Viser opslag med etiketten Baunehøj Efterskole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Baunehøj Efterskole. Vis alle opslag

onsdag den 19. september 2012

Meget mere end blot et råddent æg

Forstanderen på Himmerlands Ungdomsskole Lone Baadsgaard har travlt med at hænge en medarbejder ud som end ikke er dømt.

Samtidig forsøges det at lægge låg på en massiv forældrekritik. Gulvtæppet har ikke kunne dække over alt det som man har forsøgt at feje ind under det.

Nu ser det ud til at de ramte børn ikke ser sig selv som ofre.

Men det kunne nemt være tilfældet.

Ikke noget enkelt tilfælde:

Er det et enestående tilfælde som forstanderen har så travlt med at fortælle. Nej, det er sket før indenfor det seneste årti. Vi kender ikke omfanget idet at der kan være sager som ikke har nået domstolene, men som er ordnet i mindelighed uden offentlighedens kendskab.

F.eks. fik elever på Baunehøj Efterskole nok af en lærers tilnærmelser. Sagen endte med en dom.

Ledelsen på Staby Efterskole måtte også tage afsked med en lærer. De nærmere omstændigheder blev dysset ned.

Hvad kan man gøre som forældrer til et efterskolebarn

Det er klart at et barn der for første gang i sit liv står alene vil have svært ved at håndtere når en lærer går over de etiske grænser. Her må forældrene støtte. Det er imodstrid med de ønsker efterskolerne i almindelighed har. De ønsker at man minimerer kontakten med sit barn i den første tid. Mange skoler begrænser de unges muligheder for at kommunikerer. De henvises til kommunikationsmidler fra det forrige årtusinde som brev med posten eller en fastnet telefon, hvortil adgangen kan begrænses.

De begrænsninger må man som forælder sætte sig ud over. Tro er godt. Vished er bedre. Ens barn vil langt bedre kunne håndtere omstillingen, hvis barnet mærker at der er tryghed hos forældrene mere end tvivl og måske endda angst.

Hvad kunne Efterskolerne gøre

Der kunne sættes ind imod det antal blive-weekender som skolerne har. Bør der overhovedet være blive-weekender? Måske i forbindelse med skolerejser, men ellers er der intet behov for dette.

Efterskolerne står i disse år overfor en skillevej. De har i langt højere grad end tidligere satset på at få marginal grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk ind på skolerne i forsøget på at sikre forældrene til disse børn en anden mulighed end de udskældte og iøvrigt også forbudte genopdragelsesrejser. På efterskolerne kan børnene "beskyttes" imod den "skadelige" danske ungdomskultur. Det er det budskab som sælges.

Et andet fokus område som har gjort at Efterskolerne har fået denne blogs bevågenhed er deres indtog på markedet for anbringelser hvor at de fungerer som en light-udgave af behandlingshjem og opholdssteder uden at have de pædagogiske ressourcer eller psykologer ansat.

Det betyder at der nu er unge som er anderledes sårbare på skolen. De unge skal sikres og det sker ved åbenhed via kommunikation og med brug af mindre isolation så eleverne ikke oplever at de ved årets slutning har levet i en så intens bobble af oplevelser og hændelser at det næsten opleves som en deprssion for de unge at komme videre i deres liv.

Efterskolerne skal åbne op og skal ikke som forstander Lone Baadsgaard søge tavshedens lov.

Vi må håbe at denne sag bliver en øjenåbner for efterskolerne, for det er sagen allerede blevet for forældrenes til de elever der kunne søge efterskolerne i årene fremover.

Kilder:

mandag den 8. august 2011

Kan man fæste lid til børns intelligens test?

En dreng på 17 år nægtes tilskud til et efterskoleophold. Afvisningen sker på bag grund en intelligens prøve som blev udført på ham da han var 9 år gammel. Prøven viste at hans intelligens var på 46.

Mange år senere består han så folkeskolens afgangsprøve. I et fag scorer han sågar et 10-tal.

Det stiller læserne overfor muligheden for at fortolke denne historie på 2 måneder:
  1. Resultatet af intelligens testen blev farvet af det dårlige samarbejde mellem psykologen der udførte den og et eventuelt modvilligt barn. En intelligens test rummer opgaver i Dansk og matematik. Vil barnet ikke lave mange af dem som følge af simpel uvilje, så bliver resultatet lavt. Alle ved at det er langt fra alle psykologer der oplever positivt arbejdsmiljø med deres klienter
  2. Folkeskolens afgangsprøve er af en så lav standard, at en person med en intelligens kvotient på 46 sagtens kan score et 10-tal

Det er svært at sige hvad man skal tro, men de fleste vil vel af hensyn til deres egne børns uddannelse hælde til at det er det første som er gældende. Man har som følge af at ikke alle har ressourcer til at bestå folkeskolens afgangseksamen udviklet den forberedenede voksenundervisning (FVU) så denne målgruppe kan få en eksamen senere i livet.

Denne sag rejser spørgsmål ved om sagsbehandlere kan konkludere alene på en intelligens test eller et barns samarbejde med blot en psykolog ansat i det offentlige system. Hvor mange bliver ikke fejlplaceret på grund af en gammel, nyttesløs test?

Kilde:
Nægtet efterskoleophold pga. IQ på 46, by Sofie Sparre, TV2, 5 august 2011

torsdag den 7. april 2011

Flere reaktioner på sagen fra Fenskær Efterskole

Vi har fået lov til at gengive endnu et læserbrev-indlæg vedr. voldssagen fra Fenskær Efterskole:

Jeg vil mene at forældre skal være langt mere agtpågivende inden at de lader deres børn gå på efterskole. Ikke alene har vi disse voldssager. På Maglesø Efterskole fik både gerningspersoner og offer lov til at gøre året færdig. Domstolen fandt at der skulle fængsel til, men ellers tror jeg egentlig at skolen helst ville have klaret problemerne internt.

Der synes at være et marketingsmæssigt hensyn at tage i sådanne tilfælde som skolerne vejer over elevernes velværd.

Så er den manglende omtanke på vandet og i andre fritidsinteresser. Det er ikke kun Lundby Efterskole, der har haft en episode på vandet. Kongenshus, Odsherred og Humble efterskole kan også være med.

Der er problemer med screeninger af lærere. Baunehøj, Hjembæk og Staby Efterskole har haft episoder med noget frimodige ansatte, der var været for interesseret i pigerne.

Men denne sag viser også at Efterskolerne ikke vil tage socialt ansvar. Berlingske Tidende har skrevet om hvordan at unge med problemer får "slettet" deres journal hos deres hjemkommuner imod at love at opføre sig ordentlig på en efterskole istedet for at blive sendt på en decideret institution. Problemets rod er kommunernes økonomi. Men hvis den unge har en psykisk lidelse, så kan den unge ikke altid overholde det. Kommunerne ved det. Efterskolerne ved det. De fik netop ikke beskåret tilskuddet fordi at de har en tung opgave at løfte for samfundet.

Og så svigter de på denne måde. Jeg er næsten uden ord.

Det ser ud som om at familier der overvejer et efterskoleophold for deres børn, bør genoverveje deres beslutning. Hvilke forældre ville ikke sætte sikkerheden højest inden at de accepterer at deres barn kan bo langt væk fra hjemmet?

Skandale efter skandale hagler ned over disse efterskoler. Det bliver relevant at spørge sig selv om hvorfor at forældrebetalingen er massiv når skeletterne falder ud af skabet.

Kilde:
Grusom voldssag: Elever ydmygede kammerat seksuelt (dagbladet HolstedBro-Struer)