onsdag den 25. april 2012

Den nye rygelov tvinger unge til at vælge deres fremtid med omhu

Det er med beklagelse at vi konstaterer at den nye rygelov begrænser efterskolerne i at fokusere på individuelle målgrupper. 3 ud af 7 efterskoler tilbyder efterskoleoplevelsen til unge, der måtte have lyst til at nyde tobak periodisk. Denne mulighed ser ud til at forsvinde med den rygelov som blev vedtaget d. 22. april.

Når efterskolerne bliver nød til at håndhæve den nye lov, så vil det få den betydning at unge der skulle have startet til august 2012 ikke kan starte deres ophold under de forudsætninger de havde regnet med. Vi vil derfor opfodre til at efterskolerne giver familierne mulighed for at løse sig fra deres kontrakter uden bod, da forudsætningerne har ændret sig radikalt.

Vælger famliierne alligevel at sende deres børn afsted vel vidende at de unge så vil ryge i smug kan det få alvorlige konsekvenser hvis det bliver opdaget idet at skolerne så vil kunne ophæve samarbejde i utide og sende eleven hjem. Det vil betyde et afbræk i barnets uddannelsesforløb og ikke mindst et nederlag for barnet.

Rene linjer ved kontraktindgåelse er en forudsætning for et succesfuldt samarbejde. Derfor bør forældre der har børn som ryger afstå fra at vælge et efterskole ophold, når det ikke kan ske med respekt for behov hos barnet.

Vi må derfor på det kraftigste appellere til efterskolerne om at de fritstiller de kommende elever, således at de kan gøre op med sig selv om hvorvidt at de vil tage på efterskole alligevel under de reducerede forudsætninger.

Men der er en anden gruppe som loven også rammer. De er de elever som allerede er på efterskole. Her må man se på hvornår at loven træder i kraft. Er det meningen at loven allerede skal få virkning fra skoleåret 2011-2012, så må efterskolerne igangsætte nogle projekter så eleverne ikke nødvendigvis behøver at opholde sig på efterskolen alle skoledage. Der må ses på muligheden for at eleverne kan få pålagt noget hjemmeundervisning. Også her er der tale om unge mennesker og deres familier, der har valgt et ophold under nogle givne forudsætninger, men som nu må se at Folketinget har fjernet et væsentlig komponent i deres dagligdag som kan sætte kvaliteten af opholdet i fare.

Hvis der er elever som det naturligste måtte vælge at rejse hjem, så pålægger det både barnet hjemhørende skoledistrikt og efterskole at finde ud af hvordan at barnet lander bedst muligt i den lokale folkeskole, så barnets fremtid ikke tabes på jorden.

Vi håber at undervisningsministeren måtte have fokus på at vi som samfund ikke taber eleverne på gulvet, nu hvor at Folketinget har vanskeliggjort deres ophold.

Kilder:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar