Viser opslag med etiketten Herkules. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Herkules. Vis alle opslag
fredag den 6. juli 2012
Herkules - 1 år senere
I dag er cirka 1 år siden at opholdsstedet Herkules lukkede.
I artikel fra Horsens Folkeblad stiller de spørgsmålet om hvad der skulle blive af de anbragte børn. På daværende tidspunkt var de unges hjemkommuner ikke travlt beskæftiget med at finde ud af hvad der skulle ske med de unge på trods af de noget usædvanlige metoder på opholdsstedet havde været vist på landsdækkende fjernsyn.
Det værste er at database som Fornits wiki allerede tilbage i 2008 dokumenterede at naboer havde observeret de metoder der blev brugt. På øen Endelave havde naboer sågar lavet en gruppe som skulle holde øje med opholdsstedet.
Med andre ord. Alle tegn på at der var noget galt var til stede, men ingen gjorde noget.
I forbindelse med de sager der har været siden, har man set samme mønster. Der var små tegn på at ekstra opmærksomhed var påkrævet, men tendensen har været konstant. Når børn og unge først er anbragte, så er der ingen der gider at høre om deres lidelseshistorier.
Vi går ud fra at de anbragte børn der var hos Herkules nu har fået tildelt et bedre opholdssted eller måske ligefrem hjemtaget hvis de nærmer sig deres 18 års fødselsdag, hvilket normalt sker for at undgå at kommunerne skal betale for efterværn.
Herkules skandalen var starten på en række afsløringer af hvor ringe at det står til på danske opholdssteder. Desværre er der lang vej igen, før at forholdene kan siges at være acceptable i forhold til at hvad man burde kunne forvente sig af danske forhold anno 2012.
Må Herkules aldrig blive glemt.
Kilde:
Herkules lukker - hvor skal de unge være? (Horsens Folkeblad, 6. juli 2011
søndag den 16. oktober 2011
Nu vil opholdssteder forbedre deres rygte
I avisen 24 timer oprettede debattøren Birthe1951 en debat-tråd som lød:
Efter en sommer hvor at Godhavn og Herkules har fyldt medierne ser det nu ud til at behandlingshjem vil forsøge at forbedre deres rygte og det skal ske med aktiv medvirken af de unge.
Se: Behandlingshjemsbloggen
Men jeg spekulerer på om vi ikke ville kunne gennemskue dette. Alle som har omgang med børn ved hvor tungt det er at få en teenager til at ændre vaner. Der kan blive tale om at der skal virkelig meget overtalelse til.
De fleste professionelle behandlingshjem bruger et point-system eller et niveau system hvor at de unge skal opføre sig på en bestemt måde for at opnå forbedringer i deres dagligdag for når de kommer ind, så oplever de standarder der er værre end at være isolationsfængslet og de skal ofte bruge år for at opnå frihedsgrader som vi andre ude på gade. Hos Schuberts Minde - kendt fra DR - ser niveau-systemet sådan ud:
Alfa mindst 28 dage
Beta mindst 42 dage
Gamma mindst 63 dage
Delta mindst 91 dage
Epsilon mindst 126 dage
Pi mindst 168 dage
Sigma mindst 217 dage
Dvs. to år med begrænsninger og de unge er ofte ikke engang dømt for kriminelle handlinger før at de må leve som fanger. Vi så på DR hvordan at helt almindelig tøj og arvestykker ikke måtte komme ind på institutionen. Den unge mand stak af efter optagelserne og kommunen fandt ud af at de havde begået en fejl.
Men der er så unge, de ikke kan knække ved brug af disse strukture og her kommer de såkaldte muskel pædagoger ind i billedet. Hvad der præcis sker i sommerhuse og skove hvor at de unge bliver isoleret med "pædagoger" ved vi ikke, men faktum er at ganske mange unge tager turen direkte fra opholdssteder og behandlingshjem til fængslerne. Når der så slipper historier ud som vi ser det fra sagen med Herkules, så er vi der med vores forargelse, men burde vi ikke med vores almene kendskab til hvor træge teenagere kan være have forstået at der skulle landminer og afbidte fingrespidser til, hvis fremmede skulle forsøge at ændre på andre folks børn? Vi tænker at vi måske har været for naive og de mange tæv børnene på Godhavn fik, bare er pakket pænere ind ved at kalde det pædagogik?
Faktum er at faget forsvarer muskelpædagogerne, hvilket man kan se i dette link: The winner takes all
Jeg håber ikke at det at vi kan læse succes-historier i bøger udgivet med opholdsstedernes billigelse og diverse succes-historier i Dame-blade kan få os til at lukke øjnene for at der tages nogle virkelige grumme metoder i brug overfor de unge og at nogle af dem kan være så strenge at det ville have medført en retssag på sekunder hvis politiet eller fængselpersonale havde brugt dem over for folk der var dømt ved en domstol imodsætning hvad der er tilfældet for rigtig mange anbragte unge.
Jeg håber, men jeg tvivler.
Hvad mener I?
Kilde:
Nu vil opholdssteder forbedre deres rygte, link til den originale debat-tråd
Efter en sommer hvor at Godhavn og Herkules har fyldt medierne ser det nu ud til at behandlingshjem vil forsøge at forbedre deres rygte og det skal ske med aktiv medvirken af de unge.
Se: Behandlingshjemsbloggen
Men jeg spekulerer på om vi ikke ville kunne gennemskue dette. Alle som har omgang med børn ved hvor tungt det er at få en teenager til at ændre vaner. Der kan blive tale om at der skal virkelig meget overtalelse til.
De fleste professionelle behandlingshjem bruger et point-system eller et niveau system hvor at de unge skal opføre sig på en bestemt måde for at opnå forbedringer i deres dagligdag for når de kommer ind, så oplever de standarder der er værre end at være isolationsfængslet og de skal ofte bruge år for at opnå frihedsgrader som vi andre ude på gade. Hos Schuberts Minde - kendt fra DR - ser niveau-systemet sådan ud:
Alfa mindst 28 dage
Beta mindst 42 dage
Gamma mindst 63 dage
Delta mindst 91 dage
Epsilon mindst 126 dage
Pi mindst 168 dage
Sigma mindst 217 dage
Dvs. to år med begrænsninger og de unge er ofte ikke engang dømt for kriminelle handlinger før at de må leve som fanger. Vi så på DR hvordan at helt almindelig tøj og arvestykker ikke måtte komme ind på institutionen. Den unge mand stak af efter optagelserne og kommunen fandt ud af at de havde begået en fejl.
Men der er så unge, de ikke kan knække ved brug af disse strukture og her kommer de såkaldte muskel pædagoger ind i billedet. Hvad der præcis sker i sommerhuse og skove hvor at de unge bliver isoleret med "pædagoger" ved vi ikke, men faktum er at ganske mange unge tager turen direkte fra opholdssteder og behandlingshjem til fængslerne. Når der så slipper historier ud som vi ser det fra sagen med Herkules, så er vi der med vores forargelse, men burde vi ikke med vores almene kendskab til hvor træge teenagere kan være have forstået at der skulle landminer og afbidte fingrespidser til, hvis fremmede skulle forsøge at ændre på andre folks børn? Vi tænker at vi måske har været for naive og de mange tæv børnene på Godhavn fik, bare er pakket pænere ind ved at kalde det pædagogik?
Faktum er at faget forsvarer muskelpædagogerne, hvilket man kan se i dette link: The winner takes all
Jeg håber ikke at det at vi kan læse succes-historier i bøger udgivet med opholdsstedernes billigelse og diverse succes-historier i Dame-blade kan få os til at lukke øjnene for at der tages nogle virkelige grumme metoder i brug overfor de unge og at nogle af dem kan være så strenge at det ville have medført en retssag på sekunder hvis politiet eller fængselpersonale havde brugt dem over for folk der var dømt ved en domstol imodsætning hvad der er tilfældet for rigtig mange anbragte unge.
Jeg håber, men jeg tvivler.
Hvad mener I?
Kilde:
Nu vil opholdssteder forbedre deres rygte, link til den originale debat-tråd
fredag den 1. juli 2011
Tilsyn med opholdssteder - i bedste fald en hensigterklæring
Så blev Herkules tilføjet til listen over opholdssteder, der er kommet i mediernes søgelys for deres noget kontroversielle behandling af de børn som de har fået i betroet i deres varetægt. At det skulle tage så lang tid, kan måske undre, men det ligger i tilsynets natur at det tages for givet at der ikke findes basis for anmærkninger.
Og det er helt forkert.
I modsætning til kritikken af sagsbehandlerne som er opstået efter Brønderslev sagen, så er børnene i det offentliges varetægt. Der er forældre som ganske frivilligt har opgivet deres kæreste eje - deres børn - til det offentlige i håbet om at deres barn kan få den rette behandling for den eller de udfordringer, som barnet måtte have på livets vej.
Ganske som forældre lader deres syge børn indlægge på sygehuset i sikker forvisning om at de er i et faglig kompetent personales varetægt, så må forældrene kunne stole på at deres børn bliver tiltroet faguddannet personale på landets opholdssteder.
Det sker bare ikke.
Der er eksempler på at personalet er hyret på basis af deres muskelmasse. Der er stiftere af opholdssteder som enten slet ikke har andet end en håndsværksmæssig uddannelse eller først har taget en uddannelse i faget efter at have arbejdet med børn netop for at finansiere deres studie.
Det må laves om. Der findes få faser i et menneskes liv hvor at fundamentet for voksentilværelsen præges som den gør imens at børnene er i teenageårene. Risikoen for at påføre de unge livsvarige psykiske skader er for stor til at driften af opholdsstederne kan fortsætte så ureguleret som det er tilfældet i dag.
Der må stilles krav om faglighed. Der må stilles krav om at behandle de unge med anstændighed. Der var ikke ment som en spøg da en tidligere direktør for et fængsel sagde at de unge ville blive behandlet bedre i et fængsel, da nogle af de metoder, som ses i anvendelse på danske døgninstitutioner tangerer torturmetoder som ikke hører hjemme i vores civilisation.
Når hele 44 procent af anbringelserne i Danmark ender i sammenbrud taler alt for at en gennemgribende reform af kriterierne for anbringelserne er påkrævet. Selvfølgelig skal en reform ikke gå ud over de såkaldte Brønderslev sager der i parentes bemærket udgør promiller af den samlede andel af anbringelsessager i Danmark, men tværtimod sager hvor at unge fjernes på grund af sorg i familien, "omklamrende omsorg" og for mange bamser på teenageværelset. Disse sager burde klares med familieterapi.
En anbringelse hos Herkules er angivet til at koste ca. 130.000 kr. pr. barn pr. måned, hvilket er i den dyrere ende, men ikke blandt de dyreste som koster på den anden side af 250.000 kr. pr. måned. For de unge kunne der hyres både familiekonsulenter til hjemmet og en personlig oppasser i skolesystemet. Det er tankevækkende at anbringelser fortsætter med at blive udført i den størrelsesorden, som det er tilfældet.
Vi har før rejst problemstillingen om hele anbringelsessprocessen som finder sted når Børne- og ungeudvalget har udstedt dekret om at barnet skal væk fra hjemmet. Vi taler om en ugennemskuelighed hvor at rigtig mange penge skifter hænder. Havde der været tale om medicinalbranchen og lægerne, så havde vi set regler.
Men her er et regelløst område hvor at brugen af skatteborgernes penge ikke bliver valideret. Den tilsynsførende i den kommune hvor at institutionen ligger har et ubehageligt pres på sig. På den ene side skal børnene leve under tålelige forhold. På den anden side så kan en for grundig håndtering af tilsynet resultere i at en lokal arbejdsplads går til. En institution som Herkules har et tocifret millionbeløb i omsætning. Det er en masse arbejdspladser, som her er på spil. Hvilken sagsbehandler vil stå som den onde ånd, der sender lokalområdet ud i arbejdsløshed?
Derfor vil et tilsyn i bedste fald blive en hensigtserklæring.
Kilde:
Sammenbrud i anbringelser (Servicestyrelsen)
Og det er helt forkert.
I modsætning til kritikken af sagsbehandlerne som er opstået efter Brønderslev sagen, så er børnene i det offentliges varetægt. Der er forældre som ganske frivilligt har opgivet deres kæreste eje - deres børn - til det offentlige i håbet om at deres barn kan få den rette behandling for den eller de udfordringer, som barnet måtte have på livets vej.
Ganske som forældre lader deres syge børn indlægge på sygehuset i sikker forvisning om at de er i et faglig kompetent personales varetægt, så må forældrene kunne stole på at deres børn bliver tiltroet faguddannet personale på landets opholdssteder.
Det sker bare ikke.
Der er eksempler på at personalet er hyret på basis af deres muskelmasse. Der er stiftere af opholdssteder som enten slet ikke har andet end en håndsværksmæssig uddannelse eller først har taget en uddannelse i faget efter at have arbejdet med børn netop for at finansiere deres studie.
Det må laves om. Der findes få faser i et menneskes liv hvor at fundamentet for voksentilværelsen præges som den gør imens at børnene er i teenageårene. Risikoen for at påføre de unge livsvarige psykiske skader er for stor til at driften af opholdsstederne kan fortsætte så ureguleret som det er tilfældet i dag.
Der må stilles krav om faglighed. Der må stilles krav om at behandle de unge med anstændighed. Der var ikke ment som en spøg da en tidligere direktør for et fængsel sagde at de unge ville blive behandlet bedre i et fængsel, da nogle af de metoder, som ses i anvendelse på danske døgninstitutioner tangerer torturmetoder som ikke hører hjemme i vores civilisation.
Når hele 44 procent af anbringelserne i Danmark ender i sammenbrud taler alt for at en gennemgribende reform af kriterierne for anbringelserne er påkrævet. Selvfølgelig skal en reform ikke gå ud over de såkaldte Brønderslev sager der i parentes bemærket udgør promiller af den samlede andel af anbringelsessager i Danmark, men tværtimod sager hvor at unge fjernes på grund af sorg i familien, "omklamrende omsorg" og for mange bamser på teenageværelset. Disse sager burde klares med familieterapi.
En anbringelse hos Herkules er angivet til at koste ca. 130.000 kr. pr. barn pr. måned, hvilket er i den dyrere ende, men ikke blandt de dyreste som koster på den anden side af 250.000 kr. pr. måned. For de unge kunne der hyres både familiekonsulenter til hjemmet og en personlig oppasser i skolesystemet. Det er tankevækkende at anbringelser fortsætter med at blive udført i den størrelsesorden, som det er tilfældet.
Vi har før rejst problemstillingen om hele anbringelsessprocessen som finder sted når Børne- og ungeudvalget har udstedt dekret om at barnet skal væk fra hjemmet. Vi taler om en ugennemskuelighed hvor at rigtig mange penge skifter hænder. Havde der været tale om medicinalbranchen og lægerne, så havde vi set regler.
Men her er et regelløst område hvor at brugen af skatteborgernes penge ikke bliver valideret. Den tilsynsførende i den kommune hvor at institutionen ligger har et ubehageligt pres på sig. På den ene side skal børnene leve under tålelige forhold. På den anden side så kan en for grundig håndtering af tilsynet resultere i at en lokal arbejdsplads går til. En institution som Herkules har et tocifret millionbeløb i omsætning. Det er en masse arbejdspladser, som her er på spil. Hvilken sagsbehandler vil stå som den onde ånd, der sender lokalområdet ud i arbejdsløshed?
Derfor vil et tilsyn i bedste fald blive en hensigtserklæring.
Kilde:
Sammenbrud i anbringelser (Servicestyrelsen)
fredag den 24. juni 2011
Endnu en ordinær udsendelse om dagligdagen på danske opholdssteder
På søndag sender Danmarks Radio en udsendelse om opholdsstedet Herkules med hjemsted nær Horsens. De fører sig frem med såkaldte chokerende afsløringer, men i virkeligheden taler vi om banaliteter hvis man tager pulsen på hvad der finder sted på dagens opholdssteder og døgninstitutioner.
Væk er tiden hvor at materialet i Godhavns rapporten blev til. Væk er det konstante regime af fysisk vold.
Men da de unge som udgangspunkt skal knækkes, så er virkemidlerne psykisk pres. I dette lys er metoderne som vil blive vist på Søndag normale.
Offentligheden vil i de 5 minutter en sådan udsendelse vil vare i deres hukommelse berettiget spørge om det nu kan være rigtigt at behandle unge mennesker sådan.
Det kan aldrig være i orden, men det sker fordi at der ikke er overskud til at gøre noget ved det. For den lokale sagsbehandler er en anbringelse lig med "ude af syne, ude af sind".
For den tilsynsførende kommune er det et spørgsmål om at miste arbejdspladser i lokalområdet, hvis et opholdssted lukker.
Der findes ingen mekanismer til at håndtere problemerne og den ansvarlige minister kan ikke engang sige undskyld, når det er dokumenteret at noget har været helt galt.
For unge der bliver anbragt er håbet ude!
Kilde:
Truede dreng med landmine (BT, 24. juni 2011)
Opdrager unge med torturlignende metoder (Ekstra-Bladet, 24. juni 2011)
Opholdsted bruger torturlignende metoder på udsatte unge (Danmarks Radio, 24. juni 2011)
Væk er tiden hvor at materialet i Godhavns rapporten blev til. Væk er det konstante regime af fysisk vold.
Men da de unge som udgangspunkt skal knækkes, så er virkemidlerne psykisk pres. I dette lys er metoderne som vil blive vist på Søndag normale.
Offentligheden vil i de 5 minutter en sådan udsendelse vil vare i deres hukommelse berettiget spørge om det nu kan være rigtigt at behandle unge mennesker sådan.
Det kan aldrig være i orden, men det sker fordi at der ikke er overskud til at gøre noget ved det. For den lokale sagsbehandler er en anbringelse lig med "ude af syne, ude af sind".
For den tilsynsførende kommune er det et spørgsmål om at miste arbejdspladser i lokalområdet, hvis et opholdssted lukker.
Der findes ingen mekanismer til at håndtere problemerne og den ansvarlige minister kan ikke engang sige undskyld, når det er dokumenteret at noget har været helt galt.
For unge der bliver anbragt er håbet ude!
Kilde:
Truede dreng med landmine (BT, 24. juni 2011)
Opdrager unge med torturlignende metoder (Ekstra-Bladet, 24. juni 2011)
Opholdsted bruger torturlignende metoder på udsatte unge (Danmarks Radio, 24. juni 2011)
Abonner på:
Opslag (Atom)