Den slags ekstracurriculære aktiviteter har været normalt på udenlandske opholdssteder og gymnasier men er ikke så ofte set her i landet.
Normalt har der som vi senest så det i sagen fra Gøgereden tale om decideret tvang, hvor at unge, der har været isoleret i de såkaldte enkeltpersons projekter i sommerhuse og på moteller har været presset til seksuelle aktiviteter med de ansatte.
Her er der tilsyneladende tale om frivillige forhold. Alligevel er det ikke acceptabelt idet at der på opholdssteder og i plejefamilier bør være et professionelt forhold mellem det anbragte barn og de voksne.
Sidste nyt er at retssagen er udsat på grund af kvindens ønske om brugen af en bestemt forsvarsadvokat. Hun er selvfølgelig at betragte som uskyldig indtil at retten har talt, men skulle hun blive fundet skyldig, så har retspraksis været jvf. dommen fra Gøgereden været at hun står til betinget fængsel, såfremt at man vægter disse frivillige forhold lige så strengt som påtvunget sex. I sagen fra Læsø blev pædagogen idømt 60 dages betinget fængsel for at have tvunget en pige til oral-sex.
I sagen fra Oustruplund er der godt nok tale om egentlig samleje, men til gengæld så har drengene valgt at have forholdet formentlig for at kunne forhandle sig til forskellige goder.
Det gør ikke sagen bedre, men når nu strafferammen helt uforstålig er nede på betinget fængsel i et forhold hvor at de anbragte unge er helt og holdent i de voksnes magt, så vil det sende et signal om at en mand fra en velanset familie med solid lokal baggrund tæller mere end en kvinde som er kommet ind med 4 toget, hvis dommen kommer til at lyde på ubetinget fængsel. Kvinden var forholdsvis nyuddannet og uden lokalt netværk. Det er sikkert faktorer som har spillet ind.
Vi må håbe for de unge involverede drenge at sagen sender et signal til ansatte om at de skal fastholde et professionel forhold til de anbragte unge, så der ikke kommer flere af disse sager.
Kilder:
- Pædagog tiltalt for sexmisbrug af unge på lokal institution (Midtjyllands Avis, , 18. juli 2012
- Kvindelig pædagog havde sex med anbragte børn (Ekstra-Bladet, 18. juli 2012)
- Kvindelig pædagog sigtet for sexovergreb (TV Midtvest, 18. juli 2012)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar