Solhaven-sagen er slut og ingen af parterne har valgt at anke. Tilbage er at skrive stedet eftermæle. Vi har søgt på nettet og har fundet nogle reaktioner:
Sidste kapitel i Solhaven sagen?
Solhaven er lukket. Farsø mistede nogle arbejdspladser. Men det var arbejdspladser de aldrig skulle have haft i en optimal verden. Et lille lukket samfund havde besluttet sig at tjene kassen på unge landet over som døjede med en masse problemer. Metoderne var usædvanlige. Faglært arbejdskraft et særsyn.
Det er ikke underligt at det måtte komme til en retssag. Vi er kommet videre i Danmark end dengang Godhavn eksisterede og man valgte at pensionere de ansvarlige for at undgå en skandale. Der er ingen tvivl om at de unge har haft det mindst lige så slemt som de unge på Godhavn generationer tidligere eller kvinderne på Sprogø der nærmest måtte kaste sig ud i ægteskab for at komme væk fra øen.
Jura kan være noget indviklet noget. At løfte bevisbyrden er nem, hvis man ikke står overfor en professionel organisation der ved at tavsheden er vejen til frifindelse. Politiet i denne sag havde det ikke lettere end hvis de skulle efterforske forskellige rockerklubber eller bander. Det var nok også årsagen til at retten kom til den konklusion som det blev.
Positivt er det dog at sagen fik den virkning at Solhaven blev lukket. Spørgsmålet er hvad man gør næste gang et opholdssted præsterer helt usædvanlige resultater. Virker barnets reform eller bliver det et støttestativ uden sikkerhed for de anbragte?
Kilde:
Sidste kapitel i Solhaven sagen? (Rotsne's blog)
Viser opslag med etiketten barnets reform. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten barnets reform. Vis alle opslag
lørdag den 18. april 2015
søndag den 23. juni 2013
Kan man bygge Utopia?
I den seneste tid har man kunnet læse om døgninstitutionen Nexus ved Frederikssund.
Der har været kritik af deres manglende indsats imod stofmisbrug og et pengeforbrug hvad mange betegner som ud over det sædvanlige. Senest er socialministeren kommet på banen dels med kritik af "brodne kar" indenfor anbringelsessektoren og en stor forventning til at den kommende tilsynsreform vil rette alle skævheder op.
Her har Ministeren misforstået noget. Selvfølgelig er der brodne kar i branchen, men start der hvor at problemet for alvor er.
Der er opholdssteder som alene er baseret på profitoptimering. Hvor at ejeren trækker store midler ud. 74 procent af landets plejefamilier gider ikke efteruddannelse. De vil gerne have pengene, men de vil ikke levere den indsats der handler om at få redskaber så de kan lære at forstå de anbragte børns problematikker. Havde det været i hvilken som helst anden branche så havde arbejdstilsynet grebet ind med påbud og bøder. Kan det være rigtigt at manglende sikkerhedskurser og truckkørekort skal give bøder når der arbejdes med døde ting, mens at lovløshed kan florere når der arbejdes med mennesker – sårbare børn?
Selvfølgelig skal det ikke accepteres. Problemet er at Socialministeren reagerer på noget helt andet. Nexus er etableret med henblik på at hjælpe en gruppe unge som slet ikke kan hjælpes. Det er gjort med godt hjerte, men baseret på en hel misforstået teori om at man kan flytte mennesker med et misbrug til et andet sted i håbet om at man så via støtte og endda terapi kan få dem motiveret til at opgive deres misbrug.
Man vil sådan set bygge Utopia.
Det er ikke sådan at det ikke er forsøgt gjort før. Verdenen over har man lavet utallige koncepter med henblik på at tage mennesker ind uden at de er afklaret med om de overhovedet vil gøre noget ved deres misbrug for at tvangsafvænne dem i et lukket kunstigt miljø hvorefter at de så skulle være i stand til at vende tilbage til et normalt liv og blive produktive samfundsborgere.
Alle forsøg er fejlet!
I USA er massive kæder med budgetter 10 til 50 gange så store som dem Københavns kommune har puttet i Nexus udsat for massiv kritik. De har i flere tilfælde dræbt unge og mange lever med traumer årtier efter at de kom ud.
I Kina forsøges der med militærskoler mod forskellige former for misbrug. Også her er resultatet dødsfald. I andre lande lænker man unge og prøver at få dem hjulpet med religion. Resultatet er religiøs ekstremisme.
Man kan først hjælpe en misbruger når denne selv vil ud af sit misbrug. Det gælder uanset om misbruget er alkohol, hash, for meget tid på internettet, poker, heroin eller andre former for misbrug.
Nexus er en fejlkonstruktion. Det betyder ikke at Nexus skal lukkes, men det betyder at man skal bygge institutionen op på et andet idegrundlag, hvor at unge som passer til målgruppen skal belejres i døgndrift af pædagoger i deres hjem, skole og hvor at de ellers færdes indtil at de føler sig rede til at tage kampen imod deres misbrug op. Når de er klar til dette, så skal de på 30 dages afvænning på et sted målrettet til dette. Her gælder det om at undgå de 60 procent indenfor denne branche som er etableret til at lokke unge ind i et religiøst trossamfund, for de unge skal videre.
Først her kommer steder som Nexus ind i billedet. Først her kan terapien gribe fat om de reelle problemstillinger i de unges liv som har givet dem symptomer som misbrug. Det kræver en anden personalesammensætning. Det kræver ansættelse af psykologer og lignende der via individuel terapi og gruppe terapi kan ruste de unge til et liv efter anbringelsen.
For der er unge der har brug for anbringelser. Desværre er det at tage beslutningen om anbringelse som at se på hvad vej vinden blæser. Det er den enkelte medarbejder i socialforvaltningen som alt efter hvor meget vedkommende er villig til at pleje sin karriere som bestemmer om de unge skal anbringes. Det sker sjældent ud fra en objektiv analyse af de unges behov.
Den kommende tilsynsreform er en narrehat af fugtige forhåbninger som politikerne hænger deres hat på for at kommentere på den massive kritik utallige vidnesbyrd fra tidligere anbragte unge på Internettet har fremmanet i medierne. Berettiget kritik som fortjener mere end at vi har forhåbninger til noget som allerede inden at det er sat i værk med rette kan betegnes som utilstrækkeligt og en skandale.
Det er trist at politik på den måde bliver til skade for de unge frem for til gavn.
Kilder:
Der har været kritik af deres manglende indsats imod stofmisbrug og et pengeforbrug hvad mange betegner som ud over det sædvanlige. Senest er socialministeren kommet på banen dels med kritik af "brodne kar" indenfor anbringelsessektoren og en stor forventning til at den kommende tilsynsreform vil rette alle skævheder op.
Her har Ministeren misforstået noget. Selvfølgelig er der brodne kar i branchen, men start der hvor at problemet for alvor er.
Der er opholdssteder som alene er baseret på profitoptimering. Hvor at ejeren trækker store midler ud. 74 procent af landets plejefamilier gider ikke efteruddannelse. De vil gerne have pengene, men de vil ikke levere den indsats der handler om at få redskaber så de kan lære at forstå de anbragte børns problematikker. Havde det været i hvilken som helst anden branche så havde arbejdstilsynet grebet ind med påbud og bøder. Kan det være rigtigt at manglende sikkerhedskurser og truckkørekort skal give bøder når der arbejdes med døde ting, mens at lovløshed kan florere når der arbejdes med mennesker – sårbare børn?
Selvfølgelig skal det ikke accepteres. Problemet er at Socialministeren reagerer på noget helt andet. Nexus er etableret med henblik på at hjælpe en gruppe unge som slet ikke kan hjælpes. Det er gjort med godt hjerte, men baseret på en hel misforstået teori om at man kan flytte mennesker med et misbrug til et andet sted i håbet om at man så via støtte og endda terapi kan få dem motiveret til at opgive deres misbrug.
Man vil sådan set bygge Utopia.
Det er ikke sådan at det ikke er forsøgt gjort før. Verdenen over har man lavet utallige koncepter med henblik på at tage mennesker ind uden at de er afklaret med om de overhovedet vil gøre noget ved deres misbrug for at tvangsafvænne dem i et lukket kunstigt miljø hvorefter at de så skulle være i stand til at vende tilbage til et normalt liv og blive produktive samfundsborgere.
Alle forsøg er fejlet!
I USA er massive kæder med budgetter 10 til 50 gange så store som dem Københavns kommune har puttet i Nexus udsat for massiv kritik. De har i flere tilfælde dræbt unge og mange lever med traumer årtier efter at de kom ud.
I Kina forsøges der med militærskoler mod forskellige former for misbrug. Også her er resultatet dødsfald. I andre lande lænker man unge og prøver at få dem hjulpet med religion. Resultatet er religiøs ekstremisme.
Man kan først hjælpe en misbruger når denne selv vil ud af sit misbrug. Det gælder uanset om misbruget er alkohol, hash, for meget tid på internettet, poker, heroin eller andre former for misbrug.
Nexus er en fejlkonstruktion. Det betyder ikke at Nexus skal lukkes, men det betyder at man skal bygge institutionen op på et andet idegrundlag, hvor at unge som passer til målgruppen skal belejres i døgndrift af pædagoger i deres hjem, skole og hvor at de ellers færdes indtil at de føler sig rede til at tage kampen imod deres misbrug op. Når de er klar til dette, så skal de på 30 dages afvænning på et sted målrettet til dette. Her gælder det om at undgå de 60 procent indenfor denne branche som er etableret til at lokke unge ind i et religiøst trossamfund, for de unge skal videre.
Først her kommer steder som Nexus ind i billedet. Først her kan terapien gribe fat om de reelle problemstillinger i de unges liv som har givet dem symptomer som misbrug. Det kræver en anden personalesammensætning. Det kræver ansættelse af psykologer og lignende der via individuel terapi og gruppe terapi kan ruste de unge til et liv efter anbringelsen.
For der er unge der har brug for anbringelser. Desværre er det at tage beslutningen om anbringelse som at se på hvad vej vinden blæser. Det er den enkelte medarbejder i socialforvaltningen som alt efter hvor meget vedkommende er villig til at pleje sin karriere som bestemmer om de unge skal anbringes. Det sker sjældent ud fra en objektiv analyse af de unges behov.
Den kommende tilsynsreform er en narrehat af fugtige forhåbninger som politikerne hænger deres hat på for at kommentere på den massive kritik utallige vidnesbyrd fra tidligere anbragte unge på Internettet har fremmanet i medierne. Berettiget kritik som fortjener mere end at vi har forhåbninger til noget som allerede inden at det er sat i værk med rette kan betegnes som utilstrækkeligt og en skandale.
Det er trist at politik på den måde bliver til skade for de unge frem for til gavn.
Kilder:
- Socialminister: Hash må ikke accepteres på institutioner (Danmarks Radio)
- Socialstyrelse: Indsats til de udsatte unge er ikke god nok (Danmarks Radio)
- Plejefamilier får ingen uddannelse (Danmarks Radio)
Abonner på:
Opslag (Atom)