Viser opslag med etiketten Operation X. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Operation X. Vis alle opslag

søndag den 2. juni 2013

Alternative behandlingsmetoder på landets opholdssteder

Operation X afslørede at der på landets opholdssteder er anvendt tvivlsomme behandlingsmetoder. Klarsyn er således ikke en metode man normalt forbinder med behandling af unge. Men landets opholdssteder har mange ansatte der slet ikke har en uddannelse som er rettet imod pleje og behandling af børn.

Nogle opholdssteder maskerer dette ved at lade en del medarbejdere kalde sig psykoterapeuter der som bekendt ikke er en beskyttet stillingsbetegnelse. Enhver lægmand vil således kunne kalde sig dette.

Og det er ikke småpenge at ufaglært personale kan hente hjem. Nogle steder er lønningerne til det ufaglærte personale højere end lønningerne til faglært personale.

Det er en beklagelig tendens som alene kan klandres de sagsbehandlere som godkender opholdsstederne. Det er deres opgave at unge, der ofte har en kompliceret lidelse får et kompetent personale det sted de må bosætte sig. Sagsbehandlerne svigter deres opgave og det har tilsyneladende ingen konsekvenser.

Vi må bede landets politikkere gribe ind, så syge, handicappede og unge kan få en dokumenteret behandling, der virker.

Kilde:

søndag den 26. maj 2013

Medicinering på opholdssteder må kulegraves

Operation X satte fokus på en strategi omkring medicinering der blev brugt på opholdssteder.

Det er klart at overmedicinerede og inaktive klienter kræver mindre personale og derfor kan medicineringen være styret af økonomiske interesser fremfor klienternes vel.

Spørgsmålet er hvordan at staten kan regulere dette. De burde have en interesse i at medicineringen af unge og syge på landets behandlingshjem og opholdssteder ikke tager overhånd, for staten giver tilskud til medicin og jo mindre medicin der anvendes jo mindre tilskud skal staten udbetale.

Vi mener at det er en skærpende omstændighed at klienterne bor på et sted, der skulle være under offentligt tilsyn. Vi må spørge os selv om den reform som der har været gennemført det seneste år overhovedet virker. Spørgsmålet er om det har været meningen at tilsynet overhovedet skulle virke eller om der var tale om at man måtte lave en papirmanøvre for at afbøje et stigende pres fra befolkningen baseret på de massive afsløringer af omsorgssvigt i landets plejefamilier og på landet opholdssteder samt behandlingshjem. Vi må stille os tvivlende overfor motivationen bag tilsynsreformen for uregelmæssigheder får lov til at fortsætte.

Overmedicineringen skal stoppes. Vi taler om alvorlige eksempler på forringelser af livskvaliteten for de anbragte mennesker, der kan være ganske almindelige unge eller mennesker som er ramt af sygdom.


Kilde:
Operation X: 'Omsorg med piller og klarsyn' (TV2)

søndag den 17. februar 2013

Operation X har focus på Botilbuddet Startsskudet

I Sjællandske Nyheder kan man læse at Botilbuddet Startskuddet har fået Operation X's opmærksomhed. Botilbuddet Startskuddet føler sig overvåget og udsat for journalistiske metoder, som de finder en overskridelse af etiske retningslinjer. Men vi må afvise deres løse påstande.

Bostedet Startskuddet driver bostederne Uranus i Tappernøje, Venus i Stubbekøbing, Uranus mini i Mern, Uranus Boselv i Faxe og Uranus Projekt i Vordingborg.

Faktum er at Botilbuddet Startskuddet må finde sig i at medierne graver deres metoder. Det optimale ville være at det var ansvarlige myndigheder som udførte dette arbejde, men tilsyn har altid været og vil være en by i Rusland. Der er intet incitament for myndighederne i at afsløre at kollegaer har gjort et dårligt arbejde ved at sige god for et opholdssted.

Socialministeren har iværksat nogle forkølede tiltag som f.eks. en telefonlinje unge anbragte skulle kunne ringe til, hvilket er virkningsløs, når der er strenge regler for både internet-adgang og telefonbesiddelse for anbragte unge. Reelt er socialministerens arbejde uden virkning.

Når myndighederne på denne måde svigter med deres indsats, så er der kun frivillige grupper og medierne tilbage til at varetage anbragte unges interesser. Botilbuddet Startskuddet må derfor tåle Operation X. Mister de unge først mediernes mulige hjælp, så er de for alvor ilde stedt.

Kilde:
Operation X iklædt skæg, blå briller og falsk identitet (Sjællandske Nyheder)

søndag den 27. januar 2013

Retssag fra et lukket opholdssted

Godt nok medførte udsendelsen operation X at et opholdssted ved navn Jabes valgte at lukke ned da udsendelsen satte spørgsmålstegn ved disponering af midler i forbindelse med unges anbringelse på stedet, men det medførte ikke at det sidste var hørt om stedet.

Således kunne man i december 2012 læse at et ungt menneske var blevet dømt for at have bidt en pædagog i armen. Vold på opholdssteder er altid uheldigt. Her skete det efter en episode hvor at de voksne valgte at fastholde den unge. Fastholdelsen er af systemet blevet vurderet til at have været i orden. Problemet er dog at afgørelsen af hvorvidt at fastholdelsen er i orden er afgjort af tilsynsmyndigheden der ofte er for tæt på de opholdssteder der er i kommunen. Forhåbentlig medfører anbringelsesreformen at et mere centraliseret tilsyn vil kunne fungere mere uvildigt.

Den pågældende episode hvor at vidnerne er kollegaer til den "forurettede" er næsten at forudse. Retten kan endnu en gang kun dømme ud fra de beviser der bliver lagt foran den. Resultatet var derfor givet inden at retssagen gik igang.

Nu er stedet i midlertid lukket ned. Forhåbentlig var denne retssag sidste gang at vi hørte til Jabes.

Kilde:
Pædagog blev bidt i armen (Sjællandske Nyheder)

fredag den 2. december 2011

Operation X - Man tør næsten kun håbe på inkompetance

De 2 udsendelser om det sociale område åbner for en række spørgsmål.

Resultatet har indtil videre været at kommuner har udsendt pressemeddelelser om at de bestemt mener at de betaler et beløb som er berettiget selvom Tv-udsendelserne ret tydeligt rejser begrundet mistanke om at der er en række kontraktforhold, som trænger til revision.

Når en kommune betaler en kvadratmeterpris som lyder på det dobbelte af hvad markedsprisen lyder på, så får man en mistanke om at der ligger mere end inkompetence bag. Vi taler om en arbejdsplads der fylder godt i lokalsamfundet. Odsherred tiltrækker ikke just industri og handel i disse år. Når et opholdssted kan beskæftige ca. 100 mennesker i de forskellige afdelinger falder der selvfølgelig noget af til lokale underleverandører.

Men at skulle forestille sig at kommunen vælger at lukke øjnene for børnenes skæbner og økonomien i dette foretagende for at vægte arbejdspladser og eventuelle gevinster af personlige relationer er med et enkelt år udansk.

Det er forhold vi ikke forbinder med vores samfund. Det er forhold som vi forventer at finde i Afrika eller Sydeuropa - ikke i Danmark.

Tilbage står så inkompetence fordi at det er den eneste årsagsforklaring vi kan acceptere.

Vil afsløringerne i Operation X få en blivende effekt?

Dette er tvivlsomt.

Tilbage i 2002 bragte Ekstrabladet en artikel, som peger på en række af de uretfærdigheder, som udsendelsen påviste.

Det er ikke mindre end 9 skamfulde år at de samme mønstre har fået lov til at eksistere.

Uacceptabelt ? Ja! Men vi må lade det passere med en forklaring gående på inkompetence som det sker med en række uregelmæssigheder på landets opholdssteder og behandlingshjem, samt i plejefamilier.

For vi kan ikke tåle at tænke på alternativet.

Kilde:
Vi arbejder som slaver (Ekstra-Bladet, 28. november 2002)