At sende sit barn i pleje

Hver eneste dag er der et sted i Danmark en familie, som må træffe det svære valg at lade deres barn overnatte hos en aflastningsfamilie eller en plejefamilie.

Nogle gange er det med forældrenes billigelse, ja ligefrem ønske hvis de f.eks. er ved at komme sig over sygdom eller en anden begivenhed som har gjort det umuligt for dem at opfylde deres forældrerolle på den måde som de har ambitioner om at gøre.

Andre familier er tvunget til dette svære valg fordi at deres kommune forlanger det. Det som måske er startet med at være et tilbud er blevet tvang.

I den situation er det afgørende at tilliden som familierne måtte have til kommunerne når det gælder at sikre trygge vilkår under plejen eller aflastningen ikke sviges. Det er totalt uacceptabelt at børnene måtte lide overlast i perioden uden for deres hjem.

Men er det en realitet? Vi må gå ud fra at dette ofte er tilfældet. Men når man nede fra den sjællandske provinsby Mern erfarer at rapporter spredt ud over et årti er blevet overhørt i systemet, så må familierne landet over med rette spørge sig selv om det tilsyn som skulle være til stede på papiret findes i virkeligheden.

En del forældre oppe i årene kan måske huske sagen om lægefamilien der havde plejebørn og hvor at skandalen der foregik tilbage i 1970’erne fik betydning for lovgivningen omkring dødsattester. Sagen viste, at eventuelle mistanker kan være svære at komme igennem med når man taler om en vellidt familie i et lille lokalsamfund. Den markante stramning der blev gennemført i relation til plejefamilie skandalen sikrede at dødsfald blandt børn i pleje og aflastning måtte komme til myndighedernes kendskab.

Men hvad hvis barnet ikke dør, men kun må være rundt på livslange ar på sjælen? Ja, sagen fra Mern viser at der ikke findes nogen garantier for at det ikke kan ske med baggrund i de nuværende regler. Igen har man en familie, der er så vellidt i samfundet at mistankerne længe ikke førte til efterforskning. Efter en periode næsten på 40 år kan man konstatere at faktorer som social status i de små Korsbæk lignende lokalsamfund stadig har en betydelig vægt, når man hos politiet skal besluttes om der skal startes en politi-efterforskning. I dette spil tæller anbragte børn ikke stort. De er en byrde for samfundet.

Vordingborg kommune har aben nu , men har ikke været lagt stort pres på myndighederne for at komme til en mindelig aflastning på efterforskningen, så de tidligere anbragte børn kunne få en form for oprejsning og hvis myndighederne driver den langt ligefrem en undskyldning for det mangelfulde tilsyn.

Det tidligere anbragte børn venter på retfærdighed. Om de nogensinde får den , står skrevet i det uvisse.


Kilder:
Ung mor: Børnene fik tæsk i garagen (Ekstra Bladet, 2. juli 2010
Voldssigtet plejefamilie var vellidt i lokalsamfundet (Sjællandske Nyheder, 3. Juli 2010)
Efterforskningen af plejefamilie fra Mern trækker ud (Sjællandske Nyheder, 25. januar 2011)

Hjemmeside: Borgerdebat.dk

Borgerdebat er et debat forum, hvor at samfundsaktuelle emner debatteres. Dette debatfora fungerer med begrænset moderation dvs. at der er rummelighed til at selv svære emner kan debatteres.

Blandt de sub-fora, hjemmesiden har er der et som hedder Familie og Børn og at sager mellem borgere og sociale myndigheder debatteres.

Se mere på www.borgerdebat.dk

TV-udsendelse med skyggeside

Her er et blog indlæg mere fra Birthe:

Jeg mindes at have et set afsnit af DR's udsendelse om et behandlingshjem for anbragte unge ude ved Ringkøbing, der hedder Schuberts Minde.

Nu er jeg oppe hos min kusine, der har en svær periode og læser her nogle gamle udgaver af lokalsprøjten.

Udsendelsen hed "Kæft, trit ... og knus" og fulgte 4 børn, der var anbragt på institutionen.

En af dem hed Nicki og i første afsnit fulgte man hvordan at de såkaldte pædagoger fjernede alt hvad der stod ham nært i sin beklædning inklusive arvestykker i form af nogle øreringe for at bryde ham mentalt ned.

Jeg ser nu at han ikke kunne indordne sig med at miste sin identitet og at Aalborg kommune efter analyse af hvad der var opnået ved at sende ham til institutionen finder at det ikke vil give noget udbytte at tvinge ham tilbage. Alborg kommune er i den forbindelse ikke den eneste kommune, der har valgt at stoppe samarbejde. Ikast-Brande kommune har valgt at gøre det samme.

Jeg fandt da også pædagogernes stadige forsøg med at provokere Nicki til en reaktion meget grænseoverskridende. Hvis drengen af natur er indelukket, så kan det have sin årsag. Hvad hvis han led af milde former for autisme? Hvad vil det så tjene af formål at provokere en ellers fredelig person til agression?

Institutionen er ikke en psykiatrisk afdeling med læger, som har en medicinsk uddannelse i at udrede børn. Når det efterhånden er almindelig kendt at de unge voksne de danske fængsler arver fra social kontorene landet over for en stor del har psykiske lidelser, så frygter jeg at der på landets institutioner og i plejefamilier sker fejlbehandling.

Det er ikke rimelig overfor de unge. Det er heller ikke rimelig overfor os skatteborgere, som betaler de 3-5.000 kr. om dagen et ophold på institutioner som Schuberts Minde kan løbe op i.

Jeg savner som skatteborger et overblik, en strategi og noget mere ansvar hos social kontorene inden at de ansvarsfraskriver og sender børn ud i anbringelser. Når det også er almindelig kendt at vi anbringer en langt større andel af børn end i de andre nordiske lande og til en 25 procent højere pris, så kunne det være at man i disse tider hvor at økonomien er mere end almindelig trængt i kommunerne skulle se på hvad man bruger pengene på.

En tidlig diagnose ville kunne hjælpe mange unge, deres forældre og ikke mindst de kommunale familiekonsulenter så de ved hvad de arbejder med og ikke straks kaster skylden på forældre, skole og det øvrige samfund.

Referencer:

Vi kommer da bare fra Aalborg Nordjyske, maj 2010
Kommune vil ikke bruge Schubets Minde Dagbladet Ringkøbing / Skjern, dec. 2010
Nicki skal ikke tilbage til Schuberts Minde Dagbladet Ringkøbing / Skjern, dec. 2010

Reaktioner på dommen fra Fenskær Efterskole

I forbindelse med en artikel i den lokale avis (Dagbladet Holstebro-Struer) hvor at nogle elever blev dømt for en ufattelig vold imod en anden elev, så kom der følgende kommentar fra en læser-skribent med navnet Albert B. Hansen, vi vil gengive i sin fulde ordlyd:

Jeg synes at det er på tide at man gør op med at sende børn væk fra deres familier til specielle skoler eller institutioner.

Alle ved at koncentrerer man mennesker med forskellige problemer et bestemt sted, så får man en negativ synergi. Det er ligemeget om man kalder stedet en specielskole, efterskole, institution eller fængsel. Den negative synergi hænger i krogene og er personalet ikke opmærksom, så går det galt som det er sket i dette tilfælde.

Istedet bør man udvikle vores folkeskole. Hvad der kaldes for Folkets skole, er ikke en skole for folket, hvis de har et lille problem.

Hvad er der blevet af begrebet rummelighed? Er der for meget fokus på at blive verdens bedste? Jeg synes ud fra mine observationer af folkeskolen over snart 35 år at man har forsømt at udvikle tilbud til elever med specielle problemer i Folkeskolen. Der er for mange møder i skolerne. Et er at der skal være nogle mellem lærerne og mellem hjemmet og skolen, men behøver eleverne at udpinde hver eneste sociale episode over flere timer?

Der er børn som ikke er sociale af den ene eller anden årsag. Giv dem en skærm og kortsigtede mål kombineret med belønning i form af noget spiseligt. Så vil du se at de præsterer. Det kan være at nogle børn måske ligefrem skal have en hjemmearbejdsplads, hvis de har grader af autisme. Så må man forlange forældrene på banen.

På Youtube har man nu korte lektioner med stort set al grundliggende matematik brudt ned i 10 minutters lektioner målrettet imod selvtræning. Kunne video-undervisning hvor at den enkelte elev kan spole tilbage hvis en ting ikke lige bliver opfattet være en metode til at beholde flere i den normale skole.

Jeg synes at forældrer, der tænker på efterskole bør være meget forsigtige. Ikke alene har disse episoder af vold (Maglesø havde en for nylig, så det er ikke særsyn), men man har også en macho-kultur hvor at eleverne tvinges ud til deres grænser og hvor at det noglegange går galt i naturen som med Lundby, Odsherred, Kongenshus og Humble. Elever der har det svært kan få lov til at ligge med deres selvmordstanker alene som på Jyderup.

Stod jeg i den situation at mine børn havde efterskolen som option, så holdte jeg dem hjemme. Det er lektien af denne episode såvel som de tidligere.

Som nævnt i artiklen så har deres været andre voldsepisoder. I stigende grad finder episoderne vej til domstolene, måske fordi at Danmark har sænket den kriminelle lavalder. Samtidig fortæller det også historien om at Efterskolerne har svært ved at håndtere deres sociale ansvar i en tid hvor at besparelser sender elever med betydelig flere vanskeligheder til ophold hos dem.

Det er for nemt at kræve bedre visitering. Vi må ikke glemme at staten holdte netop Efterskolerne udenfor de generelle nedskæringer i samfundet fordi at man forventede at de ville være med til at løse denne opgave for samfundet.

I langt højere grad end tidligere skal almindelige skoler kunne rumme elever med udfordringer i deres følelsesliv uanset om de er en Peter Lundin i udvikling. Det er det mindste at man kan forvente af dem, når de tager sig godt betalt for opholdet.

Efterskoler: Tag ansvar istedet for at spise tudekids.

Kilde:
Efterskole-elever dømt for mishandling af kammerat (af Jesper Markussen, Dagbladet Holstebro-Struer)
Opdateret: En måneds fængsel til 15-årig pige (Danmarks Radio, 1. februar 2011)
Sårbare unge »smugles« ind på efterskoler (Af Bodil Jessen, Berlingske Tidende)

Brønderslev sagen er unik, men lovgivningen er et overkill

En blogger skriver på TV2's hjemmeside om Brønderslev sagen og dens påvirkning af den danske lovgivning:

Man taler om at Brønderslev sagen er unik i sin karakter og det er grusomheder, som har fundet sted i denne familie.

Al den stund at forældrene ikke er dømt og man derfor ikke kan tale om skyld, så virker det mærkværdigt og næsten som aftalt spil at familien ikke er sat under opsyn langt tidligere.

Mærkværdigt fordi at lovgivningen er så meget på plads at de sociale myndigheder ville kunne gå ind i hvilken som helst familie og finde årsager til tvangsfjernelse, hvis alle handlinger foretaget af familien bliver fortolket af sagsbehandlere og familie konsulenter indstillet på at det skal ende galt.

Utrolig mange familier i Danmark lider under at de møder et forudindtaget personale. En normal familie har ikke en kina-mands chance, når de lander i systemet hvis de tilfældigt møder det forkerte personale.

Lovgivningen er skabt til at forhindre Brønderslev sager og Tønder sager. Hvor omfattende den er, kan man se på nomineringen af daginstitutioner i forhold til antallet af børn. Aldrig har der været ansat flere, men andelen af personalet der er i direkte kontakt med børnene er lav. Det offentlige har sine meddelere alle steder i skoler og på skadestuer, hvis personalet vel at mærke gør deres pligt.

Så det er bestemt ikke lovgivningens skyld, hvis skandaler af den kaliber kan finde sted. Kan man foranledes til at hævde at nogle måske ligefrem har holdt hånden over disse familier – ikke fordi at man har billiget mishandlingen, men måske fordi at man har kunnet forudse udgiftsniveauet. I Brønderslev sagen er kommunens udgifter på over en million kroner – om måneden. Det måtte stå selv den ringeste familie rådgiver klart efter det første besøg, hvor at sagen vil tage sin ende. En bemærkning om at en paragraf 50 undersøgelse er undervejs burde skræmme de fleste familier til at flytte med det samme. En komplet liste med fejl over en familie er ofte den mildeste beskrivelse man kan give af dette dokument. Var det hvad der skete i denne sag? Fik familien et tip?

De fleste familier får ikke et sådan tip. De arbejder selv ind i systemet via deres imødekommenhed. Langt de fleste forældre vil naturligvis deres børn det bedste og det modtages med kyshånd af de sociale myndigheder, der er deres egen arbejdsgiver uden politisk kontrol. En masse informationer bliver ofte givet i bedste mening af forældrene. Når det så bliver sat ind i paragraf-rapporterne er fortolkningen af de givne informationer udsat for massiv fortolkning.

Da de fleste familier fejlagtig tror at de beder om hjælp i stedet for at blive dikteret en livsstil, så når familierne ikke at flygte. Men de familier som ved at der er noget at skjule ved hvad det vil komme til at ende ud med og vil flytte med førstkommende lejlighed.

Det er bekymrende at man laver en lovgivning, der fratager familierne fra reelt juridisk bistand fra dag 1 med fundament i en lovgivning, er der møntet på familier som Brønderslev familien, når systemet alligevel fejler, når de svære sager kommer i spil.

Kilde:
Sag om misrøgt er unik i Danmark (BT)

---
Vi kan så følge op med dagens nyhed om at ansatte i Børnehaverne får stadig mindre tid til børnene fordi at papirarbejdet har taget overhånd.

Kilde:
Papirarbejde tvinger pædagoger væk fra børnene (Danmarks Radio, 28. februar 2011)