lørdag den 23. december 2017

Skal opholdssteder være mere kommercielle?

Med købet af Søbæk Skolerne i Jyderup har en Nordisk koncern ved navnet Olivia sat sig tungt på markedet. Skal opholdssteder og sociale behandlingssteder nu drives med profit maksimering for øje?

Reelt har de vært det siden af området blev privatiseret omkring årtusinde skiftet. Før var det amterne som sad tungt på dette område. Nu er det private som står bag.

Med de store selskaber som Olivia og danske Tvind er trods alt særsyn på markedet. Deres tilstedeværelse vækker ikke desto mindre beymring.

Det menneskesyn og de normer, som koncernerne repræsenterer er ikke i overensstemmelse med de normer og de værdier vi ønsker at de unge skal ende med at have når de bliver voksne.

Unge i andre nordiske lande har ikke de samme frihedsgrader som i Danmark. Island har f.eks. decideret udgangsforbud for unge under 16 som vi så det under 2. verdenskrig, alkohol reglerne er mere strenge i både Norge og Sverige. Hvordan skal de unge kunne begå sig på lærepladser og ungdomsuddannelserne når de ikke har været i stand til at socialisere normalt som samfundets øvrige unge?

Men store kæder giver også mindre plads til at dyrke individet.

I USA er de store koncerner i 90'erne og 0'erne forsvundet. WWASP og Aspen Education Group (Kendt fra Dr. Phil) er reduceret til ingenting efter en række dødsfald og sagsanlæg. Unge går den dag i dag rundt med livslange traumer, fordi de blev tvunget ind i en ensrettet opvækst, hvor der ikke blev taget hensyn til deres individuelle behov.

Er det den fremtid, vi ønsker for anbragte børn?

Det er en fremtid vi får når opholdssteder og specialskoler ikke forbliver små intime steder hvor hver eneste barn får det tilbud og den hjælp, der matcher barnets behov.

Det er tid til at se på området nu engang, eller taber vi for alvor børn på gulvet på en måde så de aldrig kan rejse sig igen.


Kilder:

lørdag den 2. december 2017

Voldsanmeldelse droppet imod Vildmarksprojektet

Med henvisning til forældelsesreglerne så har politiet meddelt at de har stoppet efterforskningen.

Politikerne debatterer nu hvorvidt at forældelsesfristen skal droppes, hvilket også vil gavne Godhavnsdrengene.

Men vi skatteborgere mangler at få undersøgt en anden vinkel af hele konceptet Vildmarksprojektet.

Projektet var bundhamrende ulovlig. Alligevel fandt penge betalt af skatteborgerne vej ned i lommerne på ejeren af vildmarksprojektet.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Der er nogle embedsfolk som har overskredet deres kompetancer og som ulovligt har godkendt betalinger.

Hvorfor er de ikke draget til ansvar?

Sålænge at der kan gå sagsbehandlere og team-ledere rundt, som ulovligt udbetaler penge til ulovlige anbringelser, så er der børn som ulovligt bliver anbragt i udlandet.

Problemet er ikke isoleret til vildmarksprojektet. Der er eksempler på at unge med socialforvaltningens godkendelser er sendt på "genopdragelsesrejser" til lande langt væk fra Danmark. Unge som i forvejen har skullet kæmpe med at håndtere vores kultur og normer , er blevet sendt væk måske bare for at sagsbehandleren kan få fred i nogle måneder. Den dømte morder Ferhat Kilic blev således sendt til Tyrkiet og bo med socialforvaltningens accept. Han mistede dermed omgang med normale danske unge og valgte da han kom hjem at slå sig på hash-handel.

Opholdet hos bedsteforældrene i Tyrkiet var sikkert billigere for kommunen end et social-pædagogisk opholdssted som kunne have rettet ham op.

Det er strafbart og det burde følges op med politianmeldelse og retssag, hvor det er muligt.

Hvor mange unge er sendt til udlandet? Hvor mange medarbejdere har med et pennestrøg sikret sig fred på en ulovlig måde? Vi savner svar. Vi savner politianmeldelser og at folk bliver draget til ansvar.

Men det ser ud til at der er berøringsangst, når embedsfolk skal drages til ansvar. Hvorfor skal de have lov til at være superbrugere der ansvarsfrit kan køres mindreårige rundt i manegen?

Kilder: