Viser opslag med etiketten fængsel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fængsel. Vis alle opslag

søndag den 23. september 2012

Mern-sagen starter i landsretten

Dommen over plejeforældrene fra Mern er blevet anket til Landsretten.

I byretten kom domstolen frem til at plejeforældrene skulle have henholdsvis 2 år og seks måneder og 2 års ubetinget fængsel for vold, vanrøgt og frihedsberøvelse imod 9 forskellige plejebørn.

Vi vil følge denne sag, da den desværre ikke er enestående, men et symptom på hvad der kan ske når tilsynsførende der ikke har følere ude i det lokalsamfund som børnene er anbragt i, skal forestille at kunne sikre de anbragte børns ve og vel.

Menneskerettighedsorganisationen "Den tungeste arv" omtaler i forbindelse med deres kampagne to andre sager der også har fundet vej til domstolene istedet for som det ofte sker at blive dysset ned i systemet.

Kilder:

mandag den 2. januar 2012

Anbragte børns Vel om domspraksis i to omtalte sager

Anbragte Børns Vel skrev i deres blog følgende:

Anbragte børn - Hvad er beskyttelse?

Et forældrepar som skjulte nogle forelskede unge i nogle måneder fik i denne måned henholdsvis 5 måneders fængsel og 60 dages betinget fængsel for at skjule to teenagere der var stukket af fra de noget så berygtede opholdssteder i byen Brovst.

Brovst har et alment dårligt ry blandt anbragte unge. For ikke så mange måneder siden lukkede tilsynet ikke mindre end 6 opholdssteder i omegnen af Brovst for ikke at levere den vare de var betalt for.

De to unge som stak af var langt fra et særsyn. To drenge der var ofre i den gamle Brønderslev sag stak således af fra deres opholdssted. Hvem stikker af fra et opholdssted, hvor at man har det godt? I det hele taget så tyder meget på at der i de nordenfjordske opholdssteder hersker et meget indspist miljø; hvor at de pædagoger og psykologer der bistår kommunerne har deres farvoritter. En artikel i BT antyder direkte at nogle af børnene fra den omtalte Brønderslev sag blev anbragt på et opholdssted hvor at den psykolog som skrev de afgørende rapporter havde et bi-job.

Dommen er meget hård overfor de forældre der angivelig skulle have skjult de to teenagere set i forhold til til straffen i en sag hvor at en mandlig ansat fra et opholdssted havde tvunget en anbragt pige til oral sex. I den sag fik den mandlige ansat 60 dages fængsel.

Konklusion: Giver man to teenagere hjælp til en god tid fri af systemets lænker, så koster det måneder i fængsel.

Tvinger man brutalt en teenager til oral sex når offeret er forsvarsløs i ens nåde kombineret med at man kva sin stilling har al mulig viden om det traume man påfører sit offer, så slipper man med sølle 60 dages fængsel.

Noget er helt galt med anbringelsessystemet i Danmark. Det kan kun gå for langsomt med at gøre en forskel.

Kilder: