Flere tanker omkring det nu lukkede opholdsted Solhaven i Farsø

Solhaven-sagen er slut og ingen af parterne har valgt at anke. Tilbage er at skrive stedet eftermæle. Vi har søgt på nettet og har fundet nogle reaktioner:

Sidste kapitel i Solhaven sagen?

Solhaven er lukket. Farsø mistede nogle arbejdspladser. Men det var arbejdspladser de aldrig skulle have haft i en optimal verden. Et lille lukket samfund havde besluttet sig at tjene kassen på unge landet over som døjede med en masse problemer. Metoderne var usædvanlige. Faglært arbejdskraft et særsyn.

Det er ikke underligt at det måtte komme til en retssag. Vi er kommet videre i Danmark end dengang Godhavn eksisterede og man valgte at pensionere de ansvarlige for at undgå en skandale. Der er ingen tvivl om at de unge har haft det mindst lige så slemt som de unge på Godhavn generationer tidligere eller kvinderne på Sprogø der nærmest måtte kaste sig ud i ægteskab for at komme væk fra øen.

Jura kan være noget indviklet noget. At løfte bevisbyrden er nem, hvis man ikke står overfor en professionel organisation der ved at tavsheden er vejen til frifindelse. Politiet i denne sag havde det ikke lettere end hvis de skulle efterforske forskellige rockerklubber eller bander. Det var nok også årsagen til at retten kom til den konklusion som det blev.

Positivt er det dog at sagen fik den virkning at Solhaven blev lukket. Spørgsmålet er hvad man gør næste gang et opholdssted præsterer helt usædvanlige resultater. Virker barnets reform eller bliver det et støttestativ uden sikkerhed for de anbragte?

Kilde:
Sidste kapitel i Solhaven sagen? (Rotsne's blog)

Når man vil gøre det så godt, så går det så skidt

Så er det lige kommet frem at der er cirka 4.000 tilfælde af magtanvendelse overfor anbragte børn. Så skal man endvidere tage i betragtning at de 4.000 tilfælde langt fra er dækkende for det reelle antal idet plejefamilier ikke er forpligtet til at indberette deres brug af magtanvendelse.

Noget tyder på at alt for mange børn fjernes ufrivilligt. Med det tænker jeg ikke på de tilfælde hvor forældrene er imod. Nej, jeg tænker på de tilfælde hvor børnene er imod. Der skal to parter til et samarbejde og det skal være et samarbejde som begge parter har gavn af.

I Tøndersagen var det klart at de anbragte piger havde brug for en anbringelse, men også en anbringelse som ville indebære en høj kvalitet i den behandling pigerne havde brug for efter års overgreb. Det fik de ikke. Der droppede ikke nogen psykiater forbi pigernes opholdssted for en ugentlig samtale. Pigerne fik ikke alternativt tilbud ugentlig gruppeterapi på nærmeste hospital til at overkomme deres traumer. I stedet fik de behandling af personalet på deres opholdssted. Uuddannet personale der måske kunne kalde sig psykoterapeut efter nogle ugers aftensskole.

Det virker ikke forundrende at pigerne den dag i dag slæbes med eftervirkningerne af de overgreb de blev udsat for. Det var en fattig trøst at de blev tilkendt erstatning. Dels vil den på ingen måde kunne dække de års samtaler de nu må betale for i privat regi. Dels udgør den ikke engang en brøkdel Tønder kommune har sparet ved at lade tingene gå deres forfærdelige gang i hjemmet. Bare et års anbringelse ville koste kommunen 3 gange den erstatning pigerne fik.

Tønder-pigerne har ikke haft gavn af deres samarbejde med kommunen. Det er slet ikke svært at forestille sig at det samme forholder sig for mange andre anbragte børn. Det er når begge parter ikke har gavn af anbringelsen at de mange tilfælde med magtanvendelse opstår for de anbragte børn vil bare ikke være der.

Derfor må ministeriet se på disse tal så anbragte børn en dag føler at de har fået gavn af deres anbringelse og ikke blot er blevet endnu et papir på sagsbehandlerens bord som denne har brugt i sin private pleje af sin karriere.

Kilde:
Når man vil gøre det så godt, så går det så skidt. (Trane Jørgensen)

Flere tanker omkring det nu lukkede opholdsted Solhaven i Farsø

Solhaven-sagen er slut og ingen af parterne har valgt at anke. Tilbage er at skrive stedet eftermæle. Vi har søgt på nettet og har fundet nogle reaktioner:

Solhaven - en skandale, der eksisterende for længe

En skandale fik lov til at overleve i 20 år. Nu kan en endnu større skandale være på vej. Solhaven i Farsø blev stiftet i 1989. Det blev et sted hvor man brystede sig af at kunne håndtere selv de vanskeligste unge. Metoderne var interessant for Folketinget og derfor bad de paragraf 71 udvalget om at se på metoderne så disse kunne udbredes til andre institutioner.

Men paragraf 71 udvalget blev nægtet adgang til Solhaven. Man havde nogle ting at gemme på som ikke skulle ud i lyset. Først mange år efter kom metoderne frem i lyset. Man var i stand til at nedbryde tavshedens lov i den lokale kommune gennem kommunalreformen. Der kom mere professionelle øjne på og de mange rapporter om magtanvendelse som i alt for lang tid havde været negligeret – nærmest gemt blev beordret udarbejdet.

Det blev til skærpet tilsyn. Senere kom politiundersøgelser som endte med en retssag hvor de anklagede der repræsenterede bedsteborgere på deres egn ikke kunne dømme på basis af udtalelser af såkaldte sociale udskud hvor flere i generationer har tilhørt samfundets bund. Domstolene kan endnu engang kun dømme på de beviser som bliver forelagt dem. Karaktervidner tæller i den henseende meget.

Det gode ved denne sag blev dog at Solhaven blev stoppet. Alle er enige om at den slags metoder ikke fortsat skal anvendes. Nogle taler om at gå efter de unge mennesker som stod frem i retten. Man mener at de løj. Men det er endnu sådan at der altid er to sider af en pandekage uanset hvor tynd man prøver at lave den. De unge fortalte hvad de oplevede. De voksne deres version. Samfundet havde ikke bedt Solhaven om at montere kameraer så man kunne få en neutral version. Der er ikke mere grund til at koge suppe på den sag.

Kilde:
Solhaven - en skandale, der eksisterende for længe - Birthe1951