Reglerne for hvornår man kan tale om magtanvendelse er flydende og det har en del plejefamilier, opholdssteder og behandlingshjem udnyttet til at der ikke har været indberetninger hvor at senere analyse har vist at det i høj grad har været påkrævet.
Folketingets ombudsmand har været inde over sagen og resultat er blevet at der nu sættes et udvalg sammen som skal præcisere reglerne så magtanvendelse imod anbragte børn dokumenteres og man kan undgå nogle af de skandale sager hvor at børn nærmest er havnet i værre forhold end dem de er fjernet fra.
Børn har som alle mennesker grænser og selvom der er en hel bevægelse af lærere, pædagoger m.v. der aktivt går ind for at bryde dem i håbet om at de skulle udvikle børnene som menneske så resulterer disse krænkelser alt for ofte i at børnene går ind i voksenlivet med psykiske skader som følgende af disse krænkelser.
Det er vigtigt at respektere børns grænser – også selv om de måske virker ulogiske og efter en subjektiv vurdering som en begrænsning for deres potentiale. Men vi taler om at arbejde med de unges forstand – et arbejde som kalder på professionelle som psykologer og psykiatere. Disse kompetence findes meget sjældent på skoler, i plejefamilier og på opholdssteder. Derfor må personale hellere undlade at gøre noget frem for at gøre noget som skader børnene.
Forhåbentlig betyder udvalgsarbejde ikke at det ender med en syltekrukke. Vi kan kun krydse fingre.
Kilde:
Magtanvendelse mod børn og unge skal undersøges
Viser opslag med etiketten grænser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten grænser. Vis alle opslag
søndag den 4. august 2013
onsdag den 8. august 2012
Nedgang i antallet af efterskole elever (Fra: Center-validering)
Vores søgemaskiner har opdaget dette blog indlæg på Forskningsenheden Center-Validerings hjemmeside, som vi har valgt at gengive i sin fulde længde:
Ikke alene skal kommunerne sende et beløb pr. elev til skolerne på grund af taxameter-regler. De skal også sikre at eleverne efter opholdet kan komme videre i deres liv. Det er ofte svært. Rent psykologisk havner mange unge i et depressivt hul når året er forbi. Det har en naturlig forklaring. Når man tager en gruppe unge og placerer dem i et forholdsvis isoleret miljø som en efterskole er på mange fronter, så dannes der nye normer og der opstår en gruppe dynamik hvor at individet sliber så mange kanter af sig selv at de næsten bliver identitetsløse. Når de så skal stå på egne ben efter opholdet, så vil de erfare at de hverken kan returnere til den identitet og selvopfattelse de havde inden opholdet og de har nu heller ikke længere gruppen af elever til at støtte sig til.
Man kan på mange områder sammenligne det at forlade efterskolen med at skulle forlade grupperinger som Jehovas vidner eller Scientology. Der er intet fællesskab at falde tilbage på og de individuelle evner er blevet sløvet af et ophold i et miljø hvor tingene sker i et andet tempo end derhjemme.
En række kommuner har derfor været nød til at finde økonomi til at yde psykologbistand til hjemvendte efterskoleelever og enkelte har lavet direkte kursusforløb til hjemvendte unge.
Ovenstående handler alene om de elever som der er mange af, der har haft et godt år på efterskolerne. En anden problemstilling er de unge, der er så ressourcestærke at de ikke lader sig knække ind i gruppementaliteten. I 2009 stoppede cirka hver 7’ende elev før tid. De fleste skoler har dækket sig ind i kontrakterne så de sikres betaling for en tid efter ophøret så det er ikke et spørgsmål om økonomi. Men det at blive tvunget til at ophøre med opholdet før tid kan have alvorlige menneskelige konsekvenser for de unge.
Der er mange årsager til frafaldet.
Først og fremmest har mange skoler oversolgt deres produkt uden at skære ud i pap hvad prisen er for et ophold i form af personlig frihed og grænser:
Skolerne har en struktureret dagligdag der betyder store indskrænkninger i dagligdagen. Lovgivningen gør det ikke nemmere. Skolerne må f.eks. ikke længere tillade rygning selvom det efterspørges af eleverne og familierne. Alkohol er heller ikke tilladt og således afskåret fra det mest udbredte middel til socialisering vil opholdet for en del også betyde ensomhed, når der ikke er et middel til at bryde isen. Måltider kan blive en udfordring da mange familier i dag lever af en kostsammensætning der er noget forskellig fra den som tilbydes de unge. Der må oftest suppleres fra lokale handlende hvilket kan fordyre opholdet. Der er i det hele taget mange regler som skolerne mener at der skal til for at drive skole, men som skaber en dagligdag der på afgørende vis begrænser de unge i forhold til det liv de levede før opholdet.
For det andet er der unge som slet ikke skulle have været på en efterskole. Der er en stigende tendens til at en række kommuner smugler unge med sociale problemer ind på efterskolerne for at spare udgifter til egentlige anbringelser. Det er ikke sikkert at de unge der er i den situation kan bære påbuddet om at være tavs omkring deres egen situation. Samtidig har vi set en brancheglidning hvor at opholdssteder har brugt efterskolenavnet for så at sige at appellere til to kundegrupper.
Efterskoleforeningen er gået fra at være kritiske overfor den nyudvikling til at acceptere at skolerne re-positionerer sig. Det må dog være bekymrende forældre der betaler et 5-cifret beløb for at lade deres barn gå på en skole at der vil være unge med svære sociale problemer eller unge der har problemer med kriminalitet, som enten på bor på værelse eller i hus med deres barn.
For det tredje er der så tidens mantra hvor at mange ønsker at de unge skal presses til at bryde deres grænser. Alle mennesker har grænser, mange har sat nogle som de kunne bryde, såfremt at situationen måtte kræve det, men der er også grænser som ikke kan brydes uden at det vil medføre fysisk skade. I situationen med Lundby skole så er der ingen tvivl om at 400-600 meters svømning i isfyldt farvand var mere at overskride elevernes grænser for meget, men faktisk så burde man have accepteret at eleverne sagde fra i forhold til generelle aktiviteter på vandet før. Bare fordi at ekspertviden på højeste niveau lært fra forsvaret tilkendegiver at sejlads med eleverne var mulig, så er det ikke ensbetydende med at et nej fra eleverne ikke skal respekteres.
Hvem sikrer at der sættes grænser for hvad man kan byde eleverne før at ulykkerne sker? Det var jo ikke første gang at elever på efterskoler blev jaget ud på vandet for at bryde deres og hvor at denne beslutning medførte redningsaktion. Humble Efterskole, Odsherred Efterskole og Kongenshus Efterskole har alle haft situationer hvor at redningsaktioner var påkrævet. I tilfældet med Humble Efterskole medførte denne higen efter at presse elevernes præstationer endda i et dødsfald.
Når nu at efterskolerne mærker en nedgang, så beskyldes den generelle afmatning af økonomien for at spille en væsentlig rolle. Det er dog at tage for hurtige konklusioner.
Er sandheden ikke at efterskolerne har presset eleverne for meget? Forældrene ser overskrifterne når det går galt og skolerne er forretninger samtidig med at de sender et forvansket budskab. Er de skoler eller er de opholdssteder i discountklassen? Er det Boot camps hvor at vis antal tilskadekommende eller måske lige dødsfald accepteres?
Samfundet har også udviklet sig. Efter årtier med en trend hvor at alle partout skal selvrealisere dem selv ser det ud til at det nu drejer sig om at se ind i sig selv. Det er svært at finde sig selv når der er mennesker omkring ens person 24/7 og netop ro, ensomhed samt eftertanke kan en efterskole aldrig tilbyde.
Det er klart at efterskolerne står i en brydningstid. De må i højere grad gøre op med sig selv, hvad de vil stå for. Ingen branche kan i længden tåle at hver 7 kunde ikke vil gennemføre et forløb. De må tilpasse sig tidens normer og må nødvendigvis gå til lovgiverne, hvis disse indfører regler som kunne sænke kundegrundlaget. Men de skal også gribe i egen barm og passe på med at de ikke går efter nicher i befolkningen i en sådan grad at de vender ryggen til hovedparten af befolkningen. Vi har fundet 8 efterskoler som har måttet lukke i sommerferien. Langt flere vil følge, hvis ikke skolerne genfinder sig selv.
Kilder:
Lukkebølge for efterskoler - årsag
Efter år hvor at flere og flere unge har forladt deres hjem for at gå på efterskole, så er der nu sket et fald. Foreløbig har dette fald medført at følgende efterskoler har måtte indstille driften.- Hindholm Efterskole
- Maglesø Efterskole
- Rens Ungdomsskole
- Sommersted Efterskole
- Sydvestfyns Efterskole
- Søndbjerg Efterskole
- Vester Thorup Efterskole
- Østersøens Idrætsefterskole
Ikke alene skal kommunerne sende et beløb pr. elev til skolerne på grund af taxameter-regler. De skal også sikre at eleverne efter opholdet kan komme videre i deres liv. Det er ofte svært. Rent psykologisk havner mange unge i et depressivt hul når året er forbi. Det har en naturlig forklaring. Når man tager en gruppe unge og placerer dem i et forholdsvis isoleret miljø som en efterskole er på mange fronter, så dannes der nye normer og der opstår en gruppe dynamik hvor at individet sliber så mange kanter af sig selv at de næsten bliver identitetsløse. Når de så skal stå på egne ben efter opholdet, så vil de erfare at de hverken kan returnere til den identitet og selvopfattelse de havde inden opholdet og de har nu heller ikke længere gruppen af elever til at støtte sig til.
Man kan på mange områder sammenligne det at forlade efterskolen med at skulle forlade grupperinger som Jehovas vidner eller Scientology. Der er intet fællesskab at falde tilbage på og de individuelle evner er blevet sløvet af et ophold i et miljø hvor tingene sker i et andet tempo end derhjemme.
En række kommuner har derfor været nød til at finde økonomi til at yde psykologbistand til hjemvendte efterskoleelever og enkelte har lavet direkte kursusforløb til hjemvendte unge.
Ovenstående handler alene om de elever som der er mange af, der har haft et godt år på efterskolerne. En anden problemstilling er de unge, der er så ressourcestærke at de ikke lader sig knække ind i gruppementaliteten. I 2009 stoppede cirka hver 7’ende elev før tid. De fleste skoler har dækket sig ind i kontrakterne så de sikres betaling for en tid efter ophøret så det er ikke et spørgsmål om økonomi. Men det at blive tvunget til at ophøre med opholdet før tid kan have alvorlige menneskelige konsekvenser for de unge.
Der er mange årsager til frafaldet.
Først og fremmest har mange skoler oversolgt deres produkt uden at skære ud i pap hvad prisen er for et ophold i form af personlig frihed og grænser:
Skolerne har en struktureret dagligdag der betyder store indskrænkninger i dagligdagen. Lovgivningen gør det ikke nemmere. Skolerne må f.eks. ikke længere tillade rygning selvom det efterspørges af eleverne og familierne. Alkohol er heller ikke tilladt og således afskåret fra det mest udbredte middel til socialisering vil opholdet for en del også betyde ensomhed, når der ikke er et middel til at bryde isen. Måltider kan blive en udfordring da mange familier i dag lever af en kostsammensætning der er noget forskellig fra den som tilbydes de unge. Der må oftest suppleres fra lokale handlende hvilket kan fordyre opholdet. Der er i det hele taget mange regler som skolerne mener at der skal til for at drive skole, men som skaber en dagligdag der på afgørende vis begrænser de unge i forhold til det liv de levede før opholdet.
For det andet er der unge som slet ikke skulle have været på en efterskole. Der er en stigende tendens til at en række kommuner smugler unge med sociale problemer ind på efterskolerne for at spare udgifter til egentlige anbringelser. Det er ikke sikkert at de unge der er i den situation kan bære påbuddet om at være tavs omkring deres egen situation. Samtidig har vi set en brancheglidning hvor at opholdssteder har brugt efterskolenavnet for så at sige at appellere til to kundegrupper.
Efterskoleforeningen er gået fra at være kritiske overfor den nyudvikling til at acceptere at skolerne re-positionerer sig. Det må dog være bekymrende forældre der betaler et 5-cifret beløb for at lade deres barn gå på en skole at der vil være unge med svære sociale problemer eller unge der har problemer med kriminalitet, som enten på bor på værelse eller i hus med deres barn.
For det tredje er der så tidens mantra hvor at mange ønsker at de unge skal presses til at bryde deres grænser. Alle mennesker har grænser, mange har sat nogle som de kunne bryde, såfremt at situationen måtte kræve det, men der er også grænser som ikke kan brydes uden at det vil medføre fysisk skade. I situationen med Lundby skole så er der ingen tvivl om at 400-600 meters svømning i isfyldt farvand var mere at overskride elevernes grænser for meget, men faktisk så burde man have accepteret at eleverne sagde fra i forhold til generelle aktiviteter på vandet før. Bare fordi at ekspertviden på højeste niveau lært fra forsvaret tilkendegiver at sejlads med eleverne var mulig, så er det ikke ensbetydende med at et nej fra eleverne ikke skal respekteres.
Hvem sikrer at der sættes grænser for hvad man kan byde eleverne før at ulykkerne sker? Det var jo ikke første gang at elever på efterskoler blev jaget ud på vandet for at bryde deres og hvor at denne beslutning medførte redningsaktion. Humble Efterskole, Odsherred Efterskole og Kongenshus Efterskole har alle haft situationer hvor at redningsaktioner var påkrævet. I tilfældet med Humble Efterskole medførte denne higen efter at presse elevernes præstationer endda i et dødsfald.
Når nu at efterskolerne mærker en nedgang, så beskyldes den generelle afmatning af økonomien for at spille en væsentlig rolle. Det er dog at tage for hurtige konklusioner.
Er sandheden ikke at efterskolerne har presset eleverne for meget? Forældrene ser overskrifterne når det går galt og skolerne er forretninger samtidig med at de sender et forvansket budskab. Er de skoler eller er de opholdssteder i discountklassen? Er det Boot camps hvor at vis antal tilskadekommende eller måske lige dødsfald accepteres?
Samfundet har også udviklet sig. Efter årtier med en trend hvor at alle partout skal selvrealisere dem selv ser det ud til at det nu drejer sig om at se ind i sig selv. Det er svært at finde sig selv når der er mennesker omkring ens person 24/7 og netop ro, ensomhed samt eftertanke kan en efterskole aldrig tilbyde.
Det er klart at efterskolerne står i en brydningstid. De må i højere grad gøre op med sig selv, hvad de vil stå for. Ingen branche kan i længden tåle at hver 7 kunde ikke vil gennemføre et forløb. De må tilpasse sig tidens normer og må nødvendigvis gå til lovgiverne, hvis disse indfører regler som kunne sænke kundegrundlaget. Men de skal også gribe i egen barm og passe på med at de ikke går efter nicher i befolkningen i en sådan grad at de vender ryggen til hovedparten af befolkningen. Vi har fundet 8 efterskoler som har måttet lukke i sommerferien. Langt flere vil følge, hvis ikke skolerne genfinder sig selv.
Kilder:
- Maglesø Efterskole lukker (Nordvest Nyt, 29. juni 2012)
- Efterskole går konkurs og lukker (TV2 Øst, 3. juli 2012)
- Efterskoler i krise: Syv skoler lukket på et år (Fyens StiftTidende, 3. juli 2012)
- Skolelukning truer afgangsprøve (Danmarks Radio P4 Syd, 25. maj 2012)
- Sommersted Efterskole lukker (Pressemedelelse på Indre Mission's hjemmeside, 18. juni 2012)
- Også Søndbjerg Efterskole må lukke (Pressemedelelse på Indre Mission's hjemmeside, 3. juli 2012)
- Efterskolen lukker (Nordjyske Tidende, 25. Juni 2012)
- For få elever - efterskole må lukke (Danmarks P4 Fyn, 28. maj 2012)
fredag den 4. november 2011
Jeg anklager
En af de bloggere vi citerer meget har lavet et indlæg relateret til kæntringsulykken på Præstø Fjord. Vi bringer det i sin fulde længde:
Kilde:
Jeg anklager ... (Trane Jørgensen's Urbanblog)
Jeg anklager ...
.... tidens trend som går ud på at man skal udleve sit potentiale for enhver pris.
Alt for mange mennesker kæmper i dag med psykiske problemer fordi at de har valgt at bestride job eller uddannelse som de nok kompetencemæssigt er i stand til at klare men hvor psyken ikke slår til.
Det er som at folk mener at man svigter sig selv, hvis man ikke absolut kører sit liv til grænsen og helst lidt over. Folk må ikke styre deres liv på sikre præmisser for så har folk næsten ondt af dem.
Men hvad hvis man i virkeligheden har det bedst med ikke at udfordre sig selv? Skal man så ikke lade et menneske være og lade dem leve et gennemsnitligt gråt kedeligt liv hvor at de så bruger deres eventuelle overskudsenergi på at hækle eller ligge kabale?
Selvfølgelig skal de det!
Når jeg læser ulykkesrapporten om ulykken i Præstø Fjord, som eleverne fra Lundby Efterskole kom ud for, så er det væsentligste ikke hvorvidt at skolen var optimeret med regler. Fritidslæreren havde delvis officersuddannelse og nok så mange år som ansat i et coaching firma, hvor at man er vant til at tage kalkulerede chancer. Chancer som potentielt rummer risikoen for død, ligesom når forsvaret sender soldater til udlandet med det næstbedste eller tredjebedste udstyr som måske går i stykker i stedet for at købe det bedste.
Det jeg finder slemt er at der var en kultur på stedet hvor at man ikke måtte sige fra, da en kritisk holdning ville blive mødt med bemærkninger om hjemsendelser osv. Det er bare ikke OK at påtvinge en gruppe unge mennesker krav som tvinger dem til at bryde deres grænser. Ungdomspsykiatrisk afdeling har venteliste på flere kilometre. Det er måske Pandoras æske som der åbnes for, hvis en elev presses til at yde mere end hvad eleven selv mener at vedkommende er i stand til.
Det er jo før sket at selvmordstruede unge har ligget på værelserne på en efterskole syg, alene og under mistanke for at pjække. En hurtig søgning på Internettet afslører således at en elev fik således lov til at ligge på Jyderup Efterskole efter et selvmordsforsøg. En fatal fejlvurdering.
Jeg må slå fast at den eneste om ved om en given person kan præstere mere end personen tror, er personen selv. Hvis forældrene ikke allerede har lyttet til deres barn når de ikke finder livet væk fra hjemmet behagelig, så bør de gøre det næste weekend. Det er på tide at der sker et kulturskifte som folk får lov til at være dem de er uden at blive udfordret og vel at mærke uden at der bliver set skævt til dem, fordi at de vælger et liv uden udfordringer.
Kilde:
Bange elever turde ikke sige fra (BT)
Kilde:
Jeg anklager ... (Trane Jørgensen's Urbanblog)
Abonner på:
Opslag (Atom)