Viser opslag med etiketten Kommuner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kommuner. Vis alle opslag

tirsdag den 22. februar 2011

Hjemmeside: specielbørn.dk


Hjemmesiden præsenterer sig med følgende tekst:



Velkommen til Foreningen for forældre til specialbørn i Køge Kommune

Vores intention med denne forening er at skabe sammenhold, støtte og faglig bistand m.m. til forældre og deres børn som er bosiddende i Køge kommune.


Det er på tide at forældre til børn med diagnoserne Autisme, Asperger, ADD, ADHD m.fl. organiserer sig. En lovgivning som er blandt de strammeste i verdenen er idag skyld i at Danmark fjerner 25 procent flere børn end i de andre Nordiske Lande.

Problemerne kan for en stor del holdes skjult imens at børnene er i vuggestue eller børnehave. Andre problemer som f.eks. væske i ørene kan holdes barnet tilbage med hensyn til udviklingen af sproget og skjule for f.eks. en autisme-diagnose. Et tilfældigt valg af en skovbørnehave kan på grund af den megen aktivitet i hverdagen skjule for at et barn lider af ADHD.

Når børnene så starter i skolen, viser problemerne sig. Manglende koncentration eller for megen koncentration så eleven ikke magter at gå videre til næste punkt i læreteksten alamerer social-forvaltningen der som et typisk embedværk så helst ser at familierne retter ind alt imens at de starter med at pege som en lang række eksterne faktorer der kunne være skyld i at børnene er som de er.

Er det mor eller far som er problemet på grund af en opdragelse baseret på værdier fra 1968'ernes hash-tåger. Husk på at forældrene som børn har været udsat for DR's Børne og ungdomsafdeling, samt fraktioner som Børnemagt. Hvad kan de ikke havde taget med som social arv til deres børn?

Når børnene så endelig får lov til at blive udredt, så er der ingen grænser for hvilke institutionelle tiltag hos "vennerne" i LOS man kan tilbyde. (Husk på at sådanne ydelser ikke kommer i offentlig udbud. Paletten af udbud klares over nogle kopper kaffe i halvt mørkelagt kontor nede på Rådhuset.)

Der bør være et modspil - en kontrolfunktion. Men når staten ikke har modet til at etablere funktioner som f.eks. en Børneombudsmand, så må forældrene gå sammen.

Foreningen har hjemme i Køge, men de bør ret hurtigt få afdelinger i samtlige af landets 99 kommuner. Aldrig har der været så meget behov for det.

Kilde:
Hjemmesiden specielbørn.dk
Forældre danner front mod kommune, af Jesper From, Sjællands Nyheder, 20. februar 2011

torsdag den 17. februar 2011

Sejlads til elever - for vigtigt et spørgsmål at overlade til en interesseorganisation

Efterskoleforeningen vil nu gennemse reglerne for elevsejlads og sørge for at få indskærpet at skolerne også følger reglerne.

Det er lidt for sent og lidt for lidt.

Landet over sender tusinder af familier deres kæreste eje til efterskolerne. Det gør de i forvisning om at de generelle retningslinier for kostskoleområdet sikrer at deres børn kommer hjem i et stykke.

Netop derfor accepterer forældrene at børnene vil komme til at leve under vilkår som begrænser dem socialt i forhold til hvad de unge kan udfolde sig med i det øvrige samfund.

Netop derfor accepterer de at nok kommer de unge bedre med rent fagligt på grund af at de på grund af isolationen på skolerne, men at der også følger en pris med for denne faglige fremgang i form symptomer lignende post-traumatisk stress tilstande hos eleverne. Symptomer som en del kommuner nu aktivt adresserer via specielle aktiviteter for elever der vender hjem, så de står bedre stillet med hensyn til ungdomsuddannelser, hvor at hjemvendte efterskole elever har stået for et større frafald end dem som aldrig har været afsted.

Forudsætningen for accepten af dette store afsavn for børnene er dog at sikkerheden er i orden og det har denne ulykke, samt informationen om at det langt fra var et særsyn, rokket ved. Offentligheden ved nu at der har været tidligere episoder - både på denne og på andre efterskoler. Forældrene er utrygge.

Her kan en privat forening som efterskoleforeningen ikke indspist sætte dagsordenen for hvad der skal accepteres. Efterskoleforeningen er et lobbyist organisation, der senest brugte massive ressourcer for at påvirke vores folketingspolitikere så efterskolerne usolidarisk slap ud af de generelle nedskæringer i samfundet. Det på trods af at Dansk Industri savner en samfundsgevinst ved brugen af et koncept som Efterskoler. Også med hensyn til et ankenævn for elever, der bliver smidt ud, har de med held bekæmpet.

Bolden der handler om elevernes sikkerhed ligger hos ministerierne dvs. myndighederne.

Hvad efterskoleforeningen måtte komme frem til er ligemeget. Det stunt som præsenteres er damage-kontrol.

Vi skal ikke forglemme at skolerne er inde i en branche-glidning, når man taler om målgruppen.

I langt større omfang end før visiteres unge af kommunerne til efterskolerne hvor at de før ville være havnet på en decideret døgninstitution. Ofte ved skolerne ikke at det er en kommunal betalt klient, idet at socialforvaltningerne vælger at begrave sagsakterne med nogle lysere udtalelser inden at de sender eleven til optagelse på en efterskole.

Skolerne er også gået ind i markedet omkring integration af unge med anden etnisk baggrund. Ofte tiltaler efterskolernes begrænsede sociale miljø unge fra den målgruppe idet at kostskolekulturen har rod i udlandet, hvor at der ikke er så stort et råderum med hensyn til personlige valg for mindreårige.

Kort sagt: Skolerne står overfor en masse udfordringer og det mindste at de har brug for er at myndighederne stiller spørgsmål ved om de helt enestående massive tilskud, der følger med hver elev.

Spørgsmålet som står tilbage er: Falder myndighederne for dette marketingsstunt?

Kilder:
Efterskoleforeningen ser fremad, af Søren Geisler, Danmarks Radio, 16. februar 2011
Minister: Ulykke har givet stof til eftertanke, af Simon Ydesen, SN, 16. februar 2011
Efterskoler sætter elevrekord, Politiken, 23. maj 2008
Gudløshed skræmmer mere end tro (Berlingske Tidende)