Hvor længe skal myndighederne ignorere vold i plejefamilier?

Efter alt for meget tid er Odense kommune endelig kommet til fornuft. De har fjernet børn fra en plejefamilie som allerede år forinden var blevet anklaget for vold.

Ingen plejefamilie bør have børn i deres varetægt, når så alvorlige anklager anklages.

Da det endvidere er langt fra første gang at plejefamilier landet over har været genstand for anklager om vold, så burde kommunen have reageret langt tid før.

Der har været sager i Mern og Skælskør, som viser at det tager tid at afdække alle forhold. Skal børnene fortsat lide imens undersøgelserne står på? Nej. Selv hvis anklagerne viser sig at være grundløse, så er børnene bedre tjent ved at der findes et anden anbringelsessted. Man kan ikke have børn et sted hvor der hersker et mistillid mellem den anbragte og dem, der påstås at være dem der skal passe barnet.

Verdenen over ser man på hvad pengene går til. Vi skal ikke glemme at de penge som plejefamilierne får, er skatteborgernes penge. Dine penge og mine penge. Penge som skulle gå til at børn får det godt. Penge som ikke skal gå til at børn udsættes for vold.

Vi håber at sagen fra Odense er den sidste af sin art. Når pengene er få, så skal de penge der anvendes, bruges hvor de gør størst mulig gavn. Og de gør ikke gavn, når børn udsættes for vold.


Kilder:

• Børneeksperter: Odense Kommune skulle have fjernet dreng fra plejefamilie (TV2 Fyn)
• Timeline of the infamous 'caged kids' case (Noewal Reflektor)

Efter Solhaven og hvad så..

I dag falder dommen i sagen om Solhaven og uanset om dommen falder ud den ene eller anden vej, så står en ting fast.

De tider hvor man tror at man kan samle belastede unge et samme sted og bearbejde dem til at klare sig bedre, er slut.

For det er ikke kun i Danmark at denne lære er taget til sig.

I USA havde man omkring i årene efter årtusindeskiftet to store aktører: World Wide Association of Special Schools and Programs (WWASP) samt Aspen Education Group (AEG).

I dag er disse to aktører stort set væk. WWASP kørte et kostskole koncept. AEG havde et blandings koncept bestående af firmaer som arrangerede overlevelsesture, suppleret med kostskoler og egentlige hospitalsafsnit lignende behandlingssteder.

WWASP har fået lukket deres skoler i lande som Tjekkiet, Costa Rica, Samoa og Mexico. Myndighederne fandt simpelthen at den behandling som de ansatte udsatte de primært Amerikanske unge for, var alt for barsk. I USA var der også skolelukninger. Nevada greb ind og lukkede en skole. Ansatte flere steder er blevet dømt for overgreb.

AEG kom i medierne med den engelske reality serie ”Brat Camp” som herhjemme blev sendt på Kanal 5. De oplevede et boom, men blev ramt af en række tragiske sager hvor unge døde på overlevelsesturene som følge af at de blev udsat for elementernes rasen kombineret med manglende træning af de ofte ufaglærte nyuddannede der blev ansat til en lav løn. Også AEG fik deres del af sager hvor ansatte indledte intime forhold til de anbragte unge. På de særlige hospitalsafsnit var der selvmordsforsøg hvoraf nogle lykkedes.

Det største problem var imidlertid ikke hvad myndighederne udsatte virksomhederne for eller at unge døde imens de var anbragte. Det største problem var at de unge en dag blev voksne og kunne udtale sig om hvad de blev udsat for.

Det blev disse aktørers død på trods af at de iværksatte en charme offensiv ved at sponsorer TV-shows som Dr. Phil.

Det samme er sket for Solhaven. De er blevet ramt af at de unge er blevet voksne og man i nutiden ikke længere ser en anbringelse som en skam. Den beskyttelse Skorpeskolen nød hvor man holdte hånden over en pædofil ansat som med stor sandsynlighed blev myrdet af anbragte unge ved sabotage af hans bil eller den beskyttelse tidligere ansatte ved Godhavn nød da de i årtier fik lov til at udøve uhæmmet vold imod anbragte børn var væk.

Det var skammens åg som beskyttede opholdsstederne i gamle dag. Den skam er væk. De unge ser ingen problemer ved at stå frem og berette hvad de mener at de er blevet udsat for længere. Hvorfor skulle de også det? Det er jo ikke deres fejl at de var blevet anbragt. Det var kommunerne som anbragte dem og når der er fejl i 2 ud af 3 sager, der rammer ankestyrelsen så ligger chancen for at anbringelsen var reel begrundet på linje med chancen for at finde i Lotto.

Uanset om der er tale om WWASP, AEG eller Solhaven så har forsvaret for at bruge ekstreme metoder været at der var tale om ekstreme unge.

Ja. Der er tale om unge med manglende grænser. Hvad skal man gøre med dem i fremtiden, hvis man ikke kan samle dem et sted i en slags Skinner boks (Opkaldt efter Burrhus Frederic Skinner som opstillede teorier om hvordan man i et miljø hvor der kun er få valgmuligheder kan ændre adfærd hos individer)?

Opholdssteder hvor unge anbringes med få rettigheder og skal generhverve dem via ændret adfærd var god teori omkring årtusindeskiftet lidt i tråd med en militær tilgang hvor man skal knække de unge ved at tage deres primære værktøjer fra dem. Unge som er vant til at slå sig ud af problemer skulle man møde med magt og således tvinge dem til at tage andre værktøjer i brug til at nå deres mål.

Det som vi ved i dag er at der er store emotionelle omkostninger for de unge når de bliver udsat for sådan et system. For de unges afvigende adfærd dækker ofte over udviklingen af en simpel overlevelsesmekanisme som de har udviklet på egen hånd for at beskytte sig imod svære omsorgssvigt som f.eks. incest eller voldtægt.

Der er brug for en hands-off tilgang. Der er brug for at holde de enkelte unge adskilt fra tilsvarende unge som kunne styrke dem i brugen af de forkerte værktøjer og omgive dem med en slags frakke af personer som giver dem nogle muligheder i livet de ellers ikke ville kunne få.

Det er ikke ensbetydende med tivoli-ture eller fridykker kurser og total ansvarsfraskrivelse i forhold til hvilke lovovertrædelser de laver.

Kriminelle unge skal holdes hjemme længst mulig, men de skal møde konsekvens lokalt. Ungepålæg og bøder bør være bandlyst. Unge tænker ubetinget. De planlægger ikke. De har ikke egen økonomi. Deres straf skal være ubetinget, men uden at de fjernes fra samfundet. Domstolene bør i langt højere grad straffe med samfundstjeneste og kommunerne skal i langt højere grad stå til rådighed med opgaver. Der kan være tale om gartnerarbejde. Der kan være tale om at sortere ned på genbrugspladsen. Meningsfyldt arbejde som samtidig giver dem ro til eftertænksomhed.

Der bør sættes ind med grundigere psykologisk testning af disse unge. Hvad dækker deres opførsel over? Kan tilstanden medicineres? Skal man finde en udslusningslejlighed hvis familien ikke har ressourcerne hvor den unge kan støttes døgnet rundt af kommunens personale?

Der bør være en række optioner som de unge kan vælge til, hvis de vil arbejde intensivt med deres problemer. Det kan være en sommer boot camp, hvor de unge trænes som elitesportsfolk i discipliner som teamwork og psykologi. Er familierne ikke ressourcestærke, hvor skal de så få den motivation fra der kan gøre dem til mønstrebrydere? Fra en Folkeskole som de ressourcestærke familier trækker deres børn fra så der ikke længere er forbilleder?

Det kan være en overlevelsestur udformet som en slags timeout, hvor fokus er meditation, terapi og øvelser, som går ud på at teste fysiske grænser af.

Men det skal være forløb som er frivillige og som de unge vælger til. Hvis de unge blot ønsker at lade slå til, så skal de være sikker på at domstolene idømmer dem samfundstjeneste, hvis de træder over stregen, så de på den måde kan regne med nogle grænser for unge ønsker grænser. Kan familien ikke sætte dem, så må samfundet sætte dem. Et ordsprog skriver ”Det tager en landsby at opfostre et ungt menneske”. Det er på sin hvis rigtig for ingen unge lever derhjemme i boble hele deres liv. De skal i skole. De skal ud og arbejde. Træder de ved siden af så må ”landsbyen” træde til og sætte et autoværn i form af love og domme op så de ikke ryger af vejen.

Adfærdsvanskelige unge er ikke anderledes end os andre. De har blot haft en opvækst hvor de på givne tidpunkter ikke har haft samme støtte i hjemmet som os andre eller de har trukket det lod i livet at de må leve med en sygdom.

Derfor skal vi holde på dem i samfundet længst muligt nu hvor vi ved at man ikke kan spærre dem inde i en boks som Skinner anbefaldede.

Der skal ikke komme en ny udgave af Solhaven. Samfundet skal tage over og guide disse unge på plads med en noget fastere hånd, men en hånd der samtidig er forstående overfor deres udfordringer.


Kilder:

• Dom i dag: Sagen om Solhaven sætter skel mellem magt og vold (Danmarks Radio)
• B. F. Skinner (Wikipedia)
• World Wide Association of Specialty Programs and Schools (Wikipedia)
• THE NIGHT MY PARENTS HAD ME KIDNAPPED (narrative)
• De måske uegnede (Dagbladet Information)

Egedal kommune: Når inklusion fører til vold

Lærer dømt for at slå elev efter eleven spyttede kan man læse i dagspressen. Af alle steder i landet fandt episoden sted i Egedal kommune. En kommune som er under kraftig kritik fra organisationer der støtter familier med børn som har psykiske diagnoser.

Et udadreagerende barn som det er beskrevet i artiklen reagerer ikke med vold ud fra ingenting. Der er højst sandsynlig tale om et barn som enten ikke er blevet udredt på et psykiatrisk afsnit endnu eller som har nogle grader af autisme eller Aspergers syndrom, hvilket får barnet til at reagere når denne møder et miljø i den moderne folkeskole, hvor eleverne undervises til at møde et voksenliv i kaos, med projekter og støj. Den moderne Folkeskole anvender en undervisningsform som er effektiv til at klæde børn på til det arbejdsliv de vil møde, hvor kulturer og global konkurrence vil resulterer i konflikter, som de skal leve med og eventuelt løse.

Problemet er at den projektorienterede og meget lidt styret undervisningsform slet ikke passer til børn med forskellige diagnoser, der stiller krav om overskuelighed, struktur, samt ro i lokalet.

For en del børn bliver resultatet at de tager vold i anvendelse. Resultet er ofte magtanvendelse.

Dette barn har brug for hjælp og det kan det ikke få i Egedal, hvor man i langt højere grad end før satser på inklusion.

Landsforeningen Autisme fraråder direkte familier med handicappede børn at flytte til Egedal kommune, da service-niveauet er lavt.

Men som om at det ikke er nød, så har vi kendskab til at familier der ikke kan få det rette specialtilbud til børn bliver skudt i skoen at nedarvede sygdomme er årsagen til barnets problemer trods at barnet er udredt for at kommunen så kan iværksætte døgnbehandling og opkræve forældrebetaling i en størrelsesorden som presser familierne ud af deres hjem.

I et tilfælde som vi har fået kendskab til har kommunen krævet forældrebetaling fordi et barn har fået en depression. Kommunens argument er at depressionen hos barnet er resultat af en smitte, da mor og barnets oldemor også har haft en depression. Så træder bekendtgørelse nr. 498 af 2011 i kraft.

Denne bekendtgørelse er lavet fordi man vil ramme familier hvor fætter-kusine ægteskaber er almindelige og hvor børn kan fødes med defekter på grund af indavl. Den er også lavet for at ramme familier hvor børnene bliver kriminelle. Det er to motiver som mange vil betragte som ædle, men bekendtgørelsen bruges i Egedal til at jage familierne ud af kommunen.

Egedal kommune er i sandhed ikke et sted at bosætte sig hvis man har børn med specielle behov.

Kilder:

• Lærer dømt for at slå elev efter eleven spyttede (Lokalavisen)
• Massiv handicap-kritik af Egedal Kommune (Lokal-avisen)

De seneste begivenheder på Solhaven i Farsø

En en blogger med navn Trane Jørgensen vi tidligere har citeret da han havde sin blog på Urbanblog.dk, skriver følgende om Solhaven på sin nye Wordpress blog:

Så kører sagen igen imod Solhaven. I meget lang tid har de fremstået som et sted med et nyt syn på de grænsesøgende unge, der i princippet skulle være det eneste klientel som skulle have være henvist til dem. Lovprisning efter lovprisning har regnet ned over stedet på basis af diverse undersøgelser.

Nu viser det sig at undersøgelserne for en stor del har været påvirket eller nærmest konstrueret af en forsker som har været bestyrelsesmedlem i Solhaven. På den måde har den forskning som har været på området nærmeste været skrevet af efter stedets forretningsplan.

Og det er intet særsyn når man ser på de internationale tendenser. I USA har Aspen Education Group, NATSAP og WWASP været storsponsorer af forskellige afhandlinger som påviste stedernes fortræffeligheder. Og embedsmænd har taget rapporterne ukritisk til sig med det resultat at børn som slet ikke burde have været anbragt de pågældende steder, blev fejlanbragt med menneskelige tragedier til følge.

Vi ved at der har været børn anbragt på Solhaven som slet ikke passede til stedets såkaldte pædagogik. Først og fremmest påhviler ansvaret for denne fejlanbringelse de kommunale sagsbehandlere som er et folkefærd der påstår sig hårdt belagt når vi taler om sags mængder. Det er et mediebillede som de med succes har fået aviser og TV-stationer til at gengive. Det er dygtig markedsføring for sandheden ser derimod ud til at være den at vi taler om manglende kompetance hos denne medarbejdergruppe eller direkte dovenskab.

Resultat har været at børn har fået påført unødvendige traumer som de må bære ind i voksenlivet som en næsten umenneskelig byrde.

Men Solhaven selv har også et ansvar. Det drejede sig i al for høj grad om økonomi. Tidligere anbragte taler om nogle forgyldte plejefamilier som har været tilknyttet stedet. Mediernes undersøgelser peger på usædvanlige høje honorarer til nøglemedarbejdere. Kort sagt. Nogle har fået før at de har ydet og det har de gjort i skjul af såkaldt anerkendt forskning.

Nu køres der en politisag imod en række medarbejdere som har stået for den påstående misbehandling af de anbragte børn. Men det egentlige ansvar påhviler måske i høj grad den pågældende forsker, som omskrev virkeligheden for de mange børn der kom i klemme som omverdenen i alt for mange år blev holdt hen med hvad der kan karakteriseres som et bedrag.

Jeg savner at medierne i langt højere grad gransker denne forskers arbejde. For det arbejde han har lavet har ikke alene skadet de unge mennesker som har været anbragt på Solhaven. Andre opholdssteder har taget metoderne til sig og bruger dem i mere eller mindre grad.

Det sociale område kræver en gennemgribende kulegravning for kan man skabe falsk forskning på Solhaven, så kan mange andre metoder som idag anses for at være god skik, være direkte skadelige for de anbragte børn.

Kilde:
Solhaven – endnu et trist kapitel til en lang sørgelig historie (Trane Jørgensen's blog)

Magnoliegården - et meldesystem mangler

Det står klart når man læser om hændelserne på Magnoliegården at de anbragte børn mangler en måde hvorpå at de kan gøre myndighederne opmærksomme på at de bliver udsat for overgreb af de voksne de er anbragt hos.

Som det ofte er sket er det tidligere ansatte som har båret sagen frem til domstolene og når de gør det så løber de en stor risiko for angreb fra ledelserne af institutionen. Der er i branchen en tavshedens lov som skal overholdes medmindre at de ansatte er villige til at risikere både retsforfølgelse og stop for deres fortsatte virke.

Fører retssagen i sagen med Magnoliegården til dom, så er det fint, men frikendes den anklagede så risikerer de ansatte som står frem en personlig sag på halsen for æreskrænkelse.

Det var hvad der skete i sagen fra Åhuset hvor at retten i Odense kom frem til at to tidligere ansatte skulle betale ved kasse 1 fordi at de forsvarede de anbragte børns tarv.

Det er derfor en stor personlig risiko de ansatte ved Magnoliegården løber.

Kilder:

• Forstander i retten for vold mod anbragte børn (Ekstra-Bladet)
• Pædagoger dømt for æreskrænkelse (Danmarks Radio)

Mern-sagen starter i landsretten

Dommen over plejeforældrene fra Mern er blevet anket til Landsretten.

I byretten kom domstolen frem til at plejeforældrene skulle have henholdsvis 2 år og seks måneder og 2 års ubetinget fængsel for vold, vanrøgt og frihedsberøvelse imod 9 forskellige plejebørn.

Vi vil følge denne sag, da den desværre ikke er enestående, men et symptom på hvad der kan ske når tilsynsførende der ikke har følere ude i det lokalsamfund som børnene er anbragt i, skal forestille at kunne sikre de anbragte børns ve og vel.

Menneskerettighedsorganisationen "Den tungeste arv" omtaler i forbindelse med deres kampagne to andre sager der også har fundet vej til domstolene istedet for som det ofte sker at blive dysset ned i systemet.

Kilder:

• Mern-sagen for retten igen (Sjællandske Nyheder)
• Om sagerne i Skælskør, Mern og Vigsnæs (Den tungeste arv)

Kendte episoder med overgreb i medierne de seneste år - del 3

Nu hvor at efterskolerne i højere grad end tidligere går ind og tager opgaver fra plejefamilier og opholdssteder, så vil denne tredje del handle om nogle af episoder hvor at unge er blevet krænket af andre unge eller voksne på landets efterskoler.

Der er ingen tvivl om at når man som forælder sender sit barn på efterskole så er det med et ønske om at barnet returnerer i et helt stykke såvel fysisk som psykisk.

Det er desværre ofte ikke tilfældet. Vi tillader os at skrive ofte når det jævnfør Berlingske Tidende i 2009 var hver syvende elev der afbrød opholdet før tid. Det vil ikke ske hvis eleverne trives og det er der så noget der tyder på at de ikke gør. En afbrydelse af opholdet risikerer at skabe et følelse af nederlag hos de elever det rammer og denne følelse kunne følge dem for livet.

Men dette blog handler om mere end den generelle mistrivsel. Vi vil her nævne nogle episoder hvor at eleverne blev decideret krænket:

• På Baunehøj Efterskole kom det på et tidspunkt til en politiefterforskning. En lærer havde sat nogle piger i en ubehagelig situation med nogle lumre forslag. Heldigvis havde en gruppe piger modet til at sige fra og melde det til politiet. Havde læreren været mere selektiv i sin søgen efter ofre, havde vi måske stået overfor en tragedie. Sagen fortæller ikke noget om hvor længe at læreren havde sit virke på skolen. Måske var der tale om en gentagelse. Måske havde der de tidligere år været ofre.
• Noget lignede så man på Staby Efterskole. Vi taler om beruselse grænsende til uterlighed over for elever. Læreren blev bortvist og sagen blev dysset ned. Det var også på Staby Efterskole at man så den gamle jyske skik taget i brug hvor at mandlige unge bruger deres ynglemidler som slagredskaber. Her skal man som forælder være opmærksom på at der på efterskoler kommer unge fra hele landet på tværs af kommuner og regioner. En skik som er udbredt på en egn kan være en forulempelse på en anden. Der er i hvert fald ikke tvivl om at pigen som det gik ud over følte sig forulempet i en sådan grad at hun havde svært ved at udpege de præcise gerningsmænd. To af eleverne blev således frikendt baseret på deres fysik på området eller mangel på samme.

Søger man forskellige medier ser man ofte eksempler på at domstolene har været inde for at dømme i voldssager mellem elever. En af de mere omtalte så man på Fenskær Efterskole, hvor at ledelsen godt nok var klar over at tonen kunne være hård og denne hårde tone blev accepteret. Kun fordi at offeret brød sammen hjemme på en friweekend, så kom sagen for lys og politiet kunne starte deres efterforskning der førte til dom over en række elever.

Det er dog langt fra alle voldepisoder der bliver politianmeldt og efterforsket. Således kunne man på en blog læse om en episode på den nu lukkede Maglesø Efterskole, der ikke førte til politianmeldelse. De havde lige haft en anden episode. Det var nok derfor. Det er med andre ord vigtigt at forældrene holder øje med ændret adfærd hos deres efterskolebarn.

Men der er andet end vold som kan føre til at opholdet på en efterskole bliver negativt for den enkelte elev. Som vi tidligere har set omtalt så presser mange af efterskolerne eleverne både fagligt, men ofte også fysisk helt derud hvor at elevernes fysisk ikke står til. Ikke alene de mange redningsaktioner til søs viser dette, men man kan også læse om elever der enten har begået selvmord eller har forsøgt det imens at de var på efterskole. Her må vi alvorligt opfodre til at man lytter til sine børns signaler og trækker barnet hjem – om nødvendigt helt uden at konsultere skolens personale. Skolen er en forretning og det vil oftest forholde sig således at de vil prøve at overtale familien til at give det en chance. Men det kan vise sig at blive fatalt for den enkelte elev. På Internettet kan man både læse om et dødsfald på den nu lukkede Sydvestfyns Efterskole og et selvmordsforsøg på Jyderups Efterskole. Groft skitseret så er efterskolens personale lærere og ikke uddannede psykologer. Her er der forældrene som skal træde i karakter og trække barnet hjem.

I disse dage debatteres det i Folketinget om hvorvidt at tilsynsopgaven skal lægge hos staten eller hos kommunerne, men ingen steder debatteres det hvorvidt at efterskolerne også skal udsættes for et tilsyn af hvorvidt at eleverne trives. Det er et problem i en tid hvor at nogle opholdssteder har skiftet navn til en efterskole for at undgå det eller så mangelfulde kommunale tilsyn.

I disse uger starter en ny årgang på landets efterskole. Forældrene skylder dem at være overvågne og at udvise rettidig omhu ved at trække deres barn hjem, hvis de kan se at det er ved at skride.

Kilder:

• Elever dropper ud af efterskolen (Berlingske Tidende)
• Lærer nøgenbadede og havde sex med fulde elever (Avisen.dk)
• Efterskolen ser tilbage på uroligt år (Dagbladet Holstebro)
• De er skøre de jyder! (Daily Files)
• Grusom voldssag: Elever ydmygede kammerat seksuelt (Dagbladet Holstebro-Struer)
• Seks efterskole-elever dømt for vold (Nordvest Nyt)
• AMALIE RAVN – SYDVESTFYNS EFTERSKOLE (Blog over dødsfald)
• Lod 14-årig ligge efter selvmordsforsøg (Ekstra-Bladet)
• Omstridt skole åbner nyt sted for anbragte (Sjællandske Nyheder)
• Børnesager skal tages fra kommuner (TV2 Nyhederne)

Reaktioner på dommen fra Fenskær Efterskole

I forbindelse med en artikel i den lokale avis (Dagbladet Holstebro-Struer) hvor at nogle elever blev dømt for en ufattelig vold imod en anden elev, så kom der følgende kommentar fra en læser-skribent med navnet Albert B. Hansen, vi vil gengive i sin fulde ordlyd:

Jeg synes at det er på tide at man gør op med at sende børn væk fra deres familier til specielle skoler eller institutioner.

Alle ved at koncentrerer man mennesker med forskellige problemer et bestemt sted, så får man en negativ synergi. Det er ligemeget om man kalder stedet en specielskole, efterskole, institution eller fængsel. Den negative synergi hænger i krogene og er personalet ikke opmærksom, så går det galt som det er sket i dette tilfælde.

Istedet bør man udvikle vores folkeskole. Hvad der kaldes for Folkets skole, er ikke en skole for folket, hvis de har et lille problem.

Hvad er der blevet af begrebet rummelighed? Er der for meget fokus på at blive verdens bedste? Jeg synes ud fra mine observationer af folkeskolen over snart 35 år at man har forsømt at udvikle tilbud til elever med specielle problemer i Folkeskolen. Der er for mange møder i skolerne. Et er at der skal være nogle mellem lærerne og mellem hjemmet og skolen, men behøver eleverne at udpinde hver eneste sociale episode over flere timer?

Der er børn som ikke er sociale af den ene eller anden årsag. Giv dem en skærm og kortsigtede mål kombineret med belønning i form af noget spiseligt. Så vil du se at de præsterer. Det kan være at nogle børn måske ligefrem skal have en hjemmearbejdsplads, hvis de har grader af autisme. Så må man forlange forældrene på banen.

På Youtube har man nu korte lektioner med stort set al grundliggende matematik brudt ned i 10 minutters lektioner målrettet imod selvtræning. Kunne video-undervisning hvor at den enkelte elev kan spole tilbage hvis en ting ikke lige bliver opfattet være en metode til at beholde flere i den normale skole.

Jeg synes at forældrer, der tænker på efterskole bør være meget forsigtige. Ikke alene har disse episoder af vold (Maglesø havde en for nylig, så det er ikke særsyn), men man har også en macho-kultur hvor at eleverne tvinges ud til deres grænser og hvor at det noglegange går galt i naturen som med Lundby, Odsherred, Kongenshus og Humble. Elever der har det svært kan få lov til at ligge med deres selvmordstanker alene som på Jyderup.

Stod jeg i den situation at mine børn havde efterskolen som option, så holdte jeg dem hjemme. Det er lektien af denne episode såvel som de tidligere.

Som nævnt i artiklen så har deres været andre voldsepisoder. I stigende grad finder episoderne vej til domstolene, måske fordi at Danmark har sænket den kriminelle lavalder. Samtidig fortæller det også historien om at Efterskolerne har svært ved at håndtere deres sociale ansvar i en tid hvor at besparelser sender elever med betydelig flere vanskeligheder til ophold hos dem.

Det er for nemt at kræve bedre visitering. Vi må ikke glemme at staten holdte netop Efterskolerne udenfor de generelle nedskæringer i samfundet fordi at man forventede at de ville være med til at løse denne opgave for samfundet.

I langt højere grad end tidligere skal almindelige skoler kunne rumme elever med udfordringer i deres følelsesliv uanset om de er en Peter Lundin i udvikling. Det er det mindste at man kan forvente af dem, når de tager sig godt betalt for opholdet.

Efterskoler: Tag ansvar istedet for at spise tudekids.

Kilde:
Efterskole-elever dømt for mishandling af kammerat (af Jesper Markussen, Dagbladet Holstebro-Struer)
Opdateret: En måneds fængsel til 15-årig pige (Danmarks Radio, 1. februar 2011)
Sårbare unge »smugles« ind på efterskoler (Af Bodil Jessen, Berlingske Tidende)