Embedsværket

Også Schweiziske unge kræver undskyldning

2012-03-02T18:27:00.009+01:00

Den danske stat skylder tidligere anbragte børn en undskyldning for at have budt dem de vilkår som Godhavnsrapporten afslørede. I andre lande har man ligeledes foretaget en undersøgelse af anbragte børns vilkår med samme krav.

En af de lande hvor at tidligere anbragte børn kræver en formel undskyldning er Schweiz.

Her var det normalt op til en gang i 1950'erne at simpel fattigdom kunne medføre tvangsfjernelse. De anbragte børn blev brugt som billig arbejdskraft. Vi taler om de såkaldte "Børn på kontrakt".

BBC har bragt en artikel om de schweiziske forhold, som vi linker til herunder.

Fortidens synder bliver nu gravet op og vi får de forfærdelige forhold frem på bordet. Presset vokser imod vores socialminister, som kraftigt bør advare hende om at det er på tide at give en formel undskyldning inden at vi overhales af alle de andre Europæiske lande. Det vil være rigtigt flovt.

Kilde:
Swiss 'contract children' speak out (By Imogen Foulkes, BBC News, January 19, 2012)

De uuddannede driver værket

2012-02-27T22:33:00.000+01:00

I dagens TV avis kan man se at kun 3 medarbejdere ud af 75 har en pædagogisk uddannelse. Det er der i sig selv intet i vejen for. Unge med vanskeligheder kan have gavn af feedback fra andre faggrupper. Der er f.eks. nogle unge, der skal have bistand af psykologer eller psykiatere. Der er også unge som har gavn af at blive undervist i praktiske fag.

Men det vigtigste argument for ansættelse på Solhaven ser ud til at være fysisk betinget, så personalet via fysisk magt kan nedbryde de anbragte unge.

Det er betænkeligt. Vi taler om unge mennesker hvoraf mange allerede har lidt næsten ubeskrivelige nederlag i livet. Nogle kommer måske fra et miljø præget af vold. For at håndtere det skal de så mødes af endnu mere vold? Det giver ikke mening.

Socialministeren har tidligere på dagen forklaret at der arbejdes på nogle nye regler som skulle sikre større faglighed på opholdsstederne. Nu har Solhavens måde at arbejde på været kendt i den brede offentlighed siden 2008. En viden som ikke kan have gået sagsbehandlerne uden i kommunerne forbi medmindre at de har været total uvidende om deres eget fag.

Med en omsætning på 142 millioner kroner pr. år så må man også spørge sig selv om hvorvidt at nogle af de penge kunne have fundet deres vej tilbage til mennesker, som ikke skulle have haft dem, for det virker mistænkeligt at kommunerne bare har fortsat trafikken når der har været sager i medierne og Facebook flyder med utilfredse tidligere anbragte. I Aalborg har borgere periodisk forsøgt at hjælpe de unge når grupper af ansatte kom for at dem og det er kommet til slagsmål.

Den seneste politianmeldelse kan måske sætte gang i en oprydning og en afdækning af de forhold som eksisterer på Solhaven eller om hele sagen går i sig selv fordi at det nu engang er sådan i vores samfund at vanskelige unge det gerne må koste penge, hvis de blot bliver sendt tilstrækkelig langt væk.

Kilde:
Solhaven: Kun få pædagoger ansat (Danmarks Radio)

Godhavnsundersøgelsen stoppede for tidligt

2012-02-25T23:18:00.013+01:00

Dagbladet Information bragte den 10. januar i år en opfølgning til deres artikelserie om Skorpeskolen.

Der er beviser for at de uacceptable forhold på skolen, hvor at en ansat misbrugte drengene, blev forsøgt holdt hemmelige.

Der blev ikke iværksat undersøgelser som involverede de anbragte unge.

Følgelig deraf undgik den ansatte at blive retsforfulgt inden at han døde i en trafikulykke.

De tidligere anbragte stiller nu spørgsmålet om hvem der dækkede over de forfærdelige forhold på stedet. De kan ikke få et klart svar, men er henvist til at spekulere over hvem som sørgede for at der ikke kom en undersøgelse.

Konklusionen på indholdet af artikelserien må være at den tidsperiode Godhavnsrapporten dækkede, ikke er fyldestgørende. Vi har som land brug for at afdække forholdende indtil nutiden, så ofrene kan få en undskyldning og der kan etableres nye kontrolsystemer baseret på de kilder til misbrug som er dokumenteret i artikelserien.

Det kan kun gå for langtomt.

Kilder:

Skorpeskole-elever blev aldrig spurgt om overgreb (Dagbladet Information)

En ny Roum sag under opsejling?

2012-02-20T21:46:00.003+01:00

Ekstra-bladet bragte d. 13. januar en artikel om at den særlige klageret ville tage en sag op hvor at en far var blevet idømt 3 års fængsel for voldtægt.

Der var ingen tekniske beviser i sagen, men kun et udsagn givet til en pædagog på et behandlingshjem. Dette er et farligt udsagn at basere en sag på når udsagnet er givet i et miljø hvor at de anbragte børn er under stor stress.

På de fleste behandlingshjem er der stramme regler. Der er en forventning til at de unge skal udsættes for et vist pres for at bryde sammen og ændre deres uheldige vaner. Der er en forventning til at de unge skal give nogle indrømmelser for at få nogle basale privilegier der helt naturlige ude i samfundet.

Udsendelsesrækken i DR som hedder ”Kæft, trit og mere knus” illustrerer med al tydelighed det stressniveau de unge går rundt med hele tiden. Er det ikke forståelig at dette miljø kan skabe grobund for løse postulater.

I eksemplet fra Ekstra-bladet er der endvidere tale om at pigen har været splittet imellem sin loyalitet mod sin mor og behandlingshjemmets ansatte. Der er eksempler på at anbragte børn har fået besked på at fortælle personalet på behandlingshjemmet om der drikkes alkohol under hjemmebesøg, hvilket er en forfærdelig opgave at pålægge et barn. På den måde pålægger man barnet ansvaret over den enkelte forælder. Det strider imod al pædagogik. Hvorom alt er, så følte pigen sig presset til at give pædagogerne en form for indrømmelse og det blev så en pædofili anklage imod faderen.

Den der er gamle nok til at huske Roum-sagen så var det en af de første eksempler på her i Danmark på at man skal være varsomme med anklager givet mod forældre i et behandlingssystem. Nordens førende ekspert indenfor begrebet insest Sine Diemar afslørede at nogle børn under hendes behandlinger var fremkommet med postulater om at de havde været udsat for overgreb. Flere beboere i landsbyen Roum blev dømt og fængslet på basis af børnenes udsagn men efterfølgende undersøgelser satte dem alle fri på nær en som havde valgt en tilståelsessag for at undgå et langvarigt forløb i retten.

Selvom den standard som Sine Diemar satte for bevisførelsen i den slags sager blev underkendt i dette tilfælde, så anvendes hendes definition af mulige ofre stadig af familiecentre landet over. Sundhedsplejen holder øje med om der er børn med risiko symptomer som ballonkinder.

Det er som om at man ikke har lært af Roum-sagen når man ser på den nye sag som er beskrevet i Ekstra-bladet. Det er bekymrende.

Kilde:

Datter løj om fars voldtægt (Ekstra-bladet)
Frailty, Thy Name is Memory: An Inverse Witch Trial in Denmark (The Institute for Psychological Therapies.)

DR's Marte Meo forsøg forskrækker Socialpædagogernes Landsforbund

2012-02-12T21:10:00.019+01:00

Indenfor socialpædagogikken finder man anvendelse af en række forskellige terapi-former. En af disse terapi-former hedder Marte Meo terapi.

Denne terapi-form kendetegnes ved at man optager forskellige typiske situationer og derefter sætter sig ned for at analysere det som er indspillet. Den er en kontroversiel terapi form idet at der er tale om et købe koncept og kritisk materiale om terapiformen ikke findes da det kan komme på kant med det registrerede varemærke.

I USA hvor at reglerne er anderledes finder man dog at der er tale om et dyrt og ineffektiv terapiform.

DR's udsendelse er selvfølgelig ikke ægte Marte Meo terapi idet at udsendelsen selvfølgelig er klippet til. Der mangler også sekvenser af de begivenheder der leder op til nogle af de såkaldte fastholdelser. Det kunne have været rigtig interessant for personalet at analysere så de kunne se hvor basalt og aldeles de fejler i kunsten at kunne deeskalere de situationer de svigtede børn udsætter dem for på grund af børnenes mangler på områder som basale sociale spilleregler.

Deres kollegaer i det etiske råd hos Socialpædagogernes Landsforbund mener at der netop er grund til at man ser på efteruddannelse og på hvordan at der gribes ind i de forskellige situationer. Socialpædagogernes Landsforbund er i forbindelse med udtalelsen af deres kritik i en ubehagelig situation.

Faget er under politisk pres. Uanset hvor de stirrende tårefyldte blå børneøjne er så vil politikerne helst fjerne børnene fra professionelle forhold på opholdssteder og behandlingshjem for at sende dem ud til helt uregulerede forhold hos en folk plejeforældre hvor at 75 procent ikke får den lovpligtige efteruddannelse.

På trods af at faget står på grænsen til at være lukningstruet så fandt Socialpædagogernes Landforbund at de ikke kunne undgå at lave en kritisk udtalelse og den står at læse herunder.

Den 8. februar 2012 Socialpædagogernes
SLCSFA, MEG/lh Landsforbund
Sag: 2011-SLCSFA-01598
Dokument: 1177237

”Kæft, trit og flere knus”

Etisk Udvalg under Socialpædagogernes Hovedbestyrelse har drøftet de første afsnit af den udsendelsesrække, som DR1 bringer om døgninstitutionen Schuberts Minde. På baggrund af drøftelsen bringer Etisk Udvalg følgende udtalelse:

Etisk Udvalg har betænkeligheder i forhold til Schuberts Mindes pædagogiske metode, tilgang til de unge og det etiske grundlag, som dette fremstår i DR1-programmet ”Kæft, trit og flere knus”. Etisk Udvalg har endvidere stor bekymring vedrørende den måde, reglerne om magtanvendelse tolkes på stedet – samt den oplyste godkendelse fra Ringkøbing Kommune af lovligheden af de konkrete magtanvendelser. Det er Etisk Udvalgs opfattelse, at den viste praksis på Schuberts Minde ikke lever op til intentioner og regler i FN’s Børnekonvention og at grundlæggende principper i magtanvendelsesbekendtgørelsen tilsidesættes.

Herudover finder Etisk Udvalg, at Schuberts Mindes samarbejde med DR og DR’s optagelser og beskæring af scenerne i dokumentaren ”Kæft, trit og flere knus” ikke er etisk forsvarlig og ikke tilgodeser børnenes tarv og interesser.

Børn og unge på Schuberts Minde mødes tilsyneladende af den grundlæggende betragtning, at de skal brydes ned, at de skal fratages og selv fralægge sig deres egen identitet. De skal nulstilles, som det formuleres i dokumentaren. Etisk Udvalg mener, at et sådan syn på børn strider mod børnekonventionens bestemmelser om beskyttelse af børn og unge, herunder respekt og beskyttelse af deres identitet og kultur. Ikke mindst strider det mod det grundlæggende princip om, at barnet fødes til et værd og en værdighed, som kræver særlig beskyttelse.

Fratagelsen af identiteten sker systematisk ved, at børn og unge på Schuberts Minde har en lang række regler eksempelvis om beklædning, adfærd, holdninger, meninger og aktiviteter. Den høje grad af ydrestyring, som udvises på Schuberts Minde er defineret og bestemt af leder og personale på institutionen. Børnenes medbestemmelse og indflydelse på reglerne er tilsyneladende ikke til stede, hverken når det drejer sig om fastlæggelsen af reglerne som sådan, eller i den måde reglerne praktiseres på over for det enkelte barn.

Den pædagogiske tilgang, man via DR1 præsenteres for på Schuberts Minde, synes at tilsidesætte en hel række grundlæggende konventionelle rettigheder, som børn og unge har. Retten til at blive hørt, retten til at udtrykke sine synspunkter, retten til medbestemmelse, retten til privatliv og retten til fri og lige deltagelse er alle rettigheder, der tilsyneladende fratages børnene. Dette sker, når de ikke har medbestemmelse i deres hverdag, når deres kontakt og aktiviteter til omverdenen udelukkende defineres af de voksne, når de ikke kan vælge deres egne aktiviteter og når de er afskåret fra indflydelse på, hvilke personer der støtter dem i hverdagen og hvordan.

Etisk Udvalg ser tillige meget kritisk på den tolkning af magtanvendelsesreglerne, som Schuberts Minde og Ringkøbing Kommune foretager, hvis præsentationen i DR1 er korrekt.

Udvalget ser kritisk på den praksis, der er for hyppigheden af fastholdelse. Institutionen selv beskriver i DR-dokumentaren, at magtanvendelse formodentlig bruges oftere og tidligere end på lignende behandlingssteder. Der har været 20 magtanvendelser på ½ år vedrørende 10 børn – alle lovlige ifølge Ringkøbing Kommune, beskrives det i DR-dokumentaren.

Bestemmelserne og intentionerne i bekendtgørelse og vejledning om magtanvendelse er, at magtanvendelse aldrig må erstatte omsorg og støtte og så vidt muligt skal undgås.

Bestemmelserne om magtanvendelse bygger på mindsteindgrebsprincippet, det vil sige at den mindst indgribende løsning altid skal have førsteprioritet og være afprøvet. Indgrebet må kun ske undtagelsesvist og skal begrænses til det absolut nødvendige. Tillige eksisterer der et proportionalitetsprincip, hvilket betyder, at der skal være proportionalitet mellem indgreb og formål.

De fastholdelser og optakten hertil, som vises i DR-dokumentaren fra Schuberts Minde, lever efter Etisk Udvalgs opfattelse ikke op til de regler og intentioner, der er for magtanvendelse, hverken når det gælder mindste indgriben og proportionalitet.

Tværtimod fremstår det, som om Schuberts Minde bevidst vælger at bruge magt i arbejdet med børnene, som en pædagogisk metode – frem for gennem omsorg og socialpædagogisk bistand, at netop undgå at bruge magt.

Kilde:

”Kæft, trit og flere knus” Den 8. februar 2012 Socialpædagogernes SLCSFA, MEG/lh Landsforbund, Sag: 2011-SLCSFA-01598, Dokument: 1177237
Marte Meo Wikipedia

Reaktion på DR's "Kæft, trit og flere knus"

2012-02-10T21:04:00.010+01:00

En skribent ved navn Albert B Hansen skriver som reaktion på en artikel i Dagbladets Ringkøbing-Skjern den 13 januar følgende:

Nu har jeg søgt på Facebook og flere steder.

Når jeg ser udsendelsen så tænker jeg: Hvem visiterer de unge til dette sted?

Jeg konstaterer at der er mange unge som er tilfredse når de ser tilbage på deres tid på Schuberts Minde, men jeg konstaterer også at der er mange som er utilfredse og efterfølgende af andre behandlere har fået tilskrevet depression og posttraumatisk stress tilstand til stedet.

Der må være en række unge som slet ikke skulle være på stedet, men måske skulle have været på et behandlingshjem der var af mere støttende karakter eller måske på en egentlig psykiatrisk afdeling.

Kort sagt: Fejlanbragte børn og unge.

Det nationale forskningscenter for velfærd skriver på deres hjemmeside i en rapport der dækker perioden 2005-8 at hele 26 procent af de unge oplever et sammenbrud i deres anbringelse.

Hvis pædagogikken viser sig at være fejlslagen på en klient, hvem samler så op i systemet?

Hvem følger op på om den korrekte visitering finder sted og drages der en konklusion på fejlanbringelserne, så man ikke begår samme fejl igen?

Der er nogle opholdssteder og behandlingshjem som har slået sig op på at tage de uanbringelige. Jeg tænker at der så kan opstå den risiko at man danner et psykiatrisk storcenter, hvor at man kritikløst anvender samme behandlingsmodel baseret på niveauer der skal opnås uden skelen til at en bestemt psykiatrisk diagnose kræver en speciel tilgang der afviger fra stedets normer. Jeg kan ikke se hvad Schuberts Minde siger nej tak til og derfor vil jeg ikke beskylde stedet for at tage hvem som helst. Jeg savner i udsendelsesrækken at der kommer eksempler på hvad der kan diskvalificere en klient.

I det hele taget er det en udsendelse som godt nok viser at der kan være en bestemt tilgang til at håndtere en række problemer, men når man ser på alle de eksempler hvor at det er gået knapt så godt med anbringelsen, så må man spørge sig selv om de omkringliggende systemer kan føde behandlingshjemmet med de egnede klienter og man magter at samle resultaterne af behandlingen op bag efter.

Kilde:
Magtanvendelse mod 16-årig Schuberts Minde-pige ok (Dagbladet Ringkøbing-Skjern)

Når ens barns sygdom stigmatiserer hele familien

2012-02-05T17:58:00.000+01:00

På Urbanblog skriver Trane Jørgensen følgende:

Jeg var ude hos et vennepar over julen. Normalt skulle julen være glædens tid og det efterfølgende nytår forventningens tid med håb om bedre og lysere tider, men hos denne familie var der ikke meget juleglæde at spore og 2012 byder ikke på lys og varme, men tværtimod står udsigterne til social deroute, angst og opløsning.

For deres barn var blevet syg.

Det er ikke en livstruende sygdom og netop måske derfor så meget værre idet at barnets sygdom såfremt at behandlingen varer for længe kan blive årsag til at familien må gå fra hus og hjem for at leve en nomadetilværelse i tilfældige udlejningsboliger i landets yderområder.

Primo januar rejser deres barn efter et halvt år i uvished om sin fremtid til et opholdssted for at få behandling for sin sygdom. I den forbindelse fremsender kommunen hver måned en faktura på flere tusinde kroner som betaling for barnets kost og logi under behandlingen.

Det er ikke logisk.

Havde deres barn fået en fysisk sygdom eller havde barnets sygdom været af så svær en tilstand at hospitalerne havde været den eneste løsning, så havde opholdet være gratis. Nu er det kun en sygdom af den type som er så vanskelig at opdage udefra. En af de sygdomme som vi ellers går rundt og fortæller ikke er skamfulde mere.

Men at have et barn med en psykisk sygdom eller tilstand er stigmatiserende for en familie anno 2012. Det bliver derfor en kommunal opgave at finde et behandlingstilbud og al kommunal indsats koster. Der er brugerbetaling på dette område. Vi har en lov om forældrebetaling som senest er strammet her i sommer så kommunerne kan straffe de forældrepar der ikke har passet godt nok på deres barn og måske er kommet til at vise barnet at livet er andet end Disneys verden før at barnet er 18.

Familien kan forbande det faktum at de var uheldig d. 1/11 2008 at holde forrest da en spritbilist brutalt kørte op i en række holdende biler ved krydset i landsbyen Veksø og måske udløste angst m.v. hos barnet nok så meget, men det ændrer ikke ved at familien stemples som dårlige forældre og derfor skal betale.

Deres eneste chance er at behandlingen varer maksimalt 6 måneder. Ellers er deres tid som borgere i kommunen slut medmindre at de meddeler at de ikke længere vil samarbejde med kommunen og så risikerer at de mister al indflydelse på deres barns opvækst hvis kommunen vurderer at barnet skal blive i behandlingstilbuddet og fjerner barnet med tvang.

Der har været så meget omtale af hvilke områder i vores sundhedssystem der skal være brugerbetaling på. Er det retfærdigt at tandbehandling skal koste, så alle kan se på folks tænder om de er velhavende eller ej, når nok så dyre behandlinger for almindelige gener som åreknuder m.v. man kan leve med i mange år er gratis? Skal behandlinger af alle ikke-livstruende fysiske sygdomme være gratis, når udgangspunktet for behandling af psykiske sygdomme synes at være at det skal koste?

For mit vennepar betyder denne brugerbetaling som vel at mærke suppleres med inddragelse af børnechecken at de skal fortælle det syge barns søskende at den sygdom som den ældste har fået desværre ikke var ”god nok” til at blive dækket af velfærdssamfundet og de derfor skal forberede sig på at sige farvel til skole, kammerater og andet socialt netværk. For en familie som gennem livet har bidraget til samfundet via deres skatter er det et alvorligt slag at få og vi vil nok alle hvis vi kom i samme situation begynde at stille spørgsmålet hvorvidt at vi fortsat skal betale vor skat med glæde når det sociale sikkerhedsnet er væk for familier med syge børn.

Er det etJeg var ude hos et vennepar over julen. Normalt skulle julen være glædens tid og det efterfølgende nytår forventningens tid med håb om bedre og lysere tider, men hos denne familie var der ikke meget juleglæde at spore og 2012 byder ikke på lys og varme, men tværtimod står udsigterne til social deroute, angst og opløsning.

For deres barn var blevet syg.

Det er ikke en livstruende sygdom og netop måske derfor så meget værre idet at barnets sygdom såfremt at behandlingen varer for længe kan blive årsag til at familien må gå fra hus og hjem for at leve en nomadetilværelse i tilfældige udlejningsboliger i landets yderområder.

Primo januar rejser deres barn efter et halvt år i uvished om sin fremtid til et opholdssted for at få behandling for sin sygdom. I den forbindelse fremsender kommunen hver måned en faktura på flere tusinde kroner som betaling for barnets kost og logi under behandlingen.

Det er ikke logisk.

Havde deres barn fået en fysisk sygdom eller havde barnets sygdom været af så svær en tilstand at hospitalerne havde været den eneste løsning, så havde opholdet være gratis. Nu er det kun en sygdom af den type som er så vanskelig at opdage udefra. En af de sygdomme som vi ellers går rundt og fortæller ikke er skamfulde mere.

Men at have et barn med en psykisk sygdom eller tilstand er stigmatiserende for en familie anno 2012. Det bliver derfor en kommunal opgave at finde et behandlingstilbud og al kommunal indsats koster. Der er brugerbetaling på dette område. Vi har en lov om forældrebetaling som senest er strammet her i sommer så kommunerne kan straffe de forældrepar der ikke har passet godt nok på deres barn og måske er kommet til at vise barnet at livet er andet end Disneys verden før at barnet er 18.

Familien kan forbande det faktum at de var uheldig d. 1/11 2008 at holde forrest da en spritbilist brutalt kørte op i en række holdende biler ved krydset i landsbyen Veksø og måske udløste angst m.v. hos barnet nok så meget, men det ændrer ikke ved at familien stemples som dårlige forældre og derfor skal betale.

Deres eneste chance er at behandlingen varer maksimalt 6 måneder. Ellers er deres tid som borgere i kommunen slut medmindre at de meddeler at de ikke længere vil samarbejde med kommunen og så risikerer at de mister al indflydelse på deres barns opvækst hvis kommunen vurderer at barnet skal blive i behandlingstilbuddet.

Der har været så meget omtale af hvilke områder i vores sundhedssystem der skal være brugerbetaling på. Er det retfærdigt at tandbehandling skal koste, så alle kan se på folks tænder om de er velhavende eller ej, når nok så dyre behandlinger for almindelige gener som åreknuder m.v. man kan leve med i mange år er gratis? Skal behandlinger af alle ikke-livstruende fysiske sygdomme være gratis, når udgangspunktet for behandling af psykiske sygdomme synes at være at det skal koste?

For mit vennepar betyder denne brugerbetaling som vel at mærke suppleres med inddragelse af børnechecken at de skal fortælle det syge barns søskende at den sygdom som den ældste har fået desværre ikke var ”god nok” til at blive dækket af velfærdssamfundet og de derfor skal forberede sig på at sige farvel til skole, kammerater og andet socialt netværk. For en familie som gennem livet har bidraget til samfundet via deres skatter er det et alvorligt slag at få og vi vil nok alle hvis vi kom i samme situation begynde at stille spørgsmålet hvorvidt at vi fortsat skal betale vor skat med glæde når det sociale sikkerhedsnet er væk for familier med syge børn.

På et eller andet tidspunkt skal vi som samfund beslutte hvilken gruppe af vores medborgere vi skal tabe på jorden, når politiker efter politiker stiller sig op og fortæller at vi ikke har råd til det hele. Jeg har den dybeste forståelse for den svære situation som vores samfund er i, men lad os tage debatten åbent og ikke lade borgerne falde i hullerne i vores system efterhånden som de får brug for hjælp kun for at opdage at samfundet har sine mangler.

Kilde:
Det originale indlæg på Urbanblog

Enkel mands projekter farlige.

2012-01-31T21:42:00.004+01:00

Landet over er det praksis mange steder at pædagogerne er alene med unge mennesker, som de mener har brug for at blive isoleret fra kammerater og/eller familie for at presse dem til at indgå i et fællesskab på de præmisser som de måtte stille. Der er ikke altid tale om præmisser som almindelige danskere ville acceptere at leve under. De kan være enddog meget restriktive.

Hjemmesiden Anbragte Børns Vel skriver om denne praksis:

At etablere Pandora's æske af beskyldninger

Opskriften er forholdsvis nem.

Man tager et ungt menneske, der lider af svigt, samt manglende kærlighed og placerer det med et voksent menneske et isoleret sted i håbet om at opnå et terapeutisk Stockholmssyndrom så den unge der ellers ikke har mødt mange troværdige voksenforbilleder vil fatte sympati og tiltro til behandleren.

Men netop fordi at den anbragte teenager i mange tilfælde mangler at have oplevet en normal familiedynamik så bliver det måske den forkerte form for forhold, der opstår.

I den seneste tid har vi oplevet ikke mindre end 2 tilfælde hvor at den unge slet ikke har været parat til at møde forventingerne fra den tilstedeværende voksne uden at der opstod en situation hvor at den anbragte teenager følte sig truet.

Ved Fakse havde Den Matrikelløse Døgninstitution anbragte en pige sammen med en voksen. Avis-artiklerne skriver at der er tale om en pige med en fremmed herkomst. Hvad ved vi om kultur og omgangsformer i det land hun kommer fra? Hvad skal der til for at en voksen bliver en trussel selv om det måtte være en voksen af samme køn?

Vi ved det ikke. Vi ved kun at nogle traf den fatale beslutning at isolere en pige der formentlig har brug for psykiatrisk behandling med en voksen. Det var en konstruktion der skreg på en tragedie og tragedie blev det. Pigen gik amok og pædagogen fik skader der måske vil vanskeliggøre hendes forsatte virke i faget på det psykiske plan.

Lige så slemt blev det da en nu nedlagt institution ved navn Gøgereden besluttede at isolere en pige på et sommerhus på Læsø. Her valgte retten at ligge vægt på beviser der antydede at den voksne havde tvunget pigen til oral-sex. Godt nok blev der givet rabat da der var tvivl om hvorvidt at der var tale om tvang eller frivillighed. Problemet er ikke så meget hvad der præcis skete. Problemet er at man besluttede at isolere et sårbart ungt menneske.

Isolation er en alvorlig ting. Det vil næsten altid betyde traumer for den isolerede. Mennesker er flokdyr. De fleste mennesker egner sig ikke til at være alene. Der findes regler for hvor længe at man må isolere varetægtsfanger. Der er ingen regler for hvor længe at man må isolere et ungt menneske i en ferielejlighed eller et sommerhus.

Den gængse pædagogiske praksis må stoppe. Det handler ikke om hvorvidt at der er flere voksne mennesker sammen med den isolerede teenager. Det handler om at isolationen skader den anbragte. Mange mener at pædagogikken dækker over at man vil nedbryde den anbragte. Men faktum er at de anbragte ofte er knækket af livet i sig selv. Der er ingen grund til at træde på dem og dreje hælen om i såret.

Kære socialminister. Stop brugen af isolation på danske opholdssteder og behandlingshjem. Medarbejderne lider skade og ikke mindst de anbragte får ar på sjælen der varer hele livet.

Kilder:

15 årig pige gik amok med kniv og gaffel (Sjællandske Nyheder)

Pædagog dømt for oral-sex med 15-årig (Jyllandsposten)

Anden reaktion på knivoverfaldet ved Fakse

2012-01-24T21:50:00.005+01:00

Albert Hansen skriver om knivoverfaldet:

Betænkelig fremgangsmåde

Jeg ved at isolation i ferielejligheder eller sommerhus er en meget udbredt praksis på opholdssteder og behandlingshjem. Men det er en betænkelig praksis af to grunde:
Det kan ende med påstande om overgreb, som vi senest har set det med Gøge-reden på Læsø. Det er slemt hvis det er rigtigt, men det er lige så slemt hvis påstandene er falske, idet at det er en sådan sag at ingen kan komme over på deres C.V.
Det kan ende med vold som vi ser her.
Jeg finder det meget betænkeligt at man tilsyneladende sætter en person ud i isolation som har andre værdier og normer for tæt voksenkontakt end vi kender i vores kultur. Der skal ikke meget til før at den unge vil tolke det som et overfald.

Brug af isolation imod unge må stoppe. Det kan kun gå for langsomt da det skader både børn og voksne.

Kilde:
15-årig pige gik amok med kniv og gaffel (Sjællandske Nyheder)

Fælles pulje for anbringelser er ikke en god ide

2012-01-15T20:48:00.000+01:00

Socialministeren har fremsat et forslag som går ud på at der skal etableres en fælles pulje som alle anbringelsernes skal finansieres fra. Formålet skulle være at kommuner der har unormale mange anbringelser skulle dækkes ind fra puljen så de ikke vælger mindre indgribende sanktioner som forebyggelse alene baseret på økonomiske overvejelser.

Vi må advare imod dette forslag idet at det kan ende med at blive et tilbageskridt til de forhold, der herskede for kun få år siden.

Økonomien spiller klart en rolle. Det kan ingen afvise. Men et gode der er for forårsaget af den stramme økonomi er betydelig bedre opsyn og kontrol af de forhold, som anbragte tilbydes.

Vi ved at det i sagen fra Mern gik over 10 år med at få indberettet de forfærdelige forhold. Vi ved fra en anden sag fra Skælskør at misbrug af 3 piger stod på i lang tid.

Det var ikke sådan at det skottede på indberetninger og udsagn fra de anbragte unge, men deres udsagn blev ikke taget for gode varer da anbringelser også er bekvemme for de sagsbehandlere som indstiller dem idet at barnet så at sige er væk. Ude af øje - ude af sind.

Når barnet først er anbragt så kan man ikke længere kritisere sagsbehandleren idet at sagsbehandleren så har gjort alt hvad man med rimelighed kan forlange. I kommunerne har man ofte specielle medarbejdere som tager rundt og får kaffe m.m. for at fortsat anbefale de forskellige plejefamilier og opholdssteder. Derfor har sagsbehandleren ro når barnet er væk og der er ingen motivation i systemet til at få barnet hjem til sin familie igen.

Det er dyrt. Det er ineffektivt og vigtigst af alt: Det tjener ofte ikke barnets interesser.

Men den økonomiske krise kom og de kommunale budgetter kom under pres. Pludselig kunne man ikke længere se gennem fingre med den leverandørpleje der foregik på endog meget venskabeligt plan. Den ene hånd kunne ikke længere vaske den anden.

En række opholdssteder oplevede at børnene blev trukket hjem, fordi at stederne ikke leverede varen. Der var for meget fokus på indtjening og for lidt på hvad der skulle ydes de anbragte børn. I Nordjylland lukkede man 6 opholdssteder på en gang. Det medførte kritik fra branchen og med regeringsskiftet kom der en minister ind, der så med sympati på branchen. Noget måtte gøres og det blev så forslaget med den fællespulje som blev fremsat her i januar.

Det er vigtigt at tilsyn med de anbragte børn ikke forringes. En fælles pulje er uforenelig med et godt tilsyn for den økonomiske motivation som er fundamentet er ikke tilstede.

Kilde:
Fælles anbringelsespulje en god ide (Danmarks Radio, 15. januar 2012 - om Socialministerens forslag)

At være Tv-mor er farlig

2012-01-10T17:47:00.024+01:00

For anden gang indenfor kort tid er en mor fra Tv-serien "De unge mødre" blev frataget sit barn.

Uden at gå i detaljer så er offentlig eksponering farlig i en tid hvor at den nærmest hysteriske stemning der kom sig af Brønderslevssagen ikke er svundet.

Der har aldrig været flere indberetninger. Det vil give den enkelte medarbejder et karriere boost at finde den næste Brønderslev sag. I den jagt på hvad der basalt er en blanding af ussel mammon og spidse albuer på karrierestigens små trin, så går man efter at løfte enhver sten.

Den konstante søgen efter selv de mindste unøjagtigheder indbefatter selvfølgelig også hvad der bliver vist af eksempler fra en småbarnsfamilie på TV.

På den måde kommer en udsendelse som "De unge mødre" i skudlinjen og så nytter det ikke at netop disse familier og enlige mødre vel nok er det mest overvågede i forvejen når produktions- og Tv-folk har deres faste gang i hjemmet. Mennesker som alle har en indberetningspligt, hvis de ser noget som er velfærdstruende for barnet i hjemmet.

Og disse ansatte har ikke set situationer som er farlige for de medvirkende børn i Tv-serien. Man får med den forhenværende socialministers udmelding i dag den tanke at man fra politisk hold er kede af at Danmark der i perioder har været tæt ved at affolke sig selv når den gennemsnitlige gennemsnitsalder for førstegangsfødende har været tæt på 30, nu har set en forøgelse af unge der bliver mødre netop på grund af Tv-serier som "De unge mødre" og efterfølgende internationale versioner som MTV's "Teen-mom".

I en tid hvor at man helst her at danske unge tager en ungdomsuddannelse først så sender Tv-serien "De unge Mødre" det signal at det egentlig er acceptabelt at få børn og uddanne sig ved siden af. Problemet er bare at det er dyrt for uddannelsessystemet at lave linjer for studerende med børn.

Men derfra til at tro at socialministeren vil have serien stoppet med alle midler, derunder en målrettet indsats fra embedsværket imod de medvirkende er nok at strække teorien for langt.

Faktum er at det snarere er hysteri og benhård, men kynisk fokus fra de enkelte sagsbehandlere på at komme frem i lyset, der er årsag til disse tragiske tvangsfjernelser.

Fra advokater der rådgiver familier til tvangsfjernede børn lyder der to råd:

Undgå at kontakte kommunen. Klar problemerne selv internt i familierne. Gældsæt Jer om nødvendigt.
Selv ved den mindste kontakt sørg for at have den juridiske rådgivning klar om det så end kun drejer sig om snak om hvorvidt at en sut skal være rund eller ergonomisk.

Disse råd kan virke overdrevne, men faktum er at kommunerne ikke overholder basale love og regler på området. Der er jvf. ankestyrelsen fejl i 83 procent af sagerne.

Når sagsbehandlerne således opererer i totalt anarki bør alle forældre holde meget lav profil og møde det offentlige med en massiv mur af tavshed. At medvirke i en Tv-serie er derfor næsten som at stille sig op med en målskive på et skydeterræn - At være Tv-mor er farlig

Kilde:

'Stop med at filme sårbare mødre' (BT)
Kommuner laver fejl når børn fjernes (Danmarks Radio)

Når man først er i systemet, så kommer man aldrig ud

2012-01-08T23:13:00.000+01:00

På debat-foraet borgerdebat.dk blev følgende indlæg skrevet:

Når man først er i systemet, så kommer man aldrig ud

Det må endnu en mor sande.

Hun fandt sig i et ophold på et familiecenter hvor at hun bestod opholdet med topkarakter og afværgede dermed en tvangsfjernelse i første omgang, men systemet glemmer ikke sine nederlag, så en dag da sagsbehandleren spildte kaffe ned af sig og var almen sur, så skulle det selvfølgelig gå ud over nogle og det blev så Hannah Melissa Ginic fra "De unge mødre" det gik ud over.

Kan man vinde over det offentlige system?

Formentlig ikke, da folk i systemet konstant har interesse i at finde mest muligt arbejde og politikerne ikke gider området, fordi at de bare får fyldt kassen op inde hos socialministeren.

Kilde:
Hannah fra De Unge Mødre: Jeg har mistet min datter (BT)

Det originale indlæg på borgerdebat.dk

Anbragte børns Vel om domspraksis i to omtalte sager

2012-01-02T11:08:00.019+01:00

Anbragte Børns Vel skrev i deres blog følgende:

Anbragte børn - Hvad er beskyttelse?

Et forældrepar som skjulte nogle forelskede unge i nogle måneder fik i denne måned henholdsvis 5 måneders fængsel og 60 dages betinget fængsel for at skjule to teenagere der var stukket af fra de noget så berygtede opholdssteder i byen Brovst.

Brovst har et alment dårligt ry blandt anbragte unge. For ikke så mange måneder siden lukkede tilsynet ikke mindre end 6 opholdssteder i omegnen af Brovst for ikke at levere den vare de var betalt for.

De to unge som stak af var langt fra et særsyn. To drenge der var ofre i den gamle Brønderslev sag stak således af fra deres opholdssted. Hvem stikker af fra et opholdssted, hvor at man har det godt? I det hele taget så tyder meget på at der i de nordenfjordske opholdssteder hersker et meget indspist miljø; hvor at de pædagoger og psykologer der bistår kommunerne har deres farvoritter. En artikel i BT antyder direkte at nogle af børnene fra den omtalte Brønderslev sag blev anbragt på et opholdssted hvor at den psykolog som skrev de afgørende rapporter havde et bi-job.

Dommen er meget hård overfor de forældre der angivelig skulle have skjult de to teenagere set i forhold til til straffen i en sag hvor at en mandlig ansat fra et opholdssted havde tvunget en anbragt pige til oral sex. I den sag fik den mandlige ansat 60 dages fængsel.

Konklusion: Giver man to teenagere hjælp til en god tid fri af systemets lænker, så koster det måneder i fængsel.

Tvinger man brutalt en teenager til oral sex når offeret er forsvarsløs i ens nåde kombineret med at man kva sin stilling har al mulig viden om det traume man påfører sit offer, så slipper man med sølle 60 dages fængsel.

Noget er helt galt med anbringelsessystemet i Danmark. Det kan kun gå for langsomt med at gøre en forskel.

Kilder:

Dømt for skjule teenagere (Nordjyske.dk)
Lukninger af opholdssteder ankes (DR)
To drenge fra Brønderslevsagen flygtede (BT)
Brønderslev: Tjente på at adskille børnene mod deres vilje (BT)
Pædagog dømt i sex-sag (TV Midtvest)

Indlæg nr. 100

2011-12-18T20:13:00.000+01:00

Dette er indlæg nummer 100. Hvad er der så sket siden at denne blog tog sin start primo 2011.

Ja, næsten ingen ting!!

Men også kun næsten. Der er kommet mere omtale i medierne af de fordækte forhold der eksisterer mellem kommunerne og deres underleverandører, når det handler om anbringelser af børn og unge.

Men vi er kun lige begyndt. Vi vil vende stærkt tilbage i 2012.

I mellemtiden vil vi ønske Jer alle en god jul og et godt nytår.

Ansatte skræmmes til tavshed

2011-12-14T17:11:00.001+01:00

En nylig afsagt dom ved retten i Odense tegner til at virke afskrækkende for ansatte på landets døgninstitutioner der måtte opleve hvad de tolker som svigt eller sløset omgang med offentlige midler.

To kvindelige pædagoger blev dømt for æreskrænkelse. Deres bekymrede udmeldinger på vegne af de sårbare børn blev tilskrevet at være en del af en personalekonflikt.

Men vil en medarbejder der bliver bekymret for et barns velbefindende der ligger ud over hvad ledelsen finder er behovet med samme barn være en udtryk for en konflikt?

Derved vil alle klager kunne afskrives som partsindlæg i personalesager. Resultatet er at anbragte børn med denne dom har fået færre der har interesse i at tale deres sag, idet ingen vil sætte indkomsten til deres egen familie over styr i en så voldsom grad som denne sag viser.

Det er en rigtig ærgelig dom og må egentlig ses som et forsøg på at dæmpe den stigende kritik der har været af de vilkår som anbragte børn i Danmark må tåle.

Kilde:
Pædagoger dømt for æreskrænkelse (af Pia Duus Jensen, Danmarks Radio, 7. december 2011)

Min sag (Ekstra bladet): Gratis behandling af psykiske sygdomme ønskes

2011-12-09T22:35:00.000+01:00

Vi fandt dette indlæg på Ekstra-bladets "Min Sag". Vi finder indlægget sympatisk og vil bede Jer om at støtte det:

Forestil dig hvis du har et barn med depression. To har 2 valgmuligheder:

Lad sygdommen udvikle sig og når barnet er selvmordstruet, så bringer du barnet op til nærmeste psykiatriske hospital, hvor at barnet får gratis behandling, men sendes tilbage, når tilstanden er stabil uden at være helbredt fordi at køen er virkelig lang. Ved hver dyk er det ny indlæggelse. Den løsning er gratis.
Du går til din sagsbehandler. I samarbejde med din sagsbehandler finder I et behandlingshjem hvor at dit barn bor 6-18 måneder indtil at depression er behandlet færdig. Den løsning koster jvf. bekendtgørelse nr. 498 af 2011 flere tusinde kroner ud over indeholdt børnecheck. Du må sælge dit hus og meddele eventuelle søskende at barnets helbred kommer foran tab af social omgangskreds og skoleskift.

Man kan ikke forsikre sig imod konsekvenserne af valg 2 og for mange kommer det som et chok idet at de naivt tror at indlæggelser er gratis i Danmark.

Er det retfærdig at behandling af den samme sygdom i offentlig regi kan koste så mange penge at de flestes økonomi ville kollapse alt efter hvem som står for behandlingen?

Er det ikke på tidspunkt at gøre noget ved dette så vi kan bevare illusionen om at vi er et velfærdssamfund?

Det synes jeg. Derfor har jeg oprettet denne sag.

Kilde:
Det originale indlæg på Ekstra-Bladets hjemmeside

Behandling eller pleje. Det er en smagssag

2011-12-05T22:21:00.000+01:00

Når et barn bliver så behandlingskrævende at kommunen vurderer at der skal døgnanbringelse til eller kommunen simpelthen har et princip om at man ikke vil bruge specialskoler, men hellere anvende inklusion eller gå skridtet fuldt ud når inklusionen ikke slår til, så kommer spørgsmålet om pleje kontra behandling op.

Ikke overraskende har det givet anledning en række retssager og der vil komme mange flere. Bloggeren AB1959 har på TV2's blog skrevet nedenstående indlæg om dette emne:

Behandling eller pleje. Det er en smagssag

En kollega har en teenager der er ramt af svær depression. Vi kender alle belægningsgraden på de psykiatriske afdelinger, så efter 14 dage der blev teenageren hjemsendt.

Men selv om at teenageren nu blev udskrevet, så turde forældrene ikke lade deres barn være hjemme og i skole kom teenageren slet ikke.

Så var det at den rare sagsbehandler sagde at der var et behandlingshjem, hvor at teenageren kunne bo et års tid og blive så meget bedre at teenageren kunne komme tilbage til sin gamle skole og gøre den færdig.

Som en lille erkendtlighed ville de have børnechecken, når nu teenageren ikke bor hjemme. Det kunne familien godt forstå.

Alt fra fryd og gammen indtil at kommunen vendte tilbage med en ekstraregning på 4.100 kr. pr. måned for pleje af teenageren. Og denne regning var ud over børnechecken.

Kommunen mener nu at depressionen ikke er rigtig behandlingskrævende men kun plejekrævende. Derfor betragter man forældrene som nogle dovne hunde, der har dumpet deres teenager som en ekstra byrde til det offentlige.

Man kan få gratis behandling for mange ting, men ikke psykiske sygdomme. Disse sygdomme er stadig forbundet med skam og kan man skræmme familierne væk med massive regninger, så er det fint.

Jeg har fundet et link som fortæller om de regler som ligger til grund for hvad jeg regner som dybt uretfærdig og direkte diskriminerende for familier med handicappede eller syge børn.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137218

Hvad mener I?

Kilde:
Behandling eller pleje. Det er en smagssag blog.tv2.dk

Operation X - Man tør næsten kun håbe på inkompetance

2011-12-02T16:56:00.000+01:00

De 2 udsendelser om det sociale område åbner for en række spørgsmål.

Resultatet har indtil videre været at kommuner har udsendt pressemeddelelser om at de bestemt mener at de betaler et beløb som er berettiget selvom Tv-udsendelserne ret tydeligt rejser begrundet mistanke om at der er en række kontraktforhold, som trænger til revision.

Når en kommune betaler en kvadratmeterpris som lyder på det dobbelte af hvad markedsprisen lyder på, så får man en mistanke om at der ligger mere end inkompetence bag. Vi taler om en arbejdsplads der fylder godt i lokalsamfundet. Odsherred tiltrækker ikke just industri og handel i disse år. Når et opholdssted kan beskæftige ca. 100 mennesker i de forskellige afdelinger falder der selvfølgelig noget af til lokale underleverandører.

Men at skulle forestille sig at kommunen vælger at lukke øjnene for børnenes skæbner og økonomien i dette foretagende for at vægte arbejdspladser og eventuelle gevinster af personlige relationer er med et enkelt år udansk.

Det er forhold vi ikke forbinder med vores samfund. Det er forhold som vi forventer at finde i Afrika eller Sydeuropa - ikke i Danmark.

Tilbage står så inkompetence fordi at det er den eneste årsagsforklaring vi kan acceptere.

Vil afsløringerne i Operation X få en blivende effekt?

Dette er tvivlsomt.

Tilbage i 2002 bragte Ekstrabladet en artikel, som peger på en række af de uretfærdigheder, som udsendelsen påviste.

Det er ikke mindre end 9 skamfulde år at de samme mønstre har fået lov til at eksistere.

Uacceptabelt ? Ja! Men vi må lade det passere med en forklaring gående på inkompetence som det sker med en række uregelmæssigheder på landets opholdssteder og behandlingshjem, samt i plejefamilier.

For vi kan ikke tåle at tænke på alternativet.

Kilde:
Vi arbejder som slaver (Ekstra-Bladet, 28. november 2002)

Åhuset - ord mod ord - men ingen kontrol

2011-12-01T17:55:00.010+01:00

Alt imens at injuriesagen stadig kører ved retten så må man stille spørgsmålet om hele affæren ikke kunne have været undgået hvis der havde været tilsyn med Åhusets metoder og forhold.

Formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk spørger i en artikel på Danmarks Radios hjemmeside hvor at børnene er henne i hele denne affære.

Det var et postulat om at børnenes behov ikke blev taget alvorligt og at stedet blev kørt som en forretning med fokus på profit, der udløste en undersøgelse som blev mødt af en mur af tavshed og som derfor måtte konkludere at det ikke var muligt at påvise kritiske punkter, der udløste den nuværende injuriesag.

En af de ansatte der stod frem med kritik havde ikke økonomi til en sag og måtte indgå forlig, men der er stadig to medarbejdere i skudlinien.

Kunne uanmeldte tilsyn være svaret eller kan et opholdssted udarbejde procedurer imod dette?

Faktum er at sagen skriger på ændringer i tilsynet - eksisterende som ikke-eksisterende, anmeldt eller ikke-anmeldt.

Kilde:
Hvor er børnene henne? Danmarks Radio

Socialforvaltningen - varetægtsfængsling for mindreårige

2011-11-26T17:40:00.000+01:00

I en aktuel sag fra Esbjerg har socialforvaltningen valgt at fungere som varetægtsfængsel for en dreng på 7 år på trods af at retten ikke har valgt at varetægtsfængsle unge der er sigtet i samme sag.

En af de debatører vi citerer ofte rejser i et blogindlæg på Urban spørgsmålet om hvorvidt at den kriminelle lavalder er en beskyttelse for børnene eller om de i lignede sager fungerer som en slags arrest for at ligge pres på de andre sigtede.

Den kriminelle lavalder - beskyttelse for børn?

I forbindelse med afhøringen af drengen på 7 år tænker jeg at det er svært at se hvor den beskyttelse den kriminelle lavalder skulle give børn som ham en beskyttelse.

Selvfølgelig skal politiet have lov til at afhøre ham. Brandstiftelse er en alvorlig forbrydelse. Man kan debattere tidspunktet, men brandene skal stoppes.

Hvad jeg finder principielt kritisabelt, er at barnet er blevet afhørt uden at en professionel advokat er til stede. Det faktum at der sidder en fra socialforvaltningen er ingen garanti. Der er ingen der på nogen måde kan hævde at de sociale myndigheder på nogen som helst måde har ydet barnet en beskyttelse i dette tilfælde.

Status pr. dags dato er at det er de sociale myndigheder som har opretholdt en surrogatfængsling af barnet indtil at børnene og ungdomsudvalget kan træde sammen i dag fredag hvor at en dommer kan tage stilling til om barnet fortsat skal være surrogatfængslet på den institution hvor at de har anbragt ham ikke mindre end 50 kilometer fra hans hjem langt fra hans trygge familie og sociale netværk.

Hvis man er rigtigt spids på kommentarerne i denne sag, så er de sociale myndigheder i gang med at skaffe arbejde for sig selv, for bliver denne dreng traumatiseret af hele denne sag uanset om han er skyldig eller ej, så er det de sociale myndigheder der skal skaffe behandling til ham og det bliver alt for nemt en plejefamilie uden den lovpligtige uddannelse på 2 dage eller blot afdankede tidligere kommunalarbejdere der har fået tilbudt jobbet som plejefamilie som en aftrædelsesgodtgørelse - en situation som er meget udbredt i disse år.

Faktum er at drengen ikke på nogen måde kan se at de sociale myndigheder har hjulpet ham. Han sad helt alene overfor 2 voksne modstandere i en sen time lørdag aften uden støtte.

Efterfølgende oplevede han at blive revet ud af sin families trygge favn til en tilværelse hvor at socialministeriet skriver i deres rapporter at der er en forøget chance for seksuelt overgreb fra ældre børn og en forringet chance for at han får en uddannelse.

Burde den kriminelle lavalder ikke være en beskyttelse?

For en dreng på 7 år har der ikke været en beskyttelse og vi taler om Danmark anno 2011.

Er der grund til at være betænkelig i denne sag? Vi må stille spørgsmålet om hvorvidt at udsagn fra den unge mand tages til troende selvom de måske er ytret under forhold som sikrer den anbragte dreng langt færre rettigheder end hvis der var tale om en afhøring af en voksen sigtet.

I denne sag fungerer de sociale myndigheder ikke en beskyttelse af drengen. De fungerer som drengens fangevogter og det er ikke en god start for kunne yde drengen den optimale hjælp.

Fejl i sagsbehandlingen - politisk ansvar?

2011-11-24T17:49:00.000+01:00

På netavisen Avisen.dk finder man en artikel hvor at Venstres socialordfører Eyvind Vesselbo kritiserer det faktum at der er fejl i otte ud af ti sager.

Vesselbo begår den fejlagtigt konklusion der går ud på at det skulle være de lokale politikere der skulle være hovedårsagen til at der er fejl i så mange sager som igen har den konsekvens at Danmark indtager en uhyggelig nordisk rekord i antallet af anbragte børn.

Der er ingen tvivl om at Danske forældre på ingen måde kan være så meget ringere at det retfærdiggøre et så massivt udsving i antallet af anbragte børn til at det kan forklares i vores kulturelle baggrund.

Årsagen til både antallet af fejl og det høje antal af anbragte børn er helt klart lovsjusk begået af Folketinget og en øget tendens til at anlægge landsdækkende lovgivning baseret på enkeltsager.

I 2010 og 2011 fylder sager som Tønder-sagen, Brønderslev-sagen og Esbjerg sagen meget. Det er klart at folk bliver forarget og forlanger en stramning som har medført en eksplosion i antallet af indberetninger, ændring af love og et større antal anbragte børn.

I dag er der ikke længere en ret til at passe ens egne børn. Den hysteriske stemning har medført en panisk angst hos pressede familier til at fortælle om egne sygdomme der kunne få den konsekvens hvis de kom til det offentliges kendskab at børnene blev taget, samtidig med at forældrene ville blive pålagt en økonomisk byrde for pasning og pleje så stor at de aldrig ville være i stand til at komme på fode igen.

Det er ikke lokalpolitikernes skyld.

Det er heller ikke lokalpolitikernes skyld at fagforeninger og interesseorganisationer udfører et massivt lobbyarbejde i medierne med at pege på hinandens mangler i håbet om at udløse kurser og eventuelt flere ansatte til at kontrollere at manglerne bliver udbedret.

Faktum er at der burde sættes ind til revision og kontrol af hele socialsektorens arbejdsmetoder.

Indlysende spørgsmål som går ud på at afklare om der fås reelle ydelser for pengene bliver ikke besvaret.

Det er ikke lokalpolitikernes opgave at løse et landsdækkende strukturelt problem. Det er Folketingets og ministrene.

Men de tier idet at de ved at det kan koste penge. Det er bare en stor pris for de anbragte og velfærdstruende børn at betale at tavsheden og inaktiviteten er så massiv.

Hvad skal der til for at landspolitikerne kommer i arbejdstøjet?

Kilde:
V: Lokalpolitikere ansvarlige for sagssjusk (Avisen.dk)

Brugerbetaling - hvad er rimeligt?

2011-11-20T19:43:00.001+01:00

På hjemmesiden avisen.dk skrev en debattør med navn Anne Olsen følgende indlæg som nævner brugerbetaling på behandling af psykisk syge børn, hvilket vi finder er et onde:

Vi bør diskutere den snigende indførsel af brugerbetaling på behandling i Danmark.´

Der er brugerbetaling på helbredsydelser i Danmark. Alle ved at Tandlægeydelser koster for voksne. I min tid var det med glæde at vi gik fra kommunens klinik med inkompetente tandlæger der skadede tænderne mere end de gavnede uanset at det først vi som 16 årig hørte var et ”Åh. Nej – igen en patient ude fra X-skolen. Du skal have skiftet alle dine plomber”.

Men nu her flere årtier senere, så står mange af os i kø på Tandlægehøjskolen inde i København fra klokken halv otte for at få behandlet akutte smerter da vi ikke længere har råd til at få skiftet skoleplomberne og deres afløsere. Hver gang af en sølvplombe skal udskiftes bliver der boret dybere i tanden og nogle af dem flækker.

Men det er ikke det eneste sted at der er brugerbetaling. Forestil Jer at Jeres barn får en depression. I gamle dage betød psykiske sygdomme hos børn at de blev anbragt på store afdelinger hvor at behandlingen fyldte meget og plejen meget lidt. Der var aldrig nogle som tænkte på at kræve betaling, da det ville have betydet en debat om forholdene.

I 80’erne kom denne debat alligevel og i dag behandles børnene akut på små hospitalsafdelinger hvor at kapaciteten desværre er alt for lille, hvilket så giver rum for en række private aktører, der finansieres af kommunerne på linje med lokalpsykiatrien. Forholdene er langt bedre, men plejen af det enkelte barn er også meget dyrere og det har medført en lovgivning som pålægger forældrene regning for opholdet. Typisk taler vi mellem 1000 og 3000 kr. pr. måned udover at børnechecken bliver indeholdt.

Sådanne udgifter kan man ikke tegne en sundhedsforsikring imod. Det bliver typisk en bombe under familiernes økonomi og mange må gå fra hus og hjem. Jeg ville have svært ved at være forælder i den situation. Hvordan fortæller man barnets eventuelle søskende at man må flytte fordi at deres bror eller søster skal behandles? Hvordan undgår man at det syge barn får dårlig samvittighed over at de skal flytte på grund af den sygdom som barnet måtte have?

Får nogle år siden var politikere med ansvar for hospitalsdriften ude og melde ud at behandling for selvforskyldte sygdomme baseret på valg i livsstil skulle betale eller sættes bag i køen til behandling. Måske sker det allerede nu. Jeg arbejder ikke i hospitalsvæsenet så jeg ved det ikke, men da dette kom i medierne rejste der sig en folkestorm i mod disse argumenter.

Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for at samfundet f.eks. ikke skal behandle mennesker gratis for følgerne af alkoholvaner eller narkotikamisbrug. Også selvom vi ved at megen af denne behandling ikke har effekt og at det om noget er et tag-selv bord for religiøse organisationer (Jf. Danmarks Radio er 60 procent af al alkohol og narkotikabehandling i Danmark styret af religiøse organisationer). Men jeg synes at vi skal tage debatten om brugerbetaling i stedet for som nu hvor at den reelt bliver indført af bagvejen på en række områder.

Er det rimeligt at tandlægebesøg skal koste selvom vi ved at det vil give social slagside?
Er det rimeligt at psykiatrisk behandling af børn skal koste forældrene?
Er det rimeligt at alkohol/narkotikabehandling er gratis?
Sådan kan vi blive ved. Hvad mener I?

Kilder:

Støtte til børn med særlige behov (Borger.dk)
60 procent af narkobehandling er religiøst funderet (Danmarks Radio)
Skal rygerne bagerst i køen? (Jyllandsposten)
Brugerbetaling - hvad er rimeligt? (Det originale indlæg på Avisen.dk)

Er der overhovedet en godkendelse af plejefamilier?

2011-11-17T20:00:00.000+01:00

I Tønder har man set eksempler på den udbredte praksis som tages i brug når plejefamilierne fra tid til anden har brug for et pusterum.

Det vil være ødelæggende for de anbragte børn at blive sendt på institution når plejefamilierne lader op. Derfor har det været anvendt praksis at lade familiemedlemmer til plejeforældrene træde ind i rollen som plejeforældrene imens at situationen står på.

Men selvom dette virker mest skånsomt på de anbragte børn, da det er almindeligt anerkendt at børn på institutioner har en større sandsynlighed for at blive udsat for overgreb af personale og ikke mindst de andre anbragte børn, så rejser denne praksis et principielt problem.

Hvad med familiemedlemmerne - har de den uddannelse og de menneskelige kvaliteter er grundlaget for at der kan udstedes en godkendelse som plejefamilie?

Det ville være et stort problem, såfremt at reglerne for plejefamilier med hensyn til uddannelse blev overholdt. Faktum er at reglerne ikke bliver overholdt. Kun cirka 26 procent har fået den lovpligtige efteruddannelse på fulde 2 dage pr. år.

Med andre ord: De insisterende plejefamilier - dem som gør det for de anbragte børns skyld - får deres uddannelse. De plejefamilier som ser det som en økonomisk kompensation for en fyring fra et kommunalt job eller blot en ekstra indtægt hvor at de anbragte børn er et nødvendigt onde, får ingen uddannelse fordi at der ikke er et ministerielt pres på kommunerne for at holde orden på området.

Vi må stille spørgsmålet om hvorfor at der er en lovgivning som omhandler godkendelse af plejefamilier. Rekrutteringen ligger i dag i form af Facebook venner til personalet i familieafdelingen eller som et fast punkt ved afskedigelsessamtaler i de kommunale forvaltninger når kommunerne på grund af presset fra regeringen bliver nød til at afskedige trofaste medarbejdere.

Det kunne være ønskeligt om vi fik en social minister der kunne træde i karakter omkring dette spørgsmål.

Kilder:

Børn til plejeforældre passer plejebørn (Danmarks Radio)
Plejefamilier får ingen uddannelse (Danmarks Radio)

Overgreb under anbringelsen

2011-11-10T17:10:00.023+01:00

Netværksgruppen som står bag ved hjemesiden Anbragte Børns Vel skriver på deres hjemmeside:

----

Den seneste sag i en lang række hvor at unge, der enten selv har valgt at leve udenfor hjemmet eller er blevet anbragt udenfor hjemmet, er blevet udsat for seksuel krænkelse viser at der er behov for indgreb fra socialminister Karen Hækkerup.

Nordjyske Tidende skriver at en ung pige er blevet krænket på et sommerhus på Læsø hvor at hun var sent til for at kunne indordne sig på en institution. Det er normal praksis i Danmark at isolere unge der ikke kan indordne sig i øde sommerhuse eller på vandreture i Sverige, hvor at underleverandører så presser de unge indtil at de unge kapitulerer eller med andre ord er brudt ned.

Vi har tidligere hørt om unge der i Sverige blev manipuleret til at tro at de stod på en landmine eller overværede fingerede eksempler på mishandling, så de brød sammen.

Men hvad sker der når der vælges en løsning med et sommerhus? Den seneste sag fra Nordjylland viser hvor meget magt at pædagogerne har over de anbragte børn i den situation.

Forskning har efterhånden påvist ofre for seksuelle overgreb føler skam over disse. Det er selvfølgelig forkert at de føler sådan, men det er normal psykisk reaktion. Deres kropsreaktioner viser overfor en trænet psykolog at der er noget galt. Når fag-personer observerer dette skal der gribes ind. Det tragiske i disse sager er desværre at den første reaktion fra systemet er at underkaste den biologiske familie en tilbundsgående undersøgelse. Når disse er blevet renset efter måneders undersøgelse kommer så turen til barnets omgangskreds før anbringelsen. Først efter hvad der nemt kan komme til at gå over et år med, bliver det interessant at se på hvad der kunne have været sket under selve anbringelsen.

I en meget omtalt sag fra Sønderborg skrev plejemoderen til en pige at hun med sin træning kunne se at pigen var blevet misbrugt. Nu efter nogle år viser det sig så at den person som er under anklage for at have misbrugt pigen var plejemoderens biologiske barn. Fordi at systemet anser sig selv for at være ufejlbarlig, så leder man ikke hos systemet selv. Konsekvensen er at pigen må leve i årevis med den tunge byrde af skam og fornedrelse.

Det er ret sjældent at unge kan sige fra. To sager fra henholdsvis efterskolerne Baunehøj og Staby viser at ressourcestærke piger kan sige fra selv om det kunne få den konsekvens at de bliver sendt hjem på grund af manglende samarbejdsvilje, hvilket er den gængse grund til at det på nogle efterskoler er 20 procent af en årgang som må afslutte året før tid. Det kan kun tilskrives til at det skete på et tidspunkt af året hvor at kommunikationen med hjemmet og pigernes sociale omgangskreds ikke var udsat for restriktioner. Havde disse episoder fundet sted i starten af skoleåret, hvor at mange efterskoler prøver at skære børnenes tætte bånd med deres familie, var ikke sikkert at sagen var faldet så lykkeligt ud.

Anderledes forholder det sig på landets opholdssteder og behandlingshjem. Her har de unge ofte ikke så vide muligheder for at holde kontakten med hjemmet og deres gamle venner. Hvem skal de unge gå til? Det kan ikke gå til nogen! De er helt i pædagogernes vold. Det er i dette moment at den overhængende risiko for overgreb der altid eksisterer, er størst for de anbragte unge.

Sagen fra Nordjylland er ikke enestående. En lignende sag fra Marita centeret ved Næstved har mange lighedspunkter med sagen fra Nordjylland.

Socialministeren må gribe ind. De unge skal altid sikres adgang til deres netværk hjemme – også når man vælger at isolere dem fra de andre anbragte på samme institution. Man kan ikke forlade på eventuelle hotlines til politi eller en eller tilsynsmyndighed. Offentligt tilsyn som koncept har spillet fallit. Enhver troværdighed er væk. Det lyder barsk, men de anbragte børns vel påhviler alene det netværk de kan nå at bygge op inden anbringelsen.

Socialminister Karen Hækkerup – kom nu ind i spillet.

Kilder:
Pædagog tiltalt for sex med anbragt pige (Nordjyske Tidende, 21. oktober 2011)
Sexmisbrugt i plejefamilie (Danmarks Radio, 18. september 2011)
Lærer nøgenbadede og havde sex med fulde elever (Avisen.dk, 19. december 2007)
Efterskolen ser tilbage på uroligt år (Dagbladet Holstebro-Struer, 18. marts 2008)
37-årig pædagog havde sex med tre teenage piger (Berlingske Tidende, 28. februar 2008)

Debat indlæg om brug af isolation på opholdssteder / behandlingshjem

2011-11-09T22:10:00.003+01:00

Bloggeren AB1959 skriver på TV2's blogside om den meget anvendte praksis der går ud på at fjerne besværlige børn fra fællesskabet og isolere dem på overlevelsesture og i sommerhuse:

Bør vi sikre anbragte børn bedre

Jeg konstaterer at der er en række opholdssteder og behandlingshjem, der anvender et niveau system hvor at den anbragte nærmest er isoleret fra omverdenen i et sommerhus eller på en Svensk ødegård indtil at den unge bryder sammen og bliver parat til at indgå i behandlingsprogrammets miljø.

Vi taler om en form for isolation som går længere end den som fængslerne anvender idet at der ikke er ret til advokatbesøg eller besøg fra familie.

Vi ved hvad det betød for de børn som var anbragt på Herkules.

Vi ved hvad det betød for de anbragte på det nedlagte Limfjorden i Mou at de kom i "Klamme Carlo"'s hænder i den fase.

Den aktuelle sag vedr. Gøgereden i Nykøbing Mors der lukkede i foråret med en undskyldning der handlede om at der var en sag på vej opstod i samme situation. En pige på 15 år blev isoleret på Læsø og så var der muligheder for en voksen til at udøve vedkommende særlige form for omsorg.

På sin vis så bryder jeg mig heller ikke om hvad jeg så om Schuberts Minde. At sidde og vente i 5 timer overfor voksne, der kun venter på at fiksere uden mad nærmer sig definitionen på tortur.
Bør enkeltpersonsprojekter forbydes?

Hvis ikke, hvordan sikrer vi de unge en klagemulighed, hvis isolationer åbner for misbrug af dem?

Kilde:
Det originale blogindlæg: Bør vi sikre anbragte børn bedre blog.tv2.dk

Jeg anklager

2011-11-04T21:09:00.016+01:00

En af de bloggere vi citerer meget har lavet et indlæg relateret til kæntringsulykken på Præstø Fjord. Vi bringer det i sin fulde længde:

Jeg anklager ...

.... tidens trend som går ud på at man skal udleve sit potentiale for enhver pris.

Alt for mange mennesker kæmper i dag med psykiske problemer fordi at de har valgt at bestride job eller uddannelse som de nok kompetencemæssigt er i stand til at klare men hvor psyken ikke slår til.

Det er som at folk mener at man svigter sig selv, hvis man ikke absolut kører sit liv til grænsen og helst lidt over. Folk må ikke styre deres liv på sikre præmisser for så har folk næsten ondt af dem.

Men hvad hvis man i virkeligheden har det bedst med ikke at udfordre sig selv? Skal man så ikke lade et menneske være og lade dem leve et gennemsnitligt gråt kedeligt liv hvor at de så bruger deres eventuelle overskudsenergi på at hækle eller ligge kabale?

Selvfølgelig skal de det!

Når jeg læser ulykkesrapporten om ulykken i Præstø Fjord, som eleverne fra Lundby Efterskole kom ud for, så er det væsentligste ikke hvorvidt at skolen var optimeret med regler. Fritidslæreren havde delvis officersuddannelse og nok så mange år som ansat i et coaching firma, hvor at man er vant til at tage kalkulerede chancer. Chancer som potentielt rummer risikoen for død, ligesom når forsvaret sender soldater til udlandet med det næstbedste eller tredjebedste udstyr som måske går i stykker i stedet for at købe det bedste.

Det jeg finder slemt er at der var en kultur på stedet hvor at man ikke måtte sige fra, da en kritisk holdning ville blive mødt med bemærkninger om hjemsendelser osv. Det er bare ikke OK at påtvinge en gruppe unge mennesker krav som tvinger dem til at bryde deres grænser. Ungdomspsykiatrisk afdeling har venteliste på flere kilometre. Det er måske Pandoras æske som der åbnes for, hvis en elev presses til at yde mere end hvad eleven selv mener at vedkommende er i stand til.

Det er jo før sket at selvmordstruede unge har ligget på værelserne på en efterskole syg, alene og under mistanke for at pjække. En hurtig søgning på Internettet afslører således at en elev fik således lov til at ligge på Jyderup Efterskole efter et selvmordsforsøg. En fatal fejlvurdering.

Jeg må slå fast at den eneste om ved om en given person kan præstere mere end personen tror, er personen selv. Hvis forældrene ikke allerede har lyttet til deres barn når de ikke finder livet væk fra hjemmet behagelig, så bør de gøre det næste weekend. Det er på tide at der sker et kulturskifte som folk får lov til at være dem de er uden at blive udfordret og vel at mærke uden at der bliver set skævt til dem, fordi at de vælger et liv uden udfordringer.

Kilde:
Bange elever turde ikke sige fra (BT)

Kilde:
Jeg anklager ... (Trane Jørgensen's Urbanblog)

Forældre protest foran Christiansborg d. 3. november

2011-10-31T16:47:00.004+01:00

Mange familier føler sig som gidsler i det offentlige system.

De udsættes for magtovergreb enhver som måtte være sigtet i en kriminel sag aldrig vil end opleve, da straffeloven sikrer dem nogle grundlæggende rettigheder.

De bliver udsat for alle mulige og umulige psykologiske fortolkninger af deres børn og dem selv uden at de får tilskud til at hyre egne eksperter ig rådgivere der kan argumentere deres sag.

Med en Nordisk rekord i anbringelser udenfor hjemmet kan det ikke undre at der Danmark nu dannes en protestbevægelse.

D. 3. november 2011 mellem klokken 12 og 15 foran Christiansborg bliver mødestedet for de ramte familier. Der vil de gøre opmærksomhed på den åbentlyse mangel på retfærdighed de har oplevet.

Har Du været anbragt så ved Du formentlig at Godhavnsrapporten ikke skal afskrives som noget der stoppede i 1976. Der er ingen grund til at flere børn skal opleve de overgreb Du måtte have set eller overlevet. Støt derfor disse forældre i deres protest.

Regler og love eksisterer af en grund

2011-10-27T21:06:00.000+02:00

Dette indlæg blev bragt på Urban-bloggen d. 30. august 2011. Alle rettigheder tilhører den oprindelige forfatter.

Ofte griner vi når vi hører om arbejdstilsynet og alle deres regler. Hvad ligner at man skal have sikkerheds-line på når man bare går rundt op på et almindelig hustag?

Men der er en årsag til galskaben. For der er arbejdere som har mistet livet ved fald. Man kan ikke altid forlade sig på afskærmninger og hvad når disse skal stilles op eller tages ned?

På samme måde har søfartsstyrelsen en masse regler om hvad der skal være i en bog, når man sender mennesker på arbejdet ude på havet. Disse regler kom til debat i forbindelse med forliset ude på Præstø Fjord, hvor at elever og lærere fra Lundby Efterskole havnede i vandet en kold dag i februar måned.

Der skal placeres et ansvar og selv om skoleledelsen har travlt med at ansvarsfraskrive, så kommer man ikke uden om at søfartsstyrelsen havde lavet regler. Var de så praktiske? Det kan debatteres ligesom arbejderen der står oppe på taget kan finde sikkerhedslinen hæmmende for udførelsen af hans arbejde.

Men reglerne er der. Det kommer man ikke uden om. Hvis de ikke havde været til at efterleve, så havde det eneste rigtige været at opgive sejlads i forbindelse med skoledriften - ikke at bryde dem.

At bryde grænser

Det er som om at skolen i jagten på hvad der er blevet god skik efter årtusindeskiftet var ligeglad med om det nu var sejlads at man brugte som værktøj til at bryde elevernes grænser. Man ville have det macho-miljø hvor at eleverne bliver presset til at yde ud over hvad de troede muligt og når nu fjorden lå lige om hjørnet så blev det sejlads.

Men hvorfor skal unge mennesker i det hele taget presses? Hvorfor må de ikke bare blive hjemme og basere deres livsvirke på deres sociale traditioner og arv? Hvem er det, som i vores samfund mener at unge mennesker ikke må støtte op om lokalområdet og vælge virke i livet efter hvad deres forældre har fundet godt?

Det er som om at der nærmest er en religiøsitet omkring det at bryde grænser. Tænk på hvilken pris der skal betales. Tænk på alle de unge som presses emotionelt når de ikke længere kan sove derhjemme. Tænk på hvordan det må være at man ikke kan få ro i 10 måneder fordi at der altid er mennesker omkring en. Tænk på det psykiske pres, når de kommer hjem til et tomt hus med udearbejdende voksne og skal vende sig til en tilværelser hvor at de skal stå alene udenfor deres gruppe.

Det må være på tide at gøre op med princippet om at unge absolut skal bryde grænser.

Var reglerne præcise?

Det ser ud som om at reglerne var åbne for tolkning idet at Efterskolen ikke mente at der var tale om erhvervssejlads. Imidlertid har der været ført retssager om det og det burde være klart for skolen hvis de havde læst dommen over Osherreds Efterskoles meritter på havet at de burde have strammet op omend det så nok måtte have ført til at sejlads skulle have været opgivet.

Men hvad værre er at det ikke skulle betyde noget om man kunne finde en smutvej i lovgivningen som måtte fritage en for kommunikations- og redningsudstyr. Forældre til landets teenagers kan ikke betro efterskolerne noget mere dyrbart end deres afkom. Faktum er at den løse håndtering af reglerne havde kostet liv. I 2007 døde en efterskole elev under en kajaktur. Det var også et pludselig ændring af vejrliget som medførte at elever kom i havsnød. Der var også i dette tilfælde tale om at man ville presse de unge til at overskride egne grænser og så stod man pludselig med et dødt menneske. Grænserne var blevet overskredet, men man var gået for langt. Efterskolen på Langeland skiftede profil og relancerede deres produkt. Konsekvenserne var til at overse.

Er det derfor at nogle virksomheder, som efterskolerne basalt set er, mener at det værd at tage chancen? Er tiden ikke kommet til at sige stop hvor at flere af eleverne fra Præstø Fjord nu ser ud til at måtte nøjes med et andet liv end det de havde forestillet sig?

Det er svært at sætte ord på hvilken konsekvens det burde få for skolen. Der er set tegn på at ledelsen vil lægge ansvaret på det udførende led og man kunne forvente at såfremt at denne strategi ikke lykkedes, så ville bestyrelsen prøve at tørre ansvaret af på direktionen. Reelt set så er ansvaret bestyrelsens. De skulle have valgt at etablere en skole hvor at eleverne ikke blev udfordret til at prøve egne grænser af hvilket har fået så tragiske følger.

Der er kun at håbe på at domstolene kommer frem til en løsning som sender et stærkt signal om at tiden er kommet til at gøre op med den måde som efterskolerne er drevet på indtil nu, så der bliver mere fokus på at acceptere at man ikke skal forsøge at udvikle mennesker potentiale hvis prisen er for høj, men at acceptere dem som de er.

Kilder:

Efterskoleleder raser mod rapport om Præstø-ulykke (Sjællandske Nyheder)
Kajakulykken ved Rislinge (Svigtet da behovet var der - blog)
Bøder til efterskole og lærer (Nordvest Nyt om sagen med Odsherred Efterskole)

Konsekvensen af dårlig sagsbehandling - traumatiserede børn

2011-10-21T20:52:00.022+02:00

I den seneste tid har der varet en række tragiske sager hvor at faresignalerne ikke har været fanget af systemet på trods af advarsler fra skole, institutioner og private. Tragiske sager som ikke bare betød svigt af børn, men i et enkelt tilfælde ligefrem barnets død.

Aldrig har det offentlige system været under større pres. Hver eneste sagsbehandler sidder svedene og løst på stolen i håbet om at de får det opkald som gør at de kan lave et rullefald ud af vinduet for at sætte sig bag rattet med kurs ud til en familie som har svigtet deres børn hvor at disse børn så kan fjernes i samarbejde med andre myndigheder.

Det lyder smukt, men hvad når indberetningerne er baseret på strid om mellemværende mellem debitor og kreditor? Hvad når indberetningerne kommer som hævn for at et forældrepar har klaget over mobning?

Ja, der sker det samme. Som et andet SWAT team brydes døre og mure ned og børnene bliver slæbt ud for at blive placeret i det offentliges varetægt.

Først derefter startes der en undersøgelse så der kan skabes dokumentation for at det overgreb man allerede har påført børnene var berettiget.

Fejl-procenten i det materiale der ligger til grund for mange anbringelser angives af ankestyrelsen til at ligge langt over 50 procent.

Forældre ligger sag an og anbringelserne bliver omstødt, men en anke har ikke opsættende virkning, så børnene må tåle en tid uden adgang uden mor og far.

Når så sandheden kommer for en dag, så er der en fugtig undskyldning som eneste kompensation. Det er ikke værdigt for Danmark anno 2011.

Hvad værre er: Dette sker for en del familier.

Hvor er den frie presse i disse sager?

Kilder:
Ankestyrelsen: Hjemgiv børnene (Nordjyske Tidende, 6. oktober 2011)

Nu vil opholdssteder forbedre deres rygte

2011-10-16T18:56:00.008+02:00

I avisen 24 timer oprettede debattøren Birthe1951 en debat-tråd som lød:

Efter en sommer hvor at Godhavn og Herkules har fyldt medierne ser det nu ud til at behandlingshjem vil forsøge at forbedre deres rygte og det skal ske med aktiv medvirken af de unge.

Se: Behandlingshjemsbloggen

Men jeg spekulerer på om vi ikke ville kunne gennemskue dette. Alle som har omgang med børn ved hvor tungt det er at få en teenager til at ændre vaner. Der kan blive tale om at der skal virkelig meget overtalelse til.

De fleste professionelle behandlingshjem bruger et point-system eller et niveau system hvor at de unge skal opføre sig på en bestemt måde for at opnå forbedringer i deres dagligdag for når de kommer ind, så oplever de standarder der er værre end at være isolationsfængslet og de skal ofte bruge år for at opnå frihedsgrader som vi andre ude på gade. Hos Schuberts Minde - kendt fra DR - ser niveau-systemet sådan ud:

Alfa mindst 28 dage
Beta mindst 42 dage
Gamma mindst 63 dage
Delta mindst 91 dage
Epsilon mindst 126 dage
Pi mindst 168 dage
Sigma mindst 217 dage

Dvs. to år med begrænsninger og de unge er ofte ikke engang dømt for kriminelle handlinger før at de må leve som fanger. Vi så på DR hvordan at helt almindelig tøj og arvestykker ikke måtte komme ind på institutionen. Den unge mand stak af efter optagelserne og kommunen fandt ud af at de havde begået en fejl.

Men der er så unge, de ikke kan knække ved brug af disse strukture og her kommer de såkaldte muskel pædagoger ind i billedet. Hvad der præcis sker i sommerhuse og skove hvor at de unge bliver isoleret med "pædagoger" ved vi ikke, men faktum er at ganske mange unge tager turen direkte fra opholdssteder og behandlingshjem til fængslerne. Når der så slipper historier ud som vi ser det fra sagen med Herkules, så er vi der med vores forargelse, men burde vi ikke med vores almene kendskab til hvor træge teenagere kan være have forstået at der skulle landminer og afbidte fingrespidser til, hvis fremmede skulle forsøge at ændre på andre folks børn? Vi tænker at vi måske har været for naive og de mange tæv børnene på Godhavn fik, bare er pakket pænere ind ved at kalde det pædagogik?

Faktum er at faget forsvarer muskelpædagogerne, hvilket man kan se i dette link: The winner takes all

Jeg håber ikke at det at vi kan læse succes-historier i bøger udgivet med opholdsstedernes billigelse og diverse succes-historier i Dame-blade kan få os til at lukke øjnene for at der tages nogle virkelige grumme metoder i brug overfor de unge og at nogle af dem kan være så strenge at det ville have medført en retssag på sekunder hvis politiet eller fængselpersonale havde brugt dem over for folk der var dømt ved en domstol imodsætning hvad der er tilfældet for rigtig mange anbragte unge.

Jeg håber, men jeg tvivler.

Hvad mener I?

Kilde:
Nu vil opholdssteder forbedre deres rygte, link til den originale debat-tråd

Ikast-Brande kommune i skammekrogen?

2011-10-08T21:43:00.036+02:00

90 % lyder af meget, men er det nok til at stille kommunen i skammekrogen?

Umiddelbart vil man mene at det er for galt, men den store fejlprocent er udtryk for det generelle kaos som mange mindre kommuner har oplevet efter kommunalreformen. I gamle dage var der ingen langsigtet strategi for en anbringelse på en institution. Driften og til dels finansieringen lå i amternes regi.

Efter kommunalreformen blev mange opgaver hjemtaget uden at tænke på at de økonomiske problemstillinger også flød med. Hvad værre er, er at kommunerne får skylden for at anbringelserne i mange tilfælde ikke virker. Amternes tilsyn var ofte ikke-eksisterende og en skandale som den vi så på institutionen Atlantis og i samme periode Aastrup Centret nær Stubbekøbing var uundgåelige konsekvenser af det lave faglige niveau der blev lagt for dagen af tilsynsmyndighederne. Skandaler som kommunerne ikke behøvede at have ansvar for.

Men nu ligger bolden hos kommunerne. Der er ingen svinkeærinder - ingen undskyldninger og det gør nas.

Forslaget om at flytte tilsynet til regionerne kan kun fortolkes som et ønske fra kommunernes side om at kunne ansvarsfraskrive.

Det skal de ikke have lov til. Vi skriver 2011. Vi skal lade folk bevare deres stolthed.

En umiddelbar løsning måtte være at kommunerne koncentrerede sig om de vigtige sager. Der er børn som ikke er sociale, men klarer sig fagligt godt. Børn som ikke har lidt omsorgssvigt, men måske af geografiske eller andre årsager ikke har haft den store snitflade med andre mennesker. De klarer sig knapt så godt i skolen med tanke om den moderne folkeskole undervisning anno 2011 som er baseret på meget gruppe undervisning med selvstyrende arbejdsmetoder. De vil måske klare sig bedre i privatskole regi hvor at der ofte satse på en mere "gammeldags" individuel undervisning.

Tanken om at udvikle folkeskolen så den kunne rumme flere undervisningsstrategier under samme hus ville måske løse 90 procent af behovet for døgninstitutioner og specialskoler, men det ser der ikke ud til at være politisk vilje til at finansiere fordi at det ville kræve investering i IT, så de elever der excellerer i forhold til individuel kunne placeres foran computere med interaktiv IT, der måtte tillade dem at læse en tekst og så lade et program stille dem spørgsmål interaktivt for at kontrollere om de har læst teksten eller blot gætter sig til svaret.

De mange fejl viser at socialforvaltningerne simpelthen ikke kan løfte opgaven når de går ud med en målsætning om at få alle unge ind som klienter. De er nød til at koncentrere sig om de alvorlige sager, så ikke sager som dem vi har set i Tønder og Brønderslev forsvinder i mængden.

Kilde:
90 % fejl i børnesager (TV Midtvest)

Barnets eventuelle følelser ved en frivillig anbringelse

2011-10-02T23:46:00.028+02:00

En debatør på jubii-debatten skriver i et blog indlæg om det svigt at et barn kan føle hvis det bliver sendt til et behandlingshjem, opholdssted, efterskole eller en overlevelsestur imod barnets vilje.

Er det et svigt som et barn nogensinde ville kunne komme over selvom det viser sig at have en gavnlig virkning? Næppe! Hvis barnet måtte komme tilbage og på hos familien så bliver det ikke på samme præmisser som inden forvisningen. Faktum er at vi som er forældre aldrig med 100 procents sikkerhed kan vide om barnet er sikkert udenfor hjemmet. Det som den engelske dreng kom ud for svarer i store træk til at opholdsstedet Herkules lod en underleverandør til at gøre mod danske børn i Sverige ved blot at lukke øjenene.

Ingen ved hvad der sker når opholdssteder og behandlingshjem lader unge isolere i skove og i sommerhuse "så de kan lære retningslinier". Det kan ingen tilsyn gøre noget ved uanset hvor meget at det intensiveres.

Intet taler derfor for at det at sende sit barn væk nogensinde vil sikre at man vil få et tæt forhold til sit barn igen. Herunder er debatørens indlæg:

--+--+--

Jeg læste denne artikel: How drugs snuffed out Freddy McConnel's brilliant young life - told in his own vividly moving words

Som jeg læser det så blev hans afvænningsophold i USA katalysatoren for det hårde stofmisbrug. Den overlevelsestur som han kom på var arrangeret af det selvsamme firma som blev vist på Kanal 4 og 5 med udsendelserne "Kæft, trit og retning".

Sagewalk behandlede ham ikke pænt (De blev senere lukket fordi at en dreng døde under en tilsvarende tur.)

I arrived at the SageWalk office scared out of my wits. I was stripped of my belongings and clothes and given a bright orange uniform similar to those worn in prison. I was handcuffed, blindfolded and thrust into the back of an SUV for a two-hour drive into the Oregon desert where, with a large, heavy rucksack containing a sleeping bag, rice, lentils and farina (a sort of carbo¬hydrate gloop), a small tarpaulin, orange clothes and hiking boots, I was left in the ‘care’ of two of the hillbillies who accompanied us.

I at once refused to do anything they said and to my horror received a slap to the face. I told them that that was illegal but they ignored me and, as I further protested, one of them pushed me and I fell face- first to the ground, cutting my face and starting to bleed. I recall shrieking amid tears of anguish for my dad to save me but it was to no avail.

About a week into my stay, we were backpacking and there was a small rock face, maybe 10ft high, that we had to climb with our backpacks on. We had already hiked about five miles that day and I was feeling faint.

Halfway up, I lost consciousness for a second, or just lost my footing, and fell 5ft on to a rock. I landed back first and experienced an excruciating pain.

When I put my hand to my back to inspect the damage I felt a hot, thick trickle of blood. I asked for a doctor but received instead a kick to the ribs and an order to keep on hiking. The next break wasn’t for another mile-and-a-half. I have since seen doctors and had X-rays and it seems that it is a permanent injury. This makes me feel extremely bitter and upset.

There were no phones so I couldn’t talk to my parents and the letters were checked before we sent them so I couldn’t tell them what was happening.

I delayed telling my parents even after I was let out because there is a policy that if the child misbehaves within two years, they can be sent back for free.

The brutality continued for two months until I was set free. It was like being born again but I carried a huge amount of resentment.

[A spokesman for Aspen Education, which owns SageWalk Wilderness School declined to comment on Freddy’s claims that he was slapped, shoved and kicked, resulting in bleeding wounds and a permanent back injury during his two-month stay.] I had asked my parents for an escape but they had not listened. They had sat by while I had endured untold physical and emotional pain.

I recall one week there when I was so overrun with emotion that something snapped and I didn’t speak for four or five days. I couldn’t. I felt so completely void. I lived in fear and so was relatively well-behaved as far as my parents could see for a few months after I got back, but then I discovered mephedrone

Når et barn først er blevet sendt til et behandlingshjem, på overlevelsestur, efterskole eller opholdssted med forældrenes accept men mod sin egen vilje, så er der ingen vej tilbage til at få repareret familien, så der kan genskabes et familieliv.

De prøvede at redde deres barn, men i virkeligheden speedede de processen op så stofmisbruget blev meget mere alvorligt.

Nettet er fyldt med tilsvarende historier og nogle gange er jeg i tvivl om hvorvidt at afvænningsprogrammer dræber flere end selve stofmisbruget gør.

kilde:
Jamen, det var jo slet ikke stofferne som slog ham ihjel (Jubii blog)

Hørsholm og Høje-Taastrup kommuner i skammekrogen - eller?

2011-09-27T22:19:00.025+02:00

Danmarks Radio rapporterer at Ankestyrelsen fandt mange og alvorlige fejl i anbringelsessager. Fejl så alvorlige at man risikerer at der er børn som skulle have været blevet hjemme, som er blevet flået ud af deres netværk til den omtumblede tilværelse et liv som anbragt i Danmark byder på.

Men hvad værre er at 1 ud af 9 kommuner har problemer med at overholde lovens bogstav. Det er helt og afdeles uacceptabelt.

Er det noget som der kan ændres ved?

Ja, men sålænge at konsekvensen er en anmærkning, hvilket svarer til en løftet pegefinger der er hurtigt glemt, så sker der ingenting. Børnene får ikke den seriøse sagsbehandling de burde have krav på og for nogle får det den fatale konsekvens at de bliver fjernet fra deres familie.

Det eneste som gør ondt er økonomiske konsekvenser og staten må, hvis den tager børnenes vel alvorlig, give ankestyrelsen mulighed for at indstille kommunerne en retssag længe før at det sker idag.

Tillid har vist sig at fejle. Tilbage er kun pisk.

Kilde:
Alvorlige fejl i børnesager i Hørsholm (Danmarks Radio)

Demonstration

2011-09-21T23:02:00.005+02:00

D. 3. november samles pårørende og tidligere anbragt i en demonstration, hvor at de vil prøve at noget ved kommunernes voksende overgreb.

På Facebook er der nu en gruppe som organiserer demonstrationen. Støt op omkring initiativet. Det kunne være Jeres børn næste gang.

Kilde:
Opfordring til at deltage fra nettet. Organisationen på hjemmeside)

Efterskolernes brancheglidning - grund til bekymring

2011-09-19T19:54:00.002+02:00

Dette indlæg blev bragt på Urban-bloggen d. 28. august 2011. Alle rettigheder tilhører den oprindelige forfatter.

Økonomien er trængt - det er en kendsgerning.

Forældrene har fået beskåret deres tilskud. Efterskolerne påstår at denne ændring er skyld i at søgningen til skolerne er faldet med cirka 1.000 elever.

Kommunerne er trængte når der ses på midlerne til anbringelser. Det var fået nogle kommuner til at se på alternative systemer idet at prisen på en anbringelse er eksploderet over en periode på 10 år. På alle andre områder når der købes ind til kommunerne er der strammet op via komplekse, men rationaliserende udbudsforretninger, men ikke på anbringelsesområdet og det har betydet at anbringelser i Danmark er næsten 25 procent dyrere end i andre Nordiske lande.

I nogle kommuner har de derfor lavet deres eget ”Vi-fixer-alt” behandlingshjem. Et af de mere kendte eksempler er Villa-kulla oppe i Morsø kommune. Det er et billigt alternativ, men der er børn med forskellige diagnoser der bare ikke går godt sammen og som man gør bedst i at holde fra hinanden, men i et ”Vi-fixer-alt” behandlingshjem så er de tvunget til at leve sammen og det kræver konflikter og slider på personalet så der vil være en forholdsvis stor udskiftning af disse.

Men de de hårde tider har også skabt en ny type efterskole, som ikke har noget Dansk navn. Det er efterskoler som på mange områder minder om behandlingshjem, men behandlingshjem der følger skoleåret. På den måde kan kommunerne anbringe børn og undgå at betale den fulde anbringelsespris selv idet at de kan pålægge forældrene at søge efterskoletilskuddet. Umiddelbart skulle man mene at det ikke skulle gøre nogen forskel om tilskuddet kommer fra kasse A eller kasse B hos kommunen, men det er ikke ligegyldigt.

I dag har de fleste kommuner et hul i kassen når det kommer til anbringelser af børn. Budgetmæssigt hænger anbringelser sammen med udgifter til handicappede og derfor ser man i dag at kørestole, støttestrømper m.v. er svære at hive ud af kommunerne. Voksne handicappede må vride sig ned i den børnestol de har haft alle dage, hvis de vil forlade hjemmet. Det er ikke værdigt selvom vi som samfund alle må holde solidarisk for. Men kommunerne har ryggen imod muren da skandaler som bla. Brønderslevsagen har tvunget kommunerne til at satse mindre på det forebyggende arbejde så de ikke bliver hævet gennem pressen.

Her kan den nye efterskoletype hjælpe. Når en elev tager på efterskole, så kommer hjemkommunens skolebudget til at lide, idet at folkeskolen mister elevtilskuddet. Ved populært at udsulte kollegaerne over i skoleforvaltningen så kan familieafdelingen anbringe flere uden at det går ud over de handicappede.

I USA hedder sådanne efterskoler Therapeutic Boarding Schools – i daglig tale TBS. At denne brancheglidning måtte komme er ikke overraskende. De mange forbud i forhold til helt naturlige ting blandt etniske danske børn som alkohol og tobak skaber et miljø der ligger tæt på behandlingshjem, som dog har yderligere regulering af børnenes dagligdag. Efterskoleforeningen bryder sig ikke om dem. De kalder det at snylte på efterskolerne. Det bringer mig til spørgsmålet: Hvad er en efterskole?

Det nuværende udbud af efterskoler giver intet klart svar. Der er efterskoler med en religiøs agenda, der er efterskoler, som satser på idræt og drama. Der er efterskoler uden nogen klar profil som har karakter af at børnene og deres forældre trænger til en timeout fra hinanden uden at der på nogen måde ligger en social situation bag.

Men skal man være bekymret. Lad os tage rækken rundt.

Skal forældrene være bekymret?

Selvom der har været røg i køkkenet og selvom forældrene kan have været nok så trætte af konflikter med deres afkom, så er de stadig forældre. De vil stadig elske deres barn. De vil stadig være bekymret for deres barn. De håber selvfølgelig ikke at deres barn vil ligge livløs i vandet fordi at der på skolen måtte herske en eller anden macho kultur som går ud på at bryde elevernes grænse. De håber selvfølgelig ikke at de får besked om at deres barn er fundet hængende i et reb i fysiklokalet i en eller andet gudsforladt Fynsk landsby. De vil gerne have deres barn tilbage eller rettere sagt de vil gerne have et afrettet ungt menneske tilbage de kan holde ud at bo sammen med.

Men problemet er at behandlingshjem har en anden omgangstone end efterskoler. Koncentrere man børn med specifikke behov i en almindelig efterskole, så vil det gå galt. Sagen fra Fenskær viser at selvom skolen er vidende om en hård omgangstone som måtte være acceptabel ud fra deres værdier, så er de magtesløse hvis situationen pludselig eskalere

Skal de unge være bekymret?

Det er svært at svare på. Der vil altid være unge på efterskolen, som har fået deres ophold betalt af andre end deres forældre. Almindelige efterskoler ser jf. Berlingske Tidende mange elever, hvor at det havde været rart at de havde fået fortalt den fulde sandhed om hvorfor at barnet er blevet sendt til dem. Sårbare børn smugles bogstavelig talt ind på efterskolerne og så står efterskolen med et barn, der skærer i sig selv, er medicineret uden ressourcer til at kunne håndtere situationen. Der har været eksempler på at selvmordstruede børn har ligget på deres værelser uden andet end sporadiske check af om de er i live da efterskolernes politik på området er at syge børn enten sendes hjem eller skal blive i sengen på deres værelse. Det kan ikke være sjovt at komme ind til en værelseskammerat hvor at det er endt galt.

Skal samfundet være bekymret?

Det kan der heller ikke gives noget svar på. Der er jf. ankestyrelsen fejl i 64 procent af sagerne om tvangsfjernelser. I værste fald har Danmark fjernet 64 procent for mange fra deres familie, men i en tid hvor at kommunerne risikerer at blive klasket op på væggen af medierne så er der en panisk stemning i familieafdelingerne. Men skulle man komme i en situation hvor at et barn er i en sådan situation at anbringelse er den eneste valide option, hvad kan der så ikke ske når barnet sendes hjem på sommerferie? Vi ved at mængden af indbrud, tyverier og hærværk stiger blandt unge, når der er sommerferie og de ikke ved hvad de skal lave.

Når et barn så sendes hjem til en familie, der måske ikke er i stand til at tage sig af barnet på grund af de sociale omstændigheder der udløste anbringelsen fordi at barnet var anbragt på en af de nye efterskoler, hvad sker der så? Her er der grund til bekymring.

Hvad kan efterskolerne gøre?

I USA har efterskoler af denne type været mødt med forøget kritik. Myndighederne har lukket en del og der er mange sagsanlæg. I Danmark ser man en tendens til at efterskolerne i lyset af den stramme økonomiske situation bliver nød til at vælge om de vil gå behandlingshjems-vejen eller regulere skolernes stramme struktur så de bliver mere i tråd med samfundets normer. På Rens Ungdomsskole har man efter flere års rygeforbud tilladt rygning på vilkår der til forveksling ligner dem, man finder i virksomhederne og det er med til at gøre børnene mere parate til erhvervslivet. Det kan kun tolkes som en positiv ændring idet at erhvervslivets organisationer har været ude med kritik af efterskolesystemet.

Måske vil man over tid også se en opblødning i forhold til rusmidler. Flere skoler taler om det sociale ansvar og om at være med til at behandle en misbruger frem for at bortvise og blot føje et nyt nederlag til barnets række af nederlag. Men vi taler om en balancegang idet at vi alle i vores lokalområde kender den alkoholiserede pædagog eller lærer der for længe siden burde have opgivet sit hverv, men som alligevel får børn betroet i deres varetægt.

Valget er ikke nemt for efterskolerne og som samfundet er det ikke noget som vi skal lovgive om. Der er tale om private virksomheder og valget må alene være op til dem.

Kilder:

Ikke helt i Pippis ånd, Bladet socialpædagogen
Efterskolenavnet udnyttes af opholdssteder, bladet Efterskolen
Prisen på anbringelser stiger og stiger - men det er kunstige stigninger. Børnene er ikke årsag, men derimod kommunerne selv.., bloggen BørneDanmark
Forstander: Så omfang af mishandling for sent, Dagbladet Holstebro-Struer
Kajakulykken ved Rislinge, Svigtet da behovet var der bloggen
Undersøgelse viser fejl i sagsbehandling ved anbringelser af børn, Ankestyrelsen
Efterskole tillader rygning, Danmarks Radio
DI kritiserer efterskolernes vejledning, Undervisningsministeriet

Kommentar til godkendelse af plejefamilier

2011-09-15T19:50:00.000+02:00

Ekstra Bladet bragte d. 6. august 2011 en leder hvor at de kritiserede København Kommune's valg af en plejefamilie. En debattør ved navn Herman J. skrev i denne forbindelse nedenstående kommentar:

Den generelle godkendelsesprocedure for plejeforældre fejler

En en række sager viser at der er noget galt med hele systemet. Jeg nævner i flæng:
sager hvor at plejefamilier pludselig ikke er gode nok længere blot fordi at der kommer ny sagsbehandler på
sagerne om plejefamilierne i Mern og Skælskør
en sag hvor at en plejefamilie fik tvangsfjernet deres eget barn, men stadig måtte være plejeforældre for et andet

Der er meget der tyder på at hele godkendelsesproceduren ikke er god nok.

Biologiske forældre må ofte gennemgå en forældreegnethedsprøve, som er en grundig psykologisk test kombineret med samtaler og observation af leg med børn.

I nogle tilfælde er godkendelseskriterierne for plejeforældrene at de er Facebook venner med personale i socialforvaltningen suppleret med 5 minutters samtale over en løgsuppe. Nogle gange er det set at de får et plejebarn fordi at de er blevet fyret af selvsamme kommune, som så tager et socialt ansvar ved at give dem et lille ekstrajob så de ikke skal leve af arbejdsløshedsunderstøttelse og voksen-SU alene.

Jeg synes at der skal en grundigere test af plejeforældre til end hvad man må kræve af biologiske forældre. Det er trods alt det offentlige som går ind her og hævder at de sender barnet til bedre forhold. Hvordan kan de det uden at teste plejefamilierne grundigt?

Systemet er sygt. Det har det været længe. Det burde laves om, men det sker nok ikke da anbragte børn ofte sidestilles med kommende kriminelle.

Kilde:
Kommunalt svigt (Leder i Ekstra-bladet)

Overmedicinering - ren marketing?

2011-09-09T17:11:00.000+02:00

BUPL stiller i en artikel spørgsmålstegn hvorvidt at der er for tætte forbindelser mellem børnelægerne og medicinal-industrien.

Vi vil ikke dømme i denne sag. Vi finder det i forvejen betænkelig at der er megen lidt regulering af anbringelsesindustrien. Ingen ønsker en skandale som det blev set i Pennsylvania hvor at dommere valgte specielle sikrede ungdomsinstitutioner til vanskelige unge mod en smule returkommision.

Vi ønsker øget offentlighed og revisionskontrol af anbringelsesprocessen, så ingen kan sætte en finger på hvorvidt at et bestemt opholdssted erhverver sig unge på bekostning af andre via anvendelse af tvivlsomme pengestrømme.

BUPL kan have en pointe i at der skal øget regulering til at styre forholdet mellem læger og medicinalvirksomheder.

Intet barn skal tvinges til at indtage mere medicin end vedkommendes sygdom kræver.

Kilde:
BØRNELÆGER I LOMMEN PÅ MEDICINALINDUSTRIEN (Artikel i fagbladet "Børn og Unge")

Vil vi i virkeligheden redde socialt udstedte børn?

2011-09-05T14:00:00.022+02:00

På TV2 hjemmeside har bloggeren AB1959 skrevet følgende om Brønderslev sagen d. 3. juli 2011:

Jeg har tænkt meget på ikke mindst Brønderslev-sagen, men også nogle af de mange andre sager, der har været fremme i medierne. Jeg har søgt på Internettet. Jeg har observeret folks kommentarer på nettet.

Først og fremmest er spørgsmålet om socialt udstedte børn skal fjernes fra hjemmet. Der har været en massiv kritik af to af kommunerne. Lolland og Brønderslev fik en ordentlig omgang røg i dokumentar-udsendelsen. Lolland behandlede kritikken mest professionelt og slap hurtigt væk fra mediernes søgelys, imens at Brønderslev populært sagt valgte en tilfældig som intern syndebuk og forsømte at give deres medarbejdere medietræning. Det gav dem nogle omkostninger. Lolland går dog ikke ustraffet fra sagen, idet at de kom til at hænge på regningen.

To andre kommuner har brugt sagen til at sende et signal om at familier med sociale problemer ikke skal bosætte sig i deres område, da de ellers vil slå døren ind og rende med børnene. Om det er formålet at redde børn eller sende en advarsel som vejer mest, er det ikke til at vide, men socialt udstedte familier har nu fået et vink med en vognstang om at de skal holde sig væk fra Langeland og Fredericia.

Der er andre kommuner som gør deres yderste for at hjælpe børn. Ringkøbing Kommune tog helt til Sverige for at hente nogle børn hjem. Det fik de ingen tak for. I de lokale aviser kan man se at kommunen modtog en massiv kritik af deres handlemåde. Borgerne støtter ikke så meget op om familien, som de støtter op omkring deres egen pengepung. Jeg forstår ikke denne kritik, når den almindelige stemning er at børnene i Brønderslev havde godt af at blive reddet. Er det fordi at pigen og den ældste dreng virker som sympatiske unge at vi gerne vil redde dem? Kan det faktum at familien i sagen fra Ringkøbing stammer fra Afrika være udslagsgivende for at borgerne i Ringkøbing hellere så dem sendt væk til usle vilkår end at redde dem som børnene fra Brønderslev?

Det er ikke til at vide.

Men når vi så fjerner dem, redder vi så børnene?

I sagen fra Brønderslev havnede flere af børnene forskellige steder, hvor at de har vanskeligt ved at opretholde kontakten med deres søskende. Nogle af børnene blev efter sigende offer for at psykologen der lavede en rapport om sagen havde en bibeskæftigelse som ansat for de selvsamme institutioner, hvor at børnene skal opholde sig. Især pigen på 16 år er utilfreds og der skulle have været flugtforsøg. Er hun blev informeret om at hun faktisk har lovkrav på at hun kan anke kommunes valg til hele 3 instanser?

Jeg kender ikke det opholdssted nær Brovst hvor at hun bor. Brovsts største erhverv er faktisk anbringelsessteder og jeg vil ikke stå i den tilsynsførendes sko og nedlægge arbejdspladser i et område præget af arbejdsløshed. Det vil være et ubehageligt pres at være under.

Det samme pres må tilsynsførende fra Fredericia have følt da de har ude for at se på Herkules. Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre har foretaget en anmeldelse, men det ville have klædt kommunen at det var dem der om nogle skulle have styr på forholdene, der havde lavet anmeldelsen.

Men hvad mener repræsentanter så om anbragte unge?

Ja, læser man kommentarerne til udsendelsen om Herkules, så mener folk inden at de har set udsendelsen at de unge selv er ude om det og de skulle holde deres mund. Folk antager at anbragte unge er unge med en kriminel fortid. De anerkender ikke at det kunne være børn ganske som børnene fra Brønderslev-sagen, der kunne ende steder som Herkules eller for den sags skyld Schuberts Minde og Solhaven – kendt for en tilsvarende kompromisløs pædagogik (Hvis behandlingen overhovedet kvalificerer til at kunne betegnes som pædagogik).

Jeg ser det som om at vi har et anbringelsessystem, som er nedbrudt og som kun på få udvalgte punkter er kommet videre siden at den gamle forstander af Godhavn blev sendt på pension i 1976. De unge bliver ikke slået, men de får stadig generelt ingen uddannelse, den fysiske vold er erstattet af psykisk vold, de mister den sidste rest af værdighed når de ikke engang må bære arvesmykker og deres normale tøj og de må leve i stadig angst for seksuelle overgreb – måske ikke fra voksne så meget mere, men fra andre børn. Det er stadig sådan at episoder af den karakter sker cirka 1. gang hver 14. dag året rundt.

Min holdning er at vi som borgere nok ønsker at redde unge i nød, men når vi skal tage muldvarpeskindet frem for at betale, så fejer vi anbragte børns lidelse af bordet med den tanke at det nok er dybt kriminelle unge, der har fortjent så meget værre. Men der skal efter de sidste 5 års sager slet ikke så meget mere til før at børn bliver fjernet.

I ugens Ude & Hjemme kan man læse om en pige der er fjernet fordi at hun har overlevet Leukæmi som forårsagede at hendes forældre efter kommunen blev pylret. Anbringelserne koster i dag landet 13. milliarder og fordi at vi er så fordømmende, så er de penge for størstedelens vedkommende penge ud af vinduet, når det de unge får for de mange penge, ikke formidles med en menneskelighed vi måtte forvente anno 2011.

Er jeg for kynisk på dette punkt?

Kilder:
Brønderslev: Tjente på at adskille børnene mod deres vilje (BT)
Kommunen henter syv børn i Sverige og tvangsfjerner dem (Dagbladet Ringkøbing-Skjern)
Opdrager unge med torturlignende metoder (Ekstra-bladet)
Hvor meget omsorg for et kræftramt barn er for meget? (Bloggen "embedsværket")

Hjemmeside: Anbragte Børns Vel

2011-09-01T19:45:00.003+02:00

Vi er blevet opmærksom på at der findes en organisation, som hedder "Anbragte Børns Vel" og som arbejder for at forbedre forholdende for anbragte børn via krav om strammere lovgivning.

De skriver i deres blog:

Anbragte børns vel er en lille organisation som arbejder for at forbedre forholdene for anbragte børn gennem en strammere lovgivning.

Et er når de tragiske svigt af børn hos deres biologiske familiier får lov til at udvikle sig så det ender med overgreb eller barnets død. Noget andet er når det offentlige så overtager forældremyndigheden over barnet og der sker nye overgreb eller barnet på anden måde tilføjes skader.

Vi skriver året 2011. Sekuelle overgreb udført af andre anbragte børn eller de plejeansvarlige må høre fortiden til.

Anbragte børn skal have ret til en uddannelse. Alt for ofte bliver børn der er anbragt på institutioner efterladt i uddannelsesræset.

Anbragte børn har ret til kontakt med deres biologiske familie. Den kan i nogle tilfælde ikke være en god familie for barnet, men at helt fjerne kontakten er ikke i barnets interesse. Så må staten sørge for at kontakten må ske under ordnede forhold.

Børn skal ikke anbringes alt efter hvem der er Facebook venner med ledende personale i familiecentrene. Loven skal sikre imod en Kids-for-cash skandale, som det er set i andre lande. Personlige relationer mellem en given sagsbehandler og en bestemt institution eller plejefamilie må ikke blive udslagsgivende for om et barn skal anbringes eller ej.

De sidste års mange skandaler vidner om et område som råber på regulering.

Nu er tiden kommet til at kræve det.

Kilde:

Hvornår skal en behandling opgives

2011-08-29T19:55:00.004+02:00

Mange familier der kastes rundt i systemet kender det godt.

Børnene udredes og der fremkommer en konklusion. Forældrenes evne til at være forældre testes. Der kommer en konklusion.

Hvad skal der så ske frem over?
Hvad hvis de forskellige fagspersoner kommer til forskellige slutninger?
Hvad hvis de er uenige med den konklusion, som andre fagpersoner kommer frem til?

Der er mange eksempler på at resultatet af børnenes udredning ikke bliver hvad kommunens ansatte eller andre rådgivere mener at de burde have været kommet frem til. De mener at den pågældende konklusion måske ikke er nøjagtig nok eller også er de fagligt uenige nærmest på et religiøst plan om hvad der skal ske ved givne omstændigheder.

Faktum er at resultatet af disse mange undersøgelser kan føre til at et barn placeres på et behandlingshjem, der så behandler barnet baseret på hvad de får overdraget af konklusion fra udredninger og undersøgelser.

Men hvis konklusionen er forkert, så er forudsætningen for behandlingen forkert. Kan man så ikke risikere at et barn tilbringer hele sin opvækst i behandling for et problem, som slet ikke findes?

Skal et behandlingshjem være moralsk forpligtet til at konkludere indenfor en rimelig periode (3-6 måneder) at de ikke kan rumme et givent barn selvom de så måtte gå glip af en indtægt på 50-200.000 pr. måned? Er det overhovedet tænkeligt at man kan kræve det af en privat forretning?

I QTV på Kanal 4 bragte man på et tidspunkt et interview med et ung kvinde, der led af OCD. Hun hævder i sin blog at hun tilbragte alt for lang tid på Bøgegården uden at hun fik den rette behandling for sin sygdom. Hun har efterfølgende fået en målrettet behandling, som har forbedret hendes levevilkår.

Hendes hjemkommune har spildt en masse penge på et nyttesløs ophold, men hun har mistet en vigtig del af sit liv som hun aldrig får tilbage.

Er det sådanne tab individer og samfund må tåle eller er der grund til at se på hvorvidt at systemet kan laves om?

Kilde:
Om et liv med OCD (Personlig hjemmeside)

Og det var Danmark .....

2011-08-25T00:06:00.001+02:00

Dette dokument er en fortælling om forholdende for anbragte unge som det foregik i tiden omkring 2. verdenskrig.

Fastspændelse, overmedicinering, udnyttelse.

Kilde:
Lukas (1943)

Borgerne får ret i 25 procent af klagesagerne

2011-08-22T22:50:00.000+02:00

Kvaliteten i kommunernes afgørelser på det sociale område må strammes op. Der kan ikke være anden konklusion på basis af dagens artikel i Berlingske Tidende.

Klageadgangen er i forvejen begrænset. Aktindsigten er blevet begrænset. Dvs. at borgerne næsten er i embedsværkets vold med kun minimal klageadgang.

Alligevel - på trods af dette - så medfører hver fjerde klage at kommunernes afgørelser laves om. Dette er ikke rimeligt. Et er at borgerne får ret, men hvad har de ikke måttet tåle indtil at anken går igennem?

Et barn som bliver tvangsfjernet til en plejefamilie eller en af de mange opholdssteder hvor at sommerens pressedækning har vist at opsyn er en mangelvare og børnenes sikkerhed er tvivlsom, vil jo få ar på sjælen af at blive revet væk fra familiens trygge kår.

Nok så mange afgørelser kan ændres uden at det kan ændre ved at barnet vil få en pris at betale resten af livet.

Det er uacceptabelt når vi skriver år 2011. Det kan kun gå for langsomt med hensyn til at få strammet op.

Kilde
Kommunerne taber hver fjerde klagesag, Berlingske Tidende, 22. august 2011

Minder der er tunge at bære (Skorpeskolen)

2011-08-20T23:31:00.008+02:00

Information har i en række artikler afdækket forholdende på Det Kongelige Opfostringshus i Hellebæk. Vi taler om en periode, som rækker ud over den periode som blev belyst i rapporten omkring Godhavn.

Med andre ord er det ikke afdækket om forholdende for nutidens anbragte unge er bedre. Overgrebene på Skorpeskolen som institutionen i Hellebæk populært er kendt som bar ikke så meget præg af fysisk vold som det var set på Godhavn, men havde derimod mere at gøre med lumre seksuelt præget tilnærmelser.

Selv om nylige undersøgelser viser at de overgreb som finder sted cirka hver 14. dag på landets døgninstitutioner mest af alt finder sted imellem børnene, så finder seksuelt præget overgreb udført af personalet stadig sted.

Sågar på to efterskoler (Baunehøj og Staby) er der i nyere tid foregået episoder som medførte afskedigelse af personale.

Der er svært at forhindre idet at børnene jo er afskåret fra at tilkalde hjælp fra deres familie. Det kan minimeres ved at familierne til de anbragte konstant stiller spørgsmål ved personalets dispositioner og lærer børnene at udnytte deres administrative klagemuligheder. Helt undgås kan det nok desværre ikke undgås idet at børnene er væk fra hjemmet og forældrenes beskyttende vinger.

Men Informations artikler bestyrker også kravet om at Godhavnsrapporten bør følges op af en kortlægning af hvordan at tingenes tilstand har været siden 1975. Vi kan ikke hjælp nutidens anbragte uden at gøre op med fortiden.

Kilder:
'Han ville høre, om jeg onanerede', Information, 14. august 2011
'Han fik bule i bukserne, når vi fik smæk', Information, 15. august 2011

Efterskolekontrakterne bliver ofte overset

2011-08-15T17:30:00.050+02:00

For nogle efterskoleelever bliver efterskolen måske første gang at de ikke kan forhandle sig ud af de opstillede betingelser skolen retfærdigt eller ej har valgt at drive deres forretning efter.

Her må man sende en advarsel til familierne. Kontrakten er mindst lige så vigtigt for deres barn, som den seneste købekontrakt på familiens bil eller hus. Det er et juridisk bindende papir, der rummer muligheden for at partnerne kan opsige den.

Tilbage i 2008 skrev en menneskerettighedsorganisation følgende advarsel, som stadig er uhyre aktuel efter et år som ikke bare rummede endnu et tragisk skibsforlis, men også en grov moppesag, der nåede landsretten:

Læs nu de efterskole kontrakter
26.500 teenagere forlader deres hjem af forskellige grunde og starter på efterskole august 2008. Det kan være for at afsone en "dom" afsagt af kommunale sagsbehandlere fordi at de er utilpasset. Det kan være at forældrene vil have et år fri før tid. Det kan være bundet af traditioner indenfor familien. Det kan være at nogle af de unge tror at græsset er grønnere på den anden side.

Umiddelbart skulle man ikke mene at der er et problem med at flytte hjemmefra hvis miljøet er som derhjemme, men det er det IKKE:
Mange efterskoler tester eleverne for narkotika som det ses i fængslerne. Er din søn eller datter kriminel? Nej, så er der ingen grund til at teste vedkommende og du vil naturligvis som minimum kræve at være tilstede, hvis der skal foretages en afhøring af dit barn som kunne risikere at få det udfald at dit barn bliver bortvist fra det, som skulle kaldes hendes eller hans hjem for et år. Denne rettighed vill dit barn have, hvis politiet skulle afhøre ham eller hende.

Den rettighed har dit barn bare ikke på en efterskole! Her er skolens læregruppe både dit barns anklager, dommer og jurymedlem og dit barn har ikke krav på repræsentation. En dyb kritisabel situation, hvilket er bakket op af politikere.
Så er der alle reglerne. Blandt andet har mange fast sengetid. En ret håbløs regel i en tid, hvor at verdenen er international og de som voksne skal være fleksibel, men også omstillingsparate til at kunne tage initiativ, når det virkelig brænder på. Det er på mange arbejdspladser accepteret at man arbejder i 20 timer den ene dag og få timer næste dag. Det er også ganske normalt at man i virksomheder som søger de bedste accepterer at nogle mennesker er A-mennesker og andre B-mennesker. Der er nogle mennesker som sidder oppe den halve nat og alligevel er fuldt ud i stand til at passe deres arbejde. Mange firmaer har klausuler om at ansættelsesforholdet kan tage op til debat ved en overtrædelse af reglerne. Ganske få har absolutte regler, da man altid forskelhandler ved at se på hvad de ansatte ellers bidrager med.
Rygning er gået hen og er blevet et problem. Lov om røgfrie miljøer dikterer klart at bosteder som efterskoler skal stille facilititer til rådighed - et udendørs område er acceptabelt. Men mange skoler signalerer røgfrie miljøer i en sådan grad at ikke engang udendørs rygning kan accepteres. Faktisk har der været et eksempel på at en elev blev bortvist da vedkommende røg langt fra skolens område. Rent logitisk kan det dog blive så dyrt og besværligt nu hvor at folketinget har hævet grænsen for køb til 18 år at man som forælder simpelthen skal lade være med at bruge efterskolerne. Se hvad denne forælder, som er far til en nydansker skriver i sin blog.
Har dit barn et festgen? Hvis ja, så lad være med at sende barnet på efterskole medmindre at du virkelig vil straffe barnet. Det kan faktisk være en fordel hvis du har et udadvendt barn, som ville kunne begå sig i de sociale arrangementer, som alle virksomheder har. Alt for mange stille eksistenser bliver overset af deres chefer.
At skolerne ikke vil have elever, som er påvirkede af alkohol på området er forståelig, men mange kræver at børnene betragter selve hjemrejsen som en del af skoleopholdet. Hvor at de når de møder fredagsbar konceptet på arbejdsmarkedet eller i studielivet på højere uddannelseinstitutioner, så nægtes de adgang til dette middel til at forbedre samarbejdesevnerne i en gruppe.
Kommunikationen kan blive et problem, hvis skolen ikke tillader brug af mobiltelefon, hvilket er tilfældet på en del skoler. Selvfølgelig skal denne være slukket under selve undervisningen, men en mobiltelefon er livlinien når der sker ting på skolen, som måtte kræve at et barn bare skal have fat i sine forældre. Hvordan ville denne sag om et uetisk forhold nogen sinde være kommet til offentlighedens kendskab, hvis barnet ikke havde haft mulighed for at kommunikere dette til hjemmet? En sag, som man ville mene er sjælden, men som faktisk ikke var den eneste bare i sidste skoleår. Hvor mange børn får ikke sår på sjælen fordi at de ikke kan fortælle om de grænseoverskridende oplevelser, som de kan blive udsat for.
Måske er dit barn normalt ved at det først er klar til at flytte fra hjemmet, når det bliver myndig. Måske udsætter du dit barn for et nederlag ved at det bliver blandt de 25-33 procent på nogle skoler, som bliver sendt hjem i løbet af året.

Faktum er at samfundet ikke har brug for efterskoler medmindre at de bliver brugt som afsoningssteder. Faktisk advarer Dansk Industri mod dem og kalder dem ressourcespil.

Hvad skal jeg som forælder være opmærksom på?

Før at barnet rejser til skole:

Du skal læse kontrakten med skolen ganske nøje og især være opmærksom på følgende:
Der skal være adgang til mobil telefon udenfor undervisningstiden fra dag 1. Ikke noget med efter en grænseoverskridende intro-tur.
Dit barn skal helst bo på ene-værelse eller som nødløsning dobbeltværelse med en fra lokalområdet. Der skal være badefaciliteter til værelset af hygiejne hensyn.
Dit barn skal sikres at en fra familien er tilstede som værge under en afhøring som kan få betydning for vedkommendes fremtid på skolen
Tidpunkter, som ikke har med selve undervisningen at gøre skal være en hensigtserklæring - ikke ufravigelige regler.
Sørg for at der kan ryges på skolens område og at din datter eller søn registeres som ryger - uanset om de er det eller ej, så der ikke bliver problemer med det senere i forløbet.
I vores udviklede kultur introduceres de fleste børn for alkohol ved deres konfirmation som følge af en mere end 200 år gammel tradition´->. Sørg for at du ikke skriver under på en kontrakt, som medfører hjemsendelse på grund af nydelse af dette rusmiddel der er en så indgroet del af vores kultur.
Accepter ikke skoler, hvor at en række weekender kræver tvungne ophold på skolen. Weekenderne er til for at sikre at familiebåndet ikke rives over som følge af at barnet ikke er i hjemmet mere. Mange forældre bruger efterskolerne som et redskab til at få barnet til at værdsætte hjemmet igen. Forkæl barnet under weekendernes hjemmebesøg, så barnet lærer at hjemmet er bedre. Denne lektie skal skæres ud i pap.
Besøg skolen inden at dit barn starter der. Nøjes ikke med en eller anden officiel åben hus dag. Check også rygter i lokalområdet.
Når at barnet er startet på skolen:
Hjemve: Følg disse råd givet på en informationsside. Det vigtigste råd er at hjemve er et problem som skal løses af Dig og dit barn. Skolen skal ikke med på råd. Finder du at dit barn ikke er lykkelig på skolen, så træk barnet ud uden at angive en årsag. Dit barn skal ikke løbe spidsrod ved at blive krævet en forklaring. At rejse hjem ER IKKE ET NEDERLAG.
Sørg for at der er penge sat til side, så hjemrejse kan ske i hver weekend. Vælg hellere en skole tæt på end en langt væk.
Aftal et hemmelig stopord med dit barn i en SMS eller brev. Nogle steder - dog mest i udlandet - forsøger skolen at kontrollere kommunikationen, så de kan få en medarbejder til at ringe dig op og synge en sang fra de varme lande. Skolerne taler typisk om fire strategier som ungerne kan bruge for at komme hjem igen, hvis du har valgt en efterskole som straf: Benægtelse, skyldfølelse, trusler og forhandling. Uanset hvad personalet vil bilde dig på ærmet, så træk barnet hjem.
Ved fællesarrangementer i weekenden eller en eventuel introtur sørg for at få barnet hjem ved brug af en eller anden undskyldning.
Sørg for at der en backupmulighed i det lokale skolevæsen, hvis dit barn bliver nød til at trække sig, så I ikke mister et års skolegang.
Er der alternativer til efterskolerne:

Ja, i høj grad. Tiende klasses centre bygges i disse år over hele landet. Mange af dem tilbyder et meget udfordrende forløb af høj faglig standard. En del søges af børn i andre skoledistrikter.

Som forælder er du ansvarlig for dit barns fremtid. Læs nu efterskolekontrakter!

Med venlig hilsen

Secret Prisons for Teens

Presse-meddelse: Strafudmåling i Kids-for-Cash skandalen i Pennsylvania

2011-08-11T15:41:00.001+02:00

Dette er en oversættelse af en pressemeddelse som er blevet udsendt på vores Amerikanske hjemmeside:

Strafudmåling I Kids-for-Cash skandalen

I mange år var Luzerne County i den Amerikanske delstat Pennsylvania kendt for sin hårde kurs overfor kriminalitet blandt mindreårige.

Men det viste sig at den hårde kurs ikke var udtryk for at sikre retfærdighed overfor ofrene eller mindske kriminaliteten generelt. Grådighed var drivkraften. Ejerkredsen af en gruppe af opholdsteder, behandlingshjem og overlevelsesture havde bestukket dommerne til at sikre en tilgang af klienter til deres virksomheder.

Børn og unge, som var sigtet for småting, som blandt andet negative udsagn om lærere på nettet eller hærværk, blev ført ud af retten i håndjern og fodlænker som om at de havde slået folk ihjel. Det virker overflødigt a sige at hvad der skulle være en lektion i rigtig eller forkert blev til en skælsættende begivenhed i de unges liv.

Mange led i årevis efter at have været stemplet som hårdkogt kriminel. Nogle kom sig aldrig og tog efterfølgende deres eget liv.

Kids-for-cash skandalen er nu velkendt i deres af alle. En episode af ”Law & Order” som er blevet sendt verdenen over er baseret på denne begivenhed. Alle ved at et system hvor at børn anbringes udenfor hjemmet kræver revision og politisk kontrol. Men der findes stadig systemer verdenen over hvor at der ingen kontrol er med hvor at en sagsbehandler eller en dommer placerer barnet.

De politikere vi vælger til at repræsentere os må sørge for at de overvåger systemet. De må overvåge pengestrømmende meget nøjagtig. De må forlange resultater og forlade deres bløde sæder for at besøge de børn som er anbragt udenfor hjemmet.

De skjulte pengetransaktioner er ikke kun et problem for delstaten Pennsylvania. So langt væk som i Danmark og Sverige kan du finde nyheder i medierne som børn som er placeret i det offentliges varetægt som er blevet udsat for mishandling på opholdssteder, behandlingshjem eller hos plejefamilier. Der er sager hvor at rapporter om disse hændelser er blevet indgivet kun for at forsvinde.

Det indlysende spørgsmål politikerne skulle være stillet er? Hvem fik rapporterne til at forsvinde? Hvem ”glemmer” at rapportere når mindreårige oplever seksuelle overgreb. I et land som Danmark er det blevet rapporteret at sådanne episoder finder sted cirka 2 gange om måneden på landets opholdssteder. Børn helt ned til 7 år er blevet udsat for overgreb af ældre børn og de ansatte på opholdsstederne rapporteres til at være uden uddannelse til at kunne hjælpe offeret og det kan i ekstreme tilfælde medføre at offeret bliver en krænker over tid.

Men politikerne har fejlet deres opgave. De har ikke bedt om at få hver eneste kontrakt indgået mellem kommunen og opholdssteder / plejefamilier på bordet så de kan opdage suspekte pengetransaktioner. Vi taler her om at store summer skifter hænder.

Det er tid for borgerne til at stå frem og skrive til de mennesker de har valgt til at lade dem repræsentere og bede dem om at gennemgå området så dette lukkede netværk kan blive bragt frem i lyset.

Det er dag for domsafsigelsen i Kids-for-Cash skandalen, men i morgen skulle det blive dommedag for alle systemer der rummer potentialet for korruption and deraf mulig skade for de anbragte børn og unge.

Kilder:

Vores Amerikanske Blog
Kids for Cash scandal, Wikipedia
Parents: Give him the max (The Times Leader, August 11, 2011)

Kan man fæste lid til børns intelligens test?

2011-08-08T00:07:00.013+02:00

En dreng på 17 år nægtes tilskud til et efterskoleophold. Afvisningen sker på bag grund en intelligens prøve som blev udført på ham da han var 9 år gammel. Prøven viste at hans intelligens var på 46.

Mange år senere består han så folkeskolens afgangsprøve. I et fag scorer han sågar et 10-tal.

Det stiller læserne overfor muligheden for at fortolke denne historie på 2 måneder:

Resultatet af intelligens testen blev farvet af det dårlige samarbejde mellem psykologen der udførte den og et eventuelt modvilligt barn. En intelligens test rummer opgaver i Dansk og matematik. Vil barnet ikke lave mange af dem som følge af simpel uvilje, så bliver resultatet lavt. Alle ved at det er langt fra alle psykologer der oplever positivt arbejdsmiljø med deres klienter
Folkeskolens afgangsprøve er af en så lav standard, at en person med en intelligens kvotient på 46 sagtens kan score et 10-tal

Det er svært at sige hvad man skal tro, men de fleste vil vel af hensyn til deres egne børns uddannelse hælde til at det er det første som er gældende. Man har som følge af at ikke alle har ressourcer til at bestå folkeskolens afgangseksamen udviklet den forberedenede voksenundervisning (FVU) så denne målgruppe kan få en eksamen senere i livet.

Denne sag rejser spørgsmål ved om sagsbehandlere kan konkludere alene på en intelligens test eller et barns samarbejde med blot en psykolog ansat i det offentlige system. Hvor mange bliver ikke fejlplaceret på grund af en gammel, nyttesløs test?

Kilde:
Nægtet efterskoleophold pga. IQ på 46, by Sofie Sparre, TV2, 5 august 2011

Brønderslev sagen kan starte et nyt tag-selv bord

2011-08-03T17:43:00.008+02:00

Nedenstående indlæg er at læse på Urban-blog. Alle rettigheder forbliver ved den oprindelige forfatter.

Jeg har fulgt Brønderslev sagen og vil al den stund at domstolen stadig ikke har afsagt selve dommen ikke udtale mig om hvilken straf forældrene burde have.

Men jeg læser til min store bekymring at der er overvejelser fremme om at finansieringen skulle ændres så de enkelte kommuner ikke måtte skele til egen økonomi før at de vælger at vurdere om en given familie skal miste deres børn eller ej.

Jeg må på det kraftigste advare imod at kommunerne ikke har det direkte økonomiske ansvar for anbringelserne. Sporene skræmmer.

Hvem husker ikke 70′erne og de tidlige 80′ere hvor at blot en tommelfinger der gjorde ondt sendte mange unge på førtidspension? Årsagen var at staten bar byrden for finansieringen af Førtidspensionister. Idag er det så godt som umuligt at komme på førtidspension om så både arme og ben er væk, da kommunerne skal betale. Kan folk aktiveres til et form for meningsfyldt arbejde med kun brugen af deres tunge i behold, så forsøges dette. Vi har også i de senere år set aktiveringsprogrammer blot med det formål at hente et større tilskud fra staten upåagtet at en række af disse aktiveringstiltag skadede borgerne mere end de hjalp dem.

Vi må erkende at en kommunal afgørelse på et tidspunkt altid vil blive et spørgsmål om økonomi.

Vi har set et fald i antallet af unge, der anbringes på institutionerne. Årsagen er at kommunerne nu skal med-finansiere unge varetægtsfængslede. Derfor bliver der nu gjort en tidlig indsats for at få de unge på rette vej igen inden at en dommer måtte afsige ordre om varetægtsfængsling hvilket kan koste op imod 7.000 kr. pr. døgn. Et beløb som var inderlig ligegyldig for kommunerne indtil at en lovændring beordrede dem til at være med til at betale for regningen.

At kommunerne således blev motiveret til et stykke forebyggende arbejde har vist sig at være gavnligt - ikke mindst for de unge. Men dette arbejde kan risikere at blive ned-prioriteret hvis staten overtager finansieringen af anbringelser. Det vil ikke have betydning at løsningen måtte komme til at være at der bliver lavet en samlet pulje, for den vil hurtigt blive tom, når der ikke sidder nogle og gennemgår hver eneste anbringelse ud fra kriterier, der er sat på et højere plan end hvad blot repræsentanterne fra forvaltningen finder i de lokale børne- og unge-udvalg.

Derved er vi fremme med en meget konkret problemstilling. Den lokale standard for hvad der er acceptabelt. Som borger i et retssamfund finder jeg det principielt forkert at vi kan have en form for retsinstans hvor at repræsentanter for forvaltningen får lov til at være dommer. Vi taler om magtens 3-deling. Det eneste rigtige ville være at flytte afgørelsen om tvangsfjernelse til domstolene hvor at så forvaltningen og familiens juridiske forsvar kan få lov til at krydse klinge.

Havde Lollands og Brønderslevs kommuner været tvunget til dette istedet for at sætte en lav standard for hvad der er acceptabelt, så havde sagen måske set ganske anderledes ud. De ville have været under pres for at undgå at sagen måtte prøves ved domstolene. De havde fundet deres vej ind i huset uagtet at forældrene ikke ønskede det. Grundlovens regel om boligens ukrænkelighed er så gennemhullet at det ville have taget den kreative sagsbehandler 3 minutter at ringe til vandværket eller Dong med mistanke om ledningsbrud i huset, hvorefter de kunne have fulgt i fodsporene på de teknikkere der med force majure begrundelser gerne må gå ind i private hjem.

Jeg må understrege at intet barn må lide så meget afsavn som børnene i Brønderslev har måttet udstå. Jeg taler ikke om at man skal hænge de enkelte sagsbehandlere ud for nede ved Ringkøbing er borgerne sure på sagsbehandlerne fordi at de gjorde det ganske modsatte - nemlig at hente 8 børn hjem fra Sverige, hvor forældrene var flygtet til efter mistanke om fysisk vold. De lokale aviser rummer samme nedsættende omtale af sagsbehandlerne. Vi kan ikke være sure på den måde de løser deres opgave på, men vi kan indrette systemet på en måde, så der kommer en uafhængig kontrolinstans der kan vurdere arbejdet og dermed skabe pres på at opgaverne bliver løst til børnenes bedste.

At det ikke bare er morsomt at blive “reddet” kan en 16 årig pige fra Frederikssund tale med om. Hun har overlevet leukæmi. Hendes forældre var naturligvis bekymret og hun blev tvangsfjernet fordi at hendes forældre passede for meget på hende. Forældre som i parentes bemærket fortsætter med at være aflastningsforældre for en handicappet ung mand med den samme kommunes billigelse som tog familiens pige fra dem. Forstå det hvem som kan.

Men Frederikssund og Ringkøbing har måske en anden standard for hvad børn skal kunne tåle hvilket bringer mig til den konklusion at vi have et landsdækkende system som erstatning for børne- og ungdomsudvalgene ved at lade anbringelsessager indbringe for domstolene med det samme. Alene besparelserne som opnås ved at sløje to niveauer i denne ankeproces (børne og unge-udvalgene og Ankestyrelsen) burde have bragt landets politikere til denne konklusion for længst.

Kontrol er i disse sager bedre end tillid og det er kun staten der via domstolene har ressourcerne at lave en kontrol på en betryggende måde.

Kilde:
Det oprindelige indlæg

Efterskole - børnene rejser og hvad så

2011-08-01T22:08:00.038+02:00

I forbindelse med at mange unge snart skal prøve at leve på en kostskole for første gang, vil vi her citere en rådgivningsside som har ligget på nettet i nogle år:

Markedsuafhængig information om brugen af efterskoler

Hvorfor vælge efterskole?

Hvorfor vælge efterskole til dit barn, når nu hjemkommunen i det fleste tilfælde har en vel-fungerende 10. klasse?

Jo, det kan der være flere grunde til:

Man har fået nyt arbejde, som kræver meget tid og så må dette prioriteres frem for familien.
Ungen er besværlig og trænger til "Tough Love", så det kan lære at sætte pris på de hjemlige bekvemligheder. I stedet for dialog og empati, så er strategien forvisning.
Livet har ikke behandlet en så god. Man er måske nød til at køre i bus på arbejdet og man ønsker at sende ungen bort en anden egn i håbet om at der, på trods af regler om at seksuel samkvem er forbudt, vil være en chance for at ungen finder en partner af en velstående familie.
Man er blevet tilbudt arbejde i udlandet og med basis i fakta om at vi her i landet har et uddannelsessystem, som er "Second-to-None", så vil man ikke byde ens barn at tabe det hele på gulvet. I så fald må den næstbedste løsning vælges.

Men...

Børnene har ingen retssikkerhed ved bortvisning [1]. De oplever opholdet som at være taget ud af virkeligheden i de(t) år, som de ikke er i hjemmet. Mange efterskoler har begrænset TV tid, intet Internet på værelset, så de ikke kan holde sig orienteret i rimelig grad om begivenheder ude i samfundet og hvad deres normale sociale omgangskreds foretager sig derhjemme (Via Arto og Myspace).

Hver 6. efterskole tager i dag urinprøve efter samme mønster som i et fængsel [2]. Har du lyst til at sende dit barn et sted hen, hvor at det bliver betragtet som en indsat?

Hvilke minimumrettigheder skal du kræve at dit barn har

Adgang til ucensurerede mobil-telefonopkald fra dag 1. En "intake" periode må ikke accepteres. Udenlandske erfaringer viser at det er her at dit barn kan risikere at blive udsat for overgreb. Det er i den periode at barnet kan føle opholdet på efterskolen, som en forvisning - en følelse, der vil forfølge dem resten af livet.
Adgang til at kunne gå i byen og nyde alkohol uden for skolens matrikel. Dit barn skal ikke socialt isoleres. Alkohol er en uomtvistelig del af vores kultur. Dit barn skal ikke nægtes ret til at opføre sig som en Dansker.
Ingen weekends i det første semester, hvor at eleverne SKAL blive på skolen. Dit barn har brug for dig. Det har brug for at kunne gå i byen med venner fra den normale sociale omgangskreds.
At skolen udviser respekt for mindretal og indretter ryge-rum til rygerne / alternativt tillader ungerne at ryge på værelset, som det er står i "Lov om røgfrie miljøer" §7 stk. 2.[3]
At sikre barnet fundamentale rettigheder betyder nogle steder i verdenen forskel på liv og død.
Se gode råd hos en international organisation, som arbejder med børns rettigheder [4].

Hjemve

Mit barn har hjemve kort efter at det er startet på skolen. Hvad skal jeg gøre.

Maden er et problem. Ja, man spiser anderledes i andre byer. Der er kun en løsning og det er at trække barnet hjem. Lokale skikke eksisterer og dem må man værne omkring. Således er der meget forskel på hvilken slags sild, man spiser til morgenmad i de forskellige havnebyer. Lokal-radioen "Regionalen" i Næstved lavede en undersøgelse for en del år siden og der blev spist røde sild og grå sild i byer blot 20 kilometre fra hinanden. Hvis du ikke ønsker at komme ud i en situation, hvor at de barn sågar bliver nød til at gå på kompromis med sin tro (Svinekød er jo ikke noget, som visse troende vil spise. Kød ej heller for andre.), så træk dit barn - hellere før end siden.
Tag dit barn alvorligt, når vedkommende ringer hjem. Tilbyd ekstra ferie og giv efterskolen en forklaring fra de varme lande. Snak tingene igennem og er der stadig det mindste tvivl, så træk dit barn og lad det starte i den normale folkeskole, når at det kender sit sociale netværk og føler sig tryg. Med rod i dette netværk og med støtte fra sin familie vil dit barn hurtigt indhente det forsømte.
Erkend hellere før end siden at barnet bare ikke er moden til at bo udenfor hjemmet. Myndighedsalderen er 18 år. Hvis at det var en naturlov at et barn var klar til en voksentilværelse på egne ben før, så havde myndighedsalderen været lavere. Jo før at du skærer igennem, jo kortere tid vil barnet skulle bruge på at rejse sig igen efter at have været afskåret fra sine kære.
Tag en krise i opløbet. Bed barnet om at lukke af overfor de andre på skolen, som ikke kender barnet og dermed barnets behov. Spørgsmålet er hvem, som kender barnet bedst, forældrene eller nogle lærere som har set barnet i nogle enkelte uger. Hvis du føler at dit barn er ulykkelig, så rejs dertil og snak med det personligt, inden at situationen kommer derud, hvor at nogen gør skade på sig selv.
Nissen flytter med. En barn får ikke en frisk start, hvis den psykologiske rygsæk ikke er tom. Alle mennesker får problemer igennem livet, som de skal arbejde med. En del opmagasinerer dem i en virtuel rygsæk, som de så går rundt og bærer på. En sådan rygsæk skal tømmes en gang imellem, da tingene ellers ikke bliver til at bære til sidst. På den lokale skole har de 8-9 års journaler liggende på dit barn og dermed også muligheden for at finde den rette psykologiske rådgivning til dit barn. Træk dit barn, så det kan få den bedste hjælp i lokalområdet.
Dit barns problemer er ikke efterskolens problemer. Hold viden om barnet for jer selv. Bed barnet om at holde en vis distance til værelseskammerater og giv barnet en computer / mobiltelefon med, så I kan skrive sammen. Lav Arto / Myspace profiler og kommuniker med Jeres barn.
Hvert barn er individuel og tiderne skifter. En efterskole er ikke som efterskoler var for 20 år siden. Dengang tog man ikke regelmæssig urintest på børnene for at afsløre narkomisbrug. Man bortviste ikke børn for at ryge uden for skolens matrikel. Der blev drukket øl uden at alkometeret blev taget frem og det var tilladt at feste med familien og vennerne under hjemmebesøg og måske være lidt kvæstet uden at hele rusen havde fortaget sig, når barnet kom tilbage på skolen. Det er mere nul-tolerance i dag. Så en succesfuld oplevelse på en efterskole for ens eget vedkommende, er ikke ensbetydende med et succesfuld ophold for dit barn.
Der er mange familier, som efter et ophold på en efterskole vil huske tilbage på en tid, hvor at barnet stadig var et barn og mønsteret i hjemmet var fasttømret. Barnet vil have indtryk med hjem i bagagen, som både er positive og negative. Man kan sammenligne med soldater, der har været udstationeret. Deres ophold har været rig på oplevelser, men de har også set sider af livet, som de helst ville have været foruden.
Forvent en anden form for kommunikation. I ved intet om kammeraternes baggrund. Nogle kommuner presser forældrene til børn, som har problemer, til at tage på efterskole ud fra devisen. "Fjern barnet fra problemerne og de er væk." Sådanne børn kommer dit barn også til at gå i skole med.
I de fleste lokalsamfund har man en vis baggrundsviden om hvilke kammerater, som barnet omgås. Dette er ikke muligt på en efterskole den anden del af landet. Afhør derfor dit barn grundigt om aktiviteter og sladder. Advar det mod at række hånden ud og anmod det om at holde en vis distance. Dit barn er på efterskolen for at lære noget og der skal være ro til at trække sig ind i sig selv for at bearbejde både faglige problemer og eksistentielle, når bekymringerne over hvorvidt at efterskole opholdet i virkelighed er en forvisning, melder sig. Får barnet ikke denne ro og kan det ikke holde en vis distance, kan barnet komme til at lide under det fagligt. Træk derfor barnet, hvis I føler at barnet lider under at der ikke er noget privatliv.

At tage hjem er IKKE er nederlag

Hvis dit barn vælger at opgive et ophold, så er der IKKE tale om et nederlag. Der er al mulig grund til at sætte ind med modargumentation, såfremt at det mindste tegn til den holdning viser sig. Der er en række legitime grunde til at tage hjem:

Dit barn er ikke rodløs. Dit barn befinder sig godt i sit sociale netværk og udviser med grobund i en tryg opvækst at vedkommende sætter værdier som familie og socialt netværk højt.
Dit barn værdsætter sin kulturelle baggrund. Hvis vi tænker os en anden situation, hvor at din arbejdsgiver enten fortalte dig at nu var dit firma købt af et andet, skulle fusionere med et andet eller blot flytte arbejdspladsen 50 kilometre væk, hvor længe ville der så gå før at du fandt andre græsgange?
Dit barn har lært en af livets vigtigste lektier. Græsset er ikke altid grønt over på den anden side. Det vil komme barnet til gavn senere i livet, hvor at det vil lægge en grundigere tankeproces til grund for en beslutning, for at det kaster sig ud i en risikobetonet aktivitet.
Dit barn sætter pris på dialog. I de fleste hjem er regler til diskussion ligesom at de er i fleksible virksomheder, som følger tiden. Verdenen ændrer sig konstant og derfor er stive regler en hindring for udvikling og vækst - økonomisk, som emotionelt. Desværre er dette ofte ikke tilfældet på efterskoler, som ofte tager så mange elever ind at kan opstå mistanke om kassetænkning, da skolerne i deres kontrakt har taget forbehold for at de kan beholde forældre-betalingen for en måned, som barnet ikke har gjort færdig. Der er skoler, som har smidt over 33 procent af eleverne ud[5] . Hvis en virksomhed håndterede medarbejder konflikter på samme måde, så var de lukket på lidt under en måned.

Opdatering: 17 september 2007

Forældre er nu generelt mere indstillet på at lytte til deres barn og behandle problematikken omkring hjemve alvorlig. Der rapporteres om en stigning i antallet af elever, som vender hjem. Formentlig vil det på sigt betyde at samfundets udgifter til behandling af de psykiske skadesvirkninger af en forvisning fra hjemmet vil kunne mindskes [7].

Opdatering: 23. maj 2008: Erhvervslivet holdning

Erhvervslivet mener at efterskoler er en for dyr skolemodel for samfundet. Dansk Industri mener at mange unge snildt kunne have begyndt på en ungdomsuddannelse, men i stedet vælger at tage 10. klasse på efterskole [8].

De maner til ansvarlighed overfor samfundet:

»Jeg savner en samfundsmæssig refleksion over, om det er sådan, man vil prioritere. Dels er det dyrt, og dels koster det et års forsinkelse i en tid, hvor vi har mangel på arbejdskraft«, siger forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof [9]

Referencer:

Elever uden retssikkerhed, når de vises bort, bladet Efterskolen, Bortvisning af elever, sept. 2005
Flere forstandere med på toilet i kampen mod hash., bladet Efterskolen, Urintest af elever, sept. 2005
Lov om røgfri miljøer - LOV nr 512 af 06/06/2007 (Gældende)
Warning Signs of Potentially Abusive Facilities, International Survivor Action Committee
Fra debatten på rens-venner.dk
Egeby Efterskole skal forklare sig overfor ministeriet, eksempel på et typisk efterskole arbejdsmiljø, TV2 Fyn, 6. januar 2006
Forældre giver grønt lys for hjemrejse, Danmarks Radio, P4 Sjælland
Efterskolen er mere populær end nogensinde, Danmarks Radio, Region Sjælland, 23. maj 2008
Efterskoler sætter elevrekord, Politiken, 23. maj 2008

Efterskole - reaktion på efterskolernes dag

2011-07-28T22:55:00.003+02:00

Dette blog-indlæg blev oprindelig publiceret på TV2's blog side af bloggeren ab1959 d. 26. september 2010. Dette indlæg kan godt tåle en gengældelse:

En dag om året har vi en dag, hvor at en række kostskoler holder åbent hus. I den forbindelse må man stille sig det spørgsmål om det gavner unge mennesker at være væk fra dynamikken og den kulturelle arv som de gerne skulle få overleveret fra deres forældre inden at de drager ud i verdenen. Har den generelle kritik af de nye generationers opdragelse ikke gået på at værdinormer ikke overdrages? Grænser det netop ikke til ansvarsfraskrivelse at sende sine teenagebørn væk et år netop i den vigtige fase hvor at de for alvor lukker op for indtryk udefra og i den forbindelse har brug for sparring med deres fædrene generation? Svaret svæver i vinden.

Det er som at nogle ikke mener at deres børn skal modtage alle de værdi-indtryk som er tilgængelig for dagens unge. De søger en religiøs guide for deres børn, som de mener at deres børn bliver forment, hvis de får lov til at gå frit omkring og lade sig påvirke af hvad de møder ude i samfundet. Ikke nødvendigvis en guide til deres egen tro, men som Berlingske Tidende skrev om valget af efterskole for denne gruppe forældre, så skræmmer muligheden for valg af ateisme mere end et eventuelt valg af en fremmed tro.

Hvad er det for en bagage som vi børnene, hvis de bliver sendt væk i denne fase af deres liv? Jf. både The independent og The Daily Mail, så vil der være en stor risiko for at de negative erfaringer overstiger de positive. Psykologen Nick Duffell mener at det grænser til mishandling af børn at sende dem på kostskole. Selvfølgelig er danske kostskoler ikke så kønsopdelte som de engelske og de tillader at de unge medbringer en langt større række personlige ejendele, men afsavnet er der stadig. Der er stadig en lang periode af elektronisk isolation, som hviler som en tung byrde for både den enkelte teenager og dennes forældre. Der er, når opholdet er overstået, stadig så stor en risiko for posttraumatisk stress syndrom at flere kommuner har været nød til at sætte folk af til at få de unge reintegreret i det gængse uddannelsessystem.

Nu har staten så valgt at alle skal bære en byrde i forhold til genopretningsplanen. Det medfører at der pludselig kommer et argument frem om at skolerne nu vil få et smallere elevgrundlag.

Det tror jeg ikke at de skal frygte idet at kommunerne har opdaget at de har været udsat for hvad man kan betegne som en slags ekspertvælde af eksperter der har argumenteret for opholdssteder hvor at der blev anvendt pædagogik der mildest talt kan stilles spørgsmål ved. Danmarks Radio bragte en udsendelsesrække et sådan anbringelsessted ved Ringkøbing og der herskede ingen motivation for de unge - kun niveau bygget system designet til at nedbryde og ensrette de unge. På trods af de betænkeligheder som er beskrevet ovenover, så arbejder de fleste efterskoler ud fra et mere positivt livssyn og det må forventes at kommunerne også frem vil være resultatorienterede.

Nok går efterskolerne glip af elever fra middelklassen, men de vil stadig have ressourcestærke elever, suppleret med elever sendt på efterskole af religiøse årsager, samt kommunernes henvisninger. Det er derfor helt uforståeligt at de beklager sig. De glemmer at tilskuddet går fra de kommunale skoler, som også er presset økonomisk. Alle må holde for i denne tid.

Jeg håber at den økonomiske krise som vi møder nu vil sætte fokus på det nære og få os til at bremse op. Engelske undersøgelser indikerer at barndommen slutter ved 11 års alderen. Hvorfor skal den uskyldige tid slutte så hurtigt? Hvorfor er det pludselig ikke god skik at holde sine børn i hjemme til at de er 18 år og give dem de værdier vi fik fra vores forældre? Vi skal tænke over om vi ruster vores børn godt nok som forældre og finde ressourcerne i os selv i stedet for at sende dem ud af døren for at lade andre overtage denne opgave.

Outsourcing er et moderne ord, men ikke et som hører opdragelse til.

Referencer:
Does being packed off to boarding school scar children for life? (The Daily Mail)
Boarding school is a form of child abuse, says psychotherapist (The Independent)
Gud har vist en vej for forældre til Teenagere (Ydernaes Salvation Church)
Gudløshed skræmmer mere end tro (Berlingske Tidende)
DR TV udsendelsen ”Kæft, trit og knus” (Familievejleder Lola Jensen)
Too much too young? (SuperNanny)

Reaktioner på plejefamiliesagen fra Mern

2011-07-20T21:31:00.000+02:00

En blogger ved navn Anne Olsen skriver på Avisen.dk hjemmeside følgende:

Tilsyn - med plejefamilier og institutioner

Jeg har tænkt over den sidste tids skandaler eller skal man rettere sagt sige de almindeligheder der helt ekstraordinært er sluppet ud til offentligheden.

Er problemet ikke at der er ansatte i forvaltningerne, der skal erkende at de har lavet en fejl ved at visitere de unge til en given plejefamilie eller en given institution?

Kunne de risikere at nogle vil begynde at stille spørgsmålet om hvorvidt at de har fået en eller anden form for modydelse mod at se igennem med uregelmæssigheder? Det er ikke et område som er så stramt reguleret som f.eks. forholdene mellem læger og medicinalselskaber.

Nogle foreslår uanmeldte besøg. Det vil hjælpe i de tilfælde hvor at de unge ikke er blevet knækket endnu og de som man så det i sagen fra Herkules har en voksen fra institutionen i lokalet så telefonsamtalen kan afbrydes hvis der bliver sagt noget som personalet finder upassende, men hvad når de unge først er blevet knækket i det svenske vildnæs?

Jeg er mere tilhænger af en uafhængig statsindstans, som skulle forestå tilsynet, men frygter at det hurtigt kunne udarte sig til at blive noget indspist noget. Der er trods alt ikke tale om et stort marked. Alle kender hinanden.

Vi ser det fra ankestyrelsen. Jvf. deres egne tal er der fejl i 64 procent af rapporterne der fører til tvangsfjernelse. Alligevel fungerer de i dag nærmest som en stempelordning og forældre bliver rådgivet af deres advokat om at det er et nødvendigt men forsinkende element inden at slaget for alvor skal stå i retssystemet.

Hvad mener I? Uanmeldte tilsyn fra socialpædagoger der helst ikke vil finde noget da det vil rejse tvivl om deres dømmekraft. Tilsyn fra en indspist statsmyndighed.

Kan det overhovedet lade sig gøre at føre tilsyn på en måde så børnenes forhold bliver tålelig.

Husk at det er staten som påstår at de kan gøre det bedre end de biologiske forældre.

Kilde:
Det originale blogindlæg på Avisen.dk

Fedme - det nye hadeobjekt

2011-07-17T23:33:00.031+02:00

Danmark som gennem noget tid har søgt efter metoder til at få landets borgere til at nyde livet mindre og leve længere simpelthen så de kan øge pensionsalderen og dermed få øget skatteindtægterne til staten. For at nå dette mål er de nød til at fjerne livskvalitet hos landets borgere og her har de valgt en strategi hvor at alle former for nydelse er under angreb.

Rygere er i dag et isoleret folkefærd, som man søger at fjerne fra alle former for fællesskab. Men rygning er ikke den eneste form for dødssynd når man fra embedsværket har det mål at alle skal være på arbejdsmarkedet til at de er 90 år inden at de må gå på pension. Alkohol og fedme er to andre faktorer der kan skrues på. Vi vil ikke debattere alkohol i denne blog. Alle kan søge kilderne til de forskellige undersøgelser og se at der ukritisk citeres rapporter, der er finansieret af religiøse grupper og at forsøgene er baseret på tvivlsomme videnskabelige kilder. Folk må drage deres egen konklusion og vurdere om de er udsat for direkte propaganda eller om de seneste års ændrede anbefalinger er udtryk for ny viden på området.

Hvad dette blog-indlæg handler om er fedme. Er det nok at et for højt BMI-tal skal udløse en tvangsfjernelse?

Centerchefen for Familiecentret i Egedal Kommune, Rikke Westergaard mener Ja. De har allerede fjernet et barn alene baseret på overvægt. Socialminister Benedikte Kiær mener Nej. Hun mener at overvægt skal indgå som et parameter i en social sag, men ikke være det bærende element i en sådan sag.

Borgmesteren i Egedal Kommune hedder Willy Eliasen. Han er den politiske chef for et system, der autonomt har valgt at arbejde efter vurderinger, man ikke deler på landsplan. Et system som har formået at skabe et underskud på 35 millioner. Man må spørge sig selv om hvorvidt at han virkelig anser sig selv som chef eller han blot er den, der skriver checken uden at spørge hvad den bruges på.

Mere generelt må man spørge om lokalpolitikerne overhovedet kan styre dette område så forvaltningerne ikke skaber så mange sager om bogstaveligt talt trivielle sager der kan klares med en badeferie ved Vesterhavet for børnene alt imens at forældrene bruger deres sommerferie på et intensivt husholdningskursus.

Odense Kommune valgte at lave et sådan system for år siden og det er indlysende at der skal lette løsninger som ovennævnte der måske ikke ligefrem falder i sagsbehandlernes sag, da det fjerner muligheden for at få den anerkendelse hos kollegaerne, som der opnås ved tvangsfjernelsessager. Men løsninger som først og fremmest gavner det enkelte barn uden at fjerne det fra barnets netværk.

Anbringelser er sjælden gavnligt for børnene jvf. kommunernes egne statistikker og det store antal anbragte minimerer muligheden for at finde de alvorlige sager da de forsvinder i mængden. Borgmester Eliasen burde sætte et konsulentfirma på sin forvaltning, så der kan ryddes op, så de i større grad vil rette sig efter retningslinjerne fra socialministeriet.

Kilde:

Tykke børn meldes til kommunen, TV2 Nyhederne
Tykke børn sendes på slankelejr, Alive.dk
Dumpekarakter til statens forældreskab, Bladet Socialrådgiveren

Børnene i Danmark kunne have bedre klageadgang

2011-07-14T18:52:00.027+02:00

I går udgav Socialministeriet i Danmark en pressemeddelelse hvor i at de lovpriste det Danske klagesystem der stilles til rådighed for børn som værende overlegen i forhold til klagesystemerne i Norge og Sverige.

Det er muligt at det Danske klagesystem er bedre, men det er langt fra godt nok.

Der er rigtig mange anbragte børn, som ikke nyder godt af at der findes en klageadgang. Kan de af egen drift kontakte ankestyrelsen alt imens at de sidder isoleret i et sommerhus eller står frysende i en Svensk skov alt imens at de bliver truet med landminer eller er tvungen tilskuer til et bizart show hvor at hunde får lov til at spise hvad de tror at legemsdele fra et menneske?

Kan de sætte lid til at ankestyrelsen - der rummer den selvsamme faggruppe der har været medvirkende til at de mistede retten til at bo i deres eget hjem, hos deres egen familie - vil behandle deres sag uvildig?

Der findes en Børnetelefon, et børneråd, men de har begge et sigte der handler om at sikre børns rettigheder ude i familierne. De er ikke beregnet til at børn kan få hjælp når de først er sagsnumre hos embedsværket.

Det er bedrøveligt når Socialministeriet henkaster sig til et element af selvglæde fremfor at tage fat ved åbenlyse urimelig vilkår, hvor af hændelserne som blev vist i Danmarks Radio's program om et bestemt opholdssted kun udgør den yderste spids af et isbjerg af elendighed og psykisk smerte.

Danmark bruger 13 milliarder på at sikre børn imod overgreb uanset om det er overbeskyttelse som følge af livstruende sygdom, for mange bamser på værelset eller i få tilfælde reelle overgreb fra forældrenes side.

Der må kunne sættes nogle få kroner af til at sikre at de børn som Danmark har taget i deres varetægt med sigte på at kunne gøre et bedre job end de biologiske forældre får menneskelige forhold.

Pressemeddelsen er ikke bare en ommer. Det er udtryk for ligefrem ligegyldighed med børn der er i social nød.

Kilde:

Børns klageadgang i Danmark (13.07.2011) Pressemeddelse, Socialministeriet, 13. juli 2011

Uddannelseskonsulenter - et korrumperet folkefærd

2011-07-08T22:26:00.008+02:00

Dagens indlæg handler om et Amerikansk fænomen, der med tiden risikerer at komme til Danmark. Vi taler om de såkaldte Educational consultants - uddannelseskonsulenter.

Danmark er ikke det eneste land, hvor at familierne møder hårde udfordringer, når deres børn ikke falder indenfor normen eller kan honorere de massive akademiske krav som nutidens unge stilles overfor. Ser vi over havet til USA så finder vi et land hvor at forældre i langt større grad er helt overladt til sig selv, når krisen er stor.

Der findes socialforvaltninger i USA ganske som i Danmark, men forældre i USA har forældrene i Danmark erfaret at et samarbejde med socialforvaltningen er som at være passager i en rutsjebane. Når man først har taget plads, så bestemmer man intet.

I et markedsdrevet samfund vil driftige forretningsfolk altid forsøge at skabe et alternativ og derfor findes der en række kostskoler, som markedsfører sig med fuldstændig de samme aktiviteter som Danske efterskoler tilbyder suppleret med løfter om at kunne håndtere udfordringer som ADHD, autisme og eventuelle misbrug.

Efterskolebegrebet kendes som sådan ikke i USA. Derovre kaldes de ”terapeutiske kostskoler” og ser vi på det danske efterskole marked så må man stille spørgsmål ved om en sådan definition kan stilles idet at der her i Danmark sker en brancheglidning forårsaget af landets økonomiske tilstand. Efterskoleforeningen, som står for skolernes lobbyisme har forsøgt at lægge afstand til opholdssteder, der markedsfører sig som efterskoler, men det er en gråzone hvor at det er svært at skelne idet at selv kommunerne i mange sager vælger at lave en aftale med familierne om at deres klienter reelt smugles ind på efterskolerne når en anbringelse i et døgntilbud er nødvendigt, men økonomien kun rækker til et efterskoleophold.

Men det er svært at finde den rette skole. Her i landet ved vi at det er cirka hver syvende elev som forlader efterskolen før tid. På nogle af efterskolerne er det hver fjerde elev. Flere såkaldte eksperter har efterlyst mere autoritetstro forældre som vil se bort fra børnenes behov og tvinge deres børn til at blive på skolerne, men imod disse løse udsagn står det faktum at det allerede efter 14 dage vil stå klart om det enkelte barn er efterskolemateriale eller ej.

I USA er derfor opstået en hel ny faggruppe – de såkaldte uddannelseskonsulenter. De svarer til en mellemting imellem en psykolog og en studievejleder. Deres opgave er at besøge alle skoler og holde sig orienteret om hvilke specialer skolerne måtte råde over så familierne finder det rette match.

Desværre er det en ønsketænkning at forestille sig at uddannelseskonsulenterne ikke vil forsøge at maksimere indtjeningen og derfor er det normalt at skolerne betaler 5-10.000 kr. for en henvisning. Med den viden i baghånden må det stå klart at henvisningerne bliver lige så upartiske som når psykologer her i landet udtaler sig om børn i forbindelse med at matche dem til et døgntilbud samtidig med at de også er tilknyttet de selvsamme opholdssteder, som de anbefaler børnene til.

Det er derfor at uddannelseskonsulenterne rangerer så lavt i befolkningens agtelse. Desværre er det først en viden de desperate forældre når de har sendt deres barn af sted og skoleopholdet resulterer i hjemkomsten af et barn som har det værre end da barnet blev sendt af sted.
Det er nemt at være fordømmende overfor et sådan system, men i den forbindelse må vi se på om vi selv bor i et glashus. Kan vi sige os fri for at der ikke kan være blandet personlige økonomiske interesser ind i de beslutninger om valg af opholdssteder, som bliver taget på de danske socialforvaltninger?

Kilder:
Efterskolenavnet udnyttes af opholdssteder (Efterskolebladet)
Sårbare unge »smugles« ind på efterskoler (Berlingske Tidende)
Elever dropper ud af efterskolen (Berlingske Tidende)
Efterskole information (Center-validering)
Brønderslev: Tjente på at adskille børnene mod deres vilje (BT)

Tilsyn med opholdssteder - i bedste fald en hensigterklæring

2011-07-01T21:32:00.041+02:00

Så blev Herkules tilføjet til listen over opholdssteder, der er kommet i mediernes søgelys for deres noget kontroversielle behandling af de børn som de har fået i betroet i deres varetægt. At det skulle tage så lang tid, kan måske undre, men det ligger i tilsynets natur at det tages for givet at der ikke findes basis for anmærkninger.

Og det er helt forkert.

I modsætning til kritikken af sagsbehandlerne som er opstået efter Brønderslev sagen, så er børnene i det offentliges varetægt. Der er forældre som ganske frivilligt har opgivet deres kæreste eje - deres børn - til det offentlige i håbet om at deres barn kan få den rette behandling for den eller de udfordringer, som barnet måtte have på livets vej.

Ganske som forældre lader deres syge børn indlægge på sygehuset i sikker forvisning om at de er i et faglig kompetent personales varetægt, så må forældrene kunne stole på at deres børn bliver tiltroet faguddannet personale på landets opholdssteder.

Det sker bare ikke.

Der er eksempler på at personalet er hyret på basis af deres muskelmasse. Der er stiftere af opholdssteder som enten slet ikke har andet end en håndsværksmæssig uddannelse eller først har taget en uddannelse i faget efter at have arbejdet med børn netop for at finansiere deres studie.

Det må laves om. Der findes få faser i et menneskes liv hvor at fundamentet for voksentilværelsen præges som den gør imens at børnene er i teenageårene. Risikoen for at påføre de unge livsvarige psykiske skader er for stor til at driften af opholdsstederne kan fortsætte så ureguleret som det er tilfældet i dag.

Der må stilles krav om faglighed. Der må stilles krav om at behandle de unge med anstændighed. Der var ikke ment som en spøg da en tidligere direktør for et fængsel sagde at de unge ville blive behandlet bedre i et fængsel, da nogle af de metoder, som ses i anvendelse på danske døgninstitutioner tangerer torturmetoder som ikke hører hjemme i vores civilisation.

Når hele 44 procent af anbringelserne i Danmark ender i sammenbrud taler alt for at en gennemgribende reform af kriterierne for anbringelserne er påkrævet. Selvfølgelig skal en reform ikke gå ud over de såkaldte Brønderslev sager der i parentes bemærket udgør promiller af den samlede andel af anbringelsessager i Danmark, men tværtimod sager hvor at unge fjernes på grund af sorg i familien, "omklamrende omsorg" og for mange bamser på teenageværelset. Disse sager burde klares med familieterapi.

En anbringelse hos Herkules er angivet til at koste ca. 130.000 kr. pr. barn pr. måned, hvilket er i den dyrere ende, men ikke blandt de dyreste som koster på den anden side af 250.000 kr. pr. måned. For de unge kunne der hyres både familiekonsulenter til hjemmet og en personlig oppasser i skolesystemet. Det er tankevækkende at anbringelser fortsætter med at blive udført i den størrelsesorden, som det er tilfældet.

Vi har før rejst problemstillingen om hele anbringelsessprocessen som finder sted når Børne- og ungeudvalget har udstedt dekret om at barnet skal væk fra hjemmet. Vi taler om en ugennemskuelighed hvor at rigtig mange penge skifter hænder. Havde der været tale om medicinalbranchen og lægerne, så havde vi set regler.

Men her er et regelløst område hvor at brugen af skatteborgernes penge ikke bliver valideret. Den tilsynsførende i den kommune hvor at institutionen ligger har et ubehageligt pres på sig. På den ene side skal børnene leve under tålelige forhold. På den anden side så kan en for grundig håndtering af tilsynet resultere i at en lokal arbejdsplads går til. En institution som Herkules har et tocifret millionbeløb i omsætning. Det er en masse arbejdspladser, som her er på spil. Hvilken sagsbehandler vil stå som den onde ånd, der sender lokalområdet ud i arbejdsløshed?

Derfor vil et tilsyn i bedste fald blive en hensigtserklæring.

Kilde:
Sammenbrud i anbringelser (Servicestyrelsen)

Fighteren om Brønderslev-effekten

2011-06-27T21:39:00.000+02:00

Samfundsdebattøren kendt som Fighteren skrev nedenstående indlæg på sin Facebook side om de mulige effekter af Brønderslev sagen.

I lyset af de ekstreme forhold i den meget omtalte sag fra Brønderslev, er der næppe tvivl om at det (som med andre tidligere mediesager af denne type) vil medføre flere våben til socialrådgiverne.

Det er paradoksale er dog, at de har rigeligt i forvejen. Det paradoksale er også, at den ekstreme sag udstiller systemets elendighed og manglende faglige indhold:

Det virker begge veje. Ligesom man må ryste på hovedet over at børnene ikke blev hjulpet i tide, må man også overveje om der ikke er andre sager, hvor der skønnes helt forkert. Men med modsat fortegn. Sager, hvor de dårligt fungerende socialrådgivere fjerner børn fra ellers normale mennesker.

Det er tydeligt, at et system der kan fostre sådanne blundere, også må have andre problemer.

Vi kunne selvfølgelig fjerne alle børn fra alle voksne. På den måde var vi helt sikre.

Jeg er heller ikke i tvivl om, at nok så mange forældre ville få påtaler, hvis de deltog i en blindtest hos det professionelle care taker korps i Danmark.

En af de mest sygelige og obskure begrundelser for at ville anbringe børn er de såkaldte "psykologiske behov". Som det antydes er der her tale om hokus pokus logik, hvor man tænker meget nøje over at det "psykologiske behov" er bestilt af psykologen (der tilfældigvis kan afdække hele spektret ved hjælp af nogle blækklatter).

Spørgsmålet er, om vores samfund ikke ville være bedre til at hjælpe reelt udsatte børn, hvis ikke ressourcerne blev ødslet væk på disse hokus pokus anbringelser. Det er dem med "armen på ryggen" og det kalder man "frivillig...ellers".

Socialrådgivere praler lystigt med at de skam har nok at lave. Det tør siges: De anbringer jo nogenlunde det antal børn, der svarer til de 37 timer de er på arbejde. Sagt på en anden måde, så arbejder de ikke særlig effekttivt med at forebygge eller forhindre anbringelser. Derimod arbejder de effektivt på at få fjernet børnene. Det med regionale forskelle. Der er nemlig forskel på at være barn i en kommune i nordjylland og en i en forstad til København.

Hvorfor ændres disse fadæser og skandaløse forhold ikke? En af grundene er den manglende videnskabelige redegørelse for området. Det meste forskning er baseret på folk, der er alt for involveret i "det beskidte arbejde".

Det duer selvfølgelig ikke.

Men som med andre områder med personidentificerbar forskning, så kan man gemme sig bag ved sagsakternes hemmelighedsstempel. Det er ikke noget, men delagtiggør andre i. Kun de ramte mennesker.

Anbringelsessagerne har dog en særlig karakter: De er typisk bygget op på socialrådgivernes præmisser. Det vil sige en godt og vel 3-årig uddannelse efterfulgt af en "save the world"-stilling i en brødfattig kommune et sted i landet.

Det er desværre ikke godt nok. Ligesom uddannelserne savner seriøs empirisk optræning. Derfor ser vi også mange semipartiske indlæg i sager om forældre og børn. En sludder for en sladder, præget af den ensidige kontalt med en part eller lige frem chefen i kommunen.

Kildekritiske principper findes ikke.

Det er afgørende for vores forståelse af sager om forældre og børn at vi betragter de såkaldt "professionellle" og deres syn på børn. Derfor bør vores viden også tage udgangspunkt i den kultur, der hersker i disse kredse.

Den er i høj grad styret af fagforeningen Dansk Psykologforening. Det er her fra de store linjer kommer, også dem der har spredt sig til pædagogiske og sociale uddannelser. Psykologi er som fag voldsomt populær, og det kan betegnes som en regulær samfundsbevægelse.

Den største effekt af Brønderslev skandalen er, at der vil komme flere magtmidler og mindre viden om, hvad der gør disse horrible sager mulige.

Populisme vil aldrig skabe et humant samfund.

En lektor, der er uddannet socialrådgiver, og som underviser håbefulde studerende til at blive socialrådgivere, vil aldrig forstå dynamikken i, at desto flere spilde kræfter der anvendes på intetsigende sager med normale mennesker, desto flere reelle problemsager mister man grebet om.

Det rigtige sted at starte en kritik af Brønderslev-sagen, er på de uddannelsesinstitutioner, der nådeslyst spytter ubrugelige og uvidenskabelige socialrådgivere ud i den rigtige verden, uden de værktøjer der skulle hjælpe og med værktøjer der gør alt værre.

Kilde:
Det originale indlæg på Facebook

Endnu en ordinær udsendelse om dagligdagen på danske opholdssteder

2011-06-24T23:49:00.000+02:00

På søndag sender Danmarks Radio en udsendelse om opholdsstedet Herkules med hjemsted nær Horsens. De fører sig frem med såkaldte chokerende afsløringer, men i virkeligheden taler vi om banaliteter hvis man tager pulsen på hvad der finder sted på dagens opholdssteder og døgninstitutioner.

Væk er tiden hvor at materialet i Godhavns rapporten blev til. Væk er det konstante regime af fysisk vold.

Men da de unge som udgangspunkt skal knækkes, så er virkemidlerne psykisk pres. I dette lys er metoderne som vil blive vist på Søndag normale.

Offentligheden vil i de 5 minutter en sådan udsendelse vil vare i deres hukommelse berettiget spørge om det nu kan være rigtigt at behandle unge mennesker sådan.

Det kan aldrig være i orden, men det sker fordi at der ikke er overskud til at gøre noget ved det. For den lokale sagsbehandler er en anbringelse lig med "ude af syne, ude af sind".

For den tilsynsførende kommune er det et spørgsmål om at miste arbejdspladser i lokalområdet, hvis et opholdssted lukker.

Der findes ingen mekanismer til at håndtere problemerne og den ansvarlige minister kan ikke engang sige undskyld, når det er dokumenteret at noget har været helt galt.

For unge der bliver anbragt er håbet ude!

Kilde:
Truede dreng med landmine (BT, 24. juni 2011)
Opdrager unge med torturlignende metoder (Ekstra-Bladet, 24. juni 2011)
Opholdsted bruger torturlignende metoder på udsatte unge (Danmarks Radio, 24. juni 2011)

Omertà - tavshedens lov hersker i Brønderslev

2011-06-23T17:16:00.005+02:00

For nogle dage siden kunne man læse at Brønderslev kommune har ført en skræmmekampagne imod de involverede parter i Brønderslev sagen, som ikke ville medvirke til at få sagen dysset ned.

Først blev naboerne truet med forskellige paragraffer i skattelovgivningen. Senere blev den oprindelige plejefamilie truet og den ældste søn blev udsat for sanktioner da han beklagede sig.

For almindelige mennesker virker det mærkelig at forvaltningen måtte have et motiv til at angribe mennesker som egentlig bare har haft interesse i at hjælpe nogle børn. Her må vi ikke glemme at denne sag om nogen er blevet synonym med byen Brønderslev. Aldrig mere vil man nævne bynavnet uden i samme åndedrag at tænke på sagen.

Det er kommunen klar over og derfor prøver kommunen at fjerne al nævnelse af sagen som de lokalt betegner som Serritslev-sagen hvilket fortæller os andre at de ser sagen som en uretfærdighed overfor dem som forvaltning når den er sket flere kilometre fra det lune kommunekontor.

Meget indikerer at det er årsagen at den nye ejer af grunde helt enestående fik en nedrivningstilladelse og at børnene blev splittet så hurtigt op, så de med tiden mister deres fælles fortid.

Men resten af Danmark glemmer ikke Brønderslev sagen for uanset hvor uretfærdigt det er at kalde Lolland og Skanderborgs kommunes fejltrin for Brønderslev sagen, så medvirkede kommunen til at forlænge børnenes lidelser ved at ignorere indberetninger. Det er mere end noget hvad man kan kritisere Brønderslev kommune for.

Denne sag må aldrig blive tiet ihjel uanset hvor mange mennesker kommunen forsøger at true til tavshed. Denne blog vil derfor tage sagen op i den d. 21. juni 2012 medmindre at der kommer flere aspekter frem om sagen der kan skrives om.

Kilde:
Kommunens kolde hævn (BT, 21.juni 2011)
Klagende Brønderslev-naboer fik skideballe (Avisen, 19. juni 2011)

Øget klagemulighed lig med pres for ordentlig sagsbehandling

2011-06-19T14:28:00.000+02:00

FN har givet mindreårige mulighed for at indklage deres sag i det internationale domstolsssystem. Selvom at det er stærkt påkrævet i en tid hvor at mange unge er anbragt imod deres vilje med en opfattelse at de ikke ser deres interesser plejet, så er det på en måde også meget beklageligt at det må komme så vidt at de nationale systemer slet ikke er op omgangshøjde med behovet.

Når vi ser på Danske forhold er det utallige gange kommet frem at børns klager ikke bliver hørt. I sagen fra Skælskør hvor at 3 børn led overlast beskrev konsulenten at man generelt ikke kan stole på børns udsagn.

I sagen fra Frederikssund hvor at en tidligere kræftramt pige er anbragt på grund for meget omsorg er hendes advokat i Sjællandske Nyheder citeret for at forvaltningen ikke engang vil nedlade sig til at give ham et svar.

Selv inden at barnets lov trådte i kraft var det i lovgivningen ydet de unge ret til at blive hørt. En ret som blev udvidet til at gælde helt ned børn på 12 år.

Der kæmpes for at Danmark skal have en Børneombudsmand. Om det er en god ide kommer meget an på hvorvidt at denne ombudsmand vil være istand til at presse kommunerne til så lille skridt at overholde loven.

Danmark har et indspist lukket system, hvor at forældre skal igennem to politiserede udvalg der har karakter af være gummistempler for forvaltningernes hærgen før at de kan føre deres sag for en domstol. En ganske overflødig sagsbehandling som slet ikke lever op til en af grundpillerne i et moderne demokrati hvor at den udøvende magt skal være adskildt fra både den lovgivende og den dømmende magt.

Kilder:
FN lukker op for klager fra børn (Politiken, 17, juni 2011)
Skælskør: Tilsynet overså rædselshus (Ekstra-Bladet, 22. maj 2008)
Kommune svarer ikke i sag om tvangsfjernet pige (Sjællandske Nyheder, 17. Juni 2011)
fjern tvangsfjernelser af børn fra komunerne over til domstolene (Facebook gruppe)

Statspulje for anbringelser - god ide?

2011-06-14T20:09:00.011+02:00

I forbindelse med Brønderslev sagen er det kommet frem at kommunerne burde fratages ansvaret for finansieringen af anbringelserne. Det er blevet hævdet at udgifterne til tvangsanbringelser holdte Lollands- og Brønderslev kommune tilbage da det kom til at fjerne børnene fra hjemmet.

Er det en god ide?

Nej, det er ikke en god ide. Hvem husker ikke den totale mangel på visitering til førtidspension da staten betalte udgifterne til klienterne resten af livet? Hvem har ikke læst rædselshistorie om fuldstændig tankeløse og ydmygende aktivering af arbejdsløse alene af den grund at staten betalte et større tilskud ved idiotisk aktivering end slet ingen aktivering?

Det vil blive en gavebod. Det er kommunerne slet ikke voksne nok til at kunne håndtere. Al forebyggende arbejde vil kort sagt gå i stå og tingene vil få lov til at flyde indtil at en tvangsfjernelse er den eneste option, hvorefter at kommunen står tilbage med hænderne i lommen.

Den nuværende model er god nok. Derimod burde man se på hele ankesystemet og ligefrem lade tvangsanbringelser starte i byretten, så familien ikke skal gå i uvished i månedsvis.

Børne- og ungeudvalget samt ankestyrelsen har ikke en sammensætning, som sikrer at det er en upartisk beslutning baseret på forelagte beviser disse to instanser kommer med. Det skulle gerne gøre det billigere der ikke skal betale advokatudgifter til 4 instanser, men derimod kun to.

Ny blog: Svigtet da behovet var der

2011-06-10T16:59:00.017+02:00

I forbindelse med en gennemgang af track-backs (hjemmesider, der linker til denne blog), så opdagede vi at en mindeblog er etableret for de unge, der forlod deres hjem frivilligt eller imod deres vilje og blev svigtet i dette forløb. Kort sagt, de unge mistede livet imens at de boede udenfor hjemmet.

Det er en god ide, fordi der ligger en særlig forpligtelse i at huse unge, når samfundet enten ikke kan acceptere forholdene i en familie eller kan tilbyde en uddannelse der tilgodeser behovene hos de unge.

Det er ikke acceptabelt at børn mister livet når samfundet fortæller at de skal bo et bestemt sted for at sikre deres helbred.

Det første indlæg handler om den specielle efterskole for hørehæmmede, der er beliggende ved Nyborg og som for nogle år siden gennemgik en turbulent periode, der fik tragiske følger.

Kilde:
Svigtet da behovet var der (Blog)

Brønderslevsagen: Hvem skal væve gulvtæppet?

2011-06-07T18:41:00.013+02:00

Mere og mere tyder på at det politiske mandat til socialforvaltningen i Brønderslev har været at motivere socialt dårlig stillede borgere til at flytte frem for den mere indlysende fremgangsmåde som det ville have været at undersøge hvem der flytter til kommunen og om man med det samme kunne sende en faktura på vedligeholdelse af den sociale eksport til fraflytningskommunen.

Vi ved nu at en vigtig rapport blev faxet til Brønderslev kommune d. 26. juni 2009. Den rapport forsvandt i Brønderslevs administrative system.

At kommunen slap for at hænge på regningen på trods af dette forsøg på at feje en sag ind under gulvtæppet indtil at familien måtte få den ide at flytte endnu en gang slog fejl, er mere held end forstand. På denne blog har vi i et tidligere indlæg givet udtryk for om hvorvidt at ankestyrelsens afgørelse kan drages i tvivl på dette punkt. Vi kender intet til ankestyrelsens sammensætning i denne sag. For ikke så mange årtier siden blev problemfamilier sat på toget til København, så de ikke lå sognet til last. Hvad hvis ankestyrelsen har fået en overvægt af personer fra de rige kommuner, der skal afgøre sager som denne? Det er derfor en skam at Lollands kommune ikke vælger at prøve ankestyrelsens afgørelse for en reel domstolsinstans.

Vi må endnu engang understrege at vi finder at det er rent held at Brønderslev kommune ikke kom til at hænge på regningen i denne sag.

Så erfarer vi at den politiske ledelse har valgt at fyre den mand de har sat til at væve det gulvtæppe, sådanne sager skulle fejes ind under. De mener at de nu ved at have fjernet den fysisk øjebæ ved at give en nedrivningstilladelse, der ligger på kant med lovgivningen på det pågældende område og ved at fyre en central medarbejder at de kan starte på en frisk.

Men sådan bør spillet ikke køre. Hvis borgerne i Brønderslev kommune skal kunne hæve deres øjne i skam over at have valgt en politisk ledelse, så må de stemme anderledes. Vi taler trods om en ledelse der har udstukket retningslinjer for deres forvaltning som har vist sig at overhøre de nødråb, som ansvarlige borgere i kommunen har sendt til dem om nytilflyttede familier.

Vi er mange som har gjort handel med mennesker som kommer Nordenfjords fra. Vi kender dem som fornuftige besindige mennesker, der sjælden vil reagere på tom sladder. Men også mennesker som har en grundlæggende økonomisk sans. Det som må undre i denne sag er hvorfor at de har ladet politikere vælge, som har udsat deres lokalsamfund for en så massiv risiko. Hvem siger at de næste gang at de har en sag vil være i stand til at manipulere regningen over på en anden kommune?

Kilder:
Børnechef sagt op i Brønderslev (Nordjyske.dk, 6. juni 2011)
Papirer om svigt i Serritslev-sag forsvandt (TV2 Nord, 18. maj 2011)

Høringer - alle bliver overset af kommunerne

2011-06-06T17:30:00.000+02:00

Så melder opholdstederne sig i koret af aktører der mener at de ikke bliver hørt. Vi har tidligere set artikler i medierne om at børnene ikke bliver hørt. Børnesamtaler ignoreres.

Der foreligger en klar lovgivning på området. Hvorfor ignorerer kommunerne loven?

Hvor er ministeren henne i denne sag?

Tavsheden er total fra ministeriet alt imens at børn lider som følge af at loven ikke bliver overholdt.

Det er kommet frem at børn, der anbringes i slægtspleje får et bedre liv. Alligevel finder man mange sager landet over hvor at den nærmeste familie slet ikke er spurgt før at en af de mange tidligere ansatte der er blevet offer for fyringsrunder tilbydes barn i aflastning eller pleje som en slags kompensation for at de blev sparet væk.

Selvfølgelig har kommunen som alle arbejdsgivere et moralsk ansvar for at sende trofaste medarbejdere videre i livet på en ordentlig måde, men når det sker fordi at høringer der jvf. loven burde afholdes så helliger målet ikke midlet i dette tilfælde.

Først og fremmest skal børnene høres og de skal vejledes ordentlig i forhold til de rettigheder de har fået med "Barnets lov", hvor at de har klageadgang når de fylder 12 år.

Familien skal høres, så barnet kan få tilbudt en netværksfamilie eller slægtspleje, hvis ressourcerne findes.

Sidst og ikke mindst skal anbringelsesstederne høres. Vi er klar over at det er en lobbyist-organisation med kapitale interesser som i medierne fremfører deres politiske budskab, der for deres vedkommende skaber resultat på bundlinien, men loven er skrevet så de skal høres. Loven skal overholdes. Den lektie er det på tide at kommunerne lærer.

Kilder:
Nordjyske kommuner bryder social lov (Danmarks Radio, 11. maj 2011)
Børnesamtale forsømmes i hver tredje anbringelsessag (Information, 5. november 2009)
Familier med slægtsanbragte børn har ringere vilkår (Danmarks Radio, 25. september 2009)

Hvor meget omsorg for et kræftramt barn er for meget?

2011-06-02T18:16:00.026+02:00

Læsere af Sjællandske nyheder kunne i en tid hvor at Brønderslev sagen fylder mediebilledet læse at for megen omsorg også kan medføre tvangsfjernelse. Sagen fra Frederikssund er præcis den omvendte situation af Brønderslev sagen hvor fokus i anklageskriftet er manglende omsorg.

Line på 16 år fik Leukæmi. Familien fokuserede på helbredelse. Helt som forventet fik den fokusering den effekt at Line ikke kunne fungere socialt på samme måde og hun kunne formentlig heller ikke passe sin skole alt imens at hun var indlagt til behandling.

Hun overlevede sin sygdom, men nærmest som straf for dette begyndte hendes lidelser først for udskrivelsen så hun at i døren til hendes hjem stod der nogle mennesker som ikke ville lade hendes netværk hjælpe hende igang med livet igen.

Nu er hun fjernet fra hjemmet med den begrundelse at hendes forældre har gjort det arbejde man kunne forvente af dem for godt. Når børn kan fjernes fra hjemmet både ved for meget omsorg og for lidt omsorg, hvilke børn bliver så tilbage i familierne? Skal der kun være plads til den bløde mellemvare og hvor går tolerancern?

Måske er det blevet for let at fjerne børn fra familierne på grund af den tragiske Brønderslev sag? En af kommentarerne, som addreserer denne problemstilling vil vi derfor citere.

Systemet har et problem
Det er trist at sådanne sager som Brønderslev sagen har fået den konsekvens at børnefamiliernes og ikke mindst børnenes retsikkerhed er sat over styr.

Alle andre sager, hvor at myndighederne vil tage sig friheder overfor borgerne går direkte til domstolene, hvor at en uafhængig instans tager stilling til hvad der skal ske.

Det er magtens tre-deling. En del af fundamentet i vores demokratiske samfund.

Men ikke i sager hvor at børn skal væk fra hjemmet. Her er det et udvalg, hvor at der bla. sidder repræsentanter fra den selvsamme forvaltning som er anklagemyndigheden i sagen. Det sikrer ikke en retsbehandling som giver barnet tiltro til at barnet lever i et retsamfund. Ankestyrelsen skriver da også at der er fejl i ikke mindre en 64% af sagerne de får fra kommunerne.

Faktum er at Line havde ret til at få lægebehandling for hendes leukæmi. Ja, forældrene fraskrev deres ansvar for pleje af deres barns helbred til lægerne, men det blev gjort i overensstemmelse med hvad man med rimelig kan forlange af forældre. Er barnets sundhed i risiko for at lide skade, må læger rådsspørges og deres behandlingsforslag skal følges.

Jeg ville anbefale Line til at fokusere på den klageproces, som hun har ret til. En klageproces som hun om nødvendigt må tage helt til Folketingets ombudsmand.

Ellers vil det næste barn som får leukæmi måske ikke få lægebehandling fordi at forældrene vil blive bange for kommunen og måske vil følge sagsbehandlernes råd om faste måltider og en varm kop te fremfor at lade lægerne undersøge barnet og helbrede det.

Det er en skammelig sag at have når vi skriver året 2011.

Kilde:
16-årig tvangsfjernet for "skadelig omsorg" (Sjællandske Nyheder, 1. juli 2011)

Er der nu så meget forandret?

2011-05-28T19:33:00.000+02:00

En blogger ved navnet Anne Olsen skrev nedenstående på Avisen.dk

I går var pressen fuld af omtale af rapporten om behandlingen på et børnehjem ved navn Godhavn oppe i Nordsjælland. Det var bestemt ikke hyggelig omtale og de fleste borgere ville mene at det eneste man kunne være ville være at sige undskyld for fortidens manglende opsyn og utilstrækkelig lovgivning.

Men her mener ministeren at der er gået for mange år til at en undskyldning ville have nogen værdi. Jeg er uenig i denne betragtning. Der blev begået uret imod disse drenge. En undskyldning er gratis at give, men den vil betyde så meget for disse mennesker, der blev svigtet i deres sværeste stund.

Samtidig må vi spørge os selv om hvor meget der er ændret. Jeg har set DR’s udsendelse om et moderne børnehjem i Ringkøbing. Jeg kender fra min gang i Aalborg til nogle som har været anbragt oppe i Farsø.

Ja, man må ikke slå mere, men der skades stadig i stor stil på det psykiske plan. Hvem husker ikke første afsnit fra døgninstitutionen hvor at drengen må opgive alle personlige ting inkl. Arvesmykker, der berøvede ham den sidste stump af værdighed? Det er ikke underligt at forstå at han flygtede ved først kommende lejlighed efter optagelserne og at Aalborg kommune besluttede at hans ophold var slut. Vi så kun overfladen. Der er jf. en blog 40 grundlæggende begrænsninger. Ja, selv privat samtale med familien begrænses så personalet gives mulighed for at censurere.

Ja, egentlige medicinske besøg anvendes ikke mere, men hvad med de anvendte pædagogiske og psykologiske metoder? Er det veldokumenteret eller er de taget af en udenlandsk udgave af ”Ugeskrift for læger” blot for at blive brugt på et for løst grundlag? Jeg konstaterede at deres evalueringsmøder rummede muligheden for direkte kritik i et slags gruppeterapeutisk setup. Noget som er frarådet på landets psykiatriske afdelinger hvor at dem der er ordstyrer er lægeuddannede psykiatere med en lang uddannelse der tangerer eller direkte står over al det personale, der findes på døgninstitutionerne. Det er en kendt sag at forkert udført gruppeterapi skader mere end det gavner. Hvad bliver konsekvensen ikke over lang tid med sådanne svigt?

Når vi taler om medarbejdernes uddannelse, så tyder meget på at de ansatte stadig ansættes med fokus på deres fysik i stedet for at se på om de rummer tilstrækkelig emotionelle evner til at hjælpe de sårbare unge mennesker. Oppe i Farsø starter de unge i et indslusningshus, hvor at det er meningen at de helst skal provokeres til at blive lagt ned, så de fatter styrkeforholdet.
Så er der de seksuelle overgreb. Bortset fra nogle helt forskruede personaler har det store problem aldrig været et systematisk misbrug hvor at det var de voksne, der stod for majoriteten af overgrebene. Det var børn som voldtog børn. Det har man ikke været i stand til at gøre noget ved. Det foregår stadig i for stor stil. Et barn hver 14’ende dag.

Uddannelsesmulighederne er stadig for ringe. Der har ikke vist sig en metode, så de anbragte unge f.eks. kunne tage en studentereksamen på en lukket døgninstitution. Det kan allerhøjst blive til lidt undervisning på 7’ende klasse niveau.

Undersøgelsesperioden i rapporten går frem til 1976, men de fremskridt der har været siden har været så minimale at man godt kan undskylde. Når man nu er i gang med at undskylde, så kunne man også undskylde i de 64% af tvangsfjernelsessagerne hvor at formalia bare ikke har været i orden.

Jeg synes at socialministeren skulle undskylde. Ikke bare for de "gamle" overgreb, men fordi at arbejdet stort set gik i stå i 1976.

Kilde(r)
Anbragt børn - fysisk vold erstattet af psykisk vold (Den tungeste arv)
Børn krænker hinanden seksuelt (Nordjyske Tidende)
Praksisundersøgelse om anbringelse af børn og unge (Ankestyrelsen)

Ringsted kommune - også en del af Brønderslevsagen

2011-05-26T00:54:00.016+02:00

Sjællandske Nyheder kan nu fortælle at den ældste pige boede på opholdsstedet Minibo i Ringsted. Pigen ønskede selv at flytte hjem til sin far. Det er jo klart at kommunen må have gjort sig klar om hvorvidt at det var en god ide.

De citeres da også i Sjællandske Tidende for at have en procedure på dette område.

Lisbet Overvad, social- og sundhedsdirektør i Ringsted Kommune, kan ikke kommentere på den konkrete sag, men hun fortæller, at kommunens procedure i denne type sager blandt andet er at undersøge forholdene i hjemmet, inden en anbragt ung flytter, og at kommunen kan nægte den unge at flytte, hvis man ikke mener, det er forsvarligt.

Så Ringsted kommune havde på linie med Brønderslev kommune, Skanderborg Kommune og Lollands kommune sendt en medarbejder til hjemmet og hvor at de andre kommuner fandt at familien kunne klare sig med støtte, så vurderede Ringsted kommune at pigen måtte have det bedre i familien end på institutionen Minibo.

En blog som hedder Minder fra en hård tid samler vidnesbyrd fra unge der har været anbragt på forskellige døgninstitutioner for at forhindre en ny Godhavn-skandale. Vi kan se at Minibo ikke optræder på den liste. Vi må hermed opfordre bloggens bestyrere om at oprette dette sted idet at hvis pigen finder at faderens hjem havde en bedre standard end døgninstitutionen og dermed ville flytte hjem, så må det starte nogle tanker om det pågældende opholdssted.

Nu har foreløbig 4 kommuner fundet at forholdene var i orden i dette hjem omend at der var brug for støtte. Imod står det faktum at plejefamilien hvor at størstedelen af familien boede i starten mener noget andet og at naboer har klaget. En plejefamilie er ikke uddannet indenfor faget, men almindelige mennesker som enten har et godt hjerte eller som kommunen skylder en tjeneste.

Dvs. et opgør mellem lægmennesker kontra specialister.

Hvad vil dommen lyde på når retten afsiger sin dom?

Kilde:
Brønderslev-datter boede i Ringsted (Af Kathrine Harvey, Sjællandske Nyheder, 24. maj 2011)

Brønderslevsagen - kan vi stole på ankenævnet

2011-05-25T04:55:00.007+02:00

Kan vi i det hele taget stole på noget som helst.

Der er lavet otte paragraf 50 rapporter - otte!

Alle peger på at støtte til familien ville kunne løse problemerne og sikre børnene en ordentlig opvækst. Hvorfor blev der ikke reageret på disse rapporter? Hvorfor blev familien ikke pakket ind, når alle ville kunne se at en undladelse ville betyde en millionregning pr. år på et eller andet tidspunkt?

Man får den tanke at kommunen måske har formuleret paragraf 50 rapporterne så skrapt at de forventede at familien flyttede og en anden kommune så ville komme til at hænge på regningen. Nu er det Lolland kommune, som har fået regningen. Man kan roligt drage afgørelsen fra ankestyrelsen i tvivl, for det gør mange familier hvert år og i byretten får de efterfølgende ret, men først efter at de og ikke mindst deres barn har betalt forfærdelige omkostninger på grund af den splittede familie.

Der er ingen af de 3 involverede kommuner som kan fraskrive sig ansvaret her. Skanderborg sendte vigtige papirer af sted uden at følge op på om de overhovedet blev modtaget. Et er at papirer bliver væk, men hvis der sidder en medarbejder derude som mener at en sag beskriver at børn er velfærdstruet, så må der ligge en forpligtelse i at skubbe på indtil at en anden medarbejder i en anden kommune melder at vedkommende går ind i sagen.

Brønderslev sendte en sagsbehandler ud som slet ikke kunne se eller lugte afføring ned af benet, muggent tøj, elendig trivsel og understimulerede børn. Det ser ud til at Brønderslev kommune var parate til at fortsætte samme kurs som de øvrige kommuner – sætte sig ned for at lade spillet køre.

Men det er kun teorier. Forskellige mails og kommentarer som vi har modtaget over de sidste måneder, imens at bloggen har været i gang fortæller en konsekvent tendens der peger i retning af at plejefamilier i mange tilfælde overdriver problemerne så de kan forsætte med at hæve et 5 cifret beløb. For deres observationer er ofte ikke udsat for en konstruktiv analyse. Ofte er der tale om tilfældige Facebook venner til socialforvaltningens medarbejdere eller måske ligefrem tidligere ansatte som har fået en form for ekstra kompensation i en tid hvor at kommunerne på grund af statens pres føler sig foranledet til at afskedige gode solide medarbejdere. Arbejdsløshedsunderstøttelsen eller voksen-SU er vanskelig at leve for og her forekommer en tjans som plejefamilie for et ”let” tilfælde for at være et taknemligt job.

Måske var tøjet ikke muggent. Måske var der ingen afføring ned at benet hos de små. Måske talte de normalt med hinanden og lavede kun sjov som søskende nu engang gør. Måske var rapporten fra plejefamilien ren drama. Vi ved det ikke.

Vi ved baseret på avis-referater at kommunen ikke var 100 % tilfreds med plejefamilien i Brønderslev sagen da senere valgte at splitte familien for alle vinde. Andre hjemmesider opstiller den teori at det var fordi at børnene skulle forhindres i at stå sammen når pressen spurgte til dem, men er det hele sandheden? Tror en kommune virkelig at børnene forbliver tavse? De bliver jo voksne på et tidspunkt og så kan de ikke længere trues til tavshed medmindre at de selv ønsker børn.

Der er vist ingen som vil bryde sig om at være dommer i den strafferetlige sag for alle udsagn til ud til at være farvet af deres egne interesse. Det er ikke svært for de professionelle at vidne falsk, for hvem skulle kontrollere dem? Som det er tilfældet med alle rapporter fra det offentlige i disse sager er der tale om subjektive observationer.

Sagen er rigtig hullet og ingen har villet tage ansvar. En tilfældig kommune blev valgt til at være synderen, men de kunne lige så godt have spillet terning om det.

Kilde:
Lolland hænger på hele millionregningen i Brønderslev-sag (Politiken, 24. maj 2011

Hvornår stopper barndommen?

2011-05-22T23:04:00.001+02:00

Lad os reflektere over et indlæg fra bloggeren Birthe, som handler om at en sagsbehandler i en kommune finder det mærkeligt at et barn stadig har bamser i sit værelse i en alder af 12 år. Hun skrev:

Bamser og 12 årige - er det alderssvarende

En kusine har haft de sociale myndigheder forbi og der er lavet en paragraf 50 undersøgelse. Et stort problem er at den 12 årige datter leger med Barbie og dyrefigurer ligesom at datteren har cirka 50 bamser på sit værelse.

Kommunen er af den opfattelse at dette ikke er alderssvarende. Det er bekymrende og de snakker om §52, stk. 3

Kommunen kom i hjemmet fordi at moderen har været udefor et trafikuheld, hvor at hun blev påkørt og datteren som følge deraf har været syg - højst sandsynlig på grund af bekymring over moderen. Der er i den 20 sider lange skrivelse ikke nævnt misbrug eller noget andet alvorligt.

Datteren passer generelt sin undervisning og er ikke bag efter i pensum på trods af de ekstra fravær.

Men hvornår bliver fortsat leg med dukker og bamser bekymrende i en sådan grad at barnets trivsel er truet anno 2011?

8 års alderen?
10 års alderen?
12 års alderen?
14 års alderen?

Jeg forstår den kommunale sagsbehandler. Det er selvfølgelig ærgelig at barnet ikke hænger ude på gaden, så gademedarbejderne får mere at lave og kan få tildelt ekstra midler.

Men hvornår stopper barndommen? En engelsk undersøgelse peger på at der sker en udskiftning af legetøj med andre ting når barnet fylder 10 år. Er det specielt for England ?

Kilder:
Pigers barndom er blevet et år kortere, Avisen 24 Timer,

Familierådgivning - effektiv inddragelse af familiens netværk

2011-05-18T09:39:00.007+02:00

En ny metode sparer ikke bare penge på det offentlige budget. Metoden hjælper også unge med at blive i deres eget hjem.

Når 64% af sagsakterne i tvangsanbringelsessager jvf. Ankestyrelsen rummer alvorlige fejl. Når risikoen for overgreb af sexuel karakter forøges kraftigt under anbringelser, så skal alle muligheder for at undgå anbringelser forsøges brugt.

Familierådgivning lyder som et effektivt redskab til at undgå disse tragedier som det er for børnene at blive anbragt.

Problemet er bare at vi igen ser at metoden kommer nedefra. Det sker ikke som et landsdækkende strategiskifte. Der vil fortsat være 99 måder at håndtere dette område på og fortsat være ugennemsigtighed, når det drejer sig om hvilke kriterier der ligger til grund for at et barn anbringes på en bestemt institution.

Kilde:
Familierådslagning afløser tvangsanbringelser (TV2 Syd)

Levakovic familien - svigt af Københavns Kommune

2011-05-15T13:01:00.049+02:00

I EkstraBladet hævdes det idag at Københavns Kommune svigtede børnene i den berygtede Levakovic, fordi at de trak dem hjem fra institutionsophold "i utide".

Intet kunne være mere forkert. Fejlen ligger tværdimod i at de overhovedet blev anbragt udenfor hjemmet.

Vi taler om en familie som er svært social belastet.

Dette problem kan ikke klares ved at man plukker enkelt individer ud og fjerner dem fra samfundet blot for at efterlade resten ubehandlet så de unge - uanset hvor længe at de er anbragt - kommer tilbage til samme miljø.

Miljøet derhjemme skal ændres. Det kan kun ske ved at betragte familien som et hele. Det kan være at værktøjerne ikke er gode nok. Man kan læse at Jyllandsposten at mange forældre ikke besøger deres børn i varetægt, når børnene er taget af politiet.

Det råber til himmelen at der skal udvikles nogle værktøjer, så de unge kan møde en konsekvens af deres handlinger vel at mærke i lokalsamfundet.

Vi må ikke glemme at ikke alene kan de unge føle at deres situation bedres under en anbringelse og dermed måske få opfattelsen af at lovovertrædelser betaler sig. De vil også møde ligesindede unge fra andre steder med det resultat at der vil opstå noget negativ erfaringsudveksling.

Men hvad gør man når de unge som de skrives i Jyllandposten ikke tager imod de tiltag som de sociale myndigheder lægger et stort arbejde i.

Det har ingen effekt på dem

Vi taler om en meget stor tragedie når vi i Danmark har et dybt hul imellem de bløde tiltag, advarsler, henstillinger og fængslinger.

Det er som om at man slet ikke har sat ind i det faktum at hjernen hos teenagere ikke er færdigudviklet. De skal guides og møde grænser længe før at det sker idag. En anbringelse er et nederlag ikke alene for de unge, men også for samfundet idet at man pålægger sig selv en massiv byrde med hensyn til efterværn og jo simplere institutionsmiljøet er konstrueret for at tøjle de unge, så flere ressourcer skal der sættes af til et efterværn, der sagtens kunne strække sig til 25'ende fyldte år hvis de unge sættes fri på deres 18 års fødselsdag.

Men hvad skal man gøre istedet.

Jo, først og fremmest skal der laves en arbejdsfordeling der er koordineret. Der skal familiekonsulenter på de voksne og de skal anvises et arbejde hvor at deres fysik tillader det. Vil de ikke det, så skal familien beordres på familie-institution.

De unges handlinger skal håndteres at særlige domstole hvor at de vil kunne møde bløde sanktioner som husarrest med elektronisk fodlænke, samfundstjeneste i forskellige udgaver og tvungen lektiecafe, ferie-camps med fokus på at træne færdigheder kort sagt blive aktiveret så de ikke får ret meget ledig tid idet at det gamle ordsprog om at lediggang er roden til al ondt ikke er meget forkert i disse tilfælde.

Sådanne værktøjer har vi ikke idag, men de er blevet testet andre steder. Maryland rapporten som nyder almindelig anerkendelse på området peger på at kun en langvarig indsats fra de sociale myndigheder er løsningen og når de unge ikke magter at tage imod hjælpen, så må domstolene hjælpe, men vel at mærke på en måde så de unge ikke fjernes fra lokalsamfundet for at blive bragt sammen med ligesindede fra andre steder i landet for at blive uddannet til professionel kriminel.

Kilder:
København svigtede Levakovic-børn (Ekstra-Bladet, 14. maj 2011)
Unge er i chok over fængsling (JP Aarhus, 14. maj 2011)

Egedal kommune sylter børn og unge med særlige behov og handicaps

2011-05-14T19:25:00.013+02:00

En borger ved navn Christina Klitgaard skriver i den lokale avis:

Egedal kommune sylter børn og unge med særlige behov og handicaps.

De har anbragt en ung mand på kostskole som ikke har åbent hele året og mener at han selv må finde ud af hvor han skal være når kostskolen har lukket!

Det handler om min søn, som netop er anbragt fordi han grundet sit handicap ikke kan bo hos mig. Som kompensation for, at han snart ikke har noget hjem i 6 uger pga sommerferien, har Egedal kommune tilbudt ham et 2 ugers højskoleophold. Og hvad skulle det så hjælpe en dreng som har brug for struktur og forudsigelighed?

Vi har foreslået dem, at han kunne have en ungdomsbolig med daglig støtte fra en kontaktperson, men har fået afslag på dette flere gange.

Dette forslag kunne ellers være en god og billig løsning for kommunen og min søn, som på denne måde også kun øve sig i at bo alene og få praktisk-social træning.

Egedal kommune sparer i forvejen ca 1 mill om året på deres løsning med at anbringe min søn på en kostskole fremfor en ungdomsinstitution. Fint nok, men han har stadigvæk krav på at blive behandlet ordentligt og få den nødvendige hjælp.

Egedal kommune burde skamme sig over den måde, de behandler os udsatte familier på.

Jeg hører det desværre fra flere familier med disse problematikker. Alting er en kamp, og man skal være stærk og have ressourcer for at være i systemet. Ikke underligt at mange bukker under eller giver op. Kommunen har pligt til at hjælpe og rådgive, men det er altid en kamp at få den nødvendige hjælp og man skal stort set selv finde ud af alting og selv komme med løsningsforslag.

Kæmpet

Jeg har kæmpet i flere år med denne kommune om hjælp til min søn, som både har Aspergers syndrom og ADHD. Min søn er nu fyldt 18 år, en ting som jeg føler at kommunen har set frem til, for så mente de ikke, at jeg kunne blande mig mere i hans sag. Dette har vi løst ved at sende en fuldmagt til kommunen, for hvis ikke jeg som mor skulle hjælpe ham, hvem skulle s. Min søn har de seneste år været på efterskole, hvor det i perioder har holdt hårdt og trukket mange ressourcer på både hans kontakt lærer på efterskolen og på mig selv.

Da min søn efter 10 kl ville i gymnasiet mente Egedal kommune at min søn sagtens kunne bo alene og forsørge sig selv med fuldtidsjob og samtidigt gå i gymnasiet ved siden af?????? Det var en lang sej kamp, med mange møder 0g udtalelser fra efterskolen, før kommunen kunne se at der måtte findes en anden løsning. Efterskolens udtalelse vægtede højere end mine ord og erfaringer som mor......meget beklageligt!

Både efterskolen og jeg selv mente at min søn skulle på en ungdomsinstitution/bofællesskab med døgnpersonale, da han har meget svært ved at få alt praktisk i hverdagen til at fungere.
Denne anmodning fik vi afslag på, men de kom med et tilbud om et ophold på en kostskole med tilhørende gymnasie .......hmmm. Det lød da meget godt.......men vi mente alle at der skulle en kontakt-person til, for at hjælpe min søn og kostskolen. Jeg skulle dog også selv betale en del af dette kostskoleophold....på trods af at jeg er enlig forsørger. Dette brugte jeg også en masse energi på at anke osv. Dette var før de lavede en anbringelse. Der blev ansat en kontaktperson som tilsyneladende ingen erfaringer havde med unge ADHD mennesker. Hun kom i hvert fald kun og havde nogle enkelte samtaler med min søn og var på ingen måde nogen praktisk hjælp for ham. Det endte med at min søn selv sagde fra, da han ikke mente at han kunne bruge hende til noget. Bare at få hjulpet ham med at lave et togkort, blev aldrig gjort.

Alle disse praktiske ting påhvilede fortsat mig, samt alt kontakt til kostskolen som efterhånden også godt kunne se, at min søn og de selv, havde behov for ekstra hjælp. Min søn har desuden haft store problemer med det værelse han har fået tildelt på kostskolen, pga allergi, men dette problem ville gedal kommune heller ikke hjælpe med. Det endte med at kostskolen betalte for den anbefalede sanering af hans værelse, som også har hjulpet ham meget.

Nu er der snart gået et helt skoleår igen og der er intet sket fra kommunens side. Vi afventer ny kontaktperson, men har fået at vide at en ny ikke kan starte op, førend den gamle har afsluttet ham???? Det er jo ikke til at forstå at så lille en detalje

kan blokere for den hjælp min søn trænger så meget til?

Min søn er en dejlig dreng, med en masse potentiale som kan nå langt med den rette støtte og hjælp men jeg frygter for hvad der snart skal blive af ham med alt den uro og uafklarethed i hans liv. Tænk at han hver gang det er skoleferie skal tænke på, hvor han nu skal sove henne. Skam jer Egedal kommune og stå ved jeres ansvar og pligt!!

Nu kan jeg desværre se frem til mange lange kampe i fremtiden med en datter som også har fået konstateret ADHD og frygte hvad der skal blive af hende i fremtiden?

Kilde:
Sylter børn med handicaps (Lokalavisen/Egedal, 6. maj 2011)

En undskyldning er vel ikke for meget forlangt

2011-05-09T17:59:00.023+02:00

En rapport som har været årevis undervejs er blevet offentliggjort.

Den afslører massive omsorgssvigt af anbragte børn på børnehjem.

Vi taler om fysisk vold, tvungen - overflødig medicinering og seksuelle overgreb.

Perioden, der blev undersøgt, var 1945-1976.

Den fysiske vold er officielt blev afskaffet. Man kan med rimelighed stille spørgsmål om hvorvidt at den udbredte brug af magtanvendelse blot har givet volden et mere humant ansigt. En start ville det være at alle tilfælde af magtanvendelse bliver registreret og sendt ind til de relevante myndigheder, som loven dikterer. Det sker desværre ikke altid og det bør der rettes op på.

De seksuelle overgreb eksisterer også stadig omend at det idag næsten altid er overgreb begået af børn imod andre børn. Det er stadig ikke acceptabelt, men seksuelle overgreb fra personalets side bliver når de bliver opdaget efterforsket og retsforfulgt.

Men det er nutid. Der skal ske nogle reformer.

Tilbage står dog at rapporten afslører at der er en gruppe mennesker i vores samfund, som blev svigtet da de havde allermest brug for hjælp. De bør have en undskyldning og en kompensation var nok heller ikke for meget. Andre lande i Europa har taget det første skridt i retning mod at gøre rent bord og erkende at de svigtede deres ansvar overfor disse børn. Det er skammeligt at Danmark ikke har modet til at erkende at de har fejlet og at de havde et ansvar for disse børn.

Vi savner en minister med mod, der vil stå frem og udvise karakter. Det kan kun gå for langsomt.

Kilde:
Børnehjemsbørn kræver en undskyldning (Danmarks Radio, 8. maj 2011)
Godhavnsdrengen (nyt forum)

En lille video om finansieringen af anbragte børn

2011-05-06T22:09:00.005+02:00

Videoen stiller et kritisk lys på økonomien bag anbringelser.

Der er ved at blive etableret en minimumsstandard på opholdssteder

2011-05-03T20:46:00.000+02:00

Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Nordjylland har afgjort at Jammerbugt Kommune var i sin gode ret til at opsige aftalen med seks opholdssteder i kommunen. Det er i orden at stille krav om at anbragte unge skal nyde nogle minimumssstandarder under deres ophold.

Det var fra starten af en modig beslutning af kommunen. Jammerbugt Kommune har så mange opholdssteder så samfundet har mange arbejdspladser indenfor plejeområdet. Der er tale om en betydelig andel af de erhvervsaktive borgere som er ansat i denne normalt uregulerede industri.

Det er sjældent at kommunerne bruger deres ret til at gribe ind når noget går helt galt. Mest har sagen fra Næstved hvor at et behandlingssted ved navn Atlantis kom i mediernes fokus, fordi at de straffede børnene ved at sætte dem af ude på landet så de kunne gå ind til byen igen.

Et sexuelt præget overgreb mod et barn forårsaget af andre børn ude i forstaden Åderup blev dysset ned. Der blev holdt ualmindelige lav profil i forbindelse med afsløringerne af forholdene på den Martrikelløse institution også hjemhørende i Næstved. Til sidst fandt medierne også andre historier.

Dvs. at den normale praksis er at dysse børnene ned og så vente til der sker nyt ude i verdenen.

Men Jammerbugt Kommune ville det anderledes. De ville mere fine ord, når det gjaldte at passe på borgerne.

Kan man håbe på at det skaber basis for en landsdækkende tendens?

Kilde:
Kommune vandt ankesag om opholdssteder (af Michael Skov Eskebjerg, Danmarks Radio P4, 16. april 2011

Alle kommer til at betale for en fejlslagen anbringelsespolitik

2011-04-30T20:59:00.001+02:00

For noget tid siden skrev vi om Egedal kommune, hvor at hver eneste bevilliget støttestrømpe, krykke eller kørestol vil blive gransket for at se om man er kommet til at være for gavmild nu hvor at der skulle skaffes 35 millioner til at finansiere et overdrevent antal anbringelser.

Nu er det så Jammerbugt Kommune der skal være kreativ for at stoppe det bundløse hul, de selv har skabt.

Ingen steder går fri, ja selv den gratis tandlægebehandling som unge under 18 tilbydes vil blive udsat for nedskæringer.

Der er blot ingen som tænker på at gennemgå socialforvaltningens arbejdsmetoder og om de opholdssteder der skal huse de anbragte unge er udvalgt via almindelige udbudsvilkår frem for personlige relationer mellem sagsbehandlere og ledelserne i bostederne.

Kilde:
Anbringelser trækker tænder ud (Af: Bendt Godtberg, Danmarks Radio P4 Nordjylland, 21. marts 2011)

Ledighed er roden til al ondt

2011-04-25T06:16:00.015+02:00

Vi blev gjort opmærksom på at der i forbindelse med sagen fra Svenborg nogle dage senere blev bragt et indlæg hvor at en varmemester fra det bolig område hvor at drengen på 14 år boede udtalte sig om hvorfor at det gik så galt.

Han peger på at SSP-samarbejde led skade da politi-reformen fjernede betjente i lokalområdet. Han efterlyser lokale initiativer.

Og det er en kombination af praktiske løsninger og ikke de ofte 6 måneders ventetid på en paragraf 50 rapport, der ikke beskriver barnets nuværende situation, der er brug for. Analyse er meget godt, men hvis barnets liv under sagsbehandlingen kommer mere og mere ude af kontrol, så er det en katastrofe.

Hele sagen handler ikke om kriminel lavalder. Det handler om et samfund hvor at der bliver stadig længere mellem myndighederne og borgerne. Et samfund hvor at politikerne aldrig tidligere har ladet sig styre af hvilke overskrifter der sælger og hvor bombatiske udmeldinger som boot camp og nul-rabat for ungdomsforbrydelser er det helt forkerte fokus at tage.

M.B. skulle have været hjulpet effektivt. Der skulle have været fastsat en praktisk konsekvens ved første lovovertrædelse. Noget manuelt arbejde som var nemt og ukompliceret samtidig med at de sociale myndigheder gik ind og hjalp forældrene med at sætte grænser. Istedet lod man slå til indtil at den alt for dyre foranstaltning førte til at man til sidst bragte ham i en situation hvor at han uden voksen supervision kom helt ud af kontrol.

Frede Jakobsen er en mand på gulvet som har mange gode pointer der ikke behøver at koste samfundet massive summer. Lyttede de ansvarlige politikere blot til ham, kunne megen ulykke have været undgået.

Kilde:
Når varmemesterens drenge bliver lømler - Vi bliver brugt som Svendborgs skraldespand, af Frede Jakobsen

Anbragte unge: Kastebold

2011-04-22T06:08:00.012+02:00

I forbindelse med at Danmark sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, så gik der knapt et døgn før at det første barn blev sigtet. Det drejede sig om en dreng på 14 år, der blev sigtet for brugstyveri af en bil. Denne dreng var en gammel kending hos familie-centeret. De havde selv anbragt ham udenfor hjemmet, men havde efterfølgende konkluderet at den pågældende foranstaltning var for kostbar i forhold til at løse drengens problem. Han blev derfor hjemtaget og i den lokale avis bragte man artiklen:

Hvem er egentlig mest vanvittig?

Vi har fået tilladelse til at gengive skribenten Finn Larsens kommentar herunder:

Svendborg kommunes handlemønster følger den typiske tendens vi ser i kommunerne når der er valgt løsninger baseret på en strategi, der går ud på at få problemerne til at forblive uløste indtil at de unge er myndige og eventuelle lovovertrædelser bliver en opgave for staten.

Nogle gange går denne strategi galt og da man ikke fra starten af har lavet en analyse der peger på løsninger baseret på de ressourcer man vitterlig har i lokalområdet, så ender man med at bruge residentielle løsninger, der nok vil opbevare problemet indtil at det enkelte individ er 18, men som er sårbare overfor økonomi og klæder den unge dårligt på udfordringerne der venter, når støtten forsvinder på den unges 18 års fødselsdag.

Man kan få den fornemmelse at nedsættelsen af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år ikke har så meget at gøre med udviklingen i kriminaliteten begået af de unge, men mere er spørgsmålet om at staten vil ind og styre det kommunale selvstyre. Der er en afgørende forskel på en domstol og en administrativ afgørelse fra en sagsbehandler. Domstolen skal ikke skelne til økonomi. Den kan være ligeglad med om lovovertrædelsen er lavet først på året hvor kassen er fuld eller sidst på året hvor at kassen er tom.

Men domstolen og kriminalforsorgen har deres begrænsninger. For det første skal der være ofre til. Nogle skal lide under et ofte 2 cifret antal lovovertrædelse, før at man kan sætte dette system i svingninger. Og i relation til teenagere så ved man at de ikke kan tænke langsigtede på samme måde som voksne og derfor er betingede domme virkningsløse.

Da der vil være et element af tvang i forhold til de ressourcer domstolene ved f.eks. ungdomssanktionen vil kræve af kommunerne vil disse ofte heller ikke være så motiveret for at lave handlingsplaner og når der ikke er en rød tråd i et forløb, så bliver resultatet ikke godt. Måske er der derfor at næsten 60-80 af de unge, der er idømt en ungdomssanktion laver ny kriminalitet igen.

Der skal nytænkes.

I den forbindelse har gruppen bag hjemmesiden ”Retsreform Nu” foreslået at vi ændrer på hele tankemetodikken i forbindelse med unges kriminalitet. Der skal fokus på det individuelle ansvar og den enkelte handling.

Udgangspunktet er at man accepterer at unge kan begå fejl og hver fejl skal analyseres og munde ud i en konsekvens. Den konsekvens skal udføres i lokalområdet fordi at hver lovovertrædelse er ensbetydende med at der bliver taget noget fra lokal området i form af tryghed. Grundprincippet i den form for moderne retspleje, der på dansk hedder genopbyggende retspleje (restorative justice) er at den unge så at de reparerer på de skader vedkommende har påført lokalsamfundet. Når konsekvensen er udført så er retsvæsenets opgave løst og eventuelle andre opgaver, der skal løses i den unges netværk, bliver en opgave for de sociale myndigheder.

Men det er også nødvendigt at kombinere oplysning med analysen af handlingerne idet at der skal ligge et forebyggende element for de øvrige unge. Den unge mand har allerede trukket 2 piger med i faldet ligesom at han selv en gang blev trukket ned i dynget af nogle andre. Det skal være en samfundsopgave for alle unge at medvirke til at rette andre unge op og samtidig få en forståelse af de præmisser et retsvæsen arbejder under. I Danmark er der for står afstand mellem retsvæsen og befolkningens opfattelse af hvad der foregår. Det skader de unges respekt for loven, når vi voksne latterliggører domstolenes afgørelser. Det skal vi rette op i forhold den næste generation, for ellers bliver det aldrig bedre.

Dvs. i sagen med den unge mand, der desværre nok er kommet for langt, så vil en arrestation skulle medføre at han får en GPS-fodlænke på med restriktioner om at blive inde efter kl. 21 som en slags varetægtsfængsel indtil at han skal redegøre for sine handlinger foran et panel af unge senest ugen efter. Fodlænken er nødvendig for at stoppe ulykkens udvikling. Hver stjålen bil eller båd, hvert indbrud har medført ofre. Han vil få udpeget nogle ressourcestærke unge, der skal snakke med ham og guide ham til at få lagt kortene på bordet samtidig med at de taler hans sag. Panelet vil med vejledning af jurister så pålægge ham nogle konsekvenser der skal udføres. Kan de ikke relateres direkte til handlingerne vil det være konsekvenser der tages ud af en palette af samfundstjeneste, skriftlige opgaver og skriftlige undskyldninger.

Når konsekvenser er udført, så er straffeattesten blank. Fra dette punkt er det op til de sociale myndigheder at hjælpe. Træder den unge mand ved siden af igen, er det samme procedure. Ser man på statistikken bag dette koncept som er testet i flere lande, så er resultaterne gode. Under 5 procent begår ny kriminalitet og det er langt mindre end man ser når der anvendes indespærring i en eller anden form. Her er det typisk 25 til 35 % der vender tilbage. Et tal der dog kan formindskes ved at de indsatte får en mentor der følger dem fra dag 1 i fængslet til et år efter at de er løsladt og hjælper med at håndtere det massive papirarbejde, vi har skabt os i det vores embedsværk.

Hjemmesiden ”Retsreform nu” har en række artikler om system og her er nogle referencer.

Vi vil have en virkelig ny start, Retsreform Nu
Stor succes for børnedomstole, af Jesper Termansen, Berlingske Tidende, 21. september 2007

I Danmark straffer man mindreårige hårdere end voksne

2011-04-19T16:42:00.023+02:00

I Danmark straffer man mindreårige hårdere end voksne.

I forbindelse med at 2 14 årige piger har fået lov til at føre deres sag foran Højesteret har vi denne kommentar:

Er det rimeligt? Er der ikke forskning på bordet som viser at unge ikke har udviklet deres fulde evne til at træffe langsigtede beslutninger før det tyvende fyldte år?

Så tidligt som i 2004 offentliggjorde det Amerikanske advokatsamfund en videnskabelig baseret artikel som påviste denne teori og i dag nyder den almindelig tilslutning.

Alligevel vælger Danmark at straffe mindreårige med en straf på næste 2 år, hvor at voksne vil kunne slippe med måneder.

Danmark har her en afstraffelsesform, som straffer børn betydelig hårdere end voksne for samme type forbrydelse.

Et kendt eksempel var et overfald på en ældre mand i bussen mellem Næstved og Præstø.

To mindreårige piger blev idømt en ungdomssanktion. En voksen kvinde som deltog på lige fod med de to unge fik 8 måneders betinget fængsel + 60 timers samfundstjeneste. Dvs. at hun ud over eventuelt varetægtsfængsel ikke skulle tilbringe en dag mere dag lås og slå, hvis hun blot udførte samfundstjenesten og holdte sig ude af kriminalitet i en periode.

De to piger skulle til en start tilbringe 2 måneder i en sikret institution, 10 måneder på en åben institution og 12 måneder under opsyn af kommunen.

Alle ved at ungdomssanktionen er en fiasko. Der er ikke påvist at denne form for afstraffelse resulterer i et lavere antal lovovertrædelser begået af de dømte hvis det måles i forhold til unge, som er idømt en normal frihedsstraf. Mere end halvdelen af de dømte begår ny kriminalitet under afsoningen af straffen.

Netop fordi at der to parter ind over afsoningsforløbet i form af stat og kommune, så behandles de unge forskelligt. Erfaringer går tabt når 99 forskellige kommuner vælger at løse opgaven på 99 forskellige måder uden skelen til hvad der virker andre steder.

2. fase af ungdomssanktionen er på en åben institution. Her har vi før efterlyst åbenhed om hvordan at det enkelte sted udvælges idet at det ikke foregår i licitation som det er tilfældet med indkøbet af andre ydelser til kommunerne. Det giver en unødig grobund for en mistanke om korruptionslignende tilstande. Det er også her at de dømte oplever så store udsving i behandlingen at det grundarbejde som er lagt på kun ca. 60 dage i en lukket institution går tabt.

Et Spørgsmål kunne være om de lukkede institutioner overhovedet er i stand til at udrede de unge på den korte tid, så eventuelle psykiske sygdomme som kunne være en faktor, kan blive opdaget så kommunerne også får denne vitale information til deres rådighed når de skal beslutte hvor at den unge dømte skal bo under 2. fase af ungdomssanktionen.

I en artikel serie i BT for nogle år siden beskriver en ung mand sin manglende respekt for det danske retssystem. Han påpeger de mange tiltalefrafald som den egentlige årsag til at han i stedet blot venter på at afsone i et normalt fængsel. Her er åbenlyst et problem. De kommunale familiecentre kører deres løb og domstolene deres. Da bøder ikke virker på unge mennesker og døgnanbringelse er dyrt, så er det at give et ungt menneske en chance dagens medicin.

Men det er en bitter og virkningsløs medicin. Det er en hån imod ofrene. Det er respektløs for det enkelte unge menneske.

Vi er her af den opfattelse at domstolene bør gå ind og overtage noget af arbejdet fra de sociale myndigheder. Tvangsfjernelser skal for domstolene med det samme så de unge, hvis liv det først og fremmest handler om, kommer til at nyde en juridisk beskyttelse. Lovovertrædelser skal adresseres med samfundstjeneste, stuearrest med fodlænke og timeout i kommunal regi. Hjemmesiden ”Retsreform Nu” har en række sider om dette emne. Ved at adressere lovovertrædelser tidligt og i kombination med en handel hvor at de unge får tilbudt at straffeattesten kan nulstilles ved at udføre en indsats, så vil de unge få respekt for loven.

Vi må håbe at Højesteret kommer frem til en fornuftig konklusion så Danmark får en gangs skyld vil følge forskningen på retsområdet når vi taler om mindreårige.

Kilde:
Højesteret får første sag med 14-årige (af Jacob Gyldenløve Aaen, Danmarks Radio, 18. april 2011)
Adolescence, Brain Development and Legal Culpabilit (The American Bar Association, Januar 2004)
Piger slipper for fængsel efter overfald (Af Kristina Wulff, TV2 Øst, 14. april 2007)
Tvivl om ungdomssanktionens virkning (Jyske Vestkysten, 27. februar 2009)
Smid mig i spjældet (af Mikael Børsting og Søren Møller Andersen, BT, 2. november 2002)
Retsreformnu Nu (Forskningsside)

Dødsdom for at kaste med ælber - i Canada?

2011-04-18T04:50:00.002+02:00

En blogger kendt som ab1959 på TV2 skrev følgende indlæg som nævner den store andel af anbringelsessager med fejl.

Nej, man skulle ikke mene at en dødsdom er passende for at kaste med æbler. Også selv om at man er 15 år og måske ikke helt rask i hovedet.

>Men en dødsdom var hvad 4 måneders fængsel udviklede sig til for 15 årige Ashley Smith. De 4 måneder som hun fik for at kaste æbler efter et postbud blev på grund af disciplinære foranstaltninger udvidet til 4 år. Ikke på noget tidspunkt var der nogle som tænkte over om hun hørte hjemme et sted hvor at væggene var bløde.

I stedet fik hun peber spray og isolationscelle.

Ikke at det kan forekomme i Danmark. Vi ved alle at der er administrative fejl i 64 procent af alle tvangsfjernelsessager hvis man læser rapporter fra ankestyrelsen. Vi ved alle at 2 års ungdomssanktion let bliver til mere da langt størstedelen af de unge på ungdomssanktionen begår ny kriminalitet under afsoningen. Ordningen fastholdes dog da man ikke kan finde på noget bedre.

Så vi kunne gå skabe unge mennesker der bliver psykisk syge på grund af deres anbringelse.

I Canada blev man træt af Ashley Smith. Det kan være at det også koster 7.000 kr. i døgnet på en sikret institution som det gør her. Så da hun en dag proklamerede at hun ville afholde necktie party, så blev personalet instrueret i at kigge på og gribe ind når hun blev blå og holdte op med at trække vejret.

Der er masser af videoer på nettet om hendes tid op til selvmordet, men ikke af selve handlingen, så vi ved ikke om personale fik tid til en kop kaffe. Strategien med at vente slog måske fejl, da hun døde efter at have underholdt personale med sit dansenummer.

Hun blev 19 somre gammel.

Jeg kom til at tænke på hendes sag efter i søndags hvor at der var en dansk krimiserie med et mord i fængslet. Personalegrupper og ledelse i de danske fængsler er jvf. aviserne uenige i om der kunne ske mord i Danske fængsler. Jeg tænker at mord nok er lige i overkanten, men man har hørt om mennesker der tager deres liv i under varetægtsfængslingerne inden at de får dom og man derfor ved om de er skyldige eller ej.

Måske har vi også haft en Ashley Smith sag i Danmark. Måske får vi det som følge af "Barnets lov" der har medført at Danmarks måske mest upartiske domstole "Børne og unge udvalgene" samt ankestyrelsen nu får ændret deres bemanding så der kommer endnu flere fra "anklagemyndigheden" med ind for at afgøre børns skæbner på bekostning af de mere upartiske politikere. Det er en skamplet for Danmark, da den dømmende magt ikke skal være sæbet ind i forvaltningens arbejde, men derimod være uafhængig som det var tænkt i grundloven.

Kilder:
Ashley Smith suicide prompts probe into other prison deaths (The Star)
Undersøgelse viser fejl i sagsbehandling ved anbringelser af børn(Ankestyrelsen)
Svækket politisk kontrol med tvangsfjernelser (Sjællandske Nyheder)

Tvang er vigtigere end barnets tarv

2011-04-15T06:45:00.002+02:00

Her er et blog-indlæg som blev bragt d. 1. dec. 2008 af en blogger på Avisen 24's hjemmeside af brugeren cirsium. Indlægget lyder:

Nu får alle frivillige anbringelser et stort element af tvang. Man kan nemlig ikke længere få lov til at beskytte sit barn mod overlast under en anbringelse. Forældre, der står fortvivlet og set deres barn skrige og få mareridt om natten, forældre hvis barn bliver mobbet eller slået af andre børn under en FRIVILLIG anbringelse kan ikke længere tage barnet hjem og meddele, at barnet ikke kommer tilbage før forholdene er ordnet.

Man kan nemlig ikke hjemtage barnet før kommunen har taget beslutning om det må ske. Desuden skal det bestemmes hvor lang en hjemgivelsesperiode, der skal være.

Samtidig får kommunen mulighed for pludselig - og uden varsel at lave en frivillig anbringelsen om til en permanent anbringelse, som ikke engang behøver at opfylde kriterierne for en tvangsanbringelse. Der er kun ét skud i bøssen. Når først det er taget beslutning, skal sagen ikke længere kunne kræves genoptaget.

Sådan ser lovforslaget i hvert tilfælde ud ved de første gennemlæsninger. Læs mere her:

https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=198

Efter min mening er forslaget et klart brud på menneskerettighederne. Jeg KAN ikke acceptere, at en sagsbehandler, som slet ikke kender mit barn, skal tage beslutning om hvorvidt han mistrives så meget, at han skal hjem øjeblikkeligt eller ej.

Jeg har prøvet at stå i den situation. Helt særligt den gang mit barn skreg både dag og nat. Det var en aflastning i næsten plejemæssigt omfang. Vi var under trusler om tvang og kunne ikke hjælpe ham. Vi risikerede en tvangsfjernelse hen til den person, vi regnede for årsagen til problemerne.

Kun fordi personen blev afsløret som løgner og bedrager - og blev afskediget øjeblikkeligt af kommunen - fik vi dengang vendt udviklingen. I de fire måneder vi helt selv passede ham fik han det igen godt. Det er veldokumenteret. Det, der var galt var, at en kommune, som ikke kendte vores barn personligt, havde magt til at omsorgssvigte vores barn i næsten et helt år - true os med falske anklager - og gjorde det.

Siden dengang har vi fået anbragt vores barn et fantastisk godt sted. Vi er meget med i arbejdet og han trives. Vi fik meget hurtigt fuld styr på det, så det er en forældrestyret anbringelse. Og tænk - vi forældre her lavet en konfliktfri og god anbringelse. Det har vi været bedre til end kommunen.

Nu får kommunen så ret til at regere over både os og vores barn. Og - tænk igen på, at i kommunen er det jo mennesker, som slet ikke kender ham . De kan ikke bedømme om han er i fejludvikling. De aner slet ikke om han har det godt eller dårligt, hvis ikke andre fortæller dem det. De har INGEN mulighed for at tage selvstændige og fornuftige beslutninger. Dem giver man så fuldmagt overfor en familie, som man ikke kan sætte en finger på - og som gennem tiderne har været langt bedre til at tage vare på deres barn end kommunen.

Hvis vi er gode forældre, hvorfor er vores barn så anbragt på institution? Jo - han er så krævende som 12-15 almindelige børn. Så det er alligevel en meget stor opgave. Derfor er vi utroligt glade for at få hjælp til den opgave. Bemærk ordet "HJÆLP". Med det her forslag er det ikke HJÆLP - der er det STRAF. Og det er jo ikke bare forældrene man straffer - det kan lige så vel være børnene.

Med dette forslag, som laver frivillige anbringelser til tvang, er der behov for at lave en helt ny type anbringelser. Her må man udskille de anbringelser, hvor man anerkender, at forældrene er dem, der bedst kender barnet og derfor tager beslutning om barnet. Der skal være mulighed for reelt frivillige og forældrestyrede anbringelser.

Kilde:
Original blog-indlæg

Sygdom - det er en dårlig ide at konfrontrere det offentige system med

2011-04-12T06:14:00.000+02:00

Vi fik en mail i forbindelse med vores dækning af Egedal og deres håndtering af børne- og ungdomsområdet. En håndtering der har medført et massivt underskud i den forholdsvis lille kommune.

Dette indlæg handler dog om en sag på sygedagpengeområdet. Det er ikke morsomt at blive langtidssyg. I disse tider hvor at erhvervslivet er trængt vil tilknytningen til arbejdspladsen forholdsvis hurtigt ophøre. Målet med sygdomsbehandling må altid være at få den sygdomsramte tilbage på arbejdsmarkedet, men når det ikke kan lade sig gøre har der i det seneste årti været flere eksempler på at folk så falder igennem systemet.

I denne sag er det Egedal kommune som har prøvet at knække en borger så meget at denne ikke længere vil være klient hos kommunen på den ene eller anden måde. Dvs. ved fraflytning eller ved at borgeren falder fra. Her følger borgeren egen resume af forløbet:

November 2005 styrt fra hest.
1.Skadestuen
2.Reumatolog siger: normal slidtage ellers er det piskesmæld. (Men skriver det ikke i min journal – det finder jeg ud af da sagen begynder at gå i hårdknude ca. 1. år efter) Lever i et smerte*******. Men indretter mit liv efter smerterne.
3.Reumatolog, smerter
4.Reumatolog. læge
Træning, massage, zoneterapi, akupunktur, fysioterapi, - tiden går, alle siger ting tager tid…!

Egedal kommune:
skiftende sagsbehandlere, glemt i systemet, manglende sagsbehandlere osv.
Arbejdsprøvning på Trollesbro efter hård kamp med Egedal kommune.
5 måneder i arbejdsprøvning på Trollesbro Hillerød. Ny diagnose november 2007, mens jeg er på Trollesbro. Center for rygkirurgi Svend Erik Børgesen finder efter 2 år, at min bruskskive i nakken er smadret. (Vurderes ud fra samme MR scanningsbilleder brugt hos den 1. reumatolog)
Svend Erik Børgesen’s udtalelse: har du fået at vide, at det er normal slidtage? Det er jo tydeligt at se, at brusskiven er smadret. Sådan ser normal slidtage ikke ud. Eneste rigtige løsning er operation. (Bruskprotese)

1 måned før operation bliver sygedagpengene taget fra mig på forket grundlag. Dette får jeg medhold i, i beskæftigelsesankenævnet og får sygedagpenge til og med januar 2008. Herefter går der ca. 1 år, før jeg får det endelige svar på, om jeg er berettiget til sygedagpenge. Bliver opereret – indopereret ny brusprotese mellem c5 og c6 i nakken. Svend Erik Børgesen skrive ligeledes at det måske ikke har nogen effekt, da jeg har gået med skaden så længe.
”sygemeldes yderligere 3 måneder fra center for rygkirurgi, til fornyet arbejdsprøvning” UDEN SYGEDAGPENGE.
Jeg slapper af som jeg skal, og træner forsigtigt nakken, som jeg får besked på ifølge hospitalet. Føler mig klar efter 2 måneder - Meddeler Egedal kommunen, at jeg ønsker, at blive arbejdsprøvet på ny. De mener jeg er rask og skal revalideres. Hvilket jeg bestemt ikke er. Kommunens sagsbehandler JM mener ikke, der er kød på til noget som helst. Jeg mener jeg skal arbejdsprøves, da jeg stadige ikke kan stå med bukket hoved og bruge armene. Smerter i arme og ben. Kan ikke sidde. Smerter i fødder og knæ – overbelastning. Foruden smerter i nakken og migræne. Som forøges, ved bilkørsel - tog er værst. Ifølge fysioterapeut forligeligt med piskesmæld.

Kommer efter kamp med kommunen igen på Trollesbro i Hillerød, UDEN LØN. Arbejder i receptionen igen.
(Trollesbro får penge for at have mig – derfor kalder jeg mig den syge slave fra Egedal kommune)

Gå til psykolog og får konstateret post traumatisk stress. Psykologen mener jeg skal gøre oprør, så derfor hænger jeg en seddel op på tavlen fra kursist til kursist, hvor der står: ”ONLINE underskrift-indsamling mod dårlig sagsbehandling.” Får besked på, at jeg ikke må ytre mig med andre ”kursister” om min situation og det ender med jeg bliver bortvist fordi jeg hænger sedlen op.

Finder selv et nyt sted at blive arbejdsprøvet, dette er i samarbejde med Egedal kommune ” 6 uger hos Ølstykke dyreklinik” arbejder der ”3 timer om dagen”, men med mange sygedage. Kæmper med sigende smerter og låsninger i ryggen. Arbejdsprøvning stopper, jeg hører intet fra Egedal kommune. Ingen afsluttet rapport – ingen ting. UDEN LØN.

Holder 3 ugers ferie – Hører intet fra Egedal trods adskillige henvendelser. Herefter genoptager jeg mit ”job” så godt jeg kan i Ølstykke dyreklinik, for at holde mig i gang. Ønsker virkelig at forblive på arbejdsmarkedet og KÆMPER. Stadig UDEN LØN, Skriver dagbog.

Min Advokat: Find en virksomhed, som evt. vil ansætte dig i fleksjob, så kan vi presse kommunen på den måde.

Jeg finder virksomhed som er villig ”Bravida i Hillerød” Jeg orientere Egedal kommune herom, både gennem advokat og via e-mail. Hører intet fra kommunen. De svare ikke på breve og når de svare er det: ”sagen bliver taget op den og den dato”. Herefter besked, åååh det nåede vi desværre ikke, så nu bliver det den …. Hører intet trods adskillige henvendelser. Har personlig kontakt med Egedal kommune, om man ikke nok vil skynde sig lidt. Svar: Nu er det en meget omstændig sag!

Jeg kæmper med mig selv for, at forblive i job, for at kommer videre med mit liv. Får stadig ikke sygedagpenge, venter stadig på svar. Psykisk er det hårdt, for hvis man mister retten til sygedagpenge. Bortfalder rettighederne til ledighedsydelse. Hvis man ikke har fleksjob med det samme. - IKKE FAIR.
Så jeg kæmper alt for hård for at forblive i Bravida. Arbejdede der i 3 mdr. UDEN LØN – frivillig arbejdsprøvning. Men til sidst måtte jeg Kapitulere. Smerterne tog over, jeg sov ikke om natten pga. smerter. Foruden kraftig forøgelse af smertestillende medicin.

Kontakter Egedal kommune for evt. påbegyndelse af pensionssag. Fortæller sagsbehandler JM, at jeg har fået meget dårligere. At jeg ikke kan klare at arbejde. Har bisidder og min mand med. (Foruden det, optager jeg samtalerne på en Mp3’er).

Sagsbehandler JM, mener stadig ikke jeg er berettiget noget som helst. Charlotte Rieland min bisidder, gør ham opmærksom på, at der er kommet nye oplysninger til sagen. Som han skal tage med i sagen. Hvilket han ikke mener. Vi kræver at JM indhenter nye oplysninger. At han indhenter oplysninger fra Bravida. Vi aftaler til sidst, at JM skal indhente nye oplysninger. Charlotte Rieland skriver notat. (Hvilket JM ikke gør).

Falck Healthcare bliver sat på sagen ”for hurtig udredning”:
Efter rundbordssamtale med: Overlæge MPH Freddy Vainer, Cand. Psych. Aut. Christian Kragh Pedersen, min egen læge Susanne Surlykke, min bisidder Charlotte Rieland, min mand Henrik Elkrog Sørensen. Det bliver understreget, at sagen bør afsluttes hurtigt, da det har været en opslidende forløb for BS. At det vil forværre min tilstand med flere arbejdsprøvninger. Min bisidder Charlotte Rieland spørger: om alle er enige om, at jeg ikke har nogen erhvervsevne i ethvert erhverv. Alle svar ja igen svare nej. Men min sagsbehandler JM noter ikke dette i min journal. Så derfor er det ikke beskrevet nogen steder. (har lydoptagelser fra mødet)

Min læge udtaler efter mødet: Du behøver ikke være nervøs, for hvis ikke du får pension nu, er der noget helt galt. Alle lægelige dokumenter peger på pension.

Resurseprofilen i partshøring:
Jeg får 3 dage til at komme med indsigelser til resurseprofilen (fredag lørdag søndag) inden sagen om pension, bliver taget op teamledermøde. Finder adskillige fejl, som ikke når at blive rettet. Klager til daværende Borgmester Svend Kjærgård i skriftligt brev over dette.

Vi klager til borgmesteren Svend Kjærgård adskillige gange over sagsbehandleren. Over at fejl ikke bliver rettet og skrevet ind i min journal/resurseprofil. Sagen går til JM som svarer på sin egen klage, at han ikke laver fejl. Intet bliver rettet – Vi klager igen til borgmesteren over, ”at det vi klager over ikke bliver rettet…!” Vi får samme svar fra JM.

Afslag på pension i kommunen – anker til beskæftigelsesankenævnet:
Min bisidder siger: Du kan være ganske rolig, de skal nok finde alle fejlene i beskæftigelsesankenævnet. Men de kan jo ikke finde fejl, som ikke er beskrevet nogle steder…!

Akt indsigt i hvad Egedal sender til beskæftigelsesankenævnet:
Sagsbehandler JM hiver enkelte sætninger ud af konklusioner. Så det lyder som om jeg har en arbejdsevne, hvis sagen i kommunen bliver afsluttet. Her finder vi ligeledes ud af, at vigtige lægelige dokumenter heller ikke er medsendt. De klager vi har sendt til borgmesteren angående, rettelser til resurseprofilen er ikke med.

Beskæftigelsesankenævnet:
- Her har jeg stadig ikke fået svar på sygedagpengesagen, så nu har jeg to sager kørende. Får afslag på forlængelse af sygedagpenge. ”Selv mener, at jeg har ventet på lægelig behandling – så kan man nemlig godt forlænge sygedagpengene ifølge loven”.

Når man får frataget sygedagpengene, bortfalder retten til ledighedsydelse, ”hvis man bliver visiteret til fleksjob”. Alle ved hvor svært det er at finde et fleksjob. Hvilket også blev et stress moment for mig.

Afslag fra beskæftigelsesankenævnet, på retten sygedagpenge og afslag på pension: – sagen går tilbage til kommunen, intet bliver rettet. Kommunen får blot at vide, at sagsbehandlingen har været for langsom. Forfra til en kommune, som intet foretager sig…
– beskæftigelsesankenævnet peger på fleksjob.

ALT sortnede for mig – kunne ikke forstår det…?
Hvad er gået galt?
Forsøger selvmord – Bliver indlagt på lukket afdeling psykiatrisk hospital i Ballerup.
Hvem kan nu hjælpe mig ? Føler mig uretfærdigt behandlet. - Klare ikke flere kampe med Egedal kommune. Bliver indlagt på psykiatrisk hospital i Ballerup. Her kigger 3 socialrådgiver på sagen. De ikke forstå afslaget og påpeger de mange fejl i et skriftligt brev til beskæftigelsesankenævnet. Som de 3 socialrådgivere sagde: de er gået let hen over sagen inde i beskæftigelsesankenævnet. Diagnose derfra: Ingen behandling, belastningsrelateret reaktion. (post traumatisk stress)
Får her kendskab til, at psykiatriske hospital i Ballerup. Tidligere har haft mennesker indlagt, som har klaget over JM. – men det gør man ikke noget ved. Det har man ikke beføjelser til. Men som de sagde, nu ved vi, at det er rigtigt, når mennesker klager over JM.

”Sagsbehandler JM; jeg kan ikke foretage mig noget i sagen, før du er færdigbehandlet psykiatrisk hospital i Ballerup” (– men jeg får ingen behandling).

Anker sagen til ankestyrelsen:
– Men de tager sig kun af principielle sager.
Sagen går retur til beskæftigelsesankenævnet om, at det skal indhente alle oplysninger i sagen.
(Man kan ikke få aktindsigt i hvad beskæftigelsesankenævnet fortager sig. Eller hvilke dokumenter der bliver lagt til grund for en afgørelse.)

Endeligt svar den 3. december fra beskæftigelsesankenævnet.
- De holder fast i deres afslag - intet bliver rettet.

Sagen er nu sendt til folketingets ombudsmand.

Jeg gav kommunen 1 måned til at svare og da jeg stadig intet hørte fra kommunen, klagede jeg igen til borgmesteren:
E-mail til borgmester Willy Eliasen, at jeg ikke ønsker JM som min sagsbehandler. Samt hvad der videre skal ske i min sag.

Svar pr. brev den 13. januar: Sagen er afsluttet. Hvis jeg ønsker sagen optaget igen, skal jeg henvende mig på Egedal kommune i aktiv og integrationsteamet. (kopi vedhæftet som fil)

19. januar 2010 – møder op på aktiv og integrationsteamet, for at få sagen genoptaget. Får besked på, at jeg får skriftligt svar. Om en dato for et møde.

21. januar 2010 svar fra sagsbehandler JM.. - Sagen er afsluttet. (kopi vedhæftet som fil)
21. januar 2010 henvender jeg mig igen til aktiv og integrationsteamet med skriftligt brev, som jeg personligt får underskrevet at de har modtaget. (kopi vedhæftet som fil).

Beklager det alligevel blev et langt brev…

Med venlig hilsen

Britta Margetli Sørensen – den syge slave fra Egedal

Kilde:
Debatindlæg på Facebook-gruppen: LOVFORSLAG der vil få balance i sygedagpengeloven

Kontroversiel metode gav pige livet igen

2011-04-10T23:16:00.015+02:00

Den meget omstridte Doman-Delacto som på trods af opnåede resultater ikke nyder officiel anerkendelse, har givet en pige livet igen.

Faderen til den hjerneskadede pige - Larz Thielemann - er gået i rette med det etablerede behandlingssystem som ikke anerkender denne måde og har udgivet en bog, som hedder Sofies nye verden (ISBN-10: 879897940X)

Sagen viser at familie med behov for hjælp nogengange ikke finder hjælpen i systemet, men derimod er nød til at at finde ressourcerne og økonomien til at finde den optimale behandling i privat regi.

Kilde:
Larz Thielemann kritiserer det danske behandlingssamfund i ny bog (Rikke Søholm, Lokalavisen, 12. Oktober 2010)
The Institutes for the Achievement of Human Potential (UK Wikipedia)

Flere reaktioner på sagen fra Fenskær Efterskole

2011-04-07T15:39:00.000+02:00

Vi har fået lov til at gengive endnu et læserbrev-indlæg vedr. voldssagen fra Fenskær Efterskole:

Jeg vil mene at forældre skal være langt mere agtpågivende inden at de lader deres børn gå på efterskole. Ikke alene har vi disse voldssager. På Maglesø Efterskole fik både gerningspersoner og offer lov til at gøre året færdig. Domstolen fandt at der skulle fængsel til, men ellers tror jeg egentlig at skolen helst ville have klaret problemerne internt.

Der synes at være et marketingsmæssigt hensyn at tage i sådanne tilfælde som skolerne vejer over elevernes velværd.

Så er den manglende omtanke på vandet og i andre fritidsinteresser. Det er ikke kun Lundby Efterskole, der har haft en episode på vandet. Kongenshus, Odsherred og Humble efterskole kan også være med.

Der er problemer med screeninger af lærere. Baunehøj, Hjembæk og Staby Efterskole har haft episoder med noget frimodige ansatte, der var været for interesseret i pigerne.

Men denne sag viser også at Efterskolerne ikke vil tage socialt ansvar. Berlingske Tidende har skrevet om hvordan at unge med problemer får "slettet" deres journal hos deres hjemkommuner imod at love at opføre sig ordentlig på en efterskole istedet for at blive sendt på en decideret institution. Problemets rod er kommunernes økonomi. Men hvis den unge har en psykisk lidelse, så kan den unge ikke altid overholde det. Kommunerne ved det. Efterskolerne ved det. De fik netop ikke beskåret tilskuddet fordi at de har en tung opgave at løfte for samfundet.

Og så svigter de på denne måde. Jeg er næsten uden ord.

Det ser ud som om at familier der overvejer et efterskoleophold for deres børn, bør genoverveje deres beslutning. Hvilke forældre ville ikke sætte sikkerheden højest inden at de accepterer at deres barn kan bo langt væk fra hjemmet?

Skandale efter skandale hagler ned over disse efterskoler. Det bliver relevant at spørge sig selv om hvorfor at forældrebetalingen er massiv når skeletterne falder ud af skabet.

Kilde:
Grusom voldssag: Elever ydmygede kammerat seksuelt (dagbladet HolstedBro-Struer)

Kommunale budgetter under pres - handicappede kommer til at betale

2011-04-03T21:01:00.006+02:00

På Sjællandske nyheders hjemmeside kan man læse om en dame der må vente 8-10 uger på en kørestol. En læser ved navn Albert Hansen skriver:

I en tid med knappe ressourcer er det en tragedie at handicapområdet i næsten alle kommuner deler budget med børne- og ungeområdet.

Stigende udgifter til pleje- og aflastningsfamilier, samt næsten nul-konkurrence på døgninstitutionsområdet har medført at mange kommuner oplever budgetunderskud på dette område.

Senest var Egedal kommune ud i medierne med et sådan underskud, som i deres tilfælde beløb sig til 35 millioner.

Ser man på kommunernes indkøbspolitik, så er leverandørerne af hjælpemidler under ganske stort pres. De skal igennem EU-udbud. De bruger måneder på at kvalificere sig og fortjenesten er på grund af denne hårde konkurrence minimal. Ingen kan derfor have lager. Stole og andre ting kommer direkte hjem fra fabrikker i udlandet.

I sidste uge besluttede man sig for at pleje ikke skal i licitation. Det er en beklagelig beslutning taget i betragtning af Danmark bruger 20-25 % mere pr. barn end i Sverige og Norge. Meget tyder på at konkurrencen på døgnanbringelser ikke fungerer, når to nabolande, der ligner os meget, kan gøre det så meget bedre.

I Egedal meldte man ud at man nu vil gå hele området igennem. I praksis betyder det at de fysiske hjælpemidler fra krigens tid overlever og folk må vente på kørestole osv. Det er sikkert som amen i kirken idet at højt uddannet fagpersonale vil stå med børn i hånden og spørge politikerne om de vil fravælge børnene fremfor pressede grupper med marginal medietække, der kun kan få social- og sundhedshjælpere som deres talerør.

Kommunerne burde bede eksterne konsulentfirmaer om at udrede familie-centrene og se på om ressourcerne udnyttes optimalt, fremfor at gemme sig bag personalet.

Kilde:
Kommunen: Vent 8-10 uger på en kørestol (Af Kaster Nørgaard Hansen, Sjællandske Nyheder)

Hvad vil Danske tidligere anbragte sige ?

2011-03-31T20:57:00.000+02:00

Nogle har måske hørt om Radio Godhavn, som er en forening for mennesker der som unge var anbragt på døgninstitutionen Godhavn. Et sted som skulle være trygt for nogle børn der havde det svært i deres liv. Desværre var det ikke sådan og resultatet er at disse børn kom derfra med endnu mere at bære på i livets rygsæk.

I andre lande har man taget skridtet til at gøre op med fortiden. I Australien mødte en gruppe kvinder op og fik en undskyldning. I dag ved man godt at det ikke var godt og I Australien har man modet til at fortælle verdenen at man lavede en fejl.

Skiftende socialministre i Danmark har vidst at en af dem må give en formel offentlig undskyldning på et tidspunkt. Danmarks tunge historie, når det gælder anbragte børn kan ikke holdes skjult for evigt.

Men det er klart at enhver siddende socialminister helst så at det ikke blev i vedkommendes tjenestetid at fortiden skal rulles op. P.t. er det Karen Ellemann, der bliver ved med at dække over hvad der forhåbentlig kun er fortidens synder. Faktum er at ingen rigtig ved om der stadig står unge derude der på tærsklen til deres voksenliv der har oplevet at Danmark har svigtet dem når de efter at være fjernet fra deres forældre skulle være kommet til et bedre sted.

De er derude - de unge mennesker som må tåle at være forsøgsdyr for pædagogiske metoder der jvf. tidens tand anses for at være god faglig tone, men som om 10-20 år vil blive beskrevet som katastrofale.

For at hjælpe dem, skal døren der skjuler fortidens synder åbnes. Der skal gives en undskyldning, så vi komme videre og disse mennesker få en smule fred i deres hjerte. Det er ikke dem der er noget ivejen med. Det er systemet som var sygt!!

Kilder:
Omsorgssvigt.dk
Radio Godhavn
Forgotten woman finds peace from lost childhood (Af Eleanor Bell,ABC Australia)

Egedal kommune - En sag fra en kommune under pres

2011-03-27T10:01:00.014+02:00

Malene-sagen er en hjemmeside, der dækker en kvindes kamp med forvaltningen.

Hvad der egentlig starter som en sag, hvor at dårligt indeklima har medført forringet levevilkår for en familie er endt med at en familie er splittet.

Vi har tidligere skrevet om Egedal kommune, der kæmper med et budget underskud på 35 millioner kroner - en ekstra regning som kunne have været undgået, hvis man havde udvist rettidig omhu og havde sat ind med familie konsulenter og medicinsk udredning af de børn hvor at indsatsen med familie konsulenter ikke har vist sig virkningsfuld.

Den opmærksomme læser af hjemmesiden vil selvfølgelig hurtigt konstatere at hjemmesiden repræsentere en subjektiv beretning af sagen baseret på informationer givet af den ramte familie. Alligevel er det værd at bemærke at vi fra andre kilder må konstatere at Egedal kommunes visitation af pleje/aflastningsfamilier kunne være grundigere.

Det er ikke nok at udnævne personale til plejefamilier blot fordi at kommunen i en svær situation har været nød til at afskedige personale og disse derfor må kompenseres med lidt pleje-arbejde, så de kan leve for voksen SU i en periode indtil at de har en ny uddannelse. Blot fordi at en medarbejder måtte have kompetencer indenfor et givent område, behøver det ikke at betyde at medarbejderen så har kompetencer med at håndtere større sårbare børn. I Malene-sagen antydes der personlige problemer hos plejefamilien, hvilket ikke virker som om at kommunens opsyn med sårbare børn i pleje har været særlig grundigt.

I Malene-sagen ser det ud til at være en sagsbehandler der hedder Trine Klinkby, som er den ansvarlige. Jvf. information vi har fået fra Danmark står hun for visiteringen af pleje- og aflastningsfamilier. Spørgsmålet er om de retningslinjer hendes arbejde måtte foregår under er grundige nok til at beskytte de børn som er i systemet.

Kommunens byråd må gribe ind og ikke alene sikre at plejefamilierne visiteres grundigt. De skal også gå ind og sikre at familie-afdelingen får en mere moderne tilgang til området, hvor at fokus i langt højere grad flyttes til arbejde i familien. En forvaltningskultur, hvor at prestigen i høj grad er koncentreret omkring at flytte børnene væk fra familierne så sagsbehandlerne kan hævde sig fagligt ved at have svære sager på deres bord er ikke kun skadelig for kommunens økonomi som er finansieret af kommunens borgere. Den er også skadelig for de børn, som rives ud af deres familiære og sociale netværk og efterfølgende skal bruge resten af livet på at reparere de brudte bånd til deres familie.

Kilde:
Malene sagen (hjemmeside)
Malene sagen på Facebook

Anbragte børn risikerer misbrug

2011-03-23T17:24:00.000+01:00

I en rapport fra forskningsinstituttet Anvendt Kommunal Forskning kan man finde en tekst som fortæller at børn der er anbragt i langt højere grad en børn som bor hjemme risikerer at blive misbrugt.

Mindst en gang hver 14. dag året rundt bliver et barn udsat for et seksuelt overgreb på et vore Danske døgninstitutioner.

Ikke ret mange af disse overgreb bliver anmeldt. Ofte er det forældrene til det anbragte barn der forsøger at råbe myndighederne op og disse er ofte stemplet i det kommunale system. I en sag fra Næstved for en del år siden fik moderen dog sin sag frem i medierne, men på trods af dette eksisterer døgninstitutionen stadig.

Der er grund til at se på om antallet af tvangsfjernelser kan nedbringes til en start med de over 20 procent yderligere som Danmark anbringer målt i forhold til vores Mordisk nabolande.

Et misbrug af et barn fjerner noget som aldrig kan genskabes hos offeret og som denne må bære på resten af livet.

Kilde:
Børn krænker børn (Metroxpress)

Utilpassede unge VS. utilpasset samfund?

2011-03-19T21:29:00.000+01:00

Bloggeren Kurt Joensen har publiceret et indlæg mere om dette emne:

Jeg læste en debat-tråd på SOL og svarede følgende:

Jeg tror at det er en kombination af ting. Jeg er blevet involveret i en paragraf 50 rapport, som ofte er sidst skridt før en tvangsfjernelse. Ikke at børnene i den aktuelle sag på nogen måde er kriminelle, ikke at forældrene er misbrugere (Der foreligger en hårtest - 90 dage uden spor af stoffer). Forældrene er faktisk i arbejde.

Det som er sket er at en af forældrene på et tidspunkt var uarbejdsdygtig. Ja, manden gik over et fodgængerfelt og blev kørt ned af en spritbilist. Han lå på hospitalet i en måned imens at han blev lappet sammen. Børnene reagerede på denne uro i hjemmet og kommunen bød ind med en familie-coach. Ja, forældrene ville børnene det bedste så de sagde ja. I de cirka 2 år der er gået siden at systemet kom indenfor er familien blevet mere og mere mixet ind i systemet. Der er kommet aflastning på og denne familie rapporterer så om kost og tøj. Tøj og smag er forskellig og aflastningsfamilien har den endelige dom over tøj som systemets repræsentanter. Skolen har brug for penge så de smurt kraftigt på for at få en støttepædagog nu hvor at de har lugtet lunten om at der sker noget hos familien.

Symptomerne hober sig op for at få flere professionelle ind over. Pigen er teenager, men hun har dukker på værelset istedet for at gå ud og drikke som 13 årig. Går hun måske i barndom for at huske den gode tid inden ulykken? Er det en sygelig tendens at børn bliver urolig for deres forældre. Skal de ikke være nogle ufølsomme individer der burde lade livet gå videre - man ser jo så mange andre sparke til mennesker der ligger ned? Kan disse børn overhovedet blive velfungerende voksne, hvis de bekymrer sig over små problemer i deres nærmeste familie?

Jeg græmmes over at systemet i dette tilfælde som så mange andre begynder at finde problemer hvor at der ikke er nogle, men når familiecentrene landet over faktisk er ude af kontrol - uden modspil fra en politisk ledelse der i sagens natur er nikkedukker al den stund at de er deltidspolitikere uden professionel uddannelse på området - hvordan kan det så blive anderledes.

Hvis man sendte et konsulentfirma ind over samtlige paragraf 50 rapporter, så vil man i mere end halvdelen af dem kunne se at de nærmeste er rekrutteringsmateriale fordi at alt handler om at skaffe arbejde til kollegaer i forvaltningen. Ankestyrelsen er ikke meget bedre. Det er en forsvindende lille andel af tvangsfjernelserne der bliver omstødt. Først når disse sager når domstolene, hvor at analysen bliver uvildigt så sker der noget.

Danmark har markant flere tvangsfjernelser end de andre Nordiske lande og prisen på anbringelserne er 20-25 procent højere end i de andre Nordiske lande.

Er Danske forældre så meget dårligere?
Hvorfor er prisen så høj?
Fungerer tilbudsportalen.dk ikke?
Er der tale om korruption fordi hvordan finder de to parter hinanden uden offentlig udbud?

Budgetoverskridelser på anbringelsesområde - et status problem?

2011-03-16T17:13:00.031+01:00

Landet over meldes der om budgetoverskridelser på anbringelsesområdet.

En lille kommune som Egedal fortæller her i marts 2011 at udgifterne for 2010 blev 35 millioner større end beregnet.

De angiver at prisen på en anbringelse i familiepleje og på opholdssteder er stigende. Spørgsmålet er om kommunen overhovedet har anvendt værktøjer som tilbudsporten.dk eller almindelig udbud igennem licitation ganske som de ville gøre det, hvis det var andre ydelser kommunen skulle indkøbe. Det er almindelig kendt at den enkelte sagsbehandler ikke har klare præferencer baseret på centrale retningslinjer, men derimod lader sig rådgive af hvad andre kollegaer subjektiv måtte mene om et givent opholdssted.

35 millioner lyder af meget i en kommune med 40.000. 875 kroner pr. borger uanset om denne er barn, voksen eller pensionist. 35 millioner kroner er kun overskridelsen. Hvad betaler en Egedal borger for hele området?

I en kommune som Aalborg kommune som i 2009 havde 196.000 borgere var budgetoverskridelsen i 2008 100 millioner. Både før og efter har der været overskrifter om yderligere overskridelser. Vi kunne nævne flere kommuner, men vi vil blot påpege at der tale om en landsdækkende tendens.

Det må stå klart at det ikke kan fortsætte i længden, men samtidig vil det være utænkeligt at lade dårlig økonomi gå ud over udsatte børn. Hvad er så alternativet?

Først og fremmest skal der sket et holdningsskifte blandt de professionelle medarbejdere på dette område.

Arbejdet skal flyttes til familien og familiekonsulenterne skal i centrum. Det virker selvfølgelig mere interessant for og er forbundet med prestige i familiecenteret for sagsbehandlerne at finde en speciel døgninstitution til et barn der har fået en af de efterhånden mange psykiske diagnoser med grænsetilfælde af ADD, ODD, depression, Aspergers osv, men i mange tilfælde kan de normale Folkeskoler håndtere disse tilfælde, hvis de blot får at vide hvad problemet er og eventuelt sikres det antal støttepersoner, som opgaven kræver for at den kan blive løftet på en faglig forsvarlig måde.

Der skal som det foregår i adskillige Jyske kommuner etableres et tværfagligt samarbejdet hvor at fokus skal være at klare problemet i hjemmet. Kriterierne for rengøringshjælp kunne sænkes, men bør være forbundet med klare krav om at familien sørger for at der er ryddet, så denne hjælp kan leveres så effektivt som muligt. Antallet af familie-konsulenter bør øges, så besøgene i hjemmet kan afvikles med kortere interval imellem besøgene. Familie-konsulenterne bør altid arbejde i 2-mands team, så sygdom hos personalet i mindre grad går ud over service-niveauet.

Kommunikationen skal gøres mere klar. Alt for mange sager ender i tvangsfjernelser eller bliver efter massivt pres på familien frivillige anbringelser så familien ikke kan få økonomisk støtte til advokathjælp fordi at kommunen ikke gør det klar at de ikke anvender tilbud. Der findes ikke kommunale tilbud. Der findes kun kommunale henstillinger som familierne skal rette ind efter. Vil en familie ikke åbne døren når f.eks. et barn har begået kriminalitet, så skal de have en bestemt om at der ikke er tale om tilbud om hjælp, men derimod at det er et krav at de skal have vejledning.

Når der skal købes ekstern hjælp så skal det være eksperthjælp. Mange sager bunder i at børnene ikke er udredt korrekt. Familie-konsulenter, sagsbehandlere, skolepsykologer har i kombination fastsat en teori om hvad børenene fejler. Men deres diagnose bygger ikke på en langvarig observation over uger af det enkelte barn. Flere kommuner kunne med succes vælge at betale for en dyr, men grundig udredning på landets hospitaler. En sådan udredning vil give et nøjagtig overblik over om den enkelte barn måtte have særlige forstyrrelser som måtte kræve en bestemt adgangsvinkel når barnet vender tilbage til den normale folkeskole.

Ovennævnte tilgang til området vil kræve en betydelig holdningsændring og personale der før har kunnet arbejde trygt hjemme på kontoret i administrationen vil være nød til at bevæge sig ud til familien. Det vil ikke blive en nem omstilling, men for landets skyld og for vor fremtids skyld som er børnene, er der ingen vej udenom, hvis ikke at kommunerne skal opleve et økonomisk kollaps.

Kilde:
Nyt underskud på budgettet (af Michael Harsvik, Lokalavisen, 15. marts 2011)
Anbragte børn og unge koster 100 mio. ekstra (Af Anders Sønderup, Nordjyske Tidende, 24. januar 2009)

Mulig køreplan for Dea-Louise og Rasmus

2011-03-14T07:40:00.000+01:00

Furesø Kommune har sendt en alvorlig besked til et ungt forældrepar, der medvirker i en den meget roste reality-serie "De unge Mødre":

"Flyt eller vi beholder Jeres barn for evigt"

For de unge mennesker venter der nu en hård rejse foran dem, før at de kan blive genforenet med deres barn. De står over to valg:

1) Blive i kommunen og kæmpe for deres barn.

2) Flyttet og få barnet igen.

Vælger den første option, skal de have en udenbys advokat. Det er vigtigt at advokaten ikke skal tage hensyn til lokale interesser. Kommunen er en stor arbejdsgiver, som kan flytte annoncer fra lokalblade, hvis der er for mange kritiske artikler og de kan sikre at udliciteringer flyttes væk fra kritiske firmaer og advokatforretninger er dybest set et firma som mange andre. De er sårbare overfor de lokale myndigheders disponeringer.

Første stop er det lokale børne- og ungdomsudvalg. Der skal de ikke forvente at få medhold, medmindre at deres advokat kan påvise klare systemfejl. Dels består dette udvalg af byrådspolitikere, dels af sagsbehandlere. Ingen af disse parter vil angribe deres egne embedsmænd og kollegaer. Der sidder også en dommer, hvilket dommerforeningen ikke er glade for idet at de føler at det er svært af give en reel behandling i dette forum.

Ankenævnet er ikke meget bedre. Godt nok er der begået fodfejl i over 80 procent af sagerne hvor at formalia ikke er på plads. Men sammensætningen af ankenævnene åbner ikke for en uvildig vurdering af sagerne.

Bedre er de stillet i byretten og i landsretten, men her er der så gået lang tid og nu skal man pludselig ind og vurderer barnet i forhold til evt. plejefamilie eller institution.

At gå den juridiske vej er en meget svær proces og den ender i mange tilfælde med psykisk sammenbrud for forældrene eller skilsmisse.

Så står det lang bedre til med det andet alternativ og årsagen er her økonomi. Vælger de at fraflytte Furesø kommune så vil kommunen alligevel hænge på udgiften for pleje i en periode på år. Derfor vil mange kommuner vælge at reformulere og opdatere deres paragraf 50 rapport, så den viser en god udvikling. I virkeligheden er der tale om en handel. Kommunen giver en god udtalelse imod at en familie, der må vurderes som værende dyr for kommunen bliver en byrde for en anden kommune.

Alle vurderinger er subjektive. Vi seere faldte jo for en stor del i, da man for år tilbage sendte udsendelsen om babyen Jørn, der blev født ind i en familie med store sociale problemer. Hvad de fleste seere ikke vidste var at forskellige interesse organisationer havde ledt efter en familie hvor at der var massive problemer så de kunne sende et politisk budskab, der dårligt kunne ende med andet end en lovgivning, der gik disse interesseorganisationers ærinde. Der var ingen der advarede denne svage familie imod virkningerne af eksponeringen i medierne og værst af alt så fralagde TV-stationen sig også det ansvar det må være at blive et politisk værktøj for forskellige grupper er lobbyister.

De unge mødre er manipulation. Man leder efter unge naive mennesker, som gerne vil have 5 minutters berømmelse. De forbedringer som den unge familie i Farum havde udvist, men som ikke blev vist i fjernsynet var jo at de fik ryddet op. De sagde farvel til deres husdyr. Dvs. at mand stod med et forældrepar, som gerne ville deres barn. Når man så alligevel vælger at fjerne barnet, så er det fordi at nok ville de deres barn, men de ville også få brug for støtte, som kommunen jævnfør lovgivningen er forpligtet til at give. Det kan en presset kommune som Furesø ikke tåle. Derfor måtte kommunen sende dette signal. Derfor bliver et nyfødt barn berøvet den nærhed i den første tid som er altafgørende for at et menneske kan udvikle sig normalt.

Andre generelle råd:

a) Der findes ingen kommunale tilbud. Der findes krav med alternativer. Som man så det i en film for længe siden "Vi har et tilbud til dig. Tag det ellers..."

b) Al korrespondance / møder aftales med kopi til advokaten.

c) Skriv intet under uden advokat bistand.

At sende sit barn i pleje

2011-03-14T04:20:00.002+01:00

Hver eneste dag er der et sted i Danmark en familie, som må træffe det svære valg at lade deres barn overnatte hos en aflastningsfamilie eller en plejefamilie.

Nogle gange er det med forældrenes billigelse, ja ligefrem ønske hvis de f.eks. er ved at komme sig over sygdom eller en anden begivenhed som har gjort det umuligt for dem at opfylde deres forældrerolle på den måde som de har ambitioner om at gøre.

Andre familier er tvunget til dette svære valg fordi at deres kommune forlanger det. Det som måske er startet med at være et tilbud er blevet tvang.

I den situation er det afgørende at tilliden som familierne måtte have til kommunerne når det gælder at sikre trygge vilkår under plejen eller aflastningen ikke sviges. Det er totalt uacceptabelt at børnene måtte lide overlast i perioden uden for deres hjem.

Men er det en realitet? Vi må gå ud fra at dette ofte er tilfældet. Men når man nede fra den sjællandske provinsby Mern erfarer at rapporter spredt ud over et årti er blevet overhørt i systemet, så må familierne landet over med rette spørge sig selv om det tilsyn som skulle være til stede på papiret findes i virkeligheden.

En del forældre oppe i årene kan måske huske sagen om lægefamilien der havde plejebørn og hvor at skandalen der foregik tilbage i 1970’erne fik betydning for lovgivningen omkring dødsattester. Sagen viste, at eventuelle mistanker kan være svære at komme igennem med når man taler om en vellidt familie i et lille lokalsamfund. Den markante stramning der blev gennemført i relation til plejefamilie skandalen sikrede at dødsfald blandt børn i pleje og aflastning måtte komme til myndighedernes kendskab.

Men hvad hvis barnet ikke dør, men kun må være rundt på livslange ar på sjælen? Ja, sagen fra Mern viser at der ikke findes nogen garantier for at det ikke kan ske med baggrund i de nuværende regler. Igen har man en familie, der er så vellidt i samfundet at mistankerne længe ikke førte til efterforskning. Efter en periode næsten på 40 år kan man konstatere at faktorer som social status i de små Korsbæk lignende lokalsamfund stadig har en betydelig vægt, når man hos politiet skal besluttes om der skal startes en politi-efterforskning. I dette spil tæller anbragte børn ikke stort. De er en byrde for samfundet.

Vordingborg kommune har aben nu , men har ikke været lagt stort pres på myndighederne for at komme til en mindelig aflastning på efterforskningen, så de tidligere anbragte børn kunne få en form for oprejsning og hvis myndighederne driver den langt ligefrem en undskyldning for det mangelfulde tilsyn.

Det tidligere anbragte børn venter på retfærdighed. Om de nogensinde får den , står skrevet i det uvisse.

Kilder:
Ung mor: Børnene fik tæsk i garagen (Ekstra Bladet, 2. juli 2010
Voldssigtet plejefamilie var vellidt i lokalsamfundet (Sjællandske Nyheder, 3. Juli 2010)
Efterforskningen af plejefamilie fra Mern trækker ud (Sjællandske Nyheder, 25. januar 2011)

Hjemmeside: Borgerdebat.dk

2011-03-10T06:34:00.001+01:00

Borgerdebat er et debat forum, hvor at samfundsaktuelle emner debatteres. Dette debatfora fungerer med begrænset moderation dvs. at der er rummelighed til at selv svære emner kan debatteres.

Blandt de sub-fora, hjemmesiden har er der et som hedder Familie og Børn og at sager mellem borgere og sociale myndigheder debatteres.

Se mere på www.borgerdebat.dk

TV-udsendelse med skyggeside

2011-03-07T22:33:00.000+01:00

Her er et blog indlæg mere fra Birthe:

Jeg mindes at have et set afsnit af DR's udsendelse om et behandlingshjem for anbragte unge ude ved Ringkøbing, der hedder Schuberts Minde.

Nu er jeg oppe hos min kusine, der har en svær periode og læser her nogle gamle udgaver af lokalsprøjten.

Udsendelsen hed "Kæft, trit ... og knus" og fulgte 4 børn, der var anbragt på institutionen.

En af dem hed Nicki og i første afsnit fulgte man hvordan at de såkaldte pædagoger fjernede alt hvad der stod ham nært i sin beklædning inklusive arvestykker i form af nogle øreringe for at bryde ham mentalt ned.

Jeg ser nu at han ikke kunne indordne sig med at miste sin identitet og at Aalborg kommune efter analyse af hvad der var opnået ved at sende ham til institutionen finder at det ikke vil give noget udbytte at tvinge ham tilbage. Alborg kommune er i den forbindelse ikke den eneste kommune, der har valgt at stoppe samarbejde. Ikast-Brande kommune har valgt at gøre det samme.

Jeg fandt da også pædagogernes stadige forsøg med at provokere Nicki til en reaktion meget grænseoverskridende. Hvis drengen af natur er indelukket, så kan det have sin årsag. Hvad hvis han led af milde former for autisme? Hvad vil det så tjene af formål at provokere en ellers fredelig person til agression?

Institutionen er ikke en psykiatrisk afdeling med læger, som har en medicinsk uddannelse i at udrede børn. Når det efterhånden er almindelig kendt at de unge voksne de danske fængsler arver fra social kontorene landet over for en stor del har psykiske lidelser, så frygter jeg at der på landets institutioner og i plejefamilier sker fejlbehandling.

Det er ikke rimelig overfor de unge. Det er heller ikke rimelig overfor os skatteborgere, som betaler de 3-5.000 kr. om dagen et ophold på institutioner som Schuberts Minde kan løbe op i.

Jeg savner som skatteborger et overblik, en strategi og noget mere ansvar hos social kontorene inden at de ansvarsfraskriver og sender børn ud i anbringelser. Når det også er almindelig kendt at vi anbringer en langt større andel af børn end i de andre nordiske lande og til en 25 procent højere pris, så kunne det være at man i disse tider hvor at økonomien er mere end almindelig trængt i kommunerne skulle se på hvad man bruger pengene på.

En tidlig diagnose ville kunne hjælpe mange unge, deres forældre og ikke mindst de kommunale familiekonsulenter så de ved hvad de arbejder med og ikke straks kaster skylden på forældre, skole og det øvrige samfund.

Referencer:

Vi kommer da bare fra Aalborg Nordjyske, maj 2010
Kommune vil ikke bruge Schubets Minde Dagbladet Ringkøbing / Skjern, dec. 2010
Nicki skal ikke tilbage til Schuberts Minde Dagbladet Ringkøbing / Skjern, dec. 2010

Reaktioner på dommen fra Fenskær Efterskole

2011-03-04T15:34:00.003+01:00

I forbindelse med en artikel i den lokale avis (Dagbladet Holstebro-Struer) hvor at nogle elever blev dømt for en ufattelig vold imod en anden elev, så kom der følgende kommentar fra en læser-skribent med navnet Albert B. Hansen, vi vil gengive i sin fulde ordlyd:

Jeg synes at det er på tide at man gør op med at sende børn væk fra deres familier til specielle skoler eller institutioner.

Alle ved at koncentrerer man mennesker med forskellige problemer et bestemt sted, så får man en negativ synergi. Det er ligemeget om man kalder stedet en specielskole, efterskole, institution eller fængsel. Den negative synergi hænger i krogene og er personalet ikke opmærksom, så går det galt som det er sket i dette tilfælde.

Istedet bør man udvikle vores folkeskole. Hvad der kaldes for Folkets skole, er ikke en skole for folket, hvis de har et lille problem.

Hvad er der blevet af begrebet rummelighed? Er der for meget fokus på at blive verdens bedste? Jeg synes ud fra mine observationer af folkeskolen over snart 35 år at man har forsømt at udvikle tilbud til elever med specielle problemer i Folkeskolen. Der er for mange møder i skolerne. Et er at der skal være nogle mellem lærerne og mellem hjemmet og skolen, men behøver eleverne at udpinde hver eneste sociale episode over flere timer?

Der er børn som ikke er sociale af den ene eller anden årsag. Giv dem en skærm og kortsigtede mål kombineret med belønning i form af noget spiseligt. Så vil du se at de præsterer. Det kan være at nogle børn måske ligefrem skal have en hjemmearbejdsplads, hvis de har grader af autisme. Så må man forlange forældrene på banen.

På Youtube har man nu korte lektioner med stort set al grundliggende matematik brudt ned i 10 minutters lektioner målrettet imod selvtræning. Kunne video-undervisning hvor at den enkelte elev kan spole tilbage hvis en ting ikke lige bliver opfattet være en metode til at beholde flere i den normale skole.

Jeg synes at forældrer, der tænker på efterskole bør være meget forsigtige. Ikke alene har disse episoder af vold (Maglesø havde en for nylig, så det er ikke særsyn), men man har også en macho-kultur hvor at eleverne tvinges ud til deres grænser og hvor at det noglegange går galt i naturen som med Lundby, Odsherred, Kongenshus og Humble. Elever der har det svært kan få lov til at ligge med deres selvmordstanker alene som på Jyderup.

Stod jeg i den situation at mine børn havde efterskolen som option, så holdte jeg dem hjemme. Det er lektien af denne episode såvel som de tidligere.

Som nævnt i artiklen så har deres været andre voldsepisoder. I stigende grad finder episoderne vej til domstolene, måske fordi at Danmark har sænket den kriminelle lavalder. Samtidig fortæller det også historien om at Efterskolerne har svært ved at håndtere deres sociale ansvar i en tid hvor at besparelser sender elever med betydelig flere vanskeligheder til ophold hos dem.

Det er for nemt at kræve bedre visitering. Vi må ikke glemme at staten holdte netop Efterskolerne udenfor de generelle nedskæringer i samfundet fordi at man forventede at de ville være med til at løse denne opgave for samfundet.

I langt højere grad end tidligere skal almindelige skoler kunne rumme elever med udfordringer i deres følelsesliv uanset om de er en Peter Lundin i udvikling. Det er det mindste at man kan forvente af dem, når de tager sig godt betalt for opholdet.

Efterskoler: Tag ansvar istedet for at spise tudekids.

Kilde:
Efterskole-elever dømt for mishandling af kammerat (af Jesper Markussen, Dagbladet Holstebro-Struer)
Opdateret: En måneds fængsel til 15-årig pige (Danmarks Radio, 1. februar 2011)
Sårbare unge »smugles« ind på efterskoler (Af Bodil Jessen, Berlingske Tidende)

Brønderslev sagen er unik, men lovgivningen er et overkill

2011-03-01T18:30:00.019+01:00

En blogger skriver på TV2's hjemmeside om Brønderslev sagen og dens påvirkning af den danske lovgivning:

Man taler om at Brønderslev sagen er unik i sin karakter og det er grusomheder, som har fundet sted i denne familie.

Al den stund at forældrene ikke er dømt og man derfor ikke kan tale om skyld, så virker det mærkværdigt og næsten som aftalt spil at familien ikke er sat under opsyn langt tidligere.

Mærkværdigt fordi at lovgivningen er så meget på plads at de sociale myndigheder ville kunne gå ind i hvilken som helst familie og finde årsager til tvangsfjernelse, hvis alle handlinger foretaget af familien bliver fortolket af sagsbehandlere og familie konsulenter indstillet på at det skal ende galt.

Utrolig mange familier i Danmark lider under at de møder et forudindtaget personale. En normal familie har ikke en kina-mands chance, når de lander i systemet hvis de tilfældigt møder det forkerte personale.

Lovgivningen er skabt til at forhindre Brønderslev sager og Tønder sager. Hvor omfattende den er, kan man se på nomineringen af daginstitutioner i forhold til antallet af børn. Aldrig har der været ansat flere, men andelen af personalet der er i direkte kontakt med børnene er lav. Det offentlige har sine meddelere alle steder i skoler og på skadestuer, hvis personalet vel at mærke gør deres pligt.

Så det er bestemt ikke lovgivningens skyld, hvis skandaler af den kaliber kan finde sted. Kan man foranledes til at hævde at nogle måske ligefrem har holdt hånden over disse familier – ikke fordi at man har billiget mishandlingen, men måske fordi at man har kunnet forudse udgiftsniveauet. I Brønderslev sagen er kommunens udgifter på over en million kroner – om måneden. Det måtte stå selv den ringeste familie rådgiver klart efter det første besøg, hvor at sagen vil tage sin ende. En bemærkning om at en paragraf 50 undersøgelse er undervejs burde skræmme de fleste familier til at flytte med det samme. En komplet liste med fejl over en familie er ofte den mildeste beskrivelse man kan give af dette dokument. Var det hvad der skete i denne sag? Fik familien et tip?

De fleste familier får ikke et sådan tip. De arbejder selv ind i systemet via deres imødekommenhed. Langt de fleste forældre vil naturligvis deres børn det bedste og det modtages med kyshånd af de sociale myndigheder, der er deres egen arbejdsgiver uden politisk kontrol. En masse informationer bliver ofte givet i bedste mening af forældrene. Når det så bliver sat ind i paragraf-rapporterne er fortolkningen af de givne informationer udsat for massiv fortolkning.

Da de fleste familier fejlagtig tror at de beder om hjælp i stedet for at blive dikteret en livsstil, så når familierne ikke at flygte. Men de familier som ved at der er noget at skjule ved hvad det vil komme til at ende ud med og vil flytte med førstkommende lejlighed.

Det er bekymrende at man laver en lovgivning, der fratager familierne fra reelt juridisk bistand fra dag 1 med fundament i en lovgivning, er der møntet på familier som Brønderslev familien, når systemet alligevel fejler, når de svære sager kommer i spil.

Kilde:
Sag om misrøgt er unik i Danmark (BT)

---
Vi kan så følge op med dagens nyhed om at ansatte i Børnehaverne får stadig mindre tid til børnene fordi at papirarbejdet har taget overhånd.

Kilde:
Papirarbejde tvinger pædagoger væk fra børnene (Danmarks Radio, 28. februar 2011)

Er medierne lobbyisternes lydige får?

2011-02-28T06:43:00.019+01:00

I forbindelse med den meget omtalte udsendelse Er du mors lille dreng blev spørgsmålet rejst om hvorvidt at vi så et næsten konstrueret eksempel.

Problemet lod ikke familien komme ordentlig til orde. Ingen talte familiens sag.

Udsendelsen kombineret med nogle grelle eksempler, hvor børn helt uacceptabel led eller direkte mistede livet på grund af forældrenes svigt har om noget lagt bunden til dagens lovgivning.

Idag betragtes alle familier som om at de er på nippet til at tage livet af deres børn.

Resultatet har været at der bliver fjernet flere børn i Danmark end i de lande vi sammenligner os med.

Udsendelsen Er du mors lille dreng blev 10 år senere fuldt op af Er du mors lille dreng? - 10 år senere. Igen blev debatten påvirket af interesseorganisationer indenfor branchen og en ny debat - denne gang om tvangsadoptioner blev kastet ud det offentlige rum.

Lader vi os for let manipulere?

Kilde:
Vilkårlige tvangsfjernelser, af Rune Engelbreth Larsen, Humanisme.dk

Hjemmeside: specielbørn.dk

2011-02-22T17:46:00.005+01:00

Hjemmesiden præsenterer sig med følgende tekst:

Velkommen til Foreningen for forældre til specialbørn i Køge Kommune

Vores intention med denne forening er at skabe sammenhold, støtte og faglig bistand m.m. til forældre og deres børn som er bosiddende i Køge kommune.

Det er på tide at forældre til børn med diagnoserne Autisme, Asperger, ADD, ADHD m.fl. organiserer sig. En lovgivning som er blandt de strammeste i verdenen er idag skyld i at Danmark fjerner 25 procent flere børn end i de andre Nordiske Lande.

Problemerne kan for en stor del holdes skjult imens at børnene er i vuggestue eller børnehave. Andre problemer som f.eks. væske i ørene kan holdes barnet tilbage med hensyn til udviklingen af sproget og skjule for f.eks. en autisme-diagnose. Et tilfældigt valg af en skovbørnehave kan på grund af den megen aktivitet i hverdagen skjule for at et barn lider af ADHD.

Når børnene så starter i skolen, viser problemerne sig. Manglende koncentration eller for megen koncentration så eleven ikke magter at gå videre til næste punkt i læreteksten alamerer social-forvaltningen der som et typisk embedværk så helst ser at familierne retter ind alt imens at de starter med at pege som en lang række eksterne faktorer der kunne være skyld i at børnene er som de er.

Er det mor eller far som er problemet på grund af en opdragelse baseret på værdier fra 1968'ernes hash-tåger. Husk på at forældrene som børn har været udsat for DR's Børne og ungdomsafdeling, samt fraktioner som Børnemagt. Hvad kan de ikke havde taget med som social arv til deres børn?

Når børnene så endelig får lov til at blive udredt, så er der ingen grænser for hvilke institutionelle tiltag hos "vennerne" i LOS man kan tilbyde. (Husk på at sådanne ydelser ikke kommer i offentlig udbud. Paletten af udbud klares over nogle kopper kaffe i halvt mørkelagt kontor nede på Rådhuset.)

Der bør være et modspil - en kontrolfunktion. Men når staten ikke har modet til at etablere funktioner som f.eks. en Børneombudsmand, så må forældrene gå sammen.

Foreningen har hjemme i Køge, men de bør ret hurtigt få afdelinger i samtlige af landets 99 kommuner. Aldrig har der været så meget behov for det.

Kilde:
Hjemmesiden specielbørn.dk
Forældre danner front mod kommune, af Jesper From, Sjællands Nyheder, 20. februar 2011