wordpress blog:

Så kører sagen igen imod Solhaven. I meget lang tid har de fremstået som et sted med et nyt syn på de grænsesøgende unge, der i princippet skulle være det eneste klientel som skulle have være henvist til dem. Lovprisning efter lovprisning har regnet ned over stedet på basis af diverse undersøgelser.

Nu viser det sig at undersøgelserne for en stor del har været påvirket eller nærmest konstrueret af en forsker som har været bestyrelsesmedlem i Solhaven. På den måde har den forskning som har været på området nærmeste været skrevet af efter stedets forretningsplan.

Og det er intet særsyn når man ser på de internationale tendenser. I USA har Aspen Education Group, NATSAP og WWASP været storsponsorer af forskellige afhandlinger som påviste stedernes fortræffeligheder. Og embedsmænd har taget rapporterne ukritisk til sig med det resultat at børn som slet ikke burde have været anbragt de pågældende steder, blev fejlanbragt med menneskelige tragedier til følge.

Vi ved at der har været børn anbragt på Solhaven som slet ikke passede til stedets såkaldte pædagogik. Først og fremmest påhviler ansvaret for denne fejlanbringelse de kommunale sagsbehandlere som er et folkefærd der påstår sig hårdt belagt når vi taler om sags mængder. Det er et mediebillede som de med succes har fået aviser og TV-stationer til at gengive. Det er dygtig markedsføring for sandheden ser derimod ud til at være den at vi taler om manglende kompetance hos denne medarbejdergruppe eller direkte dovenskab.

Resultat har været at børn har fået påført unødvendige traumer som de må bære ind i voksenlivet som en næsten umenneskelig byrde.

Men Solhaven selv har også et ansvar. Det drejede sig i al for høj grad om økonomi. Tidligere anbragte taler om nogle forgyldte plejefamilier som har været tilknyttet stedet. Mediernes undersøgelser peger på usædvanlige høje honorarer til nøglemedarbejdere. Kort sagt. Nogle har fået før at de har ydet og det har de gjort i skjul af såkaldt anerkendt forskning.

Nu køres der en politisag imod en række medarbejdere som har stået for den påstående misbehandling af de anbragte børn. Men det egentlige ansvar påhviler måske i høj grad den pågældende forsker, som omskrev virkeligheden for de mange børn der kom i klemme som omverdenen i alt for mange år blev holdt hen med hvad der kan karakteriseres som et bedrag.

Jeg savner at medierne i langt højere grad gransker denne forskers arbejde. For det arbejde han har lavet har ikke alene skadet de unge mennesker som har været anbragt på Solhaven. Andre opholdssteder har taget metoderne til sig og bruger dem i mere eller mindre grad.

Det sociale område kræver en gennemgribende kulegravning for kan man skabe falsk forskning på Solhaven, så kan mange andre metoder som idag anses for at være god skik, være direkte skadelige for de anbragte børn.

Kilde:
Solhaven – endnu et trist kapitel til en lang sørgelig historie (Trane Jørgensen's blog)

søndag den 23. juni 2013

Kan man bygge Utopia?

I den seneste tid har man kunnet læse om døgninstitutionen Nexus ved Frederikssund.

Der har været kritik af deres manglende indsats imod stofmisbrug og et pengeforbrug hvad mange betegner som ud over det sædvanlige. Senest er socialministeren kommet på banen dels med kritik af "brodne kar" indenfor anbringelsessektoren og en stor forventning til at den kommende tilsynsreform vil rette alle skævheder op.

Her har Ministeren misforstået noget. Selvfølgelig er der brodne kar i branchen, men start der hvor at problemet for alvor er.

Der er opholdssteder som alene er baseret på profitoptimering. Hvor at ejeren trækker store midler ud. 74 procent af landets plejefamilier gider ikke efteruddannelse. De vil gerne have pengene, men de vil ikke levere den indsats der handler om at få redskaber så de kan lære at forstå de anbragte børns problematikker. Havde det været i hvilken som helst anden branche så havde arbejdstilsynet grebet ind med påbud og bøder. Kan det være rigtigt at manglende sikkerhedskurser og truckkørekort skal give bøder når der arbejdes med døde ting, mens at lovløshed kan florere når der arbejdes med mennesker – sårbare børn?

Selvfølgelig skal det ikke accepteres. Problemet er at Socialministeren reagerer på noget helt andet. Nexus er etableret med henblik på at hjælpe en gruppe unge som slet ikke kan hjælpes. Det er gjort med godt hjerte, men baseret på en hel misforstået teori om at man kan flytte mennesker med et misbrug til et andet sted i håbet om at man så via støtte og endda terapi kan få dem motiveret til at opgive deres misbrug.

Man vil sådan set bygge Utopia.

Det er ikke sådan at det ikke er forsøgt gjort før. Verdenen over har man lavet utallige koncepter med henblik på at tage mennesker ind uden at de er afklaret med om de overhovedet vil gøre noget ved deres misbrug for at tvangsafvænne dem i et lukket kunstigt miljø hvorefter at de så skulle være i stand til at vende tilbage til et normalt liv og blive produktive samfundsborgere.

Alle forsøg er fejlet!

I USA er massive kæder med budgetter 10 til 50 gange så store som dem Københavns kommune har puttet i Nexus udsat for massiv kritik. De har i flere tilfælde dræbt unge og mange lever med traumer årtier efter at de kom ud.

I Kina forsøges der med militærskoler mod forskellige former for misbrug. Også her er resultatet dødsfald. I andre lande lænker man unge og prøver at få dem hjulpet med religion. Resultatet er religiøs ekstremisme.

Man kan først hjælpe en misbruger når denne selv vil ud af sit misbrug. Det gælder uanset om misbruget er alkohol, hash, for meget tid på internettet, poker, heroin eller andre former for misbrug.

Nexus er en fejlkonstruktion. Det betyder ikke at Nexus skal lukkes, men det betyder at man skal bygge institutionen op på et andet idegrundlag, hvor at unge som passer til målgruppen skal belejres i døgndrift af pædagoger i deres hjem, skole og hvor at de ellers færdes indtil at de føler sig rede til at tage kampen imod deres misbrug op. Når de er klar til dette, så skal de på 30 dages afvænning på et sted målrettet til dette. Her gælder det om at undgå de 60 procent indenfor denne branche som er etableret til at lokke unge ind i et religiøst trossamfund, for de unge skal videre.

Først her kommer steder som Nexus ind i billedet. Først her kan terapien gribe fat om de reelle problemstillinger i de unges liv som har givet dem symptomer som misbrug. Det kræver en anden personalesammensætning. Det kræver ansættelse af psykologer og lignende der via individuel terapi og gruppe terapi kan ruste de unge til et liv efter anbringelsen.

For der er unge der har brug for anbringelser. Desværre er det at tage beslutningen om anbringelse som at se på hvad vej vinden blæser. Det er den enkelte medarbejder i socialforvaltningen som alt efter hvor meget vedkommende er villig til at pleje sin karriere som bestemmer om de unge skal anbringes. Det sker sjældent ud fra en objektiv analyse af de unges behov.

Den kommende tilsynsreform er en narrehat af fugtige forhåbninger som politikerne hænger deres hat på for at kommentere på den massive kritik utallige vidnesbyrd fra tidligere anbragte unge på Internettet har fremmanet i medierne. Berettiget kritik som fortjener mere end at vi har forhåbninger til noget som allerede inden at det er sat i værk med rette kan betegnes som utilstrækkeligt og en skandale.

Det er trist at politik på den måde bliver til skade for de unge frem for til gavn.


Kilder:

søndag den 9. juni 2013

Solhaven: En mor skriver

I forbindelse med en artikel i Nordjyske Tidende, hvor at områdets borgmester prøver at dække over det mangelfulde arbejde hans forvaltning har udført skriver en mor til en tidligere anbragt om sine oplevelser med institutionen:

Tilsynet har overhovedet ikke været i orden. Og det kan man også bebrejde de anbringende kommuner for. De lukker øjne og ører, når de bliver forelagt problemerne omkring vold og uansvarlige magt anvendelser.

Jeg skriver af erfaring.

Har selv haft en søn anbragt på en af Solhavens institutioner.

Han har bla oplevet at blive sat på en stol fra tidlig morgen, til sen aften, uden at måtte røre sig eller sige noget. Skulle han på wc, skulle han række fingeren op og spørge.

Han måtte lige spise aftensmad, bagefter skulle han tilbage på stole, indtil han skulle i seng. Dette stod på i en måned. Pædagogerne hyggede sig og grinede lidt af ham indimellem og fik oveni købet løn for det.

Min søn er også blevet udsat for vold, låst inde og ydmyget.

Han er flere gange stukket af fra stedet, når det blev helt ulideligt for ham.. Pædagogerne satte ind med detektiv arbejde, hvor de rendte rundt og kiggede ind af min familie og venners vinduer. Stod på skift vagt i min opgang og observerede hvornår jeg fik gæster og hvem. Det har været meget krænkende.

På et tidspunkt blev min søn overfaldet af en pædagog i vores egen opgang, uden grund, mens jeg så på. En anden gang fik et par pædagoger øje på min søn og en kammerat på en knallert og valgte at køre direkte ind i dem, for at få dem stoppet.

Der er foregået helt vanvittige ting på Solhaven og dette vil også komme frem under retssagen, når de unge skal vidne...

Vold avler vold.. Og mange af de unge har været så meget igennem på Solhaven at de i dag har svært ved at skelne mellem rigtig og forkert opførsel. Og skal pædagogerne der med deres opførsel, være eksemplariske for de unge, går det da helt galt.

Og Søren Wirenfeldt, du ved udmærket hvad der er foregået.



Kilde:
Borgmester: Tilsynet med Solhaven har været perfekt (Nordjyske Tidende)

søndag den 2. juni 2013

Alternative behandlingsmetoder på landets opholdssteder

Operation X afslørede at der på landets opholdssteder er anvendt tvivlsomme behandlingsmetoder. Klarsyn er således ikke en metode man normalt forbinder med behandling af unge. Men landets opholdssteder har mange ansatte der slet ikke har en uddannelse som er rettet imod pleje og behandling af børn.

Nogle opholdssteder maskerer dette ved at lade en del medarbejdere kalde sig psykoterapeuter der som bekendt ikke er en beskyttet stillingsbetegnelse. Enhver lægmand vil således kunne kalde sig dette.

Og det er ikke småpenge at ufaglært personale kan hente hjem. Nogle steder er lønningerne til det ufaglærte personale højere end lønningerne til faglært personale.

Det er en beklagelig tendens som alene kan klandres de sagsbehandlere som godkender opholdsstederne. Det er deres opgave at unge, der ofte har en kompliceret lidelse får et kompetent personale det sted de må bosætte sig. Sagsbehandlerne svigter deres opgave og det har tilsyneladende ingen konsekvenser.

Vi må bede landets politikkere gribe ind, så syge, handicappede og unge kan få en dokumenteret behandling, der virker.

Kilde: