fredag den 6. juli 2012
Herkules - 1 år senere
I dag er cirka 1 år siden at opholdsstedet Herkules lukkede.
I artikel fra Horsens Folkeblad stiller de spørgsmålet om hvad der skulle blive af de anbragte børn. På daværende tidspunkt var de unges hjemkommuner ikke travlt beskæftiget med at finde ud af hvad der skulle ske med de unge på trods af de noget usædvanlige metoder på opholdsstedet havde været vist på landsdækkende fjernsyn.
Det værste er at database som Fornits wiki allerede tilbage i 2008 dokumenterede at naboer havde observeret de metoder der blev brugt. På øen Endelave havde naboer sågar lavet en gruppe som skulle holde øje med opholdsstedet.
Med andre ord. Alle tegn på at der var noget galt var til stede, men ingen gjorde noget.
I forbindelse med de sager der har været siden, har man set samme mønster. Der var små tegn på at ekstra opmærksomhed var påkrævet, men tendensen har været konstant. Når børn og unge først er anbragte, så er der ingen der gider at høre om deres lidelseshistorier.
Vi går ud fra at de anbragte børn der var hos Herkules nu har fået tildelt et bedre opholdssted eller måske ligefrem hjemtaget hvis de nærmer sig deres 18 års fødselsdag, hvilket normalt sker for at undgå at kommunerne skal betale for efterværn.
Herkules skandalen var starten på en række afsløringer af hvor ringe at det står til på danske opholdssteder. Desværre er der lang vej igen, før at forholdene kan siges at være acceptable i forhold til at hvad man burde kunne forvente sig af danske forhold anno 2012.
Må Herkules aldrig blive glemt.
Kilde:
Herkules lukker - hvor skal de unge være? (Horsens Folkeblad, 6. juli 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar