Da man nedlagde de store centralinstitutioner for 40-50 år siden, havde ingen gjort sig tankerne om hvad det vil koste at give dem som ikke kan klare sig selv et ordentligt liv.
Gang på gang dumper socialtilsyn bosteder. I mange tilfælde er det bosteder drevet af private, som har gjort stort ud af at beskrive sig selv på tilbudsportalen, så de får klienter, de slet ikke er i stand til at tage sig af fordi at hele forretningen er målrettet i forhold til profitoptimering.
Resultatet er overgreb, magtanvendelse, anden misbrug, omsorgssvigt og i nogle tilfælde ender det tragisk med klientens død.
Hvor man hos Amterne kunne skabe et grundlag af klienter hvor man kunne samle specifikke målgrupper på specifikke institutioner som kunne tage sig af klienternes behov, så er kommunerne ofte for små til at genkende symptomerne hos klienterne. Særligt hos børn ser man ofte at kommunerne får stukket en diagnose i hånden af en af landets psykiatriske hospitaler, som de ikke vil forholde sig til fordi barnets sygdom er for sjælden til at man har set det i kommunen før og hvor man så vælger at tilsidesætte en udredningsrapport, så barnet reelt vokser op som et opbevaret barn, men ikke et barn som under opvæksten får den rette behandling. Alt for ofte ender det med at personaleudskiftning forhindrer at der ligges en plan for hvad der skal ske med barnet, når myndighedsalderen nås. Derfor ender mange tilbage hos deres familie eller måske på gaden, hvis relationerne til familien er gået tabt.
Men et voksent barn som slet ikke har evneren til at agere som voksen og tage de beslutninger, alle voksne skal tage i forhold til kommunikation med myndighederne og simpelthen få dagligdagen til at gå, er en sårbar voksen.
Mange har heldigvis deres familie og en fra familien bliver værge. Mange får det godt via den ordning, men det sker oftere og oftere at familien siger fra i forhold til det voksne, men ymyndige barn, de er værge for.
Det er i den situation at man oplever begrebet "Samlebåndsværger".
Hvad er en samlebåndsværge?
Et bedre ord er en nikkedukke! Kommunen har brug for at der ikke protesteres, hvis de umyndige borger anbringes det billigste sted upåagtet at det betyder at det er et sted uden de rette personalekompentencer eller måske placeret et sted i landet, hvor både lokaler og lokale ansatte ikke koster noget fordi det er et af de områder i Danmark, hvor affolkningen har stået på.
Det er blevet almindeligt at særligt udvalgte borgere med de rette kontakter, kan blive værge for 50-100 borgere uden at de har nogen speciel uddannelse i det socialfaglige område eller kender til Juraen på området, så de kan varetage de umyndige borgeres interesse på bedste måde.
Deres eneste kvalifikation synes at være at de er villige til at acceptere hvad kommmunen kommer med og vil besøge den borger, de er værge for en gang om året.
Så svag er lovgivningen i Danmark. Man tror at det er løgn, men det er den tragiske sandhed.
Vi har ikke tal på hvor mange familier, som har mistet kontakten med deres pårørende. Vi har ikke tal på hvor mange borgere, som har oplevet magtanvendelse, overgreb, misbrug og måske er død, fordi værgen slet ikke har andet for øje end de penge, som værgen får ind for at være værge for 50-100 mennesker, der bare prøver at overleve!
Der burde være mere fokus på dette område. Der burde være basale krav om juridisk faglighed i forhold til de komplicerede love som umyndige borgere må forholde sig til, men disse krav eksisterer ikke.
Ingen ved, hvordan kommunerne finder frem til værgerne. Er der tale om rene vennetjenester? Den ugennemsigtighed som præger området øger risikoen for korruption!
Vi må kræve at der gribes ind i forhold til disse værger, så de sårbare borgere sikres støtte af mennesker, som vil dem det godt og ikke bare vil tjene på at være nikkedukke!
Kilder:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar