D. 17 december 2001 stod nedenstående i Fyns Stiftstidende, men det kunne være skrevet i går. Den daværende Socialminister Henriette Kjær fra De Konservative udtalte at anbragte børn ikke skulle være pengemaskiner. Der skulle sikres en form for gennemskuelighed blandt de private tilbud.
Faktum er at vi idag taler 2012 - mere end 11 år efter.
Udsendelser som Operation X er stadig i stand til at finde eksempler på overbetalinger. Søger man på erhvervssider kan man se at næsten hver eneste private opholdssted har andre selskaber som er beregnet til at pumpe omkostningerne op.
Det kan være et ejendomsselskab som fakturerer husleje over markedspris. Det kan være et bus-udlejningsfirma eller et catering-selskab. Ingen tricks er ubenyttet. Skatteborgerne betaler prisen. De anbragte børn betaler prisen, når de hjemtages i tide og utide for at budgettet kan gå op.
I mellemtiden har vi selvfølgelig fået tilbudsportalen, men det er begrænset hvad den bruges til. I de fleste tilfælde er der nogle hos kommunen som kender nogle hos opholdsstederne. Hvad der præcis sker af pengetransaktioner bag de nedrullede gardiner skal være usagt, men vi taler om et område hvor at der ikke udføres et egentlig udbud.
Man spørger sig selv om om der er politisk vilje til at sikre de anbragte børn ordentlige forhold. Tilsyn er en by i Rusland.
11 år er gået. Så meget kunne være anderledes, men det er det ikke. Skammeligt er det eneste ord, der dækker denne affære.
Kilde:
Børn skal ikke være pengemaskine (Fyens Stiftstidende, 10. december 2001)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar