Viser opslag med etiketten psykolog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten psykolog. Vis alle opslag

mandag den 8. august 2011

Kan man fæste lid til børns intelligens test?

En dreng på 17 år nægtes tilskud til et efterskoleophold. Afvisningen sker på bag grund en intelligens prøve som blev udført på ham da han var 9 år gammel. Prøven viste at hans intelligens var på 46.

Mange år senere består han så folkeskolens afgangsprøve. I et fag scorer han sågar et 10-tal.

Det stiller læserne overfor muligheden for at fortolke denne historie på 2 måneder:
  1. Resultatet af intelligens testen blev farvet af det dårlige samarbejde mellem psykologen der udførte den og et eventuelt modvilligt barn. En intelligens test rummer opgaver i Dansk og matematik. Vil barnet ikke lave mange af dem som følge af simpel uvilje, så bliver resultatet lavt. Alle ved at det er langt fra alle psykologer der oplever positivt arbejdsmiljø med deres klienter
  2. Folkeskolens afgangsprøve er af en så lav standard, at en person med en intelligens kvotient på 46 sagtens kan score et 10-tal

Det er svært at sige hvad man skal tro, men de fleste vil vel af hensyn til deres egne børns uddannelse hælde til at det er det første som er gældende. Man har som følge af at ikke alle har ressourcer til at bestå folkeskolens afgangseksamen udviklet den forberedenede voksenundervisning (FVU) så denne målgruppe kan få en eksamen senere i livet.

Denne sag rejser spørgsmål ved om sagsbehandlere kan konkludere alene på en intelligens test eller et barns samarbejde med blot en psykolog ansat i det offentlige system. Hvor mange bliver ikke fejlplaceret på grund af en gammel, nyttesløs test?

Kilde:
Nægtet efterskoleophold pga. IQ på 46, by Sofie Sparre, TV2, 5 august 2011

fredag den 8. juli 2011

Uddannelseskonsulenter - et korrumperet folkefærd

Dagens indlæg handler om et Amerikansk fænomen, der med tiden risikerer at komme til Danmark. Vi taler om de såkaldte Educational consultants - uddannelseskonsulenter.

Danmark er ikke det eneste land, hvor at familierne møder hårde udfordringer, når deres børn ikke falder indenfor normen eller kan honorere de massive akademiske krav som nutidens unge stilles overfor. Ser vi over havet til USA så finder vi et land hvor at forældre i langt større grad er helt overladt til sig selv, når krisen er stor.

Der findes socialforvaltninger i USA ganske som i Danmark, men forældre i USA har forældrene i Danmark erfaret at et samarbejde med socialforvaltningen er som at være passager i en rutsjebane. Når man først har taget plads, så bestemmer man intet.

I et markedsdrevet samfund vil driftige forretningsfolk altid forsøge at skabe et alternativ og derfor findes der en række kostskoler, som markedsfører sig med fuldstændig de samme aktiviteter som Danske efterskoler tilbyder suppleret med løfter om at kunne håndtere udfordringer som ADHD, autisme og eventuelle misbrug.

Efterskolebegrebet kendes som sådan ikke i USA. Derovre kaldes de ”terapeutiske kostskoler” og ser vi på det danske efterskole marked så må man stille spørgsmål ved om en sådan definition kan stilles idet at der her i Danmark sker en brancheglidning forårsaget af landets økonomiske tilstand. Efterskoleforeningen, som står for skolernes lobbyisme har forsøgt at lægge afstand til opholdssteder, der markedsfører sig som efterskoler, men det er en gråzone hvor at det er svært at skelne idet at selv kommunerne i mange sager vælger at lave en aftale med familierne om at deres klienter reelt smugles ind på efterskolerne når en anbringelse i et døgntilbud er nødvendigt, men økonomien kun rækker til et efterskoleophold.

Men det er svært at finde den rette skole. Her i landet ved vi at det er cirka hver syvende elev som forlader efterskolen før tid. På nogle af efterskolerne er det hver fjerde elev. Flere såkaldte eksperter har efterlyst mere autoritetstro forældre som vil se bort fra børnenes behov og tvinge deres børn til at blive på skolerne, men imod disse løse udsagn står det faktum at det allerede efter 14 dage vil stå klart om det enkelte barn er efterskolemateriale eller ej.

I USA er derfor opstået en hel ny faggruppe – de såkaldte uddannelseskonsulenter. De svarer til en mellemting imellem en psykolog og en studievejleder. Deres opgave er at besøge alle skoler og holde sig orienteret om hvilke specialer skolerne måtte råde over så familierne finder det rette match.

Desværre er det en ønsketænkning at forestille sig at uddannelseskonsulenterne ikke vil forsøge at maksimere indtjeningen og derfor er det normalt at skolerne betaler 5-10.000 kr. for en henvisning. Med den viden i baghånden må det stå klart at henvisningerne bliver lige så upartiske som når psykologer her i landet udtaler sig om børn i forbindelse med at matche dem til et døgntilbud samtidig med at de også er tilknyttet de selvsamme opholdssteder, som de anbefaler børnene til.

Det er derfor at uddannelseskonsulenterne rangerer så lavt i befolkningens agtelse. Desværre er det først en viden de desperate forældre når de har sendt deres barn af sted og skoleopholdet resulterer i hjemkomsten af et barn som har det værre end da barnet blev sendt af sted.
Det er nemt at være fordømmende overfor et sådan system, men i den forbindelse må vi se på om vi selv bor i et glashus. Kan vi sige os fri for at der ikke kan være blandet personlige økonomiske interesser ind i de beslutninger om valg af opholdssteder, som bliver taget på de danske socialforvaltninger?

Kilder:
Efterskolenavnet udnyttes af opholdssteder (Efterskolebladet)
Sårbare unge »smugles« ind på efterskoler (Berlingske Tidende)
Elever dropper ud af efterskolen (Berlingske Tidende)
Efterskole information (Center-validering)
Brønderslev: Tjente på at adskille børnene mod deres vilje (BT)