Hvor længe skal myndighederne ignorere vold i plejefamilier?

Efter alt for meget tid er Odense kommune endelig kommet til fornuft. De har fjernet børn fra en plejefamilie som allerede år forinden var blevet anklaget for vold.

Ingen plejefamilie bør have børn i deres varetægt, når så alvorlige anklager anklages.

Da det endvidere er langt fra første gang at plejefamilier landet over har været genstand for anklager om vold, så burde kommunen have reageret langt tid før.

Der har været sager i Mern og Skælskør, som viser at det tager tid at afdække alle forhold. Skal børnene fortsat lide imens undersøgelserne står på? Nej. Selv hvis anklagerne viser sig at være grundløse, så er børnene bedre tjent ved at der findes et anden anbringelsessted. Man kan ikke have børn et sted hvor der hersker et mistillid mellem den anbragte og dem, der påstås at være dem der skal passe barnet.

Verdenen over ser man på hvad pengene går til. Vi skal ikke glemme at de penge som plejefamilierne får, er skatteborgernes penge. Dine penge og mine penge. Penge som skulle gå til at børn får det godt. Penge som ikke skal gå til at børn udsættes for vold.

Vi håber at sagen fra Odense er den sidste af sin art. Når pengene er få, så skal de penge der anvendes, bruges hvor de gør størst mulig gavn. Og de gør ikke gavn, når børn udsættes for vold.


Kilder:

• Børneeksperter: Odense Kommune skulle have fjernet dreng fra plejefamilie (TV2 Fyn)
• Timeline of the infamous 'caged kids' case (Noewal Reflektor)

Er video nok til at beskytte anbragte unge?

Efter Solhaven har flere foreslået video-overvågning som en løsning, når det nu er så besværligt at løfte bevisbyrden.

Da der stadig er mulighed for få sagen anket, vil vi ikke kommentere yderligere på dommen, men nøjes med at stille spørgsmålet hvorvidt video giver en øget retssikkerhed?

Lad os se på nogle af de sager som har været i medierne i den seneste tid, hvor der var været anvendt elektroniske hjælpemidler.

Mest kendt international er videoen hvor Martin Lee Anderson bliver dræbt i en boot camp i Florida. Efter forfejlede forsøg på at forfalske de retsmedicinske rapporter kom det frem at drengen langsomt blev kvalt. Personalet blev anklaget og frikendt. Efterfølgende så vedtog delstaten Florida at overvågningsbånd ikke længere måtte være tilgængelig for offentligheden. Fremtidige overgreb blev der frit spil for. Video var ikke et middel til at sikre de unge så hvorfor have dem var bevæggrunden.

En anden sag var en plejefamilie i Odense. Sagen mod familien som havde rigtig mange børn i pleje og derfor fik en omend rundhåndet hyre blev lidt vanskeliggjort af mandens beskæftigelse med ordenmagten. En undersøgelse af en således solid støtte i lokalsamfundet og desuden at betragte som en autoritetsfigur kræver fløjlshandsker. Sagen blev frafaldet.

To sager som har medført konsekvenser viser at lydoptagelser kan være en del af bevisbyrden, men ikke hele bevisbyrden. En pige var isoleret i et sommerhus med en mandlig pædagog. Pigen og pædagogen havde en form for seksuel samkvem. Beviserne var indsamlet sperm og en lydoptagelse. Sagen førte til dom mod pædagogen, som fik 60 dages fængsel.

En anden sag var en lydoptagelse optaget på et opholdssted, hvor lederen af stedet gav udtryk for lyst til brug af vold. Sagen førte til en lukning af opholdsstedet. Der kom ingen strafferetlige konsekvenser.

Ovennævnte sagsliste viser at anbragte unge som udgangspunkt er bagud på point, hvis det måtte komme til et retsligt efterspil. Det er ikke en kritik af domstolene for de får kun forelagt resultaterne af politiets undersøgelser. Fejlen ligger hos myndighederne der som udgangspunkt næsten giver et suk fra sig når de skal ind og undersøge en sag hvor det offentlige allerede har postet tæt ved en million kroner i anbringelsen og ikke kan forstå hvorfor de unge ikke er evig taknemmelige for den gave.

Hvis forholdene skal ændres er det ikke video eller lydoptagelser der er brug for. Der er brug for en holdningsændring og en ændring af de behandlingsteknikker man bruger overfor de unge.


Kilder:

• Plejemor på Fyn frikendt for vold (Danmarks Radio)
• Pædagog dømt for sex med omsorgssvigtet pige(Politiken)
• Ingen grund til mistanke (Nordjyske Tidende)

Når økonomi står over barnets tarv (Adoptionssagen fra Rødovre)

Dette indlæg blev fundet på "Minder fra en hård tid"'s hjemmeside og er herunder vist i sin fulde længde med forfatterens tilladelse.

Der er penge at spare for Rødovre kommune, hvis de kan forvandle en plejefamilie til en adoptionsfamilie. Det er det væsentligste argument for at gennemføre den adoption af et plejebarn som Rødovre kommune er igang med.

Det er en handling som kan være skadende for landets plejefamilier. For hvem vil frivilligt anbringe sit barn, hvis fremtiden rummer risiko for at man helt bliver skåret fra?

En stadig større andel af landets unge der anbringes enten frivilligt eller med tvang anbringes hos plejefamilier fremfor opholdssteder. Årsagen skulle være at "forskning" skulle påvise at det er bedre for barnet at vokse op hos en familie end på et opholdssted. Vi må stille spørgsmål ved denne forskning for hvem har betalt den. Megen forskning er i disse år bestilt forskning. Når der er en politisk drivkraft bag for at gøre området billigere for kommunerne, så bliver forskningens konklusioner også derefter.

Og det er en juridisk ringere position for det anbragte barn at vokse op i en plejefamilie end på et opholdssted.

1. Plejefamilier skal ikke indrapportere brug af vold og fastholdelser som opholdssteder er forpligtet til.
2. Lomme og tøjpenge er ikke omfattet af krav om bilag som det er tilfældet hos opholdssteder. I mange tilfælde scorer plejefamilien disse penge og barnet for aflagt tøj istedet for nyt.
3. Der kan være problemer med betaling af fortæring hos den biologiske familier. Når børn fra opholdssteder er hjemme i en del dage under ferie, så får den biologiske familie udbetalt kost-godtgørelse for den tid.

Der er brug for mere kontrol med forholdene ude i plejefamilierne. Anbragte børn betaler en høj pris, hvis de først anbringes hos en plejefamilier hvor der er frit spil for vold i dagligdagen og dernæst mister kontakten til deres biologiske familie fordi det bliver til en adoption over årene.

Kilder:

• Kommune vil tvangs-bortadoptere Michelles datter (TV2)
• Kan miste sit barn: Plejefamilier bliver mistænkeliggjort (TV2)
• Hver fjerde plejefamilie beretter om magtanvendelse i rundspørge (BT)
• Stop Tvangsadoptioner (Facebook)

Video - det eneste håb for anbragte

Der er konstateret en vækst i brugen af magtanvendelser når de forskellige kommuner gør deres statistikker op, men der er stadig sager som ikke bliver indberettet og hvordan dokumenteres de?

I en sag fra Odense optog en søster til en voldsramt dreng en video. Spørgsmålet rejser sig straks hvorvidt at denne video er et sandhedsvidne for den kunne jo være skudt ud af en sammenhæng ligesom da en plejefamilie i Nordjylland besluttede sig for at teste nogle videoredigeringsudstyr og optog 4 videoer af et plejebarn der blev klippet sammen så den kunne bruges i en insest-sag.

Men i det store og hele er video-beviser de eneste beviser et anbragt barn kan bruge for at bevise at det har været udsat for et overgreb under anbringelsen. På Læsø blev en pige isoleret med en pædagog. Pigen blev jvf. domstolene misbrugt og beviserne var en lydoptagelse og sæd på et papir. Alligevel så blev dette overgreb hvor at pigen var isoleret fra alt og alle under fuldstændig kontrol af den pågældende pædagog kun takseret til 60 dages fængsel.

Havde der været video på og ikke kun lydoptagelse, så kunne det være at straffen havde været mere passende, men domstolene kan endnu en gang kun dømme efter de beviser de får forelagt og der er et hav af professionelle som ikke mener at man kan stole på de anbragte børn.

Derfor må brugen af video udbredes i højere grad. Har man intet at skjule kan man ikke være imod det.


Kilder:

• Overvågning kan være sidste udvej for anbragte børn (Politiken)
• Plejeforældre afhørte barn (TV2 Nord)
• Pædagog udnyttede 15-årig pige i sommerhus (Avisen.dk)

2012 - tilbageblik på et år

Når vi ser tilbage på hvad der skete i løbet af 2012, så har det i det store og hele været et positivt år.

I samarbejde med en række partnere er det lykkedes os at få medierne i tale. Både Danmarks Radio og TV2 har bragt udsendelser som har lagt pres på det politiske system, så det nu på papiret ser ud til at man vil tage tilsynsopgaven med anbragte unge alvorligt.

Imidlertid er der lang vej endnu. Der er for mange aktører i denne branche som alene er der fordi at der er gode penge at tjene.

I debatten er familiepleje blevet glemt. Det sørgelige faktum er at kommunerne lader familierne køre løbet fuldstændig som de har lyst til. Efteruddannelse som er vigtig for deres virke får de lov til at pjække fra.

Ville arbejdstilsynet tillade at kun 25 procent af lagermedarbejdere kørte med palleløfter uden at have kurset dertil? Nej, men fordi at der ikke er et statslig organ på linje med arbejdstilsynet der skal sikre at lovgivningen overholdes får kun 25 procent af landets plejefamilier taget sig sammen til at tage den lovpligtige efteruddannelse.

Måske skal arbejdstilsynet også have opgaven med at sikre at plejefamilier tager de kurser de skal have og såfremt at det ikke er tilfældet så må de stoppe deres virke.

En anden ubehagelig hændelse er efterskolernes indtrængen på et område som ellers traditionelt har været domineret af opholdssteder og plejefamilier. Årsagen er ren økonomi. Efterskoler landet over har måttet lukke på grund af den generelle økonomiske afmatning. De har brug for nye markeder. Her prøver de at gå på strandhugst hos kommunerne ved at fremføre argumenter om hvor meget af kommunerne kan spare ved at bruge efterskoler frem for opholdssteder.

Et andet argument som ligger mellem linjerne er at kommunerne ikke behøver at yde tilsyn med de anbragte børn, når de placerer dem på efterskoler fordi at det ingen steder står at børn på efterskoler skal være underlagt tilsyn. Et opholdssted ved Roskilde besluttede derfor at kalde sig en efterskole for at slippe for tilsynet efter at man havde konstateret manglende rapportering af magtanvendelse.

Med andre ord: Anbringelsesreformen er et skridt fremad, men der er stadig mange huller som skal stoppes. Der er stadig plejefamilier, opholdssteder og nu også efterskoler, som skal granskes.

En anden menneskerettighedsorganisation igangsatte her i efteråret en kampagne for at ramme nogle af de mange plejefamilier, som ikke gider at tage deres efteruddannelse. Vi kender i denne stund ikke effekten af kampagnen, men vi håber på at den får skabt noget debat vedr. de golddiggere, som har slået sig på den levevej.

Med hensyn til efterskolerne, så håber vi at noget tilsvarende bliver stablet på benene, så skolerne forstår at det ikke er sælgers markedet. De skal måles på resultater. Det er trods alt menneskeliv vi taler om. Menneskeliv som bliver tabt på gulvet hvis de ikke får det rette tilbud af det offentlige.

Der bliver så meget at tage fat på i 2013. Vi ønsker alle et godt nytår og sender en særlig tanke til dem der her på årets sidste dag ikke kan være sammen med deres familie.

Kilder:

• Plejefamilier får ingen uddannelse (Danmarks Radio)
• Kommuner sparer penge (Bladet Efterskolen)
• Kampagne: Hold øje med plejebørn (Menneskerettighedsorganisationen "Den Tungeste Arv")

Ny sag vedr. plejefamilie fra Øster Tørslev

Amtsavisen skriver:

Konsekvens. Kommunen afbryder samarbejde med mangeårig plejefamilie i Øster Tørslev, efter at tidligere plejebørn har taget bladet fra munden.

Baggrunden er at nu voksne tidligere plejebørn er kommet sig så meget over de traumer de angiveligt blev påført som børn at de kan stå frem og berette om deres opfattelse af deres tid hos en plejefamilie.

Deres tid hos plejefamilien har fået alvorlige følger for pigen.

Hun er nu langt inde i en sag om førtidspension på grund af psykiske problemer med depression, angst, selvmordstanker, social fobi og nedgørende opvækst, som det blandt andet hedder i en rapport over en psykologisk undersøgelse af hende fra februar i år, som Amtavisen har adgang til.

En stor del af hendes problemer menes at stamme fra årene i den tidligere plejefamilie. Den opfattelse støttes af de psykologiske og psykiatriske undersøgelser og tests, hun har været igennem som voksen.

Sagen viser at tilsynsopgaven igen ikke har været opført optimalt. Hun nåede at bo hos familien fra hun var 12 til hun var 18 dvs. i 6 skamfulde år.

Det må kunne gøres bedre.

Kilde:
Plejebørn: Udnyttelse og straf (Amtsavisen, 8. september 2012)

Mern-sagen starter i landsretten

Dommen over plejeforældrene fra Mern er blevet anket til Landsretten.

I byretten kom domstolen frem til at plejeforældrene skulle have henholdsvis 2 år og seks måneder og 2 års ubetinget fængsel for vold, vanrøgt og frihedsberøvelse imod 9 forskellige plejebørn.

Vi vil følge denne sag, da den desværre ikke er enestående, men et symptom på hvad der kan ske når tilsynsførende der ikke har følere ude i det lokalsamfund som børnene er anbragt i, skal forestille at kunne sikre de anbragte børns ve og vel.

Menneskerettighedsorganisationen "Den tungeste arv" omtaler i forbindelse med deres kampagne to andre sager der også har fundet vej til domstolene istedet for som det ofte sker at blive dysset ned i systemet.

Kilder:

• Mern-sagen for retten igen (Sjællandske Nyheder)
• Om sagerne i Skælskør, Mern og Vigsnæs (Den tungeste arv)

"Den tungeste arv" lancerer kampagne

Menneskerettighedsorganisationen "Den tungeste arv" har lanceret en kampagne for at sætte ind imod plejefamilier, der ikke vil de børn de har fået i deres varetægt det bedste.

Organisationen arbejder for at forbedre vilkårene for svage borgere i samfundet som handicappede og anbragte børn.

Tiderne er hårde. Økonomien er presset.

Det har måske tvunget nogle familier ind i arbejdet som plejefamilier og det er synd for de børn de får i deres varetægt for motivationen for at tage børn i pleje burde være et ønske om at bidrage med noget af sit overskud istedet for hensyn til økonomien.

Kampagnen går ud på at de som sympatiserer med at der skal sættes ind imod plejefamilier der alene snylter på systemet, henter en opslag ned på deres computer som de printer og sætter op i lokalområdet.

Her er et link til opslaget. Der er tale om 2 gange A5 opslag der passer fint til opslagstavler i f.eks. supermarkeder.

Vi vil følge op på hvad der sker på området med plejefamilier. Der har i lang tid været problemer med at få nok plejefamilier. Det har måske medført at kvaliteten på området er faldet. Da et fald i kvaliteten kan få uoverskuelige følger for de anbragte børn, må dette ikke ske.

Tilsyn med plejefamilier

Der har i den forløbne tid været fokus på tilsynet med anbragte børn. I medierne har der været en tendens til at fokusere på de børn der er anbragt på institutioner.

Plejefamilierne glemmes ofte selvom skandaler som dem i Mern og Vignæs burde være indikation på at det er nødvendigt at der skal være fokus på dette segment også.

Problemet er at plejefamilier er en billigere løsning for kommunerne. Der stilles ikke de store krav til faglighed, hvilket netop har været en af de væsentligste kritikpunkter imod institutionerne.

Fakta er at der ingen reel uddannelse pågår af plejefamilier. Rapporter fortæller at 3 ud 4 plejefamilier dvs. 75 procent ikke gider de lovpligtige 2 dages uddannelse om året og at kommunerne simpelthen ikke presser plejefamilierne til efteruddannelse.

Denne manglende interesse kan kun tyde på en ting. Nemlig at aflastning- og plejefamilierne er i denne branche alene for pengenes skyld. De anbragte børn betyder intet.

Det bør der gøres noget ved nu hvor at tilsynet flyttes fra en kollega nede af gangen til nogle fælles enheder så der kommer hul på den betændte byld af kollegiale hensyn og nepotisme.

Hannah Melissa - kendt fra "De unge Mødre" er en af de unge der har betalt prisen for et ikke fungerede anbringelsessystem. Hun er blevet svigtet og er blevet udsat for fysisk afstraffelse.

Nu bruger systemet så disse traumer de selv har påført hende imod hende og hendes barn. Nu mener de at hun ikke er i stand til at tage sig af sit eget barn fordi at systemet har behandlet hende dårligt da de mente at hun havde brug for "hjælp".

Kan Hannah Melissa stole på at hendes barn bliver behandlet bedre? Nej det kan hun ikke med det nuværende tilsyn.

Sekundært så viser historien også at kommer man først i søgelyset af de sociale system, så er der ingen fremtid som forælder i Danmark. Da må man søge til Sverige hvor at ens papire vil være rene vel at mærke inden at der stiftes familie.

Det er trist, men det er Danmark anno 2012.

Kilde:

• Hannah Melissa mishandlet af plejefamilie (BT)
• Plejefamilier får ingen uddannelse (Danmarks Radio)

Kendte episoder med overgreb i medierne de seneste år - del 2

Som nævnt i et tidligere blogindlæg så foregår overgreb også i plejefamilierne.

I en sag fra Holbæk så tog en plejefar sig nogle friheder. Da han blev afsløret så forsøgte han at fremstille det som om at han var blevet forført af pigen. Det var en helt ubegrundet sværten af plejebarnet som endda ikke var blevet anbragt fuldtids, men derimod kun var i aflastning.

Taktikken med at fremstille plejebørnene ringere end de er ser man også i en sag fra Sønderjylland. Her prøver plejemoderen at fremstille en pige som svagt begavet. Pigen kom til at have sex med det biologiske barn i plejefamilien.

I artiklen fra Danmarks Radio kan man læse:

I 2002 skriver plejemoren i en dialog med skolen: - 'Jeg har desværre erfaring fra tilfælde med seksuelle overgreb på dårligt begavede piger (…) 'Camilla' er en udsat pige, der har brug for megen hjælp og støtte til at sige fra.'

Nu handler dette blog-indlæg primært om seksuelt misbrug, men plejebørn i plejefamilier udsættes også for andre overgreb. Eksempler på voldsanvendelse ses i medierners artikler. Vi nævner i flæng sagerne fra Mern og Vigsnæs.

Konklusionen burde være at der skulle strammes op på tilsyn, men erfaringerne viser at nok så meget tilsyn ikke vil være i stand til at forhindre endsige mindske sådanne tilfælde. Det eneste tiltag som kunne reducere dette uvæsen ville være at anbringe færre børn.

• Sværter plejebarn som sexgal tøjte (Ekstra-Bladet)
• Sexmisbrugt i plejefamilie (Danmarks Radio)