Efterskolernes brancheglidning - grund til bekymring

Dette indlæg blev bragt på Urban-bloggen d. 28. august 2011. Alle rettigheder tilhører den oprindelige forfatter.

Økonomien er trængt - det er en kendsgerning.

Forældrene har fået beskåret deres tilskud. Efterskolerne påstår at denne ændring er skyld i at søgningen til skolerne er faldet med cirka 1.000 elever.

Kommunerne er trængte når der ses på midlerne til anbringelser. Det var fået nogle kommuner til at se på alternative systemer idet at prisen på en anbringelse er eksploderet over en periode på 10 år. På alle andre områder når der købes ind til kommunerne er der strammet op via komplekse, men rationaliserende udbudsforretninger, men ikke på anbringelsesområdet og det har betydet at anbringelser i Danmark er næsten 25 procent dyrere end i andre Nordiske lande.

I nogle kommuner har de derfor lavet deres eget ”Vi-fixer-alt” behandlingshjem. Et af de mere kendte eksempler er Villa-kulla oppe i Morsø kommune. Det er et billigt alternativ, men der er børn med forskellige diagnoser der bare ikke går godt sammen og som man gør bedst i at holde fra hinanden, men i et ”Vi-fixer-alt” behandlingshjem så er de tvunget til at leve sammen og det kræver konflikter og slider på personalet så der vil være en forholdsvis stor udskiftning af disse.

Men de de hårde tider har også skabt en ny type efterskole, som ikke har noget Dansk navn. Det er efterskoler som på mange områder minder om behandlingshjem, men behandlingshjem der følger skoleåret. På den måde kan kommunerne anbringe børn og undgå at betale den fulde anbringelsespris selv idet at de kan pålægge forældrene at søge efterskoletilskuddet. Umiddelbart skulle man mene at det ikke skulle gøre nogen forskel om tilskuddet kommer fra kasse A eller kasse B hos kommunen, men det er ikke ligegyldigt.

I dag har de fleste kommuner et hul i kassen når det kommer til anbringelser af børn. Budgetmæssigt hænger anbringelser sammen med udgifter til handicappede og derfor ser man i dag at kørestole, støttestrømper m.v. er svære at hive ud af kommunerne. Voksne handicappede må vride sig ned i den børnestol de har haft alle dage, hvis de vil forlade hjemmet. Det er ikke værdigt selvom vi som samfund alle må holde solidarisk for. Men kommunerne har ryggen imod muren da skandaler som bla. Brønderslevsagen har tvunget kommunerne til at satse mindre på det forebyggende arbejde så de ikke bliver hævet gennem pressen.

Her kan den nye efterskoletype hjælpe. Når en elev tager på efterskole, så kommer hjemkommunens skolebudget til at lide, idet at folkeskolen mister elevtilskuddet. Ved populært at udsulte kollegaerne over i skoleforvaltningen så kan familieafdelingen anbringe flere uden at det går ud over de handicappede.

I USA hedder sådanne efterskoler Therapeutic Boarding Schools – i daglig tale TBS. At denne brancheglidning måtte komme er ikke overraskende. De mange forbud i forhold til helt naturlige ting blandt etniske danske børn som alkohol og tobak skaber et miljø der ligger tæt på behandlingshjem, som dog har yderligere regulering af børnenes dagligdag. Efterskoleforeningen bryder sig ikke om dem. De kalder det at snylte på efterskolerne. Det bringer mig til spørgsmålet: Hvad er en efterskole?

Det nuværende udbud af efterskoler giver intet klart svar. Der er efterskoler med en religiøs agenda, der er efterskoler, som satser på idræt og drama. Der er efterskoler uden nogen klar profil som har karakter af at børnene og deres forældre trænger til en timeout fra hinanden uden at der på nogen måde ligger en social situation bag.

Men skal man være bekymret. Lad os tage rækken rundt.

Skal forældrene være bekymret?

Selvom der har været røg i køkkenet og selvom forældrene kan have været nok så trætte af konflikter med deres afkom, så er de stadig forældre. De vil stadig elske deres barn. De vil stadig være bekymret for deres barn. De håber selvfølgelig ikke at deres barn vil ligge livløs i vandet fordi at der på skolen måtte herske en eller anden macho kultur som går ud på at bryde elevernes grænse. De håber selvfølgelig ikke at de får besked om at deres barn er fundet hængende i et reb i fysiklokalet i en eller andet gudsforladt Fynsk landsby. De vil gerne have deres barn tilbage eller rettere sagt de vil gerne have et afrettet ungt menneske tilbage de kan holde ud at bo sammen med.

Men problemet er at behandlingshjem har en anden omgangstone end efterskoler. Koncentrere man børn med specifikke behov i en almindelig efterskole, så vil det gå galt. Sagen fra Fenskær viser at selvom skolen er vidende om en hård omgangstone som måtte være acceptabel ud fra deres værdier, så er de magtesløse hvis situationen pludselig eskalere

Skal de unge være bekymret?

Det er svært at svare på. Der vil altid være unge på efterskolen, som har fået deres ophold betalt af andre end deres forældre. Almindelige efterskoler ser jf. Berlingske Tidende mange elever, hvor at det havde været rart at de havde fået fortalt den fulde sandhed om hvorfor at barnet er blevet sendt til dem. Sårbare børn smugles bogstavelig talt ind på efterskolerne og så står efterskolen med et barn, der skærer i sig selv, er medicineret uden ressourcer til at kunne håndtere situationen. Der har været eksempler på at selvmordstruede børn har ligget på deres værelser uden andet end sporadiske check af om de er i live da efterskolernes politik på området er at syge børn enten sendes hjem eller skal blive i sengen på deres værelse. Det kan ikke være sjovt at komme ind til en værelseskammerat hvor at det er endt galt.

Skal samfundet være bekymret?

Det kan der heller ikke gives noget svar på. Der er jf. ankestyrelsen fejl i 64 procent af sagerne om tvangsfjernelser. I værste fald har Danmark fjernet 64 procent for mange fra deres familie, men i en tid hvor at kommunerne risikerer at blive klasket op på væggen af medierne så er der en panisk stemning i familieafdelingerne. Men skulle man komme i en situation hvor at et barn er i en sådan situation at anbringelse er den eneste valide option, hvad kan der så ikke ske når barnet sendes hjem på sommerferie? Vi ved at mængden af indbrud, tyverier og hærværk stiger blandt unge, når der er sommerferie og de ikke ved hvad de skal lave.

Når et barn så sendes hjem til en familie, der måske ikke er i stand til at tage sig af barnet på grund af de sociale omstændigheder der udløste anbringelsen fordi at barnet var anbragt på en af de nye efterskoler, hvad sker der så? Her er der grund til bekymring.

Hvad kan efterskolerne gøre?

I USA har efterskoler af denne type været mødt med forøget kritik. Myndighederne har lukket en del og der er mange sagsanlæg. I Danmark ser man en tendens til at efterskolerne i lyset af den stramme økonomiske situation bliver nød til at vælge om de vil gå behandlingshjems-vejen eller regulere skolernes stramme struktur så de bliver mere i tråd med samfundets normer. På Rens Ungdomsskole har man efter flere års rygeforbud tilladt rygning på vilkår der til forveksling ligner dem, man finder i virksomhederne og det er med til at gøre børnene mere parate til erhvervslivet. Det kan kun tolkes som en positiv ændring idet at erhvervslivets organisationer har været ude med kritik af efterskolesystemet.

Måske vil man over tid også se en opblødning i forhold til rusmidler. Flere skoler taler om det sociale ansvar og om at være med til at behandle en misbruger frem for at bortvise og blot føje et nyt nederlag til barnets række af nederlag. Men vi taler om en balancegang idet at vi alle i vores lokalområde kender den alkoholiserede pædagog eller lærer der for længe siden burde have opgivet sit hverv, men som alligevel får børn betroet i deres varetægt.

Valget er ikke nemt for efterskolerne og som samfundet er det ikke noget som vi skal lovgive om. Der er tale om private virksomheder og valget må alene være op til dem.

Kilder:

• Ikke helt i Pippis ånd, Bladet socialpædagogen
• Efterskolenavnet udnyttes af opholdssteder, bladet Efterskolen
• Prisen på anbringelser stiger og stiger - men det er kunstige stigninger. Børnene er ikke årsag, men derimod kommunerne selv.., bloggen BørneDanmark
• Forstander: Så omfang af mishandling for sent, Dagbladet Holstebro-Struer
• Kajakulykken ved Rislinge, Svigtet da behovet var der bloggen
• Undersøgelse viser fejl i sagsbehandling ved anbringelser af børn, Ankestyrelsen
• Efterskole tillader rygning, Danmarks Radio
• DI kritiserer efterskolernes vejledning, Undervisningsministeriet

Sejlads til elever - for vigtigt et spørgsmål at overlade til en interesseorganisation

Efterskoleforeningen vil nu gennemse reglerne for elevsejlads og sørge for at få indskærpet at skolerne også følger reglerne.

Det er lidt for sent og lidt for lidt.

Landet over sender tusinder af familier deres kæreste eje til efterskolerne. Det gør de i forvisning om at de generelle retningslinier for kostskoleområdet sikrer at deres børn kommer hjem i et stykke.

Netop derfor accepterer forældrene at børnene vil komme til at leve under vilkår som begrænser dem socialt i forhold til hvad de unge kan udfolde sig med i det øvrige samfund.

Netop derfor accepterer de at nok kommer de unge bedre med rent fagligt på grund af at de på grund af isolationen på skolerne, men at der også følger en pris med for denne faglige fremgang i form symptomer lignende post-traumatisk stress tilstande hos eleverne. Symptomer som en del kommuner nu aktivt adresserer via specielle aktiviteter for elever der vender hjem, så de står bedre stillet med hensyn til ungdomsuddannelser, hvor at hjemvendte efterskole elever har stået for et større frafald end dem som aldrig har været afsted.

Forudsætningen for accepten af dette store afsavn for børnene er dog at sikkerheden er i orden og det har denne ulykke, samt informationen om at det langt fra var et særsyn, rokket ved. Offentligheden ved nu at der har været tidligere episoder - både på denne og på andre efterskoler. Forældrene er utrygge.

Her kan en privat forening som efterskoleforeningen ikke indspist sætte dagsordenen for hvad der skal accepteres. Efterskoleforeningen er et lobbyist organisation, der senest brugte massive ressourcer for at påvirke vores folketingspolitikere så efterskolerne usolidarisk slap ud af de generelle nedskæringer i samfundet. Det på trods af at Dansk Industri savner en samfundsgevinst ved brugen af et koncept som Efterskoler. Også med hensyn til et ankenævn for elever, der bliver smidt ud, har de med held bekæmpet.

Bolden der handler om elevernes sikkerhed ligger hos ministerierne dvs. myndighederne.

Hvad efterskoleforeningen måtte komme frem til er ligemeget. Det stunt som præsenteres er damage-kontrol.

Vi skal ikke forglemme at skolerne er inde i en branche-glidning, når man taler om målgruppen.

I langt større omfang end før visiteres unge af kommunerne til efterskolerne hvor at de før ville være havnet på en decideret døgninstitution. Ofte ved skolerne ikke at det er en kommunal betalt klient, idet at socialforvaltningerne vælger at begrave sagsakterne med nogle lysere udtalelser inden at de sender eleven til optagelse på en efterskole.

Skolerne er også gået ind i markedet omkring integration af unge med anden etnisk baggrund. Ofte tiltaler efterskolernes begrænsede sociale miljø unge fra den målgruppe idet at kostskolekulturen har rod i udlandet, hvor at der ikke er så stort et råderum med hensyn til personlige valg for mindreårige.

Kort sagt: Skolerne står overfor en masse udfordringer og det mindste at de har brug for er at myndighederne stiller spørgsmål ved om de helt enestående massive tilskud, der følger med hver elev.

Spørgsmålet som står tilbage er: Falder myndighederne for dette marketingsstunt?

Kilder:
Efterskoleforeningen ser fremad, af Søren Geisler, Danmarks Radio, 16. februar 2011
Minister: Ulykke har givet stof til eftertanke, af Simon Ydesen, SN, 16. februar 2011
Efterskoler sætter elevrekord, Politiken, 23. maj 2008
Gudløshed skræmmer mere end tro (Berlingske Tidende)