Viser opslag med etiketten Odense. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Odense. Vis alle opslag

lørdag den 8. juli 2017

Hvor længe skal myndighederne ignorere vold i plejefamilier?

Efter alt for meget tid er Odense kommune endelig kommet til fornuft. De har fjernet børn fra en plejefamilie som allerede år forinden var blevet anklaget for vold.

Ingen plejefamilie bør have børn i deres varetægt, når så alvorlige anklager anklages.

Da det endvidere er langt fra første gang at plejefamilier landet over har været genstand for anklager om vold, så burde kommunen have reageret langt tid før.

Der har været sager i Mern og Skælskør, som viser at det tager tid at afdække alle forhold. Skal børnene fortsat lide imens undersøgelserne står på? Nej. Selv hvis anklagerne viser sig at være grundløse, så er børnene bedre tjent ved at der findes et anden anbringelsessted. Man kan ikke have børn et sted hvor der hersker et mistillid mellem den anbragte og dem, der påstås at være dem der skal passe barnet.

Verdenen over ser man på hvad pengene går til. Vi skal ikke glemme at de penge som plejefamilierne får, er skatteborgernes penge. Dine penge og mine penge. Penge som skulle gå til at børn får det godt. Penge som ikke skal gå til at børn udsættes for vold.

Vi håber at sagen fra Odense er den sidste af sin art. Når pengene er få, så skal de penge der anvendes, bruges hvor de gør størst mulig gavn. Og de gør ikke gavn, når børn udsættes for vold.


Kilder:

søndag den 3. marts 2013

Magnoliegården - et meldesystem mangler

Det står klart når man læser om hændelserne på Magnoliegården at de anbragte børn mangler en måde hvorpå at de kan gøre myndighederne opmærksomme på at de bliver udsat for overgreb af de voksne de er anbragt hos.

Som det ofte er sket er det tidligere ansatte som har båret sagen frem til domstolene og når de gør det så løber de en stor risiko for angreb fra ledelserne af institutionen. Der er i branchen en tavshedens lov som skal overholdes medmindre at de ansatte er villige til at risikere både retsforfølgelse og stop for deres fortsatte virke.

Fører retssagen i sagen med Magnoliegården til dom, så er det fint, men frikendes den anklagede så risikerer de ansatte som står frem en personlig sag på halsen for æreskrænkelse.

Det var hvad der skete i sagen fra Åhuset hvor at retten i Odense kom frem til at to tidligere ansatte skulle betale ved kasse 1 fordi at de forsvarede de anbragte børns tarv.

Det er derfor en stor personlig risiko de ansatte ved Magnoliegården løber.

Kilder:

mandag den 27. august 2012

Når de pædofile får for meget hjælp - del 2

Når ledelsen på en skole uanset om det er en kostskole eller en dagsskole får kendskab til at en medarbejder går over stregen i forhold til en elev, så skal det have øjeblikkelige konsekvenser.

Konsekvensen må være at medarbejderen bliver suspenderet fra sin stilling og at sagen meldes til politiet så de kan foretage en undersøgelse.

På Ådalskolen i Odense fik ledelsen kendskab til nogle lumre SMS'er til en pige på 14 år.

Da ledelsen fik kendskab til denne opførsel resulterede det ikke i en fyreseddel. Denne mærkværdige håndtering fik retfærdigvis ledelsen til at trække sig efterfølgende.

Noget lignende fandt sted på Staby Efterskole for en del år siden. Her blev læreren dog fyret efterfølgende, men blev der lavet en politiundersøgelse?

Børn og unge er så sårbare når det er autoritetspersoner i deres verden der tager sig friheder. Intet mindre end en suspendering og en politiundersøgelse kan gøre det.

Kilder:

onsdag den 14. december 2011

Ansatte skræmmes til tavshed

En nylig afsagt dom ved retten i Odense tegner til at virke afskrækkende for ansatte på landets døgninstitutioner der måtte opleve hvad de tolker som svigt eller sløset omgang med offentlige midler.

To kvindelige pædagoger blev dømt for æreskrænkelse. Deres bekymrede udmeldinger på vegne af de sårbare børn blev tilskrevet at være en del af en personalekonflikt.

Men vil en medarbejder der bliver bekymret for et barns velbefindende der ligger ud over hvad ledelsen finder er behovet med samme barn være en udtryk for en konflikt?

Derved vil alle klager kunne afskrives som partsindlæg i personalesager. Resultatet er at anbragte børn med denne dom har fået færre der har interesse i at tale deres sag, idet ingen vil sætte indkomsten til deres egen familie over styr i en så voldsom grad som denne sag viser.

Det er en rigtig ærgelig dom og må egentlig ses som et forsøg på at dæmpe den stigende kritik der har været af de vilkår som anbragte børn i Danmark må tåle.

Kilde:
Pædagoger dømt for æreskrænkelse (af Pia Duus Jensen, Danmarks Radio, 7. december 2011)