Når en kommune vil isolere et familiemedlem

Da man nedlagde de store centralinstitutioner for 40-50 år siden, havde ingen gjort sig tankerne om hvad det vil koste at give dem som ikke kan klare sig selv et ordentligt liv.

Gang på gang dumper socialtilsyn bosteder. I mange tilfælde er det bosteder drevet af private, som har gjort stort ud af at beskrive sig selv på tilbudsportalen, så de får klienter, de slet ikke er i stand til at tage sig af fordi at hele forretningen er målrettet i forhold til profitoptimering.

Resultatet er overgreb, magtanvendelse, anden misbrug, omsorgssvigt og i nogle tilfælde ender det tragisk med klientens død.

Hvor man hos Amterne kunne skabe et grundlag af klienter hvor man kunne samle specifikke målgrupper på specifikke institutioner som kunne tage sig af klienternes behov, så er kommunerne ofte for små til at genkende symptomerne hos klienterne. Særligt hos børn ser man ofte at kommunerne får stukket en diagnose i hånden af en af landets psykiatriske hospitaler, som de ikke vil forholde sig til fordi barnets sygdom er for sjælden til at man har set det i kommunen før og hvor man så vælger at tilsidesætte en udredningsrapport, så barnet reelt vokser op som et opbevaret barn, men ikke et barn som under opvæksten får den rette behandling. Alt for ofte ender det med at personaleudskiftning forhindrer at der ligges en plan for hvad der skal ske med barnet, når myndighedsalderen nås. Derfor ender mange tilbage hos deres familie eller måske på gaden, hvis relationerne til familien er gået tabt.

Men et voksent barn som slet ikke har evneren til at agere som voksen og tage de beslutninger, alle voksne skal tage i forhold til kommunikation med myndighederne og simpelthen få dagligdagen til at gå, er en sårbar voksen.

Mange har heldigvis deres familie og en fra familien bliver værge. Mange får det godt via den ordning, men det sker oftere og oftere at familien siger fra i forhold til det voksne, men ymyndige barn, de er værge for.

Det er i den situation at man oplever begrebet "Samlebåndsværger".

Hvad er en samlebåndsværge?

Et bedre ord er en nikkedukke! Kommunen har brug for at der ikke protesteres, hvis de umyndige borger anbringes det billigste sted upåagtet at det betyder at det er et sted uden de rette personalekompentencer eller måske placeret et sted i landet, hvor både lokaler og lokale ansatte ikke koster noget fordi det er et af de områder i Danmark, hvor affolkningen har stået på.

Det er blevet almindeligt at særligt udvalgte borgere med de rette kontakter, kan blive værge for 50-100 borgere uden at de har nogen speciel uddannelse i det socialfaglige område eller kender til Juraen på området, så de kan varetage de umyndige borgeres interesse på bedste måde.

Deres eneste kvalifikation synes at være at de er villige til at acceptere hvad kommmunen kommer med og vil besøge den borger, de er værge for en gang om året.

Så svag er lovgivningen i Danmark. Man tror at det er løgn, men det er den tragiske sandhed.

Vi har ikke tal på hvor mange familier, som har mistet kontakten med deres pårørende. Vi har ikke tal på hvor mange borgere, som har oplevet magtanvendelse, overgreb, misbrug og måske er død, fordi værgen slet ikke har andet for øje end de penge, som værgen får ind for at være værge for 50-100 mennesker, der bare prøver at overleve!

Der burde være mere fokus på dette område. Der burde være basale krav om juridisk faglighed i forhold til de komplicerede love som umyndige borgere må forholde sig til, men disse krav eksisterer ikke.

Ingen ved, hvordan kommunerne finder frem til værgerne. Er der tale om rene vennetjenester? Den ugennemsigtighed som præger området øger risikoen for korruption!

Vi må kræve at der gribes ind i forhold til disse værger, så de sårbare borgere sikres støtte af mennesker, som vil dem det godt og ikke bare vil tjene på at være nikkedukke!

Kilder:

• Samlebåndsværger bliver forgyldt (TV2)
• Jane må dele sin værge med 90 andre (TV2)
• Værgemål som god forretning: Vil have ministeren på banen (TV2 Østjylland)

Når man vil gøre det så godt, så går det så skidt

Så er det lige kommet frem at der er cirka 4.000 tilfælde af magtanvendelse overfor anbragte børn. Så skal man endvidere tage i betragtning at de 4.000 tilfælde langt fra er dækkende for det reelle antal idet plejefamilier ikke er forpligtet til at indberette deres brug af magtanvendelse.

Noget tyder på at alt for mange børn fjernes ufrivilligt. Med det tænker jeg ikke på de tilfælde hvor forældrene er imod. Nej, jeg tænker på de tilfælde hvor børnene er imod. Der skal to parter til et samarbejde og det skal være et samarbejde som begge parter har gavn af.

I Tøndersagen var det klart at de anbragte piger havde brug for en anbringelse, men også en anbringelse som ville indebære en høj kvalitet i den behandling pigerne havde brug for efter års overgreb. Det fik de ikke. Der droppede ikke nogen psykiater forbi pigernes opholdssted for en ugentlig samtale. Pigerne fik ikke alternativt tilbud ugentlig gruppeterapi på nærmeste hospital til at overkomme deres traumer. I stedet fik de behandling af personalet på deres opholdssted. Uuddannet personale der måske kunne kalde sig psykoterapeut efter nogle ugers aftensskole.

Det virker ikke forundrende at pigerne den dag i dag slæbes med eftervirkningerne af de overgreb de blev udsat for. Det var en fattig trøst at de blev tilkendt erstatning. Dels vil den på ingen måde kunne dække de års samtaler de nu må betale for i privat regi. Dels udgør den ikke engang en brøkdel Tønder kommune har sparet ved at lade tingene gå deres forfærdelige gang i hjemmet. Bare et års anbringelse ville koste kommunen 3 gange den erstatning pigerne fik.

Tønder-pigerne har ikke haft gavn af deres samarbejde med kommunen. Det er slet ikke svært at forestille sig at det samme forholder sig for mange andre anbragte børn. Det er når begge parter ikke har gavn af anbringelsen at de mange tilfælde med magtanvendelse opstår for de anbragte børn vil bare ikke være der.

Derfor må ministeriet se på disse tal så anbragte børn en dag føler at de har fået gavn af deres anbringelse og ikke blot er blevet endnu et papir på sagsbehandlerens bord som denne har brugt i sin private pleje af sin karriere.

Kilde:
Når man vil gøre det så godt, så går det så skidt. (Trane Jørgensen)

Egedal kommune: Når inklusion fører til vold

Lærer dømt for at slå elev efter eleven spyttede kan man læse i dagspressen. Af alle steder i landet fandt episoden sted i Egedal kommune. En kommune som er under kraftig kritik fra organisationer der støtter familier med børn som har psykiske diagnoser.

Et udadreagerende barn som det er beskrevet i artiklen reagerer ikke med vold ud fra ingenting. Der er højst sandsynlig tale om et barn som enten ikke er blevet udredt på et psykiatrisk afsnit endnu eller som har nogle grader af autisme eller Aspergers syndrom, hvilket får barnet til at reagere når denne møder et miljø i den moderne folkeskole, hvor eleverne undervises til at møde et voksenliv i kaos, med projekter og støj. Den moderne Folkeskole anvender en undervisningsform som er effektiv til at klæde børn på til det arbejdsliv de vil møde, hvor kulturer og global konkurrence vil resulterer i konflikter, som de skal leve med og eventuelt løse.

Problemet er at den projektorienterede og meget lidt styret undervisningsform slet ikke passer til børn med forskellige diagnoser, der stiller krav om overskuelighed, struktur, samt ro i lokalet.

For en del børn bliver resultatet at de tager vold i anvendelse. Resultet er ofte magtanvendelse.

Dette barn har brug for hjælp og det kan det ikke få i Egedal, hvor man i langt højere grad end før satser på inklusion.

Landsforeningen Autisme fraråder direkte familier med handicappede børn at flytte til Egedal kommune, da service-niveauet er lavt.

Men som om at det ikke er nød, så har vi kendskab til at familier der ikke kan få det rette specialtilbud til børn bliver skudt i skoen at nedarvede sygdomme er årsagen til barnets problemer trods at barnet er udredt for at kommunen så kan iværksætte døgnbehandling og opkræve forældrebetaling i en størrelsesorden som presser familierne ud af deres hjem.

I et tilfælde som vi har fået kendskab til har kommunen krævet forældrebetaling fordi et barn har fået en depression. Kommunens argument er at depressionen hos barnet er resultat af en smitte, da mor og barnets oldemor også har haft en depression. Så træder bekendtgørelse nr. 498 af 2011 i kraft.

Denne bekendtgørelse er lavet fordi man vil ramme familier hvor fætter-kusine ægteskaber er almindelige og hvor børn kan fødes med defekter på grund af indavl. Den er også lavet for at ramme familier hvor børnene bliver kriminelle. Det er to motiver som mange vil betragte som ædle, men bekendtgørelsen bruges i Egedal til at jage familierne ud af kommunen.

Egedal kommune er i sandhed ikke et sted at bosætte sig hvis man har børn med specielle behov.

Kilder:

• Lærer dømt for at slå elev efter eleven spyttede (Lokalavisen)
• Massiv handicap-kritik af Egedal Kommune (Lokal-avisen)

Hvorfor er magtanvendelse magtanvendelse?

Reglerne for hvornår man kan tale om magtanvendelse er flydende og det har en del plejefamilier, opholdssteder og behandlingshjem udnyttet til at der ikke har været indberetninger hvor at senere analyse har vist at det i høj grad har været påkrævet.

Folketingets ombudsmand har været inde over sagen og resultat er blevet at der nu sættes et udvalg sammen som skal præcisere reglerne så magtanvendelse imod anbragte børn dokumenteres og man kan undgå nogle af de skandale sager hvor at børn nærmest er havnet i værre forhold end dem de er fjernet fra.

Børn har som alle mennesker grænser og selvom der er en hel bevægelse af lærere, pædagoger m.v. der aktivt går ind for at bryde dem i håbet om at de skulle udvikle børnene som menneske så resulterer disse krænkelser alt for ofte i at børnene går ind i voksenlivet med psykiske skader som følgende af disse krænkelser.

Det er vigtigt at respektere børns grænser – også selv om de måske virker ulogiske og efter en subjektiv vurdering som en begrænsning for deres potentiale. Men vi taler om at arbejde med de unges forstand – et arbejde som kalder på professionelle som psykologer og psykiatere. Disse kompetence findes meget sjældent på skoler, i plejefamilier og på opholdssteder. Derfor må personale hellere undlade at gøre noget frem for at gøre noget som skader børnene.

Forhåbentlig betyder udvalgsarbejde ikke at det ender med en syltekrukke. Vi kan kun krydse fingre.


Kilde:
Magtanvendelse mod børn og unge skal undersøges

Stigning i brug af magtanvendelse i Kolding kommune

Jydske Vestkysten skriver at man har konstateret en stigning i brugen af magtanvendelse i de plejefamilier og opholdsteder som Kommunen kontrollerer. Og det er ikke kun variationer i nogle kommatal. Der er tale om en stigning på 50 procent.

Kirsten Møller Nielsen - vicedirektør i Kolding Kommunes socialforvaltning citeres for følgende udsagn.

Du bruger magt, når pædagogikken ikke længere virker. Det kan være et udtryk for, at barnet ikke trives.

Der kan være to årsager til den dramatiske stigning.

Enten indberettede man ikke godt nok. I en lang årrække var der ikke opmærksomhed omkring hvorvidt at loven som dikterer at magtanvendelse blev overholdt. Man accepterede stiltiende lovovertrædelser indtil at medierne via skandaler tvang politikerne til at kræve at loven blev overholdt.

Den anden mulighed er at kommunens personale simpelthen er for dårlige til at visitere de steder de anbringer børnene. Børnenes behov bliver ikke tilgodeset. De bliver frustreret og reagerer ikke på pædagogikken, hvis der overhovedet er tale om en pædagogik. Alt for mange ansatte op landets opholdssteder har ingen relevant uddannelse. Alt for mange plejefamilier gider ikke efteruddannelse. De vil bare have pengene.

Der er meget at tage fat på. Det vil kræve at der piskes disciplin ind blandt personalet hos kommunen. Spørgsmålet er om forvaltningens ledelse har dette mod. Kun fremtiden kan vise det og for mange børn anbragt i Kolding kommune kan det være et spørgsmål om hvilken fremtid de går i møde.


Kilde:
Flere magtanvendelser mod anbragte børn og unge i Kolding (Jydske Vestkysten)

Reaktion på DR's "Kæft, trit og flere knus"

En skribent ved navn Albert B Hansen skriver som reaktion på en artikel i Dagbladets Ringkøbing-Skjern den 13 januar følgende:

Nu har jeg søgt på Facebook og flere steder.

Når jeg ser udsendelsen så tænker jeg: Hvem visiterer de unge til dette sted?

Jeg konstaterer at der er mange unge som er tilfredse når de ser tilbage på deres tid på Schuberts Minde, men jeg konstaterer også at der er mange som er utilfredse og efterfølgende af andre behandlere har fået tilskrevet depression og posttraumatisk stress tilstand til stedet.

Der må være en række unge som slet ikke skulle være på stedet, men måske skulle have været på et behandlingshjem der var af mere støttende karakter eller måske på en egentlig psykiatrisk afdeling.

Kort sagt: Fejlanbragte børn og unge.

Det nationale forskningscenter for velfærd skriver på deres hjemmeside i en rapport der dækker perioden 2005-8 at hele 26 procent af de unge oplever et sammenbrud i deres anbringelse.

Hvis pædagogikken viser sig at være fejlslagen på en klient, hvem samler så op i systemet?

Hvem følger op på om den korrekte visitering finder sted og drages der en konklusion på fejlanbringelserne, så man ikke begår samme fejl igen?

Der er nogle opholdssteder og behandlingshjem som har slået sig op på at tage de uanbringelige. Jeg tænker at der så kan opstå den risiko at man danner et psykiatrisk storcenter, hvor at man kritikløst anvender samme behandlingsmodel baseret på niveauer der skal opnås uden skelen til at en bestemt psykiatrisk diagnose kræver en speciel tilgang der afviger fra stedets normer. Jeg kan ikke se hvad Schuberts Minde siger nej tak til og derfor vil jeg ikke beskylde stedet for at tage hvem som helst. Jeg savner i udsendelsesrækken at der kommer eksempler på hvad der kan diskvalificere en klient.

I det hele taget er det en udsendelse som godt nok viser at der kan være en bestemt tilgang til at håndtere en række problemer, men når man ser på alle de eksempler hvor at det er gået knapt så godt med anbringelsen, så må man spørge sig selv om de omkringliggende systemer kan føde behandlingshjemmet med de egnede klienter og man magter at samle resultaterne af behandlingen op bag efter.

Kilde:
Magtanvendelse mod 16-årig Schuberts Minde-pige ok (Dagbladet Ringkøbing-Skjern)