Viser opslag med etiketten fedme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fedme. Vis alle opslag

fredag den 22. juni 2012

Artikel om det privatiserede marked i USA

Vi har fundet følgende blog-indlæg på hjemmesiden "Secret Prisons for Teens" som driver en database over hændelser på opholdssteder og kostskoler verdenen over, som viser bagsiden af et helt privatiseret anbringelsessystem. Indlægget er oprindelig skrevet på Avisen.dk af Anne Olsen:

Fedmeepidemi og skruppelløs markeringsføring

På flere medier – også avisen.dk - kan man kunnet læse om teenageren Georgia Davis der var ”Englands tungeste Teenager” og som i en alder på 15 rejste til USA hvor at skolen sponsorerede et ophold for hende i håbet om at udbrede deres kontroversielle slankeprogram til de oversøiske markeder efter en negativ reaktion i de amerikanske medier på grund af dødsfald i nogle af de andre behandlingsprogrammer i koncernen som skolen er en del af.

Hun tabte på utrolig kort tid halvdelen af sin vægt. 89 kilo smed hun og i en alder af 16 år så vendte hun tilbage til England. Nu skriver vi 2012 og hun er blevet 19 år gammel. I denne uge måtte man skære hul i hendes hus for at redde hende ud da hun skulle i behandling og man ikke kunne få en speciel konstrueret båre ind på normal vis. Angivelig skulle hun veje tæt ved 400 kilo.

Hvad gik galt?

For det første var der ingen handleplan for hvad der skulle ske efter at hun kom hjem. En pige på 16 år som hun var ved hjemkomsten bestemmer ikke menuen på bordet. Der skulle have været en diætist tilknyttet familien. Der skulle have været lagt en plan for hvilken fritidsaktivitet hun skulle deltage i for at hun kunne få noget motion. Hun manglede ved hjemkomsten stadig 51 kilo før at hun var nede på normalvægten. Spørgsmålet skulle have været om hun overhovedet skulle bo hjemme hos en syg mor og familie der i mere og mindre grad også var overvægtig.

Lad denne sag stå som en advarsel for alle der overvejer anbringelse af et barn uanset årsagen. Der skal være en handleplan så man ved hvad målet er med anbringelsen. Der skal være et løbende tilsyn fra den part som anbringer barnet så man sikrer at der løbende tages højde for justeringer der måtte komme som følge af barnets udvikling.

Georgia Davis blev svigtet. Hun blev offer for markedsføring fra en privat aktør der havde sin egen agenda. Nu opererer danske opholdssteder heldigvis ikke på rene markedsvilkår, men kan nyde godt af personlige relationer til kommunale ansatte der sikrer at de ansatte ved en del om hvilke værktøjer barnet forlader anbringelsen med og hvad der skal til for at komme videre.

Alligevel hører vi om tilfælde ind imellem hvor at unge droppes ud af systemet på deres 18 års fødselsdag med et ophold i Hotel Gitterly som eneste fremtidsperspektiv. Det skal vi som skatteborgere være opmærksom på. Det skal vi ikke acceptere. Danmark anbringer forholdsmæssigt fleste børn udenfor hjemmet i Norden uden at det kan forklares på grund af forskelle i vores kultur. Når vi alene af politiske grunde har valgt denne kurs, så skylder vi de anbragte børn at gøre tingene ordentligt.

Kilder:

søndag den 17. juli 2011

Fedme - det nye hadeobjekt

Danmark som gennem noget tid har søgt efter metoder til at få landets borgere til at nyde livet mindre og leve længere simpelthen så de kan øge pensionsalderen og dermed få øget skatteindtægterne til staten. For at nå dette mål er de nød til at fjerne livskvalitet hos landets borgere og her har de valgt en strategi hvor at alle former for nydelse er under angreb.

Rygere er i dag et isoleret folkefærd, som man søger at fjerne fra alle former for fællesskab. Men rygning er ikke den eneste form for dødssynd når man fra embedsværket har det mål at alle skal være på arbejdsmarkedet til at de er 90 år inden at de må gå på pension. Alkohol og fedme er to andre faktorer der kan skrues på. Vi vil ikke debattere alkohol i denne blog. Alle kan søge kilderne til de forskellige undersøgelser og se at der ukritisk citeres rapporter, der er finansieret af religiøse grupper og at forsøgene er baseret på tvivlsomme videnskabelige kilder. Folk må drage deres egen konklusion og vurdere om de er udsat for direkte propaganda eller om de seneste års ændrede anbefalinger er udtryk for ny viden på området.

Hvad dette blog-indlæg handler om er fedme. Er det nok at et for højt BMI-tal skal udløse en tvangsfjernelse?

Centerchefen for Familiecentret i Egedal Kommune, Rikke Westergaard mener Ja. De har allerede fjernet et barn alene baseret på overvægt. Socialminister Benedikte Kiær mener Nej. Hun mener at overvægt skal indgå som et parameter i en social sag, men ikke være det bærende element i en sådan sag.

Borgmesteren i Egedal Kommune hedder Willy Eliasen. Han er den politiske chef for et system, der autonomt har valgt at arbejde efter vurderinger, man ikke deler på landsplan. Et system som har formået at skabe et underskud på 35 millioner. Man må spørge sig selv om hvorvidt at han virkelig anser sig selv som chef eller han blot er den, der skriver checken uden at spørge hvad den bruges på.

Mere generelt må man spørge om lokalpolitikerne overhovedet kan styre dette område så forvaltningerne ikke skaber så mange sager om bogstaveligt talt trivielle sager der kan klares med en badeferie ved Vesterhavet for børnene alt imens at forældrene bruger deres sommerferie på et intensivt husholdningskursus.

Odense Kommune valgte at lave et sådan system for år siden og det er indlysende at der skal lette løsninger som ovennævnte der måske ikke ligefrem falder i sagsbehandlernes sag, da det fjerner muligheden for at få den anerkendelse hos kollegaerne, som der opnås ved tvangsfjernelsessager. Men løsninger som først og fremmest gavner det enkelte barn uden at fjerne det fra barnets netværk.

Anbringelser er sjælden gavnligt for børnene jvf. kommunernes egne statistikker og det store antal anbragte minimerer muligheden for at finde de alvorlige sager da de forsvinder i mængden. Borgmester Eliasen burde sætte et konsulentfirma på sin forvaltning, så der kan ryddes op, så de i større grad vil rette sig efter retningslinjerne fra socialministeriet.

Kilde: