Uanset udfaldet af retssagen så må vil stille os tvivlende overfor om det er en rette måde at gribe unge mennesker an på.
De unge kommer med en begrebsverden om egne grænser som er baseret på sund fornuft baseret på sociale normer i lokalområde, venner og familie. Det er sunde værdier som dog i en objektiv verden måske ikke giver dem mulighed for at udleve deres fulde potentiale.
Og i teorien lyder det rart at man ved at flytte elevernes grænser måske åbner nogle døre for dem til valg i forbindelse med karriere og privatliv de måske ikke havde mulighed for at nå inden at de kom på efterskole.
Men når man åbner for Pandora's æske kan man ikke sortere hvad der kommer ud. I programmet "Den sorte box" som blev sendt på TV2 kunne man se historien om Kim, der slog et familiemedlem ihjel og begik selvmord efterfølgende.
Der var tale om en stille dreng der gav sig selv nogle begrænsninger efter et liv med modstand. Alt fungerede dog indtil den dag at hans sportsklub sendte ham igennem et program som skulle udvide hans personlighed. Denne udvidelse åbnede for Pandora's æske og historien endte tragisk. Han kunne simpelthen ikke bearbejde hvad der kom ud.
På samme måde risikerer eleverne på efterskoler som Lundby Efterskole at gå ned fordi at de via det fysisk pres kommer ud over deres grænser og der er ikke pædagoger og psykologer på skolen til at tage sig sådanne elever. De vælger at gå ud. Da skolen var ny og sin eksperimenterede fase tabte de 36 ud af 77 elever som forlod skolen før tid.
Personlighedsudvikling er en farlig størrelse og burde alene ligge i hænderne på trænede psykiatere. Det hører sig ikke hjemme til diverse firma-events ej hellere på efterskoler. Der er ingen hurtige psykologiske tricks.
Da retssagen mod ledelsen af Lundby Efterskole ikke er slut endnu, så vil vi ikke udtale os om skyld. Men uanset udfaldet af retssagen så bør undervisningsministeriet se på ikke alene Lundby Efterskoler, men alle efterskoler som via pres og straf kaster sig ud i hvad de kalder personlighedsudvikling, men snarere burde kaldes adfærds regulering.
De elever som kom hjemmefra med værdier og begrænsninger blev isoleret fra deres familie og sat i potentiel farlige situationer hvor en af dem så var den tragiske sejltur. Når de er isoleret fra deres bagland i form af forældre og venner der hjemme, så kan den sunde fornuft skride især hvis den naturlige skepsis de måtte have haft omkring sejlturen bliver fejet væk under trusler og sanktioner.
Det har aldrig været vigtigere at være Helikopter forældre når vi taler om Efterskoler. Måske burde forældre landet over tænke sig over 2 gange inden at de lader deres barn rejse.
Kilder:
- Præstø-sagen: Elev sendt på 8 km løbetur for at tage en småkage for meget (BT)
- En dreng blev morder (Ekstra Bladet)
- Lundby Efterskole (Fornits Databasen)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar