Viser opslag med etiketten De unge Mødre. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten De unge Mødre. Vis alle opslag

onsdag den 29. august 2012

Tilsyn med plejefamilier

Der har i den forløbne tid været fokus på tilsynet med anbragte børn. I medierne har der været en tendens til at fokusere på de børn der er anbragt på institutioner.

Plejefamilierne glemmes ofte selvom skandaler som dem i Mern og Vignæs burde være indikation på at det er nødvendigt at der skal være fokus på dette segment også.

Problemet er at plejefamilier er en billigere løsning for kommunerne. Der stilles ikke de store krav til faglighed, hvilket netop har været en af de væsentligste kritikpunkter imod institutionerne.

Fakta er at der ingen reel uddannelse pågår af plejefamilier. Rapporter fortæller at 3 ud 4 plejefamilier dvs. 75 procent ikke gider de lovpligtige 2 dages uddannelse om året og at kommunerne simpelthen ikke presser plejefamilierne til efteruddannelse.

Denne manglende interesse kan kun tyde på en ting. Nemlig at aflastning- og plejefamilierne er i denne branche alene for pengenes skyld. De anbragte børn betyder intet.

Det bør der gøres noget ved nu hvor at tilsynet flyttes fra en kollega nede af gangen til nogle fælles enheder så der kommer hul på den betændte byld af kollegiale hensyn og nepotisme.

Hannah Melissa - kendt fra "De unge Mødre" er en af de unge der har betalt prisen for et ikke fungerede anbringelsessystem. Hun er blevet svigtet og er blevet udsat for fysisk afstraffelse.

Nu bruger systemet så disse traumer de selv har påført hende imod hende og hendes barn. Nu mener de at hun ikke er i stand til at tage sig af sit eget barn fordi at systemet har behandlet hende dårligt da de mente at hun havde brug for "hjælp".

Kan Hannah Melissa stole på at hendes barn bliver behandlet bedre? Nej det kan hun ikke med det nuværende tilsyn.

Sekundært så viser historien også at kommer man først i søgelyset af de sociale system, så er der ingen fremtid som forælder i Danmark. Da må man søge til Sverige hvor at ens papire vil være rene vel at mærke inden at der stiftes familie.

Det er trist, men det er Danmark anno 2012.

Kilde:

tirsdag den 10. januar 2012

At være Tv-mor er farlig

For anden gang indenfor kort tid er en mor fra Tv-serien "De unge mødre" blev frataget sit barn.

Uden at gå i detaljer så er offentlig eksponering farlig i en tid hvor at den nærmest hysteriske stemning der kom sig af Brønderslevssagen ikke er svundet.

Der har aldrig været flere indberetninger. Det vil give den enkelte medarbejder et karriere boost at finde den næste Brønderslev sag. I den jagt på hvad der basalt er en blanding af ussel mammon og spidse albuer på karrierestigens små trin, så går man efter at løfte enhver sten.

Den konstante søgen efter selv de mindste unøjagtigheder indbefatter selvfølgelig også hvad der bliver vist af eksempler fra en småbarnsfamilie på TV.

På den måde kommer en udsendelse som "De unge mødre" i skudlinjen og så nytter det ikke at netop disse familier og enlige mødre vel nok er det mest overvågede i forvejen når produktions- og Tv-folk har deres faste gang i hjemmet. Mennesker som alle har en indberetningspligt, hvis de ser noget som er velfærdstruende for barnet i hjemmet.

Og disse ansatte har ikke set situationer som er farlige for de medvirkende børn i Tv-serien. Man får med den forhenværende socialministers udmelding i dag den tanke at man fra politisk hold er kede af at Danmark der i perioder har været tæt ved at affolke sig selv når den gennemsnitlige gennemsnitsalder for førstegangsfødende har været tæt på 30, nu har set en forøgelse af unge der bliver mødre netop på grund af Tv-serier som "De unge mødre" og efterfølgende internationale versioner som MTV's "Teen-mom".

I en tid hvor at man helst her at danske unge tager en ungdomsuddannelse først så sender Tv-serien "De unge Mødre" det signal at det egentlig er acceptabelt at få børn og uddanne sig ved siden af. Problemet er bare at det er dyrt for uddannelsessystemet at lave linjer for studerende med børn.

Men derfra til at tro at socialministeren vil have serien stoppet med alle midler, derunder en målrettet indsats fra embedsværket imod de medvirkende er nok at strække teorien for langt.

Faktum er at det snarere er hysteri og benhård, men kynisk fokus fra de enkelte sagsbehandlere på at komme frem i lyset, der er årsag til disse tragiske tvangsfjernelser.

Fra advokater der rådgiver familier til tvangsfjernede børn lyder der to råd:
  • Undgå at kontakte kommunen. Klar problemerne selv internt i familierne. Gældsæt Jer om nødvendigt.
  • Selv ved den mindste kontakt sørg for at have den juridiske rådgivning klar om det så end kun drejer sig om snak om hvorvidt at en sut skal være rund eller ergonomisk.

Disse råd kan virke overdrevne, men faktum er at kommunerne ikke overholder basale love og regler på området. Der er jvf. ankestyrelsen fejl i 83 procent af sagerne.

Når sagsbehandlerne således opererer i totalt anarki bør alle forældre holde meget lav profil og møde det offentlige med en massiv mur af tavshed. At medvirke i en Tv-serie er derfor næsten som at stille sig op med en målskive på et skydeterræn - At være Tv-mor er farlig

Kilde:

søndag den 8. januar 2012

Når man først er i systemet, så kommer man aldrig ud

På debat-foraet borgerdebat.dk blev følgende indlæg skrevet:

Når man først er i systemet, så kommer man aldrig ud

Det må endnu en mor sande.

Hun fandt sig i et ophold på et familiecenter hvor at hun bestod opholdet med topkarakter og afværgede dermed en tvangsfjernelse i første omgang, men systemet glemmer ikke sine nederlag, så en dag da sagsbehandleren spildte kaffe ned af sig og var almen sur, så skulle det selvfølgelig gå ud over nogle og det blev så Hannah Melissa Ginic fra "De unge mødre" det gik ud over.

Kan man vinde over det offentlige system?

Formentlig ikke, da folk i systemet konstant har interesse i at finde mest muligt arbejde og politikerne ikke gider området, fordi at de bare får fyldt kassen op inde hos socialministeren.

Kilde:
Hannah fra De Unge Mødre: Jeg har mistet min datter (BT)


Det originale indlæg på borgerdebat.dk

mandag den 14. marts 2011

Mulig køreplan for Dea-Louise og Rasmus

Furesø Kommune har sendt en alvorlig besked til et ungt forældrepar, der medvirker i en den meget roste reality-serie "De unge Mødre":

"Flyt eller vi beholder Jeres barn for evigt"

For de unge mennesker venter der nu en hård rejse foran dem, før at de kan blive genforenet med deres barn. De står over to valg:

1) Blive i kommunen og kæmpe for deres barn.

2) Flyttet og få barnet igen.

Vælger den første option, skal de have en udenbys advokat. Det er vigtigt at advokaten ikke skal tage hensyn til lokale interesser. Kommunen er en stor arbejdsgiver, som kan flytte annoncer fra lokalblade, hvis der er for mange kritiske artikler og de kan sikre at udliciteringer flyttes væk fra kritiske firmaer og advokatforretninger er dybest set et firma som mange andre. De er sårbare overfor de lokale myndigheders disponeringer.

Første stop er det lokale børne- og ungdomsudvalg. Der skal de ikke forvente at få medhold, medmindre at deres advokat kan påvise klare systemfejl. Dels består dette udvalg af byrådspolitikere, dels af sagsbehandlere. Ingen af disse parter vil angribe deres egne embedsmænd og kollegaer. Der sidder også en dommer, hvilket dommerforeningen ikke er glade for idet at de føler at det er svært af give en reel behandling i dette forum.

Ankenævnet er ikke meget bedre. Godt nok er der begået fodfejl i over 80 procent af sagerne hvor at formalia ikke er på plads. Men sammensætningen af ankenævnene åbner ikke for en uvildig vurdering af sagerne.

Bedre er de stillet i byretten og i landsretten, men her er der så gået lang tid og nu skal man pludselig ind og vurderer barnet i forhold til evt. plejefamilie eller institution.

At gå den juridiske vej er en meget svær proces og den ender i mange tilfælde med psykisk sammenbrud for forældrene eller skilsmisse.

Så står det lang bedre til med det andet alternativ og årsagen er her økonomi. Vælger de at fraflytte Furesø kommune så vil kommunen alligevel hænge på udgiften for pleje i en periode på år. Derfor vil mange kommuner vælge at reformulere og opdatere deres paragraf 50 rapport, så den viser en god udvikling. I virkeligheden er der tale om en handel. Kommunen giver en god udtalelse imod at en familie, der må vurderes som værende dyr for kommunen bliver en byrde for en anden kommune.

Alle vurderinger er subjektive. Vi seere faldte jo for en stor del i, da man for år tilbage sendte udsendelsen om babyen Jørn, der blev født ind i en familie med store sociale problemer. Hvad de fleste seere ikke vidste var at forskellige interesse organisationer havde ledt efter en familie hvor at der var massive problemer så de kunne sende et politisk budskab, der dårligt kunne ende med andet end en lovgivning, der gik disse interesseorganisationers ærinde. Der var ingen der advarede denne svage familie imod virkningerne af eksponeringen i medierne og værst af alt så fralagde TV-stationen sig også det ansvar det må være at blive et politisk værktøj for forskellige grupper er lobbyister.

De unge mødre er manipulation. Man leder efter unge naive mennesker, som gerne vil have 5 minutters berømmelse. De forbedringer som den unge familie i Farum havde udvist, men som ikke blev vist i fjernsynet var jo at de fik ryddet op. De sagde farvel til deres husdyr. Dvs. at mand stod med et forældrepar, som gerne ville deres barn. Når man så alligevel vælger at fjerne barnet, så er det fordi at nok ville de deres barn, men de ville også få brug for støtte, som kommunen jævnfør lovgivningen er forpligtet til at give. Det kan en presset kommune som Furesø ikke tåle. Derfor måtte kommunen sende dette signal. Derfor bliver et nyfødt barn berøvet den nærhed i den første tid som er altafgørende for at et menneske kan udvikle sig normalt.


Andre generelle råd:

a) Der findes ingen kommunale tilbud. Der findes krav med alternativer. Som man så det i en film for længe siden "Vi har et tilbud til dig. Tag det ellers..."

b) Al korrespondance / møder aftales med kopi til advokaten.

c) Skriv intet under uden advokat bistand.