I Danmark straffer man mindreårige hårdere end voksne

I Danmark straffer man mindreårige hårdere end voksne.

I forbindelse med at 2 14 årige piger har fået lov til at føre deres sag foran Højesteret har vi denne kommentar:

Er det rimeligt? Er der ikke forskning på bordet som viser at unge ikke har udviklet deres fulde evne til at træffe langsigtede beslutninger før det tyvende fyldte år?

Så tidligt som i 2004 offentliggjorde det Amerikanske advokatsamfund en videnskabelig baseret artikel som påviste denne teori og i dag nyder den almindelig tilslutning.

Alligevel vælger Danmark at straffe mindreårige med en straf på næste 2 år, hvor at voksne vil kunne slippe med måneder.

Danmark har her en afstraffelsesform, som straffer børn betydelig hårdere end voksne for samme type forbrydelse.

Et kendt eksempel var et overfald på en ældre mand i bussen mellem Næstved og Præstø.

To mindreårige piger blev idømt en ungdomssanktion. En voksen kvinde som deltog på lige fod med de to unge fik 8 måneders betinget fængsel + 60 timers samfundstjeneste. Dvs. at hun ud over eventuelt varetægtsfængsel ikke skulle tilbringe en dag mere dag lås og slå, hvis hun blot udførte samfundstjenesten og holdte sig ude af kriminalitet i en periode.

De to piger skulle til en start tilbringe 2 måneder i en sikret institution, 10 måneder på en åben institution og 12 måneder under opsyn af kommunen.

Alle ved at ungdomssanktionen er en fiasko. Der er ikke påvist at denne form for afstraffelse resulterer i et lavere antal lovovertrædelser begået af de dømte hvis det måles i forhold til unge, som er idømt en normal frihedsstraf. Mere end halvdelen af de dømte begår ny kriminalitet under afsoningen af straffen.

Netop fordi at der to parter ind over afsoningsforløbet i form af stat og kommune, så behandles de unge forskelligt. Erfaringer går tabt når 99 forskellige kommuner vælger at løse opgaven på 99 forskellige måder uden skelen til hvad der virker andre steder.

2. fase af ungdomssanktionen er på en åben institution. Her har vi før efterlyst åbenhed om hvordan at det enkelte sted udvælges idet at det ikke foregår i licitation som det er tilfældet med indkøbet af andre ydelser til kommunerne. Det giver en unødig grobund for en mistanke om korruptionslignende tilstande. Det er også her at de dømte oplever så store udsving i behandlingen at det grundarbejde som er lagt på kun ca. 60 dage i en lukket institution går tabt.

Et Spørgsmål kunne være om de lukkede institutioner overhovedet er i stand til at udrede de unge på den korte tid, så eventuelle psykiske sygdomme som kunne være en faktor, kan blive opdaget så kommunerne også får denne vitale information til deres rådighed når de skal beslutte hvor at den unge dømte skal bo under 2. fase af ungdomssanktionen.

I en artikel serie i BT for nogle år siden beskriver en ung mand sin manglende respekt for det danske retssystem. Han påpeger de mange tiltalefrafald som den egentlige årsag til at han i stedet blot venter på at afsone i et normalt fængsel. Her er åbenlyst et problem. De kommunale familiecentre kører deres løb og domstolene deres. Da bøder ikke virker på unge mennesker og døgnanbringelse er dyrt, så er det at give et ungt menneske en chance dagens medicin.

Men det er en bitter og virkningsløs medicin. Det er en hån imod ofrene. Det er respektløs for det enkelte unge menneske.

Vi er her af den opfattelse at domstolene bør gå ind og overtage noget af arbejdet fra de sociale myndigheder. Tvangsfjernelser skal for domstolene med det samme så de unge, hvis liv det først og fremmest handler om, kommer til at nyde en juridisk beskyttelse. Lovovertrædelser skal adresseres med samfundstjeneste, stuearrest med fodlænke og timeout i kommunal regi. Hjemmesiden ”Retsreform Nu” har en række sider om dette emne. Ved at adressere lovovertrædelser tidligt og i kombination med en handel hvor at de unge får tilbudt at straffeattesten kan nulstilles ved at udføre en indsats, så vil de unge få respekt for loven.

Vi må håbe at Højesteret kommer frem til en fornuftig konklusion så Danmark får en gangs skyld vil følge forskningen på retsområdet når vi taler om mindreårige.

Kilde:
Højesteret får første sag med 14-årige (af Jacob Gyldenløve Aaen, Danmarks Radio, 18. april 2011)
Adolescence, Brain Development and Legal Culpabilit (The American Bar Association, Januar 2004)
Piger slipper for fængsel efter overfald (Af Kristina Wulff, TV2 Øst, 14. april 2007)
Tvivl om ungdomssanktionens virkning (Jyske Vestkysten, 27. februar 2009)
Smid mig i spjældet (af Mikael Børsting og Søren Møller Andersen, BT, 2. november 2002)
Retsreformnu Nu (Forskningsside)