lørdag den 12. februar 2011

Også i andre lande savner man modspil til systemet

Fra Norge finder man sider som denne, som handler om at forældrene finder at de ikke får rådgivning med henblik på at få hjælp til deres problemer, men derimod ser på hvordan at de bliver hvirvlet mere og mere ind i systemet.

Se hjemmesiden: Til støtte for barnevernsofrene (Facebook side)

Flere lande efterlyser et system, hvor at der indføres en eller anden form for kontrol af om der skabes arbejde for at få politikerne til at øge bevillingerne i afdelingen eller for børnenes skyld.

Det er som om at øget fokus på tidlig hjælp eller dagsbehandling i stedet for døgnbehandling
hurtigt når medierne i form af at et budskab om at politikerne har beskåret midlerne uden skelen til børnene skæbner. Et budskab som er båret frem at lobbyister der er styret af de stærke interesseorganisationer på området. Her tænkes der primært på organisationer som repræsenterer bosteder og organisationer der repræsenterer de faggrupper, som er i faget.

Der er ingen statslig pres for at arbejde hen imod den nyeste viden på området uanset om den måtte føre til at færre mennesker bliver beskæftiget med at hjælpe de børn som er truet på deres velfærd.

Vi ved hvad der ville hjælpe Danmark et stykke vej i den svære situation som både familierne og politikerne står i så vores sociale system kan få gavn af nye behandlingsmetoder uden skelen til om disse måtte betyde et reduceret ressourceforbrug og dermed eventuel færre ansatte i kommunerne og hos de private aktører kommunerne køber ydelser hos.

Danmark bør have en børneombudsmand! Det kan kun gå for langsomt.

fredag den 11. februar 2011

Hvorfor lærer skoler og opholdssteder ikke af tidligere episoder?

Det var tæt ved at Lundby Efterskole i dag var ved at skabe en dansk udgave af den frygtelige General Slocum katastrofe der udryddede bydelen "Little Germany" i New York fordi at sorgen over at miste en gruppe børn ved et skibsforlis i forbindelse med en udflugt fik beboerne til at fraflytte bydelene for at starte på en frisk efter tragedien.

Der er ingen tvivl om at havde ulykken på Præstø Fjord resulteret i et større antal dødsfald, så havde fremtiden for skolen været tvivlsom. Risikoen for en massiv tragedie blev heldigvis forhindret via en effektiv og professionel redningsindsats fra redningsfolkenes side.

Men det havde ikke behøvet at komme til en skandale.

Søfartsstyrelsen har allerede indskærpet reglerne overfor efterskolerne i forbindelse med den noget skandaløse hændelse hvor at Odsherred Efterskole sendte eleverne ud og sejle i et fartøj som ikke var godkendt til sejlads med så mange elever. Tidligere så havde Kongenshus efterskole udsat deres elever for fare ude på Hjarbæk Fjord.

Og det er her at General Slocum katastrofen kommer ind i billedet. I dag kendetegnes den som værende årsagen til at man har regler i forbindelse med passagersejlads på lystfartøjer udenfor normal rutefart. Man havde kunnet undgået en katastrofe som den der ramte et udflugtsskib på Haderslev Dam, hvis man havde taget med lære af Slocum katastrofen.

Der er regler og de skal følges. Der er ikke grund til at flere børn skal slås ihjel på landets efterskoler. De fleste husker måske at en elev døde på grund af kuldechok på Humble Efterskole, som efterfølgende skiftede navn som damage-kontrol. Her blev de generelle råd om at undlade sejlads i kajak i vinterhalvåret ignoreret.

Denne totale tilsidesættelse af almindelige sikkerhedsregler til søs må stoppe. Vi taler om mulig tab af liv. Det er nemt at se at reglerne tilsidesættes fordi at skolerne kun risikerer en lille bødestraf og det er fuldstændig lige meget i en tid hvor at de via lobbyisme overfor vore Folketingspolitikere gik fri af de almene nedskæringer i samfundet.

Overtrædelser af denne kaliber bør medføre frihedsstraf overfor skolens ledelse herunder skolens bestyrelsesmedlemmer. Sekundært må man spørge om det rimelige i at efterskolerne er gået fri af de almene nedskæringer i statstilskud, når Danmark i disse tider er under et økonomisk pres som ikke er set siden den depression i 30'erne.

Der vil være dem som vil mene at de er en risiko som eleverne selv er villige til at tage, når de tager på efterskole, men her er det vigtigt at bemærke at det bestemt ikke er alle som går på efterskole af eget valg. Der er unge som er tvunget fordi at deres hjemkommune har valgt ikke at tage ansvaret der ligger i Folkeskoleloven på sig, så de er nød til at forlade de trygge kår hos deres familie for at finde et skoletilbud, der passer dem og det er ikke rimeligt at pålægge de unge så stort et ansvar for egen sikkerhed.

Næste gang går det måske ikke godt. Hvor mange børn skal dø på danske efterskoler før at man strammer op.

Kilder:
15 er reddet op af vandet i Præstø Fjord, af Signe Fuglsang Midtgaard, Danmarks Radio, 11. februar 2011
General Slocum, Wikipedia
Krav om bødestraf for farlig sejlads, Nordvest Nyt, 4. november 2009
Uheld og hændelser v.friluftsliv, friluftsaktiviteter og på friluftsuddanelser mv., Dansk Vejlederkreds
18-årig kajakroer druknet, Politiken, 17. April 2005

torsdag den 10. februar 2011

BDO Kommunernes Revision: Der er penge at spare

På Bornholm har de et familiecenter, som i 2010 havde et underskud på 30 millioner kroner.

Nu har BDO Kommunernes Revision så analyseret afdelingens arbejdsmetoder og de sager, de havde. Konklusionen er klar: Der er penge at spare. 17. millioner kroner blot ved at gøre arbejdet korrekt.

Der er simpelthen fjernet for mange for børn. Det er i sagens natur kostbart for kommunen, men der er også en anden side af sagen. Det er traumatisk for børnene at blive flået ud af deres familie.

Men følelser tæller ikke. Det gør kun kolde kontanter.

Derfor er det glædeligt at dette kyniske menneskesyn på forvaltningens arbejde for en gangs skyld kan blive til gavn for børnene og deres familie

Kilde:
Familiecentret kan få både og, Af Anders Køpke Christensen, TV2 Bornholm, 8. februar 2011

onsdag den 9. februar 2011

En liv som anbragt er en karriere som vagabond

Jyllandsposten har bragt en artikel serie om anbringelser og en af artiklerne behandles en interessant problemstilling. Faktum er at det har vist sig vanskelig at sikre at en anbringelse bliver lig med at give barnet et fast adresse, som denne kunne nyde godt af i forsøget på at bygge livet op igen efter at have været fjernet fra sit nære netværk og støtte i sin egen familie.

44 pct. af de unge oplever at de må flytte igen under deres anbringelsesforløb. Der er mange årsager, men primært må man sige at der forud for anbringelsen har været lavet et større papirarbejde kulminerende med den omfangsrige paragraf 50 rapport, hvor at næsten alle aspekter af barnets liv er beskrevet.

På trods af denne indsigt i barnets liv, så vælges der forkert i hele 44 procent af anbringelserne.

Er anbringelsesgrundlaget så overhovedet i orden, når fejlmarginen er så stor? Danmark fjerner flere børn fra hjemmet end det er tilfældet i andre Nordiske lande. På trods af at man må formode at Danmark ikke har dårligere forældre generelt end hvad man ser i resten af Norden, så findes der ingen landsdækkende analyse af området, så man kan finde ud af hvad der går galt, når børn der ikke ville være fjernet i andre lande, bliver fjernet fra deres familie i Danmark.

Hvor er det politiske ansvar henne i denne sag?

Kilder:
Anbragt teenager: "Man er bare et nul", af Sarah Kott, Jyllandsposten, 23 april 2010

Børnerådet: Udsatte og anbragte børn har også ret

Børnerådet har udgivet en rapport som hedder:

Børnerådets forslag til styrkelse af anbragte børn og unges klageadgang

Faktum er at børn, der fjernes fra deres familie ikke har adgang til juridisk bistand og det er trods deres interesser lovgivningen påstås at støtte op omkring.

Alligevel er der mangler og alt for mange børn anbringes udenfor hjemmet, hvis vi skal sammenholde de Danske tal med tal fra de øvrige Nordiske lande.

Aldrig har det stået mere klart at Danmark har brug for en Børneombudsmand.