Når historien bare gentager sig - fra Godhavn til Schuberts Minde

I 1975 trådte en forstander tilbage på Godhavn. Den nye tilsynsførende havde afsløret systematisk mishandling af de børn som var anbragt på Godhavn, men på trods af dette besluttede systemet at beskytte forstanderen eller rettere systemet besluttede at beskytte de medarbejdere i systemet som skulle have grebet ind - ikke 1 år før, 2 år før, 5 år før, men op til 10-20 år før, da de handlinger som personalet udsatte børnene for var ulovlige da forstanderen tiltrådte.

Det har taget sin tid at få systemet til at erkende ansvar. Først omkring år 2011 begyndte man at se viljen til at grave i fortidens synder. Først i 2019 lykkedes det at få en undskyldning fra højeste sted på vegne af det embedsapparat som i den grad havde svigtet.

Så skulle alt være fryd og gammen.

Men det var det ikke. For et er at systemet mange år efter erkender sine fejl. Noget andet er at forebygge og måske drage personalet til juridisk ansvar. Det har vist sig at være svært.

Kravene til bevisførelse er høje. Det så vi med sagen omkring Solhaven. Trods en grundig efterforskning fra politiets side lykkedes det ikke med en domfældelse. Det er ikke en kritik af vores domstole. De kan kun dømme på basis af den lovgivning som Folketinget vedtager og et eller andet sted er der en mangel.

Et andet eksempel er sagen vedrørende Gøgereden, hvor en 15 årig pige i isolation havde sex med med en pædagog. Taget i betragtning at pigen reelt var totalt afhængig af den voksne pædagog, så virker en betinget straf i underkanten for hvad skal der så til for at få en ubetinget straf? Igen her er det ikke domstolene som er problemet. Det er Folketinget som ikke i tilstrækkelig grad har lavet lovgivning som sikrer mindreårige mod voksne som kontrollerer deres dagligdag døgnet rundt. For hvem skulle hun gå til, når hun var isoleret fra omverdenen?

Det bringer os til Schuberts Minde. Få opholdssteder eller behandlingshjem har set så mange unge flygte fra stedet som under den sidste forstander. Tilsynsmyndighederne begyndte til sidst at få fokus på det efter al for lang tid med inaktivitet.

Så kommer nyheden om at forstanderen trækker sig stille og rolig tilbage. Faktisk på helt samme måde som da man skiftede forstander på Godhavn. En stille exit ud af bagdøren og så ind med ny ledelse som kan bruge tiden på at feje fortiden under gulvtæppet. Det er ikke bare usselt overfor børnene og de pårørende. Det er direkte imod alt hvad lovgivningen går ud på. Det får statsministerens undskyldning til at ligne en vittighed. Skal børnene på Schuberts Minde også leve et liv med post-traumatisk stress tilstand og depression før de som pensionister en dag får en undskyldning som Godhavnsbørnene fik næsten et halvt århundrede efter de skulle have haft den?

Ja. Det ser sådan ud.

Danmark har som land intet lært.

Kilder:

• Christian Bek (Wikipedia)
• Her er dommen: Solhaven frikendt (TV2 Nord)
• Sexdom blev gjort betinget (TV2 Nord)
• Forstander Jørn Birk Nielsen stopper øjeblikkeligt på Schuberts Minde (Dagbladet Ringkøbing-Skjern)

Lukningen af døgninstitutionen "Tippen" i Ansager

Anonyme breve og diverse rapporter har været grundstenen for at lukke døgninstitutionen "Tippen" i Ansager. I stedet for at rette de små problemer op som der var, har man nu tanker om at flytte de unge til steder som Schuberts Minde i Ringkøbing, som kom under massiv kritik efter en række TV-udsendelser.

Der er tale om at flytte sårbare unge fra et lille intimt sted til hvad man mest af alt kan kalde en fabrik for langtidsanbragte unge. Bliver der plads til det individuelle behandlingsprogram og behovet for at forblive en familie, da 4 af de unge som skal flyttes er søskende?

Der er ingen som ved hvorfor beslutningen blev taget om at lukke ned i stedet for at rette op på de kritisable forhold. Der vil altid være forhold på landets opholdssteder som kan gøres bedre og øget regulering samt tilsyn er vejen frem.

At flytte de unge sammen på færre steder er derimod ikke svaret i det store steder ikke kan fordybe sig i særlige områder.

Vi kan kun håbe at der kommer en fornuftig løsning på problemerne.

Kilder:

• Anonymt brev: Politiet måtte beskytte personale mod Tippens børn (Jydske Vestkysten)
• Døgninstitution lukker efter ugers rygter om magtanvendelse og kriminalitet (TV Syd)

Reaktion på leder i Dagbladet Ringkøbing-Skjern

I kølvandet på DR's dokumentar "Kæft, trit og flere knus" bragte den lokale avis en leder der forsvarede stedet imod nogle af de anklager der har været i medierne. En Debattør med navn Albert B. Hansen skrev følgende kommentar til denne leder:

Jeg synes at ovennævnte indlæg er et godt forsvar for bevarelse af lokale arbejdspladser. Et er at der måske er 30 børn anbragt på Schuberts Minde, men direkte og indirekte gennem underleverandører afhænger 200-300 menneskers arbejde af at der fortsat bliver drevet behandlingshjem på adressen.

I mit forrige indlæg spurgte jeg til hvorvidt at der sker en ordentlig visitering til hjemmet. For nok hævdes det at det ikke er naboens børn som anbringes på Schuberts Minde, men det kunne lige så godt være det idet at kriterierne for hvilke børn som anbringes er fuldstændig individuelle baseret på hvilken skole sagsbehandleren tilhører og selvfølgelig kommunernes økonomi.

Vi fra socialministeriets statistikker at der er fejl i 83 procent af sagerne når de behandles på kommunalt niveau og fejl på cirka 2 ud af 3 sager når disse periodisk ankes til ankestyrelsen. Vi ved også at cirka 25 procent af anbringelserne ender i sammenbrud. Vi så et af disse sammenbrud i DR’s dokumentar udsendelse.

I min metodik er Schuberts Minde et fængsel og burde alene tage børn der er dømt til at være det. Der er regler på stedet som går langt ud over hvad kriminalforsorgen vil byde landets voksne fanger – selv når vi taler om specialfængslet på politigården beregnet på at kunne huse landets mest udadreagerende fanger. Der bør være ganske vægtige grunde til at vælge et så strengt regime for et barn. Så vægtige grunde at jeg ikke finder at det bør overlades til en socialmedarbejder, et børne- og unge-udvalg eller sågar ankestyrelsen. Det burde være et domstolsanlæggende hvor at barnet vil blive tilbudt juridisk bistand.

Som jeg skrev i starten af mit indlæg, så finder jeg denne artikel som værende et legitimt forsvar for lokal beskæftigelse. Hvad jeg finder mere betænkeligt er at vurderingen af hvorvidt at et fastholdelse er lovlig bliver truffet for tæt på institutionerne, hvor at mistanken om at andre interesser end barnets vel er på spil, kunne få vægt. Jeg siger ikke at det er det som sker, når fastholdelserne dømmes lovlige, men alene det at mistanken kunne opstå burde tale for at systemet skulle laves om.

Debatten har meget drejet sig om at Schuberts Minde er et specielt sted med en speciel pædagogik. Desværre skulle jeg sige at det langt fra er tilfældet. Der er andre lignende aktører på markedet. Der er end dog mange steder hvor at børn ikke kan optjene ret til mobil, når de er på opholdsstedet. Denne elektroniske isolation, som størstedelen af danske teenagere vil finde som et handicap er meget udbredt med den begrundelse at det er for børnenes skyld. Jeg er bekendt med at der inden ugens udgang vil blive sat navn på en anden udbyder der for nylig blev politianmeldt, men i øvrigt gennem årene har tiltrukket sig overskrifter.

Jeg ved godt at den aktuelle opmærksomhed omkring de forhold der tilbydes børn på opholdssteder til dels er styret af kommunernes lobbyister der har et ønske om at flere børn skal ud i plejefamilierne for at de kan forbedre deres økonomi og der formentlig slet ikke havde været en dokumentarudsendelse hvis det politiske pres ikke havde været der, men det ændrer ikke på at vi har brister i vores sociale system og at det liv samfundet mange gange byder børn der ikke har det godt hos deres egen familie, svarer til at gå fra asken ind i ilden.

Jeg finder at vi har brug for reformer, så vi få adskilt støtte og straf. Der må stå en del desillusionerede nye voksne derude, der må føle et svigt af samfundet når de først er blevet svigtet af deres biologiske familie og derefter af systemet i form af opholdssteder som Schuberts Minde. Det finder jeg at vi ikke kan være bekendt.

Kilde:
Mediestorm over Schuberts Minde (Dagbladet Ringkøbing-Skjern)

DR's Marte Meo forsøg forskrækker Socialpædagogernes Landsforbund

Indenfor socialpædagogikken finder man anvendelse af en række forskellige terapi-former. En af disse terapi-former hedder Marte Meo terapi.

Denne terapi-form kendetegnes ved at man optager forskellige typiske situationer og derefter sætter sig ned for at analysere det som er indspillet. Den er en kontroversiel terapi form idet at der er tale om et købe koncept og kritisk materiale om terapiformen ikke findes da det kan komme på kant med det registrerede varemærke.

I USA hvor at reglerne er anderledes finder man dog at der er tale om et dyrt og ineffektiv terapiform.

DR's udsendelse er selvfølgelig ikke ægte Marte Meo terapi idet at udsendelsen selvfølgelig er klippet til. Der mangler også sekvenser af de begivenheder der leder op til nogle af de såkaldte fastholdelser. Det kunne have været rigtig interessant for personalet at analysere så de kunne se hvor basalt og aldeles de fejler i kunsten at kunne deeskalere de situationer de svigtede børn udsætter dem for på grund af børnenes mangler på områder som basale sociale spilleregler.

Deres kollegaer i det etiske råd hos Socialpædagogernes Landsforbund mener at der netop er grund til at man ser på efteruddannelse og på hvordan at der gribes ind i de forskellige situationer. Socialpædagogernes Landsforbund er i forbindelse med udtalelsen af deres kritik i en ubehagelig situation.

Faget er under politisk pres. Uanset hvor de stirrende tårefyldte blå børneøjne er så vil politikerne helst fjerne børnene fra professionelle forhold på opholdssteder og behandlingshjem for at sende dem ud til helt uregulerede forhold hos en folk plejeforældre hvor at 75 procent ikke får den lovpligtige efteruddannelse.

På trods af at faget står på grænsen til at være lukningstruet så fandt Socialpædagogernes Landforbund at de ikke kunne undgå at lave en kritisk udtalelse og den står at læse herunder.

Den 8. februar 2012 Socialpædagogernes
SLCSFA, MEG/lh Landsforbund
Sag: 2011-SLCSFA-01598
Dokument: 1177237

”Kæft, trit og flere knus”

Etisk Udvalg under Socialpædagogernes Hovedbestyrelse har drøftet de første afsnit af den udsendelsesrække, som DR1 bringer om døgninstitutionen Schuberts Minde. På baggrund af drøftelsen bringer Etisk Udvalg følgende udtalelse:

Etisk Udvalg har betænkeligheder i forhold til Schuberts Mindes pædagogiske metode, tilgang til de unge og det etiske grundlag, som dette fremstår i DR1-programmet ”Kæft, trit og flere knus”. Etisk Udvalg har endvidere stor bekymring vedrørende den måde, reglerne om magtanvendelse tolkes på stedet – samt den oplyste godkendelse fra Ringkøbing Kommune af lovligheden af de konkrete magtanvendelser. Det er Etisk Udvalgs opfattelse, at den viste praksis på Schuberts Minde ikke lever op til intentioner og regler i FN’s Børnekonvention og at grundlæggende principper i magtanvendelsesbekendtgørelsen tilsidesættes.

Herudover finder Etisk Udvalg, at Schuberts Mindes samarbejde med DR og DR’s optagelser og beskæring af scenerne i dokumentaren ”Kæft, trit og flere knus” ikke er etisk forsvarlig og ikke tilgodeser børnenes tarv og interesser.

Børn og unge på Schuberts Minde mødes tilsyneladende af den grundlæggende betragtning, at de skal brydes ned, at de skal fratages og selv fralægge sig deres egen identitet. De skal nulstilles, som det formuleres i dokumentaren. Etisk Udvalg mener, at et sådan syn på børn strider mod børnekonventionens bestemmelser om beskyttelse af børn og unge, herunder respekt og beskyttelse af deres identitet og kultur. Ikke mindst strider det mod det grundlæggende princip om, at barnet fødes til et værd og en værdighed, som kræver særlig beskyttelse.

Fratagelsen af identiteten sker systematisk ved, at børn og unge på Schuberts Minde har en lang række regler eksempelvis om beklædning, adfærd, holdninger, meninger og aktiviteter. Den høje grad af ydrestyring, som udvises på Schuberts Minde er defineret og bestemt af leder og personale på institutionen. Børnenes medbestemmelse og indflydelse på reglerne er tilsyneladende ikke til stede, hverken når det drejer sig om fastlæggelsen af reglerne som sådan, eller i den måde reglerne praktiseres på over for det enkelte barn.

Den pædagogiske tilgang, man via DR1 præsenteres for på Schuberts Minde, synes at tilsidesætte en hel række grundlæggende konventionelle rettigheder, som børn og unge har. Retten til at blive hørt, retten til at udtrykke sine synspunkter, retten til medbestemmelse, retten til privatliv og retten til fri og lige deltagelse er alle rettigheder, der tilsyneladende fratages børnene. Dette sker, når de ikke har medbestemmelse i deres hverdag, når deres kontakt og aktiviteter til omverdenen udelukkende defineres af de voksne, når de ikke kan vælge deres egne aktiviteter og når de er afskåret fra indflydelse på, hvilke personer der støtter dem i hverdagen og hvordan.

Etisk Udvalg ser tillige meget kritisk på den tolkning af magtanvendelsesreglerne, som Schuberts Minde og Ringkøbing Kommune foretager, hvis præsentationen i DR1 er korrekt.

Udvalget ser kritisk på den praksis, der er for hyppigheden af fastholdelse. Institutionen selv beskriver i DR-dokumentaren, at magtanvendelse formodentlig bruges oftere og tidligere end på lignende behandlingssteder. Der har været 20 magtanvendelser på ½ år vedrørende 10 børn – alle lovlige ifølge Ringkøbing Kommune, beskrives det i DR-dokumentaren.

Bestemmelserne og intentionerne i bekendtgørelse og vejledning om magtanvendelse er, at magtanvendelse aldrig må erstatte omsorg og støtte og så vidt muligt skal undgås.

Bestemmelserne om magtanvendelse bygger på mindsteindgrebsprincippet, det vil sige at den mindst indgribende løsning altid skal have førsteprioritet og være afprøvet. Indgrebet må kun ske undtagelsesvist og skal begrænses til det absolut nødvendige. Tillige eksisterer der et proportionalitetsprincip, hvilket betyder, at der skal være proportionalitet mellem indgreb og formål.

De fastholdelser og optakten hertil, som vises i DR-dokumentaren fra Schuberts Minde, lever efter Etisk Udvalgs opfattelse ikke op til de regler og intentioner, der er for magtanvendelse, hverken når det gælder mindste indgriben og proportionalitet.

Tværtimod fremstår det, som om Schuberts Minde bevidst vælger at bruge magt i arbejdet med børnene, som en pædagogisk metode – frem for gennem omsorg og socialpædagogisk bistand, at netop undgå at bruge magt.

Kilde:

• ”Kæft, trit og flere knus” Den 8. februar 2012 Socialpædagogernes SLCSFA, MEG/lh Landsforbund, Sag: 2011-SLCSFA-01598, Dokument: 1177237
• Marte Meo Wikipedia

Reaktion på DR's "Kæft, trit og flere knus"

En skribent ved navn Albert B Hansen skriver som reaktion på en artikel i Dagbladets Ringkøbing-Skjern den 13 januar følgende:

Nu har jeg søgt på Facebook og flere steder.

Når jeg ser udsendelsen så tænker jeg: Hvem visiterer de unge til dette sted?

Jeg konstaterer at der er mange unge som er tilfredse når de ser tilbage på deres tid på Schuberts Minde, men jeg konstaterer også at der er mange som er utilfredse og efterfølgende af andre behandlere har fået tilskrevet depression og posttraumatisk stress tilstand til stedet.

Der må være en række unge som slet ikke skulle være på stedet, men måske skulle have været på et behandlingshjem der var af mere støttende karakter eller måske på en egentlig psykiatrisk afdeling.

Kort sagt: Fejlanbragte børn og unge.

Det nationale forskningscenter for velfærd skriver på deres hjemmeside i en rapport der dækker perioden 2005-8 at hele 26 procent af de unge oplever et sammenbrud i deres anbringelse.

Hvis pædagogikken viser sig at være fejlslagen på en klient, hvem samler så op i systemet?

Hvem følger op på om den korrekte visitering finder sted og drages der en konklusion på fejlanbringelserne, så man ikke begår samme fejl igen?

Der er nogle opholdssteder og behandlingshjem som har slået sig op på at tage de uanbringelige. Jeg tænker at der så kan opstå den risiko at man danner et psykiatrisk storcenter, hvor at man kritikløst anvender samme behandlingsmodel baseret på niveauer der skal opnås uden skelen til at en bestemt psykiatrisk diagnose kræver en speciel tilgang der afviger fra stedets normer. Jeg kan ikke se hvad Schuberts Minde siger nej tak til og derfor vil jeg ikke beskylde stedet for at tage hvem som helst. Jeg savner i udsendelsesrækken at der kommer eksempler på hvad der kan diskvalificere en klient.

I det hele taget er det en udsendelse som godt nok viser at der kan være en bestemt tilgang til at håndtere en række problemer, men når man ser på alle de eksempler hvor at det er gået knapt så godt med anbringelsen, så må man spørge sig selv om de omkringliggende systemer kan føde behandlingshjemmet med de egnede klienter og man magter at samle resultaterne af behandlingen op bag efter.

Kilde:
Magtanvendelse mod 16-årig Schuberts Minde-pige ok (Dagbladet Ringkøbing-Skjern)

Nu vil opholdssteder forbedre deres rygte

I avisen 24 timer oprettede debattøren Birthe1951 en debat-tråd som lød:

Efter en sommer hvor at Godhavn og Herkules har fyldt medierne ser det nu ud til at behandlingshjem vil forsøge at forbedre deres rygte og det skal ske med aktiv medvirken af de unge.

Se: Behandlingshjemsbloggen

Men jeg spekulerer på om vi ikke ville kunne gennemskue dette. Alle som har omgang med børn ved hvor tungt det er at få en teenager til at ændre vaner. Der kan blive tale om at der skal virkelig meget overtalelse til.

De fleste professionelle behandlingshjem bruger et point-system eller et niveau system hvor at de unge skal opføre sig på en bestemt måde for at opnå forbedringer i deres dagligdag for når de kommer ind, så oplever de standarder der er værre end at være isolationsfængslet og de skal ofte bruge år for at opnå frihedsgrader som vi andre ude på gade. Hos Schuberts Minde - kendt fra DR - ser niveau-systemet sådan ud:

Alfa mindst 28 dage
Beta mindst 42 dage
Gamma mindst 63 dage
Delta mindst 91 dage
Epsilon mindst 126 dage
Pi mindst 168 dage
Sigma mindst 217 dage

Dvs. to år med begrænsninger og de unge er ofte ikke engang dømt for kriminelle handlinger før at de må leve som fanger. Vi så på DR hvordan at helt almindelig tøj og arvestykker ikke måtte komme ind på institutionen. Den unge mand stak af efter optagelserne og kommunen fandt ud af at de havde begået en fejl.

Men der er så unge, de ikke kan knække ved brug af disse strukture og her kommer de såkaldte muskel pædagoger ind i billedet. Hvad der præcis sker i sommerhuse og skove hvor at de unge bliver isoleret med "pædagoger" ved vi ikke, men faktum er at ganske mange unge tager turen direkte fra opholdssteder og behandlingshjem til fængslerne. Når der så slipper historier ud som vi ser det fra sagen med Herkules, så er vi der med vores forargelse, men burde vi ikke med vores almene kendskab til hvor træge teenagere kan være have forstået at der skulle landminer og afbidte fingrespidser til, hvis fremmede skulle forsøge at ændre på andre folks børn? Vi tænker at vi måske har været for naive og de mange tæv børnene på Godhavn fik, bare er pakket pænere ind ved at kalde det pædagogik?

Faktum er at faget forsvarer muskelpædagogerne, hvilket man kan se i dette link: The winner takes all

Jeg håber ikke at det at vi kan læse succes-historier i bøger udgivet med opholdsstedernes billigelse og diverse succes-historier i Dame-blade kan få os til at lukke øjnene for at der tages nogle virkelige grumme metoder i brug overfor de unge og at nogle af dem kan være så strenge at det ville have medført en retssag på sekunder hvis politiet eller fængselpersonale havde brugt dem over for folk der var dømt ved en domstol imodsætning hvad der er tilfældet for rigtig mange anbragte unge.

Jeg håber, men jeg tvivler.

Hvad mener I?

Kilde:
Nu vil opholdssteder forbedre deres rygte, link til den originale debat-tråd