Efterskoler, en del af systemet

Kommunernes økonomi er presset i disse år

Samtidig oplever familierne det paradoks, at der er meget forskel på, om et barn har adgang til et hospital, hvis barnet bliver syg.

Brækker et barn en knogle, eller svigter et organ, så står dørene åbne på landets hospitaler med få undtagelser.

Værre forholder det sig, hvis sygdommen er psykisk.

En konflikt mellem kommune og region

Alt for ofte dør kommunernes socialafdelinger i døren som dørmænd og forhindrer, at børn får den rette behandling. Der er ikke tale om få børn, som udredes og som får en foreløbig diagnose. Mange sygdomme udvikler sig over tid og kan oftest endeligt diagnosticeres, når barnet er tæt på voksenalderen. Alt for ofte strider resultatet af udredningen med den forestilling som socialforvaltningen har, hvor fokus hurtigt er på, hvorvidt forældrene gør deres arbejde. Man kan med rette hævde, at to systemer konfronterer hinanden i disse situationer. Personer som i kommunen er vant til at blive betragtet som en agtet autoritet, bliver pludselig irettesat af et fagpersonale med et langt højere uddannelsesniveau.

Taberne bliver børnene, som måske ikke får dagbehandling på et børnepsykiatrisk hospitalsafsnit, men derimod placeres hos plejefamilier eller på behandlingshjem som ikke får det komplette billede af hvilket problem, de skal håndtere fordi kommunen alene vælger at fremsende deres fremstilling af sagen.

Hvem er bedst rustet til at håndtere et barn, som er ved at udvikle depression eller andre diagnoser som ADHD, Skizofreni eller måske et barn med dobbeltdiagnose?

Et hospital eller et opholdssted?

Den nuværende situation betyder, at børn reelt placeres i hvad der fagligt kaldes en Skinner-boks. Det vil sige et miljø, hvor der er færre valg og færre stimuli for at sygdomsbilledet kan bremses, men bestemt ikke helbredes. Et barn der har udfordringer med kontakten til andre børn, vil hurtigt skabe sig et netværk på behandlingshjemmet af voksne, der vil høre på dem, hvilket igen for opholdsstedet vil se ud som en succeshistorie. Barnet ankommer utrygt til et miljø, hvor det for første gang skal sove uden for eget hjem. Gør personalet bare en minimum af indsats, vil barnet åbne op for dem. Det ser ud som en kur, men hvad når barnet står på gaden som voksen og pludselig skal leve alene og forholde sig økonomi, kammerater på hjemegnen, som er videre i deres liv og som ikke kan huske det barn som forsvandt for 5-6 år siden. Sådanne unge løber sur i ungdomsuddannelsen. De ender for let på botilbud som voksne, hvor de via dagbehandling på et psykiatrisk afsnit kunne være blevet fastholdt i deres lokalmiljø og via medicinering samt coaching kunne have fået et bedre liv.

Efterskolernes rolle

Det er en kendt sag at efterskolerne misbruges af en række kommuner. Unge, som har dyre diagnoser som kommunerne ironisk nok selv vælger at holde væk fra de børnepsykiatriske afdelinger fordi man er uenig med de diagnoser hospitalerne stiller. En enkelt anbringelse kan koste 1,000,000 kroner pr. år, hvis de anbringes på et opholdssted. I folkeskolen kan de heller ikke være fordi de kan trække karaktergennemsnittet ned for en hel årgang fordi en lærer i en folkeskoleklasse kan miste styringen hvis blot et par af eleverne viser sig at have særlige behov. I en tid hvor kommunerne bliver målt benhårdt på resultater, skal sådanne elever bare væk fra de almindelige folkeskoler uanset hvor mange fine ord, Folketinget kan sige om inklusion.

En efterskole er billigere og forældrene kan tvinges til at medfinansiere. Det er en gevinst for kommunen, men bestemt ikke for barnet og i sidste ende ikke for efterskolen. Der er tale om budgetter hvor en elev som sendes hjem, kan få indflydelse på bundlinjen. Vi har fået rapporter ind fra tidligere elever som fortæller om vold udført af elever med diagnoser. Elever som nogle efterskoler vælger at holde på selvom de burde have rettet henvendelse til kommunen første gang at volden opleves. Enkelte efterskoler opererer i en gråzone mellem en status som opholdssted og efterskole, hvor kommunerne kan spare på tilsynet blot fordi stedet kalder sig en efterskole.

Det er heller ikke en gevinst for de børn, som volden går over. Så på alle områder er tendensen til at kommunerne smugler sårbare unge ind på efterskolerne en meget dårlig ide, som kun øger risikoen for at unge får nederlag. Bedre tider?

I sin nytårstale italesatte kongen de sårbare unge. Vi kan kun håbe og bede til at talen er et tegn på at der iværksættes nogle initiativer så psykisk sygdom hos børn sidestilles med fysiske sygdomme. Erfaringerne er desværre ikke gode, men vi må håbe at 2025 bliver året, hvor området får fokus, så færre børn må nøjes med at få deres alvorlige sygdomme behandlet af ufaglærte. Man går ikke længere til tandlægen hos en smed. Man har faktisk opfundet et fag og uddanner tandlæger på tandlægehøjskoler. Børn med psykiske sygdomme må alt for ofte nøjes med en pædagog med en generel uddannelse i børnepasning eller måske endnu værre en håndværker udvalgt på grund af sin fysiske styrke, der kan fiksere de unge manuelt, hvis en psykose opstår.

Det er bestemt ikke Danmark værdigt at det står så slemt til.

Det seneste kollaps som følge af Internet aktivisme

Aspen Education Group har netop frasolgt Copper Canyon Academy. Dermed er Aspen Education Group nu reelt reduceret til ganske få selskaber.

I deres storhedstid bestod Aspen Education Group, som er kontrolleret af et investeringsselskab ejet af blandt andet den tidligere præsidentkandidat Mitch Romney af over 40 selskaber. Heraf er mange lukket. Vi kan nævne:

• Adirondack Leadership Expeditions: Overlevelsesprogram. Lukkede efter problemer med naboerne og Internet aktivisme fra tidligere anbragte
• Copper Canyon Academy: Solgt fra som følge af Internet aktivisme. Blev blandt forsøgt markedsført på "Dr. Phil".
• Academy at Swift River: Lukkede som følge af Internet aktivisme.
• Aspen Achievement Academy: Kendt fra "Kæft, trit og retning" på Kanal 5. Lukkede som følge af Internet aktivisme. Havde været markedsført på "Dr. Phil".
• Aspen Ranch: Lukkede som følge af Internet aktivisme.
• Bromley Brook School: Lukkede som følge af Internet aktivisme kombineret med en skandale hvor en ansat havde seksuelt samkvem med to anbragte.
• Elevations RTC (tidligere Island View). Solgt fra. De nye ejere prøver at overbevise Wikipedia om at de intet har med den gamle ledelse at gøre. En dreng begik selvmord i 2004.
• Excel Academy: Lukkede efter en skandale hvor en ansat der også var ansat ved politiet tillod voksne fanger i det lokale fængsel at afklæde en teenager for at skræmme ham.
• Lone Star Expeditions: Arrangerede overlevelsesture. Lukkede efter at 14 årige Matthew Meyer døde
• Mount Bachelor Academy: Lukkede efter en skandale hvor børn udsat for voldtægt og insest blev tvunget til danse mavedans let påklædt foran personalet som led deres terapi.
• SunHawk Academy of Utah: Lukkede som følge af Internet aktivisme.
• SageWalk: Arrangerede overlevelsesture. Lukkede efter at 16 årige Sergey Blashchishen døde.

Der har endvidere været nogle sammenlægninger. SUWS som også arrangerer overlevelsesturer findes nu kun i North Carolina. De er lukket i Idaho. To drenge er indtil videre døde imens de var på overlevelsestur med SUWS.

Ud over Aspen Education Group er en lang række skoler ramt af Internet aktivisme. Deres værste konkurrent WWASP findes ikke mere. Et par enkelte kostskoler drives videre ud fra det gamle koncept, men der er ikke en landsdækkende service mere. Allynwood Academy tidligere kendt som The Family Foundation School lukkede her i 2014 efter at være angrebet på Internettet siden 2007, hvor deres navn kom frem under en Senatshøring.

Kan man overføre den slags Internet aktivisme til Danmark?

Ser vi på de hjemlige forhold, så adskiller vores system sig fra det Amerikanske ved at det er mindre kommercielt. I USA er det ofte forældrene selv, der via lån i fast ejendom køber behandling til deres barn uanset om det har brug for det eller ej.

I Danmark har bloggen Den Kritiske Efterskoleblog haft gode resultater. Cirka 20 skoler er lukket i bloggens levetid. Bloggen blev startet for at stoppe kommunernes spareøvelser når vi taler om unge med problemer. Henviser en kommune et barn til en efterskole, kan de kræve at opholdet betales af forældrene og de vil også når de en sjælden gang betaler opholdet kræve at forældrene betaler transporten.

En anden blog - Minder fra en hård tid - fokuserer på opholdsstederne. Feedback fra tidligere anbragte har resulteret i henvisning til politiet og medierne, så enkelte opholdssteder er blevet lukket og nogle endda politi-efterforsket. Både Danmarks Radio og TV2 har fået tilsendt materiale som kunne fungere som kilder for udsendelser. Solhaven er under behandling ved domstolene, hvilket gør at der ikke kan kommenteres på denne sag imens sagen kører.

Olaf plejefamilie side beskæftiger sig med plejefamilierne. Vi ved at uddannelsen halter. Det er et spørgsmål om økonomi både hos dem der skal undervise og dem der skal modtage undervisningen. Plejefamilierne vil hellere bruge tiden på deres civile arbejde. Kommunerne vælger at lade være med at bruge pengene på undervisning.

Det vurderes at Efterskole-bloggen har mest succes fordi den går efter et kommercielt markedet. Vi har ikke haft den store dialog med de foreninger som driver dem, men vi hører at besøgstallene er størst på denne blog.

Hvordan lukker vi så for opholdssteder, der yder dårlig kvalitet eller plejefamilier som ikke behandler børnene godt? Det er et svært spørgsmål som ingen hotline hos ministeriet kan gøre noget ved. En af måderne som virker fint i USA er en slags registrering af medarbejderne, så de ved at nogle holder øje med dem. Det får mange til at søge andre fag. En anden er at være ekstra sikker på at alle klagerne når medierne. Vi ved at Solhaven var en så stor virksomhed i den daværende Farsø kommune at de tilsynsførende også skulle tænke på at kommunens beskæftigelse kunne være truet hvis 50 medarbejdere blev sat på gaden fordi de måtte lukke. Større kommunale enheder har løst mange af den slags problemer landet over. Så er der spørgsmålet om hvorvidt at Solhaven's gaveregn til politibetjente har medført at sagerne om de unge ikke blev efterforsket godt nok.

Det er ganske komplicerede sager og det er vigtigt at understrege at det er bedre at lukke et opholdssted for meget eller få en plejefamilie for meget til at opgive deres virke end en for lidt. Tidligere anbragte og frivillige må gøre hvad de kan for at lukke vrangvillige operatører væk.


Kilder:

• Ex-school employee is sentenced on charges (Manchester Journal - omtaler sex-sagen fra Bromley Brook School)
• Teen facility targets suicide prevention (Deseret News - omtaler selvmordet på Island View)
• Dark side of a Bain success (Salon - omtaler LoneStar tragedien)
• Really Special Education: State Investigation Confirms "Lap Dance Therapy" Allegations (Huffington Post - omtaler mavedans terapi)
• Sheriff: Wilderness camp to blame in Portland teen's death (KGW - vedr. Sagewalk)
• Betjente under mistanke i Solhaven-sag (Nordjyske Tidende)

Sorgbearbejdelse og efterskoleophold - en dårlig kombination

Livet er ikke uden krusninger på vandet. For nogle er der episoder i deres liv hvor krusninger bliver til en Tsunami.

Det sker at man mister et nært familiemedlem. Det er en oplevelse som man skal have tid til at bearbejde. Det som vi rejser spørgsmål om i dette indlæg er hvorvidt dette kan se på en efterskole inden at første fase af sorgbearbejdelsen har fundet sted.

Jævnfør psykiater og forfatter Elisabeth Kübler-Ross er der 5 stadier i en sorgbearbejdelse. De er:

• Isolation og benægtelse
• Vrede
• Forhandling
• Depression
• Accept

Nogle mennesker kommer igennem de forskellige faser uden hjælp. De finder selv ressourcerne til at iværksætte de terapeutiske processer der skal til for at komme videre. For andre er det et spørgsmål om at få hjælp til eventuelt at deltage i nogle sorggrupper eller få et terapeutisk forløb på plads med en professionel - det værende en psykolog eller psykiater.

For ganske få kan det hjælpe at flytte væk fra et sted som vækker minder om den afdøde, men det er ikke en holdbar terapeutisk metode. Det er at gemme sig for problemet og nissen flytter så at sige væk. Gem en flytning til når man er nået til Accept-fasen.

Det ser ud til at Emilie Bogut på en eller anden måde ikke fik den rette hjælp til at komme over hendes fars død. Jeg fik sagsakterne forbi på grund af at vi i ferierne overvåger en mindeblog, som er lavet omhandlende unge mennesker der har begået selvmord imens at de boede udenfor hjemmet.

Det er tragisk når et ungt menneske mister en person som står dem nær. En mentor som skulle have guidet gennem det videre liv. Når det sker, er det vigtigt at få sat noget sorgbearbejdelse igang med hjælp udefra. For det er ikke som for os der har levet næsten halvdelen af vores liv og som har lært at miste. Vi har fået noget erfaring og støtte fra vores kære, når bedsteforældre og tanter er faldet bort, ja - selv når vores forældre er faldet bort efter at vi har etableret os i vores voksne liv.

Når tabet sker for et ungt menneske der endnu er uprøvet ved det triste aspekt af selve livet, så er det vigtigt at netværket omkring det unge menneske træder sammen og får talt med den efterladte og for denne ud over første fase. Vi kan ikke vide hvilket netværk frøken Bogut havde. Vi kan ikke vide i hvor høj grad at hendes far var den primære mentor og guide i hendes liv.

I en Facebook besked fra Københavns Idrætsefterskole beskrives frøken Bogut som bærende på sorgen igennem længere tid:

Kære facebook og kies venner

Kies blev i mandags ramt af en tragedie, Emilie Bogut fra hus 19 begik selvmord hjemme på Lolland hvor hun boede. Emilie har igennem længere tid haft svært ved at glæde sig over livet og i mandags besluttede hun sig for at gøre en ende på det.
Eleverne og personalet på kies brugte tirsdag til at mindes og til at tale med hinanden om det skete. Vi havde hjælp fra en krisepsykolog, som både bistod elever såvel som personale. Eleverne lavede en mindeplads ved flagstangen i går aftes – lys, musik og billeder, som gav god mulighed for at mindes og tage afsked.
Her på facebook er der forskellige historier om, at Emilie var blevet mobbet på kies - det har intet på sig. Emilie var glad for at være elev på kies, hun elskede fodbold og hun havde gode veninder på skolen.
Vi mindes Emilie.

Kies

Det er klart at man har vidst at det var galt. Spørgsmålet er om man har kunnet bebrejde skolen noget. I den aktuelle situation op til hvor tragedien sker, så er svaret nej. En efterskole er ikke et alternativ til en psykolog eller et behandlingsforløb. En efterskole kan ikke erstatte en plejefamilie eller et opholdssted, hvor kommunerne via deres tilsyn (ihvertfald i en optimal verden) har sørget for at der er sket efteruddannelse og behandlingsstrategien er afstemt med det enkelte barns behov. Personalet har ikke haft en jordisk chance for at vurdere om frøken Bogut har været selvmordstruet eller ej. De er ganske simpelt ikke uddannet til det.

Derfor vækker det ekstra bekymring, når efterskoleforeningen går ud og byder på dette marked med argumenter som at efterskoler er billigere for kommunerne og kommunerne kan bruge opholdet til at komme i lommerne hos familierne. I forvejen er rigtig mange familier landet over på ruinens rand som følge af bekendtgørelse nr. 498 af 2011, hvor et sygt barn i familie helt kan afspore karrieredrømme hos søskende og i yderste konsekvens tvinge familierne ud af deres bolig.

Lad os slå fast. Dette er en tragedie. Et ungt menneskes liv får en ende før det er begyndt. Vi kan ikke vide om det var en sagsbehandler som havde fået den "fantastiske" ide at foreslå familien et efterskoleophold som behandling for faderens dødsfald, men faktum er at en efterskole var hvor hun kom til inden at hun var kommet til sidste fase i bearbejdelsen af sin fars død. Man kan måske hævde at det kunne være en strategi fordi livet på efterskoler ofte er meget intenst og hun måske hvis hun havde kastet sig fuldt og helt over aktiviteterne ville have sat sin sorgbearbejdelse på standby.

Men det er netop ikke på standby at en succesfuld sorgbearbejdelse kan ske. Den sker ved at imødegå sorgen og få vendt den enten i selskab af ens netværk eller ved at besøge en professionel aktør der er uddannet på dette område.

Vi håber oprigtigt at unge præget af sorg og personlig tab tilbydes en proces som er rettet i mod deres behov. Emilie Bogut kom ikke igennem alle sorgens 5 faser og det fik et tragisk resultat.

Æret være hendes minde.



Kilder:

• Svigtet da behovet var der (Mindeblog)
• Kære facebook og kies venner (Facebook besked)
• Kommuner sparer penge (Efterskoleforeningen)
• Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (Retsinformation)

Dilettanter i et minefelt: Efterskoler som opholdssted

2012 var året hvor at efterskolerne presset af den generelle økonomiske afmatning valgte at gå ind og tilbyde sig som et alternativ til opholdssteder og behandlingshjem for unge. Det er en farlig kurs at efterskolerne her er gået ind på. For hvor er det uddannede personale som kan håndtere de ofte komplicerede psykiske problemstillinger unge der har behovet til at blive sendt til et behandlingshjem eller opholdssted. Problemstillinger som såfremt at de forbliver ubehandlede vil efterlade ar på sjælen resten af livet. Problemstillinger som i værste fald ikke vil blive et problem for den ramte alene men også familie og andre medmennesker. Det er klart at kommuner som måtte overveje efterskole alternativet vil gøre det baseret på et ønske om at spare penge. Der er en markant forskel i økonomien når man sammenligner anbringelse med et efterskoleophold. Dels financierer staten, dels financierer forældrene. Kommunen lider kun et mindre tab idet at nogle penge fra kommunens egne 10 klasses center vil blive ført over til efterskolen. Også når vi taler om tilsynsopgaven vil kommunen blive sparet for udgifter. Der er intet tilsyn med elevernes ve og vel på efterskolerne. Skolerne bevæger sig i lovenes gråzone hvor at eleverne sikkerhed udfordres på krop og sjæl. I en tid hvor at har indført beskyttelse af titlen psykolog (1994) og man er vidende om hvad ukvalificerede rådgivning kan forårsage af skader, så er det rystende at der ikke sættes lovgivningsmæssige grænser for de psykiske lege der praktiseres på efterskolerne. Man kalder det personlighedsudvikling og det kan i nogle tilfælde gavne mennesker, men her er efterskolerne ude på det samme overdrev som Scientology og andre halvreligiøse organisationer eskalerer i med et blakket ry til følge. Vi taler om en ny elevgruppe af sårbare børn der såfremt at de skulle indgå i et sådan personlighedsudviklingsforløb skal have professionel støtte af psykologer eller endda psykiatere. Efterskolernes indtog på et markedet der alt for længe har været domineret af aktører der er gået efter en hurtig økonomisk gevinst kan kun blive dårligt nyt for de udsatte børn og deres familier. Vi vil følge efterskolerne og er der læsere af denne blog som enten har været sendt på efterskole eller har haft børn der af kommunen er henvist til efterskole med dårlige erfaringer til følge, vil vi gerne høre fra dem.

Efterskolernes ukritiske optagelse af elever der ikke tilhører deres målgruppe er for tiden et emne i medierne. Vi mener her i gruppen at det er den generelle økonomiske situation der får efterskolerne til at optage alle elever med de ene øje lukket:

Her er en læserbrev kommentar fra Ekstra-Bladet:

Jeg tror at problemet er at grænserne mellem efterskoler og opholdssteder er blevet for flydende nu hvor at snak om et opstramning af tilsynet har fået nogle opholdssteder til at kalde sig efterskoler for at slippe for tilsyn.

Se: http://minderfraenhaardtid.wordpress.com/2012/07/13/pseudu-opholdssted-eller-pseudo-efterskole/

Kommunerne kan så med god samvittighed sende sårbare børn på efterskoler når de ved at de er de samme mennesker der står bag dem.

Mange efterskoler var ejet af Tvind op til Tvindloven og Tvind har gjort en god forretning ud af at tage sig at de børn sagbehandlerne bare vil have væk fra deres skrivebord.

Det problem kan man desværre ikke gøre noget ved når sagsbehandlerne piver over en for stor arbejdsbyrde når de har mere end en sag af gangen. Det er ansvarsfraskrivning når det er værst og det har intet med politikernes priotering at gøre. Det har noget at gøre med at man har en personalegruppe som er arbejdssky.

Kilde:
Efterskolelærer: Eleverne skar i sig selv (Ekstra-Bladet)

Nedgang i antallet af efterskole elever (Fra: Center-validering)

Vores søgemaskiner har opdaget dette blog indlæg på Forskningsenheden Center-Validerings hjemmeside, som vi har valgt at gengive i sin fulde længde:

Lukkebølge for efterskoler - årsag

Efter år hvor at flere og flere unge har forladt deres hjem for at gå på efterskole, så er der nu sket et fald. Foreløbig har dette fald medført at følgende efterskoler har måtte indstille driften.

• Hindholm Efterskole
• Maglesø Efterskole
• Rens Ungdomsskole
• Sommersted Efterskole
• Sydvestfyns Efterskole
• Søndbjerg Efterskole
• Vester Thorup Efterskole
• Østersøens Idrætsefterskole

Det er trods tabet af arbejdspladser en positiv udvikling. For de lokale folkeskoler der i parentes bemærket har en forpligtelse via lovgivningen til at undervise alle børn uanset om de måtte have det 5 cifrede beløb det koster forældre at sende et barn på efterskole har i en for høj grad betalt prisen for efterskolernes popularitet de senere år.

Ikke alene skal kommunerne sende et beløb pr. elev til skolerne på grund af taxameter-regler. De skal også sikre at eleverne efter opholdet kan komme videre i deres liv. Det er ofte svært. Rent psykologisk havner mange unge i et depressivt hul når året er forbi. Det har en naturlig forklaring. Når man tager en gruppe unge og placerer dem i et forholdsvis isoleret miljø som en efterskole er på mange fronter, så dannes der nye normer og der opstår en gruppe dynamik hvor at individet sliber så mange kanter af sig selv at de næsten bliver identitetsløse. Når de så skal stå på egne ben efter opholdet, så vil de erfare at de hverken kan returnere til den identitet og selvopfattelse de havde inden opholdet og de har nu heller ikke længere gruppen af elever til at støtte sig til.

Man kan på mange områder sammenligne det at forlade efterskolen med at skulle forlade grupperinger som Jehovas vidner eller Scientology. Der er intet fællesskab at falde tilbage på og de individuelle evner er blevet sløvet af et ophold i et miljø hvor tingene sker i et andet tempo end derhjemme.

En række kommuner har derfor været nød til at finde økonomi til at yde psykologbistand til hjemvendte efterskoleelever og enkelte har lavet direkte kursusforløb til hjemvendte unge.

Ovenstående handler alene om de elever som der er mange af, der har haft et godt år på efterskolerne. En anden problemstilling er de unge, der er så ressourcestærke at de ikke lader sig knække ind i gruppementaliteten. I 2009 stoppede cirka hver 7’ende elev før tid. De fleste skoler har dækket sig ind i kontrakterne så de sikres betaling for en tid efter ophøret så det er ikke et spørgsmål om økonomi. Men det at blive tvunget til at ophøre med opholdet før tid kan have alvorlige menneskelige konsekvenser for de unge.

Der er mange årsager til frafaldet.

Først og fremmest har mange skoler oversolgt deres produkt uden at skære ud i pap hvad prisen er for et ophold i form af personlig frihed og grænser:

Skolerne har en struktureret dagligdag der betyder store indskrænkninger i dagligdagen. Lovgivningen gør det ikke nemmere. Skolerne må f.eks. ikke længere tillade rygning selvom det efterspørges af eleverne og familierne. Alkohol er heller ikke tilladt og således afskåret fra det mest udbredte middel til socialisering vil opholdet for en del også betyde ensomhed, når der ikke er et middel til at bryde isen. Måltider kan blive en udfordring da mange familier i dag lever af en kostsammensætning der er noget forskellig fra den som tilbydes de unge. Der må oftest suppleres fra lokale handlende hvilket kan fordyre opholdet. Der er i det hele taget mange regler som skolerne mener at der skal til for at drive skole, men som skaber en dagligdag der på afgørende vis begrænser de unge i forhold til det liv de levede før opholdet.

For det andet er der unge som slet ikke skulle have været på en efterskole. Der er en stigende tendens til at en række kommuner smugler unge med sociale problemer ind på efterskolerne for at spare udgifter til egentlige anbringelser. Det er ikke sikkert at de unge der er i den situation kan bære påbuddet om at være tavs omkring deres egen situation. Samtidig har vi set en brancheglidning hvor at opholdssteder har brugt efterskolenavnet for så at sige at appellere til to kundegrupper.

Efterskoleforeningen er gået fra at være kritiske overfor den nyudvikling til at acceptere at skolerne re-positionerer sig. Det må dog være bekymrende forældre der betaler et 5-cifret beløb for at lade deres barn gå på en skole at der vil være unge med svære sociale problemer eller unge der har problemer med kriminalitet, som enten på bor på værelse eller i hus med deres barn.

For det tredje er der så tidens mantra hvor at mange ønsker at de unge skal presses til at bryde deres grænser. Alle mennesker har grænser, mange har sat nogle som de kunne bryde, såfremt at situationen måtte kræve det, men der er også grænser som ikke kan brydes uden at det vil medføre fysisk skade. I situationen med Lundby skole så er der ingen tvivl om at 400-600 meters svømning i isfyldt farvand var mere at overskride elevernes grænser for meget, men faktisk så burde man have accepteret at eleverne sagde fra i forhold til generelle aktiviteter på vandet før. Bare fordi at ekspertviden på højeste niveau lært fra forsvaret tilkendegiver at sejlads med eleverne var mulig, så er det ikke ensbetydende med at et nej fra eleverne ikke skal respekteres.

Hvem sikrer at der sættes grænser for hvad man kan byde eleverne før at ulykkerne sker? Det var jo ikke første gang at elever på efterskoler blev jaget ud på vandet for at bryde deres og hvor at denne beslutning medførte redningsaktion. Humble Efterskole, Odsherred Efterskole og Kongenshus Efterskole har alle haft situationer hvor at redningsaktioner var påkrævet. I tilfældet med Humble Efterskole medførte denne higen efter at presse elevernes præstationer endda i et dødsfald.

Når nu at efterskolerne mærker en nedgang, så beskyldes den generelle afmatning af økonomien for at spille en væsentlig rolle. Det er dog at tage for hurtige konklusioner.

Er sandheden ikke at efterskolerne har presset eleverne for meget? Forældrene ser overskrifterne når det går galt og skolerne er forretninger samtidig med at de sender et forvansket budskab. Er de skoler eller er de opholdssteder i discountklassen? Er det Boot camps hvor at vis antal tilskadekommende eller måske lige dødsfald accepteres?

Samfundet har også udviklet sig. Efter årtier med en trend hvor at alle partout skal selvrealisere dem selv ser det ud til at det nu drejer sig om at se ind i sig selv. Det er svært at finde sig selv når der er mennesker omkring ens person 24/7 og netop ro, ensomhed samt eftertanke kan en efterskole aldrig tilbyde.

Det er klart at efterskolerne står i en brydningstid. De må i højere grad gøre op med sig selv, hvad de vil stå for. Ingen branche kan i længden tåle at hver 7 kunde ikke vil gennemføre et forløb. De må tilpasse sig tidens normer og må nødvendigvis gå til lovgiverne, hvis disse indfører regler som kunne sænke kundegrundlaget. Men de skal også gribe i egen barm og passe på med at de ikke går efter nicher i befolkningen i en sådan grad at de vender ryggen til hovedparten af befolkningen. Vi har fundet 8 efterskoler som har måttet lukke i sommerferien. Langt flere vil følge, hvis ikke skolerne genfinder sig selv.

Kilder:

• Maglesø Efterskole lukker (Nordvest Nyt, 29. juni 2012)
• Efterskole går konkurs og lukker (TV2 Øst, 3. juli 2012)
• Efterskoler i krise: Syv skoler lukket på et år (Fyens StiftTidende, 3. juli 2012)
• Skolelukning truer afgangsprøve (Danmarks Radio P4 Syd, 25. maj 2012)
• Sommersted Efterskole lukker (Pressemedelelse på Indre Mission's hjemmeside, 18. juni 2012)
• Også Søndbjerg Efterskole må lukke (Pressemedelelse på Indre Mission's hjemmeside, 3. juli 2012)
• Efterskolen lukker (Nordjyske Tidende, 25. Juni 2012)
• For få elever - efterskole må lukke (Danmarks P4 Fyn, 28. maj 2012)

Den nye rygelov tvinger unge til at vælge deres fremtid med omhu

Det er med beklagelse at vi konstaterer at den nye rygelov begrænser efterskolerne i at fokusere på individuelle målgrupper. 3 ud af 7 efterskoler tilbyder efterskoleoplevelsen til unge, der måtte have lyst til at nyde tobak periodisk. Denne mulighed ser ud til at forsvinde med den rygelov som blev vedtaget d. 22. april.

Når efterskolerne bliver nød til at håndhæve den nye lov, så vil det få den betydning at unge der skulle have startet til august 2012 ikke kan starte deres ophold under de forudsætninger de havde regnet med. Vi vil derfor opfodre til at efterskolerne giver familierne mulighed for at løse sig fra deres kontrakter uden bod, da forudsætningerne har ændret sig radikalt.

Vælger famliierne alligevel at sende deres børn afsted vel vidende at de unge så vil ryge i smug kan det få alvorlige konsekvenser hvis det bliver opdaget idet at skolerne så vil kunne ophæve samarbejde i utide og sende eleven hjem. Det vil betyde et afbræk i barnets uddannelsesforløb og ikke mindst et nederlag for barnet.

Rene linjer ved kontraktindgåelse er en forudsætning for et succesfuldt samarbejde. Derfor bør forældre der har børn som ryger afstå fra at vælge et efterskole ophold, når det ikke kan ske med respekt for behov hos barnet.

Vi må derfor på det kraftigste appellere til efterskolerne om at de fritstiller de kommende elever, således at de kan gøre op med sig selv om hvorvidt at de vil tage på efterskole alligevel under de reducerede forudsætninger.

Men der er en anden gruppe som loven også rammer. De er de elever som allerede er på efterskole. Her må man se på hvornår at loven træder i kraft. Er det meningen at loven allerede skal få virkning fra skoleåret 2011-2012, så må efterskolerne igangsætte nogle projekter så eleverne ikke nødvendigvis behøver at opholde sig på efterskolen alle skoledage. Der må ses på muligheden for at eleverne kan få pålagt noget hjemmeundervisning. Også her er der tale om unge mennesker og deres familier, der har valgt et ophold under nogle givne forudsætninger, men som nu må se at Folketinget har fjernet et væsentlig komponent i deres dagligdag som kan sætte kvaliteten af opholdet i fare.

Hvis der er elever som det naturligste måtte vælge at rejse hjem, så pålægger det både barnet hjemhørende skoledistrikt og efterskole at finde ud af hvordan at barnet lander bedst muligt i den lokale folkeskole, så barnets fremtid ikke tabes på jorden.

Vi håber at undervisningsministeren måtte have fokus på at vi som samfund ikke taber eleverne på gulvet, nu hvor at Folketinget har vanskeliggjort deres ophold.

Kilder:

• Krag: Ny rygelov vil forhindre nye rygere (Eksta-bladet, April 2012)
• Efterskole tillader rygning (Danmarks Radio, August 2011)
• Læs nu de efterskole kontrakter (Secret Prisons for Teens, Juli 2008)

Jeg anklager

En af de bloggere vi citerer meget har lavet et indlæg relateret til kæntringsulykken på Præstø Fjord. Vi bringer det i sin fulde længde:

Jeg anklager ...

.... tidens trend som går ud på at man skal udleve sit potentiale for enhver pris.

Alt for mange mennesker kæmper i dag med psykiske problemer fordi at de har valgt at bestride job eller uddannelse som de nok kompetencemæssigt er i stand til at klare men hvor psyken ikke slår til.

Det er som at folk mener at man svigter sig selv, hvis man ikke absolut kører sit liv til grænsen og helst lidt over. Folk må ikke styre deres liv på sikre præmisser for så har folk næsten ondt af dem.

Men hvad hvis man i virkeligheden har det bedst med ikke at udfordre sig selv? Skal man så ikke lade et menneske være og lade dem leve et gennemsnitligt gråt kedeligt liv hvor at de så bruger deres eventuelle overskudsenergi på at hækle eller ligge kabale?

Selvfølgelig skal de det!

Når jeg læser ulykkesrapporten om ulykken i Præstø Fjord, som eleverne fra Lundby Efterskole kom ud for, så er det væsentligste ikke hvorvidt at skolen var optimeret med regler. Fritidslæreren havde delvis officersuddannelse og nok så mange år som ansat i et coaching firma, hvor at man er vant til at tage kalkulerede chancer. Chancer som potentielt rummer risikoen for død, ligesom når forsvaret sender soldater til udlandet med det næstbedste eller tredjebedste udstyr som måske går i stykker i stedet for at købe det bedste.

Det jeg finder slemt er at der var en kultur på stedet hvor at man ikke måtte sige fra, da en kritisk holdning ville blive mødt med bemærkninger om hjemsendelser osv. Det er bare ikke OK at påtvinge en gruppe unge mennesker krav som tvinger dem til at bryde deres grænser. Ungdomspsykiatrisk afdeling har venteliste på flere kilometre. Det er måske Pandoras æske som der åbnes for, hvis en elev presses til at yde mere end hvad eleven selv mener at vedkommende er i stand til.

Det er jo før sket at selvmordstruede unge har ligget på værelserne på en efterskole syg, alene og under mistanke for at pjække. En hurtig søgning på Internettet afslører således at en elev fik således lov til at ligge på Jyderup Efterskole efter et selvmordsforsøg. En fatal fejlvurdering.

Jeg må slå fast at den eneste om ved om en given person kan præstere mere end personen tror, er personen selv. Hvis forældrene ikke allerede har lyttet til deres barn når de ikke finder livet væk fra hjemmet behagelig, så bør de gøre det næste weekend. Det er på tide at der sker et kulturskifte som folk får lov til at være dem de er uden at blive udfordret og vel at mærke uden at der bliver set skævt til dem, fordi at de vælger et liv uden udfordringer.

Kilde:
Bange elever turde ikke sige fra (BT)

Kilde:
Jeg anklager ... (Trane Jørgensen's Urbanblog)

Efterskolernes brancheglidning - grund til bekymring

Dette indlæg blev bragt på Urban-bloggen d. 28. august 2011. Alle rettigheder tilhører den oprindelige forfatter.

Økonomien er trængt - det er en kendsgerning.

Forældrene har fået beskåret deres tilskud. Efterskolerne påstår at denne ændring er skyld i at søgningen til skolerne er faldet med cirka 1.000 elever.

Kommunerne er trængte når der ses på midlerne til anbringelser. Det var fået nogle kommuner til at se på alternative systemer idet at prisen på en anbringelse er eksploderet over en periode på 10 år. På alle andre områder når der købes ind til kommunerne er der strammet op via komplekse, men rationaliserende udbudsforretninger, men ikke på anbringelsesområdet og det har betydet at anbringelser i Danmark er næsten 25 procent dyrere end i andre Nordiske lande.

I nogle kommuner har de derfor lavet deres eget ”Vi-fixer-alt” behandlingshjem. Et af de mere kendte eksempler er Villa-kulla oppe i Morsø kommune. Det er et billigt alternativ, men der er børn med forskellige diagnoser der bare ikke går godt sammen og som man gør bedst i at holde fra hinanden, men i et ”Vi-fixer-alt” behandlingshjem så er de tvunget til at leve sammen og det kræver konflikter og slider på personalet så der vil være en forholdsvis stor udskiftning af disse.

Men de de hårde tider har også skabt en ny type efterskole, som ikke har noget Dansk navn. Det er efterskoler som på mange områder minder om behandlingshjem, men behandlingshjem der følger skoleåret. På den måde kan kommunerne anbringe børn og undgå at betale den fulde anbringelsespris selv idet at de kan pålægge forældrene at søge efterskoletilskuddet. Umiddelbart skulle man mene at det ikke skulle gøre nogen forskel om tilskuddet kommer fra kasse A eller kasse B hos kommunen, men det er ikke ligegyldigt.

I dag har de fleste kommuner et hul i kassen når det kommer til anbringelser af børn. Budgetmæssigt hænger anbringelser sammen med udgifter til handicappede og derfor ser man i dag at kørestole, støttestrømper m.v. er svære at hive ud af kommunerne. Voksne handicappede må vride sig ned i den børnestol de har haft alle dage, hvis de vil forlade hjemmet. Det er ikke værdigt selvom vi som samfund alle må holde solidarisk for. Men kommunerne har ryggen imod muren da skandaler som bla. Brønderslevsagen har tvunget kommunerne til at satse mindre på det forebyggende arbejde så de ikke bliver hævet gennem pressen.

Her kan den nye efterskoletype hjælpe. Når en elev tager på efterskole, så kommer hjemkommunens skolebudget til at lide, idet at folkeskolen mister elevtilskuddet. Ved populært at udsulte kollegaerne over i skoleforvaltningen så kan familieafdelingen anbringe flere uden at det går ud over de handicappede.

I USA hedder sådanne efterskoler Therapeutic Boarding Schools – i daglig tale TBS. At denne brancheglidning måtte komme er ikke overraskende. De mange forbud i forhold til helt naturlige ting blandt etniske danske børn som alkohol og tobak skaber et miljø der ligger tæt på behandlingshjem, som dog har yderligere regulering af børnenes dagligdag. Efterskoleforeningen bryder sig ikke om dem. De kalder det at snylte på efterskolerne. Det bringer mig til spørgsmålet: Hvad er en efterskole?

Det nuværende udbud af efterskoler giver intet klart svar. Der er efterskoler med en religiøs agenda, der er efterskoler, som satser på idræt og drama. Der er efterskoler uden nogen klar profil som har karakter af at børnene og deres forældre trænger til en timeout fra hinanden uden at der på nogen måde ligger en social situation bag.

Men skal man være bekymret. Lad os tage rækken rundt.

Skal forældrene være bekymret?

Selvom der har været røg i køkkenet og selvom forældrene kan have været nok så trætte af konflikter med deres afkom, så er de stadig forældre. De vil stadig elske deres barn. De vil stadig være bekymret for deres barn. De håber selvfølgelig ikke at deres barn vil ligge livløs i vandet fordi at der på skolen måtte herske en eller anden macho kultur som går ud på at bryde elevernes grænse. De håber selvfølgelig ikke at de får besked om at deres barn er fundet hængende i et reb i fysiklokalet i en eller andet gudsforladt Fynsk landsby. De vil gerne have deres barn tilbage eller rettere sagt de vil gerne have et afrettet ungt menneske tilbage de kan holde ud at bo sammen med.

Men problemet er at behandlingshjem har en anden omgangstone end efterskoler. Koncentrere man børn med specifikke behov i en almindelig efterskole, så vil det gå galt. Sagen fra Fenskær viser at selvom skolen er vidende om en hård omgangstone som måtte være acceptabel ud fra deres værdier, så er de magtesløse hvis situationen pludselig eskalere

Skal de unge være bekymret?

Det er svært at svare på. Der vil altid være unge på efterskolen, som har fået deres ophold betalt af andre end deres forældre. Almindelige efterskoler ser jf. Berlingske Tidende mange elever, hvor at det havde været rart at de havde fået fortalt den fulde sandhed om hvorfor at barnet er blevet sendt til dem. Sårbare børn smugles bogstavelig talt ind på efterskolerne og så står efterskolen med et barn, der skærer i sig selv, er medicineret uden ressourcer til at kunne håndtere situationen. Der har været eksempler på at selvmordstruede børn har ligget på deres værelser uden andet end sporadiske check af om de er i live da efterskolernes politik på området er at syge børn enten sendes hjem eller skal blive i sengen på deres værelse. Det kan ikke være sjovt at komme ind til en værelseskammerat hvor at det er endt galt.

Skal samfundet være bekymret?

Det kan der heller ikke gives noget svar på. Der er jf. ankestyrelsen fejl i 64 procent af sagerne om tvangsfjernelser. I værste fald har Danmark fjernet 64 procent for mange fra deres familie, men i en tid hvor at kommunerne risikerer at blive klasket op på væggen af medierne så er der en panisk stemning i familieafdelingerne. Men skulle man komme i en situation hvor at et barn er i en sådan situation at anbringelse er den eneste valide option, hvad kan der så ikke ske når barnet sendes hjem på sommerferie? Vi ved at mængden af indbrud, tyverier og hærværk stiger blandt unge, når der er sommerferie og de ikke ved hvad de skal lave.

Når et barn så sendes hjem til en familie, der måske ikke er i stand til at tage sig af barnet på grund af de sociale omstændigheder der udløste anbringelsen fordi at barnet var anbragt på en af de nye efterskoler, hvad sker der så? Her er der grund til bekymring.

Hvad kan efterskolerne gøre?

I USA har efterskoler af denne type været mødt med forøget kritik. Myndighederne har lukket en del og der er mange sagsanlæg. I Danmark ser man en tendens til at efterskolerne i lyset af den stramme økonomiske situation bliver nød til at vælge om de vil gå behandlingshjems-vejen eller regulere skolernes stramme struktur så de bliver mere i tråd med samfundets normer. På Rens Ungdomsskole har man efter flere års rygeforbud tilladt rygning på vilkår der til forveksling ligner dem, man finder i virksomhederne og det er med til at gøre børnene mere parate til erhvervslivet. Det kan kun tolkes som en positiv ændring idet at erhvervslivets organisationer har været ude med kritik af efterskolesystemet.

Måske vil man over tid også se en opblødning i forhold til rusmidler. Flere skoler taler om det sociale ansvar og om at være med til at behandle en misbruger frem for at bortvise og blot føje et nyt nederlag til barnets række af nederlag. Men vi taler om en balancegang idet at vi alle i vores lokalområde kender den alkoholiserede pædagog eller lærer der for længe siden burde have opgivet sit hverv, men som alligevel får børn betroet i deres varetægt.

Valget er ikke nemt for efterskolerne og som samfundet er det ikke noget som vi skal lovgive om. Der er tale om private virksomheder og valget må alene være op til dem.

Kilder:

• Ikke helt i Pippis ånd, Bladet socialpædagogen
• Efterskolenavnet udnyttes af opholdssteder, bladet Efterskolen
• Prisen på anbringelser stiger og stiger - men det er kunstige stigninger. Børnene er ikke årsag, men derimod kommunerne selv.., bloggen BørneDanmark
• Forstander: Så omfang af mishandling for sent, Dagbladet Holstebro-Struer
• Kajakulykken ved Rislinge, Svigtet da behovet var der bloggen
• Undersøgelse viser fejl i sagsbehandling ved anbringelser af børn, Ankestyrelsen
• Efterskole tillader rygning, Danmarks Radio
• DI kritiserer efterskolernes vejledning, Undervisningsministeriet

Efterskolekontrakterne bliver ofte overset

For nogle efterskoleelever bliver efterskolen måske første gang at de ikke kan forhandle sig ud af de opstillede betingelser skolen retfærdigt eller ej har valgt at drive deres forretning efter.

Her må man sende en advarsel til familierne. Kontrakten er mindst lige så vigtigt for deres barn, som den seneste købekontrakt på familiens bil eller hus. Det er et juridisk bindende papir, der rummer muligheden for at partnerne kan opsige den.

Tilbage i 2008 skrev en menneskerettighedsorganisation følgende advarsel, som stadig er uhyre aktuel efter et år som ikke bare rummede endnu et tragisk skibsforlis, men også en grov moppesag, der nåede landsretten:

Læs nu de efterskole kontrakter

26.500 teenagere forlader deres hjem af forskellige grunde og starter på efterskole august 2008. Det kan være for at afsone en "dom" afsagt af kommunale sagsbehandlere fordi at de er utilpasset. Det kan være at forældrene vil have et år fri før tid. Det kan være bundet af traditioner indenfor familien. Det kan være at nogle af de unge tror at græsset er grønnere på den anden side.

Umiddelbart skulle man ikke mene at der er et problem med at flytte hjemmefra hvis miljøet er som derhjemme, men det er det IKKE:

• Mange efterskoler tester eleverne for narkotika som det ses i fængslerne. Er din søn eller datter kriminel? Nej, så er der ingen grund til at teste vedkommende og du vil naturligvis som minimum kræve at være tilstede, hvis der skal foretages en afhøring af dit barn som kunne risikere at få det udfald at dit barn bliver bortvist fra det, som skulle kaldes hendes eller hans hjem for et år. Denne rettighed vill dit barn have, hvis politiet skulle afhøre ham eller hende.
  
  Den rettighed har dit barn bare ikke på en efterskole! Her er skolens læregruppe både dit barns anklager, dommer og jurymedlem og dit barn har ikke krav på repræsentation. En dyb kritisabel situation, hvilket er bakket op af politikere.
• Så er der alle reglerne. Blandt andet har mange fast sengetid. En ret håbløs regel i en tid, hvor at verdenen er international og de som voksne skal være fleksibel, men også omstillingsparate til at kunne tage initiativ, når det virkelig brænder på. Det er på mange arbejdspladser accepteret at man arbejder i 20 timer den ene dag og få timer næste dag. Det er også ganske normalt at man i virksomheder som søger de bedste accepterer at nogle mennesker er A-mennesker og andre B-mennesker. Der er nogle mennesker som sidder oppe den halve nat og alligevel er fuldt ud i stand til at passe deres arbejde. Mange firmaer har klausuler om at ansættelsesforholdet kan tage op til debat ved en overtrædelse af reglerne. Ganske få har absolutte regler, da man altid forskelhandler ved at se på hvad de ansatte ellers bidrager med.
• Rygning er gået hen og er blevet et problem. Lov om røgfrie miljøer dikterer klart at bosteder som efterskoler skal stille facilititer til rådighed - et udendørs område er acceptabelt. Men mange skoler signalerer røgfrie miljøer i en sådan grad at ikke engang udendørs rygning kan accepteres. Faktisk har der været et eksempel på at en elev blev bortvist da vedkommende røg langt fra skolens område. Rent logitisk kan det dog blive så dyrt og besværligt nu hvor at folketinget har hævet grænsen for køb til 18 år at man som forælder simpelthen skal lade være med at bruge efterskolerne. Se hvad denne forælder, som er far til en nydansker skriver i sin blog.
• Har dit barn et festgen? Hvis ja, så lad være med at sende barnet på efterskole medmindre at du virkelig vil straffe barnet. Det kan faktisk være en fordel hvis du har et udadvendt barn, som ville kunne begå sig i de sociale arrangementer, som alle virksomheder har. Alt for mange stille eksistenser bliver overset af deres chefer.
• At skolerne ikke vil have elever, som er påvirkede af alkohol på området er forståelig, men mange kræver at børnene betragter selve hjemrejsen som en del af skoleopholdet. Hvor at de når de møder fredagsbar konceptet på arbejdsmarkedet eller i studielivet på højere uddannelseinstitutioner, så nægtes de adgang til dette middel til at forbedre samarbejdesevnerne i en gruppe.
• Kommunikationen kan blive et problem, hvis skolen ikke tillader brug af mobiltelefon, hvilket er tilfældet på en del skoler. Selvfølgelig skal denne være slukket under selve undervisningen, men en mobiltelefon er livlinien når der sker ting på skolen, som måtte kræve at et barn bare skal have fat i sine forældre. Hvordan ville denne sag om et uetisk forhold nogen sinde være kommet til offentlighedens kendskab, hvis barnet ikke havde haft mulighed for at kommunikere dette til hjemmet? En sag, som man ville mene er sjælden, men som faktisk ikke var den eneste bare i sidste skoleår. Hvor mange børn får ikke sår på sjælen fordi at de ikke kan fortælle om de grænseoverskridende oplevelser, som de kan blive udsat for.

Måske er dit barn normalt ved at det først er klar til at flytte fra hjemmet, når det bliver myndig. Måske udsætter du dit barn for et nederlag ved at det bliver blandt de 25-33 procent på nogle skoler, som bliver sendt hjem i løbet af året.

Faktum er at samfundet ikke har brug for efterskoler medmindre at de bliver brugt som afsoningssteder. Faktisk advarer Dansk Industri mod dem og kalder dem ressourcespil.

Hvad skal jeg som forælder være opmærksom på?

Før at barnet rejser til skole:

Du skal læse kontrakten med skolen ganske nøje og især være opmærksom på følgende:

• Der skal være adgang til mobil telefon udenfor undervisningstiden fra dag 1. Ikke noget med efter en grænseoverskridende intro-tur.
• Dit barn skal helst bo på ene-værelse eller som nødløsning dobbeltværelse med en fra lokalområdet. Der skal være badefaciliteter til værelset af hygiejne hensyn.
• Dit barn skal sikres at en fra familien er tilstede som værge under en afhøring som kan få betydning for vedkommendes fremtid på skolen
• Tidpunkter, som ikke har med selve undervisningen at gøre skal være en hensigtserklæring - ikke ufravigelige regler.
• Sørg for at der kan ryges på skolens område og at din datter eller søn registeres som ryger - uanset om de er det eller ej, så der ikke bliver problemer med det senere i forløbet.
• I vores udviklede kultur introduceres de fleste børn for alkohol ved deres konfirmation som følge af en mere end 200 år gammel tradition´->. Sørg for at du ikke skriver under på en kontrakt, som medfører hjemsendelse på grund af nydelse af dette rusmiddel der er en så indgroet del af vores kultur.
• Accepter ikke skoler, hvor at en række weekender kræver tvungne ophold på skolen. Weekenderne er til for at sikre at familiebåndet ikke rives over som følge af at barnet ikke er i hjemmet mere. Mange forældre bruger efterskolerne som et redskab til at få barnet til at værdsætte hjemmet igen. Forkæl barnet under weekendernes hjemmebesøg, så barnet lærer at hjemmet er bedre. Denne lektie skal skæres ud i pap.
• Besøg skolen inden at dit barn starter der. Nøjes ikke med en eller anden officiel åben hus dag. Check også rygter i lokalområdet.

Når at barnet er startet på skolen:

• Hjemve: Følg disse råd givet på en informationsside. Det vigtigste råd er at hjemve er et problem som skal løses af Dig og dit barn. Skolen skal ikke med på råd. Finder du at dit barn ikke er lykkelig på skolen, så træk barnet ud uden at angive en årsag. Dit barn skal ikke løbe spidsrod ved at blive krævet en forklaring. At rejse hjem ER IKKE ET NEDERLAG.
• Sørg for at der er penge sat til side, så hjemrejse kan ske i hver weekend. Vælg hellere en skole tæt på end en langt væk.
• Aftal et hemmelig stopord med dit barn i en SMS eller brev. Nogle steder - dog mest i udlandet - forsøger skolen at kontrollere kommunikationen, så de kan få en medarbejder til at ringe dig op og synge en sang fra de varme lande. Skolerne taler typisk om fire strategier som ungerne kan bruge for at komme hjem igen, hvis du har valgt en efterskole som straf: Benægtelse, skyldfølelse, trusler og forhandling. Uanset hvad personalet vil bilde dig på ærmet, så træk barnet hjem.
• Ved fællesarrangementer i weekenden eller en eventuel introtur sørg for at få barnet hjem ved brug af en eller anden undskyldning.
• Sørg for at der en backupmulighed i det lokale skolevæsen, hvis dit barn bliver nød til at trække sig, så I ikke mister et års skolegang.

Er der alternativer til efterskolerne:

Ja, i høj grad. Tiende klasses centre bygges i disse år over hele landet. Mange af dem tilbyder et meget udfordrende forløb af høj faglig standard. En del søges af børn i andre skoledistrikter.

Som forælder er du ansvarlig for dit barns fremtid. Læs nu efterskolekontrakter!

Med venlig hilsen

Secret Prisons for Teens

Efterskole - børnene rejser og hvad så

I forbindelse med at mange unge snart skal prøve at leve på en kostskole for første gang, vil vi her citere en rådgivningsside som har ligget på nettet i nogle år:

Markedsuafhængig information om brugen af efterskoler

Hvorfor vælge efterskole?

Hvorfor vælge efterskole til dit barn, når nu hjemkommunen i det fleste tilfælde har en vel-fungerende 10. klasse?

Jo, det kan der være flere grunde til:

• Man har fået nyt arbejde, som kræver meget tid og så må dette prioriteres frem for familien.
• Ungen er besværlig og trænger til "Tough Love", så det kan lære at sætte pris på de hjemlige bekvemligheder. I stedet for dialog og empati, så er strategien forvisning.
• Livet har ikke behandlet en så god. Man er måske nød til at køre i bus på arbejdet og man ønsker at sende ungen bort en anden egn i håbet om at der, på trods af regler om at seksuel samkvem er forbudt, vil være en chance for at ungen finder en partner af en velstående familie.
• Man er blevet tilbudt arbejde i udlandet og med basis i fakta om at vi her i landet har et uddannelsessystem, som er "Second-to-None", så vil man ikke byde ens barn at tabe det hele på gulvet. I så fald må den næstbedste løsning vælges.

Men...

Børnene har ingen retssikkerhed ved bortvisning [1]. De oplever opholdet som at være taget ud af virkeligheden i de(t) år, som de ikke er i hjemmet. Mange efterskoler har begrænset TV tid, intet Internet på værelset, så de ikke kan holde sig orienteret i rimelig grad om begivenheder ude i samfundet og hvad deres normale sociale omgangskreds foretager sig derhjemme (Via Arto og Myspace).

Hver 6. efterskole tager i dag urinprøve efter samme mønster som i et fængsel [2]. Har du lyst til at sende dit barn et sted hen, hvor at det bliver betragtet som en indsat?

Hvilke minimumrettigheder skal du kræve at dit barn har

• Adgang til ucensurerede mobil-telefonopkald fra dag 1. En "intake" periode må ikke accepteres. Udenlandske erfaringer viser at det er her at dit barn kan risikere at blive udsat for overgreb. Det er i den periode at barnet kan føle opholdet på efterskolen, som en forvisning - en følelse, der vil forfølge dem resten af livet.
• Adgang til at kunne gå i byen og nyde alkohol uden for skolens matrikel. Dit barn skal ikke socialt isoleres. Alkohol er en uomtvistelig del af vores kultur. Dit barn skal ikke nægtes ret til at opføre sig som en Dansker.
• Ingen weekends i det første semester, hvor at eleverne SKAL blive på skolen. Dit barn har brug for dig. Det har brug for at kunne gå i byen med venner fra den normale sociale omgangskreds.
• At skolen udviser respekt for mindretal og indretter ryge-rum til rygerne / alternativt tillader ungerne at ryge på værelset, som det er står i "Lov om røgfrie miljøer" §7 stk. 2.[3]
• At sikre barnet fundamentale rettigheder betyder nogle steder i verdenen forskel på liv og død.
• Se gode råd hos en international organisation, som arbejder med børns rettigheder [4].

Hjemve

Mit barn har hjemve kort efter at det er startet på skolen. Hvad skal jeg gøre.

1. Maden er et problem. Ja, man spiser anderledes i andre byer. Der er kun en løsning og det er at trække barnet hjem. Lokale skikke eksisterer og dem må man værne omkring. Således er der meget forskel på hvilken slags sild, man spiser til morgenmad i de forskellige havnebyer. Lokal-radioen "Regionalen" i Næstved lavede en undersøgelse for en del år siden og der blev spist røde sild og grå sild i byer blot 20 kilometre fra hinanden. Hvis du ikke ønsker at komme ud i en situation, hvor at de barn sågar bliver nød til at gå på kompromis med sin tro (Svinekød er jo ikke noget, som visse troende vil spise. Kød ej heller for andre.), så træk dit barn - hellere før end siden.
2. Tag dit barn alvorligt, når vedkommende ringer hjem. Tilbyd ekstra ferie og giv efterskolen en forklaring fra de varme lande. Snak tingene igennem og er der stadig det mindste tvivl, så træk dit barn og lad det starte i den normale folkeskole, når at det kender sit sociale netværk og føler sig tryg. Med rod i dette netværk og med støtte fra sin familie vil dit barn hurtigt indhente det forsømte.
3. Erkend hellere før end siden at barnet bare ikke er moden til at bo udenfor hjemmet. Myndighedsalderen er 18 år. Hvis at det var en naturlov at et barn var klar til en voksentilværelse på egne ben før, så havde myndighedsalderen været lavere. Jo før at du skærer igennem, jo kortere tid vil barnet skulle bruge på at rejse sig igen efter at have været afskåret fra sine kære.
4. Tag en krise i opløbet. Bed barnet om at lukke af overfor de andre på skolen, som ikke kender barnet og dermed barnets behov. Spørgsmålet er hvem, som kender barnet bedst, forældrene eller nogle lærere som har set barnet i nogle enkelte uger. Hvis du føler at dit barn er ulykkelig, så rejs dertil og snak med det personligt, inden at situationen kommer derud, hvor at nogen gør skade på sig selv.
5. Nissen flytter med. En barn får ikke en frisk start, hvis den psykologiske rygsæk ikke er tom. Alle mennesker får problemer igennem livet, som de skal arbejde med. En del opmagasinerer dem i en virtuel rygsæk, som de så går rundt og bærer på. En sådan rygsæk skal tømmes en gang imellem, da tingene ellers ikke bliver til at bære til sidst. På den lokale skole har de 8-9 års journaler liggende på dit barn og dermed også muligheden for at finde den rette psykologiske rådgivning til dit barn. Træk dit barn, så det kan få den bedste hjælp i lokalområdet.
6. Dit barns problemer er ikke efterskolens problemer. Hold viden om barnet for jer selv. Bed barnet om at holde en vis distance til værelseskammerater og giv barnet en computer / mobiltelefon med, så I kan skrive sammen. Lav Arto / Myspace profiler og kommuniker med Jeres barn.
7. Hvert barn er individuel og tiderne skifter. En efterskole er ikke som efterskoler var for 20 år siden. Dengang tog man ikke regelmæssig urintest på børnene for at afsløre narkomisbrug. Man bortviste ikke børn for at ryge uden for skolens matrikel. Der blev drukket øl uden at alkometeret blev taget frem og det var tilladt at feste med familien og vennerne under hjemmebesøg og måske være lidt kvæstet uden at hele rusen havde fortaget sig, når barnet kom tilbage på skolen. Det er mere nul-tolerance i dag. Så en succesfuld oplevelse på en efterskole for ens eget vedkommende, er ikke ensbetydende med et succesfuld ophold for dit barn.
8. Der er mange familier, som efter et ophold på en efterskole vil huske tilbage på en tid, hvor at barnet stadig var et barn og mønsteret i hjemmet var fasttømret. Barnet vil have indtryk med hjem i bagagen, som både er positive og negative. Man kan sammenligne med soldater, der har været udstationeret. Deres ophold har været rig på oplevelser, men de har også set sider af livet, som de helst ville have været foruden.
9. Forvent en anden form for kommunikation. I ved intet om kammeraternes baggrund. Nogle kommuner presser forældrene til børn, som har problemer, til at tage på efterskole ud fra devisen. "Fjern barnet fra problemerne og de er væk." Sådanne børn kommer dit barn også til at gå i skole med.
   I de fleste lokalsamfund har man en vis baggrundsviden om hvilke kammerater, som barnet omgås. Dette er ikke muligt på en efterskole den anden del af landet. Afhør derfor dit barn grundigt om aktiviteter og sladder. Advar det mod at række hånden ud og anmod det om at holde en vis distance. Dit barn er på efterskolen for at lære noget og der skal være ro til at trække sig ind i sig selv for at bearbejde både faglige problemer og eksistentielle, når bekymringerne over hvorvidt at efterskole opholdet i virkelighed er en forvisning, melder sig. Får barnet ikke denne ro og kan det ikke holde en vis distance, kan barnet komme til at lide under det fagligt. Træk derfor barnet, hvis I føler at barnet lider under at der ikke er noget privatliv.

At tage hjem er IKKE er nederlag

Hvis dit barn vælger at opgive et ophold, så er der IKKE tale om et nederlag. Der er al mulig grund til at sætte ind med modargumentation, såfremt at det mindste tegn til den holdning viser sig. Der er en række legitime grunde til at tage hjem:

1. Dit barn er ikke rodløs. Dit barn befinder sig godt i sit sociale netværk og udviser med grobund i en tryg opvækst at vedkommende sætter værdier som familie og socialt netværk højt.
2. Dit barn værdsætter sin kulturelle baggrund. Hvis vi tænker os en anden situation, hvor at din arbejdsgiver enten fortalte dig at nu var dit firma købt af et andet, skulle fusionere med et andet eller blot flytte arbejdspladsen 50 kilometre væk, hvor længe ville der så gå før at du fandt andre græsgange?
3. Dit barn har lært en af livets vigtigste lektier. Græsset er ikke altid grønt over på den anden side. Det vil komme barnet til gavn senere i livet, hvor at det vil lægge en grundigere tankeproces til grund for en beslutning, for at det kaster sig ud i en risikobetonet aktivitet.
4. Dit barn sætter pris på dialog. I de fleste hjem er regler til diskussion ligesom at de er i fleksible virksomheder, som følger tiden. Verdenen ændrer sig konstant og derfor er stive regler en hindring for udvikling og vækst - økonomisk, som emotionelt. Desværre er dette ofte ikke tilfældet på efterskoler, som ofte tager så mange elever ind at kan opstå mistanke om kassetænkning, da skolerne i deres kontrakt har taget forbehold for at de kan beholde forældre-betalingen for en måned, som barnet ikke har gjort færdig. Der er skoler, som har smidt over 33 procent af eleverne ud[5] . Hvis en virksomhed håndterede medarbejder konflikter på samme måde, så var de lukket på lidt under en måned.

Opdatering: 17 september 2007

Forældre er nu generelt mere indstillet på at lytte til deres barn og behandle problematikken omkring hjemve alvorlig. Der rapporteres om en stigning i antallet af elever, som vender hjem. Formentlig vil det på sigt betyde at samfundets udgifter til behandling af de psykiske skadesvirkninger af en forvisning fra hjemmet vil kunne mindskes [7].

Opdatering: 23. maj 2008: Erhvervslivet holdning

Erhvervslivet mener at efterskoler er en for dyr skolemodel for samfundet. Dansk Industri mener at mange unge snildt kunne have begyndt på en ungdomsuddannelse, men i stedet vælger at tage 10. klasse på efterskole [8].

De maner til ansvarlighed overfor samfundet:

»Jeg savner en samfundsmæssig refleksion over, om det er sådan, man vil prioritere. Dels er det dyrt, og dels koster det et års forsinkelse i en tid, hvor vi har mangel på arbejdskraft«, siger forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof [9]

Referencer:

1. Elever uden retssikkerhed, når de vises bort, bladet Efterskolen, Bortvisning af elever, sept. 2005
2. Flere forstandere med på toilet i kampen mod hash., bladet Efterskolen, Urintest af elever, sept. 2005
3. Lov om røgfri miljøer - LOV nr 512 af 06/06/2007 (Gældende)
4. Warning Signs of Potentially Abusive Facilities, International Survivor Action Committee
   
5. Fra debatten på rens-venner.dk
6. Egeby Efterskole skal forklare sig overfor ministeriet, eksempel på et typisk efterskole arbejdsmiljø, TV2 Fyn, 6. januar 2006
7. Forældre giver grønt lys for hjemrejse, Danmarks Radio, P4 Sjælland
8. Efterskolen er mere populær end nogensinde, Danmarks Radio, Region Sjælland, 23. maj 2008
9. Efterskoler sætter elevrekord, Politiken, 23. maj 2008

Efterskole - reaktion på efterskolernes dag

Dette blog-indlæg blev oprindelig publiceret på TV2's blog side af bloggeren ab1959 d. 26. september 2010. Dette indlæg kan godt tåle en gengældelse:

En dag om året har vi en dag, hvor at en række kostskoler holder åbent hus. I den forbindelse må man stille sig det spørgsmål om det gavner unge mennesker at være væk fra dynamikken og den kulturelle arv som de gerne skulle få overleveret fra deres forældre inden at de drager ud i verdenen. Har den generelle kritik af de nye generationers opdragelse ikke gået på at værdinormer ikke overdrages? Grænser det netop ikke til ansvarsfraskrivelse at sende sine teenagebørn væk et år netop i den vigtige fase hvor at de for alvor lukker op for indtryk udefra og i den forbindelse har brug for sparring med deres fædrene generation? Svaret svæver i vinden.

Det er som at nogle ikke mener at deres børn skal modtage alle de værdi-indtryk som er tilgængelig for dagens unge. De søger en religiøs guide for deres børn, som de mener at deres børn bliver forment, hvis de får lov til at gå frit omkring og lade sig påvirke af hvad de møder ude i samfundet. Ikke nødvendigvis en guide til deres egen tro, men som Berlingske Tidende skrev om valget af efterskole for denne gruppe forældre, så skræmmer muligheden for valg af ateisme mere end et eventuelt valg af en fremmed tro.

Hvad er det for en bagage som vi børnene, hvis de bliver sendt væk i denne fase af deres liv? Jf. både The independent og The Daily Mail, så vil der være en stor risiko for at de negative erfaringer overstiger de positive. Psykologen Nick Duffell mener at det grænser til mishandling af børn at sende dem på kostskole. Selvfølgelig er danske kostskoler ikke så kønsopdelte som de engelske og de tillader at de unge medbringer en langt større række personlige ejendele, men afsavnet er der stadig. Der er stadig en lang periode af elektronisk isolation, som hviler som en tung byrde for både den enkelte teenager og dennes forældre. Der er, når opholdet er overstået, stadig så stor en risiko for posttraumatisk stress syndrom at flere kommuner har været nød til at sætte folk af til at få de unge reintegreret i det gængse uddannelsessystem.

Nu har staten så valgt at alle skal bære en byrde i forhold til genopretningsplanen. Det medfører at der pludselig kommer et argument frem om at skolerne nu vil få et smallere elevgrundlag.

Det tror jeg ikke at de skal frygte idet at kommunerne har opdaget at de har været udsat for hvad man kan betegne som en slags ekspertvælde af eksperter der har argumenteret for opholdssteder hvor at der blev anvendt pædagogik der mildest talt kan stilles spørgsmål ved. Danmarks Radio bragte en udsendelsesrække et sådan anbringelsessted ved Ringkøbing og der herskede ingen motivation for de unge - kun niveau bygget system designet til at nedbryde og ensrette de unge. På trods af de betænkeligheder som er beskrevet ovenover, så arbejder de fleste efterskoler ud fra et mere positivt livssyn og det må forventes at kommunerne også frem vil være resultatorienterede.

Nok går efterskolerne glip af elever fra middelklassen, men de vil stadig have ressourcestærke elever, suppleret med elever sendt på efterskole af religiøse årsager, samt kommunernes henvisninger. Det er derfor helt uforståeligt at de beklager sig. De glemmer at tilskuddet går fra de kommunale skoler, som også er presset økonomisk. Alle må holde for i denne tid.

Jeg håber at den økonomiske krise som vi møder nu vil sætte fokus på det nære og få os til at bremse op. Engelske undersøgelser indikerer at barndommen slutter ved 11 års alderen. Hvorfor skal den uskyldige tid slutte så hurtigt? Hvorfor er det pludselig ikke god skik at holde sine børn i hjemme til at de er 18 år og give dem de værdier vi fik fra vores forældre? Vi skal tænke over om vi ruster vores børn godt nok som forældre og finde ressourcerne i os selv i stedet for at sende dem ud af døren for at lade andre overtage denne opgave.

Outsourcing er et moderne ord, men ikke et som hører opdragelse til.

Referencer:
Does being packed off to boarding school scar children for life? (The Daily Mail)
Boarding school is a form of child abuse, says psychotherapist (The Independent)
Gud har vist en vej for forældre til Teenagere (Ydernaes Salvation Church)
Gudløshed skræmmer mere end tro (Berlingske Tidende)
DR TV udsendelsen ”Kæft, trit og knus” (Familievejleder Lola Jensen)
Too much too young? (SuperNanny)

Uddannelseskonsulenter - et korrumperet folkefærd

Dagens indlæg handler om et Amerikansk fænomen, der med tiden risikerer at komme til Danmark. Vi taler om de såkaldte Educational consultants - uddannelseskonsulenter.

Danmark er ikke det eneste land, hvor at familierne møder hårde udfordringer, når deres børn ikke falder indenfor normen eller kan honorere de massive akademiske krav som nutidens unge stilles overfor. Ser vi over havet til USA så finder vi et land hvor at forældre i langt større grad er helt overladt til sig selv, når krisen er stor.

Der findes socialforvaltninger i USA ganske som i Danmark, men forældre i USA har forældrene i Danmark erfaret at et samarbejde med socialforvaltningen er som at være passager i en rutsjebane. Når man først har taget plads, så bestemmer man intet.

I et markedsdrevet samfund vil driftige forretningsfolk altid forsøge at skabe et alternativ og derfor findes der en række kostskoler, som markedsfører sig med fuldstændig de samme aktiviteter som Danske efterskoler tilbyder suppleret med løfter om at kunne håndtere udfordringer som ADHD, autisme og eventuelle misbrug.

Efterskolebegrebet kendes som sådan ikke i USA. Derovre kaldes de ”terapeutiske kostskoler” og ser vi på det danske efterskole marked så må man stille spørgsmål ved om en sådan definition kan stilles idet at der her i Danmark sker en brancheglidning forårsaget af landets økonomiske tilstand. Efterskoleforeningen, som står for skolernes lobbyisme har forsøgt at lægge afstand til opholdssteder, der markedsfører sig som efterskoler, men det er en gråzone hvor at det er svært at skelne idet at selv kommunerne i mange sager vælger at lave en aftale med familierne om at deres klienter reelt smugles ind på efterskolerne når en anbringelse i et døgntilbud er nødvendigt, men økonomien kun rækker til et efterskoleophold.

Men det er svært at finde den rette skole. Her i landet ved vi at det er cirka hver syvende elev som forlader efterskolen før tid. På nogle af efterskolerne er det hver fjerde elev. Flere såkaldte eksperter har efterlyst mere autoritetstro forældre som vil se bort fra børnenes behov og tvinge deres børn til at blive på skolerne, men imod disse løse udsagn står det faktum at det allerede efter 14 dage vil stå klart om det enkelte barn er efterskolemateriale eller ej.

I USA er derfor opstået en hel ny faggruppe – de såkaldte uddannelseskonsulenter. De svarer til en mellemting imellem en psykolog og en studievejleder. Deres opgave er at besøge alle skoler og holde sig orienteret om hvilke specialer skolerne måtte råde over så familierne finder det rette match.

Desværre er det en ønsketænkning at forestille sig at uddannelseskonsulenterne ikke vil forsøge at maksimere indtjeningen og derfor er det normalt at skolerne betaler 5-10.000 kr. for en henvisning. Med den viden i baghånden må det stå klart at henvisningerne bliver lige så upartiske som når psykologer her i landet udtaler sig om børn i forbindelse med at matche dem til et døgntilbud samtidig med at de også er tilknyttet de selvsamme opholdssteder, som de anbefaler børnene til.

Det er derfor at uddannelseskonsulenterne rangerer så lavt i befolkningens agtelse. Desværre er det først en viden de desperate forældre når de har sendt deres barn af sted og skoleopholdet resulterer i hjemkomsten af et barn som har det værre end da barnet blev sendt af sted.
Det er nemt at være fordømmende overfor et sådan system, men i den forbindelse må vi se på om vi selv bor i et glashus. Kan vi sige os fri for at der ikke kan være blandet personlige økonomiske interesser ind i de beslutninger om valg af opholdssteder, som bliver taget på de danske socialforvaltninger?

Kilder:
Efterskolenavnet udnyttes af opholdssteder (Efterskolebladet)
Sårbare unge »smugles« ind på efterskoler (Berlingske Tidende)
Elever dropper ud af efterskolen (Berlingske Tidende)
Efterskole information (Center-validering)
Brønderslev: Tjente på at adskille børnene mod deres vilje (BT)