Reglerne for hvornår man kan tale om magtanvendelse er flydende og det har en del plejefamilier, opholdssteder og behandlingshjem udnyttet til at der ikke har været indberetninger hvor at senere analyse har vist at det i høj grad har været påkrævet.
Folketingets ombudsmand har været inde over sagen og resultat er blevet at der nu sættes et udvalg sammen som skal præcisere reglerne så magtanvendelse imod anbragte børn dokumenteres og man kan undgå nogle af de skandale sager hvor at børn nærmest er havnet i værre forhold end dem de er fjernet fra.
Børn har som alle mennesker grænser og selvom der er en hel bevægelse af lærere, pædagoger m.v. der aktivt går ind for at bryde dem i håbet om at de skulle udvikle børnene som menneske så resulterer disse krænkelser alt for ofte i at børnene går ind i voksenlivet med psykiske skader som følgende af disse krænkelser.
Det er vigtigt at respektere børns grænser – også selv om de måske virker ulogiske og efter en subjektiv vurdering som en begrænsning for deres potentiale. Men vi taler om at arbejde med de unges forstand – et arbejde som kalder på professionelle som psykologer og psykiatere. Disse kompetence findes meget sjældent på skoler, i plejefamilier og på opholdssteder. Derfor må personale hellere undlade at gøre noget frem for at gøre noget som skader børnene.
Forhåbentlig betyder udvalgsarbejde ikke at det ender med en syltekrukke. Vi kan kun krydse fingre.
Kilde:
Magtanvendelse mod børn og unge skal undersøges
Viser opslag med etiketten regler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten regler. Vis alle opslag
søndag den 4. august 2013
søndag den 14. juli 2013
Regler for anbragte unge mangler
Der er unge i Danmark som bor under forhold som på mange måder ligner hvad man finder på Politigårdens fængsel. Unge som ikke må have kontakt til deres familie. Unge som uden varsel og uden forklaring kan miste retten til at tale i telefon, skrive en e-mail, snakke med kammerater.
Og alt dette uden dommerkendelse.
En verdensfjern sagsbehandler har sendt dem et sted hen hvor at personer der ikke har kunnet klare sig i erhverv som fisker, flaskedreng, kasseassistent eller murer er blevet sat til at håndtere deres emotionelle problemer som om at de var uddannet psykolog eller psykiater.
Det hænger ikke sammen. Ikke i et demokratisk Danmark anno 2013.
Men det er resultatet af at man blander unge med anerkendte sygdomme med unge der har taget forkerte valg i deres liv og unge, hvor at forældrene har lavet disse forkerte valg.
Det svarer lidt til hvordan at Danmark så ud for voksne for over 150 år siden. Her havde man ingen egentlige behandlingsstrategier for psykisk syge. Man kunne opbevare dem. Man kunne låse dem ind i et rum, hvis man ikke kunne håndtere dem eller putte dem i spændetrøje. Men alt handlede om opbevaring for man havde ikke psykologer eller psykiater der kunne analysere deres problemstillinger og anvise behandling.
Resultatet var at der var mennesker hvis liv blev sat på hold hvor at de blev opbevaret under kontrol af mennesker som ikke kunne hjælpe dem og som frihedsberøvende dem baseret på tilfældige håndteringer af hvad man syntes skulle være berettiget i den pågældende situation.
Det er den hverdag vi byder børn under 15 i dag. Deres sag kommer ikke for en dommer som dømmer uafhængig af forvaltningens indstilling og de har ikke en forsvarer der kan tale deres sag. Og da langt fra alle børn der anbringes ikke har været igennem et udredningsforløb på en psykiatrisk afdeling, så er risikoen for fejlplacering åbenlys.
Deres retsstilling er væk. De kan lovligt udsættes på konsekvenser selv varetægtsfængslede kun kan udsættes for via specifikke retskendelser. Der er tale om administrativ frihedsberøvning – en uskik i et demokrati.
Med hvilket livssyn vil et ungt menneske som har oplevet den behandling møde voksenlivet med? Vil en person ikke bære på livslange traumer som resultat af den behandling?
Vi må som samfund kræve at der ryddes op i socialforvaltningerne landet over. Vi må kræve en omstrukturering af hele området. Selvfølgelig skal kriminalitet blandt unge ikke accepteres blot fordi at de er under 15 år. Man kan godt skelne en bedømmelse af deres handlinger fra den sociale indsats. Man kan godt idømme dem samfundstjeneste samtidig med at man går ind og ser på om der forhold i familien der har skabt grobund for hændelsen og bearbejder disse parallelt med at konsekvensen afsones.
Man behøver ikke at koncentrere en masse unge med psykiske problemer, misbrugsproblemer og udadreagerende unge til en eksplosiv cocktail på et opholdssted.
Men den store omstrukturering tager tid. I første omgang må det handle om at give de unge en værdig hverdag hvor at kollektiv afstraffelse, ydmygende narkotests, isolation m.v. ikke er en del af en normal dag på kontoret. Unge under 15 er også mennesker. De bør også have rettigheder. Politikerne må gå i gang med at definere hvad unge bør have adgang til og hvad der skal til, hvis de skal kunne fratages tilgang til forskellige goder. Det kan kun gå for langsomt.
Kilde:
Tis i koppen og giv mig din telefon: Lovløse tilstande for anbragte unge (Politiken)
Og alt dette uden dommerkendelse.
En verdensfjern sagsbehandler har sendt dem et sted hen hvor at personer der ikke har kunnet klare sig i erhverv som fisker, flaskedreng, kasseassistent eller murer er blevet sat til at håndtere deres emotionelle problemer som om at de var uddannet psykolog eller psykiater.
Det hænger ikke sammen. Ikke i et demokratisk Danmark anno 2013.
Men det er resultatet af at man blander unge med anerkendte sygdomme med unge der har taget forkerte valg i deres liv og unge, hvor at forældrene har lavet disse forkerte valg.
Det svarer lidt til hvordan at Danmark så ud for voksne for over 150 år siden. Her havde man ingen egentlige behandlingsstrategier for psykisk syge. Man kunne opbevare dem. Man kunne låse dem ind i et rum, hvis man ikke kunne håndtere dem eller putte dem i spændetrøje. Men alt handlede om opbevaring for man havde ikke psykologer eller psykiater der kunne analysere deres problemstillinger og anvise behandling.
Resultatet var at der var mennesker hvis liv blev sat på hold hvor at de blev opbevaret under kontrol af mennesker som ikke kunne hjælpe dem og som frihedsberøvende dem baseret på tilfældige håndteringer af hvad man syntes skulle være berettiget i den pågældende situation.
Det er den hverdag vi byder børn under 15 i dag. Deres sag kommer ikke for en dommer som dømmer uafhængig af forvaltningens indstilling og de har ikke en forsvarer der kan tale deres sag. Og da langt fra alle børn der anbringes ikke har været igennem et udredningsforløb på en psykiatrisk afdeling, så er risikoen for fejlplacering åbenlys.
Deres retsstilling er væk. De kan lovligt udsættes på konsekvenser selv varetægtsfængslede kun kan udsættes for via specifikke retskendelser. Der er tale om administrativ frihedsberøvning – en uskik i et demokrati.
Med hvilket livssyn vil et ungt menneske som har oplevet den behandling møde voksenlivet med? Vil en person ikke bære på livslange traumer som resultat af den behandling?
Vi må som samfund kræve at der ryddes op i socialforvaltningerne landet over. Vi må kræve en omstrukturering af hele området. Selvfølgelig skal kriminalitet blandt unge ikke accepteres blot fordi at de er under 15 år. Man kan godt skelne en bedømmelse af deres handlinger fra den sociale indsats. Man kan godt idømme dem samfundstjeneste samtidig med at man går ind og ser på om der forhold i familien der har skabt grobund for hændelsen og bearbejder disse parallelt med at konsekvensen afsones.
Man behøver ikke at koncentrere en masse unge med psykiske problemer, misbrugsproblemer og udadreagerende unge til en eksplosiv cocktail på et opholdssted.
Men den store omstrukturering tager tid. I første omgang må det handle om at give de unge en værdig hverdag hvor at kollektiv afstraffelse, ydmygende narkotests, isolation m.v. ikke er en del af en normal dag på kontoret. Unge under 15 er også mennesker. De bør også have rettigheder. Politikerne må gå i gang med at definere hvad unge bør have adgang til og hvad der skal til, hvis de skal kunne fratages tilgang til forskellige goder. Det kan kun gå for langsomt.
Kilde:
Tis i koppen og giv mig din telefon: Lovløse tilstande for anbragte unge (Politiken)
Etiketter:
dommerkendelse,
konsekvenser,
politiken,
regler,
rettigheder,
straf
søndag den 13. februar 2011
Tiden er inde til regulering
En båd kæntrer og der er ikke engang nødraketter ombord. Omfanget af tragedien der med stor sandsynlighed har kostet en lærers liv er på dette tidspunkt ikke kendt. 6 unge ligger i kunstigt koma og vi kan alle kun bede til Gud for at de må komme sig.
Havde det så været første gang at et sådan uheld skete, så kunne man tilskrive det tilfældigheder. Men det er ikke første gang.
En kæntring hvor at elever fra Odsherred Efterskole var indblandet fik kun en lykkelig udgang fordi at færgen til Sejerø tilfældigt kom forbi. Søfartsstyrelsen fik trukket skolen for domstolene, men de havde ikke opbakning i landets love og derfor endte sagen med minimale bøder til skolen og den lærer som ledelsen ansvarsfraskrev hændelsen over på.
Tidligere havde Kongenshus Efterskole sendt deres elever på sejltur ude på Hjarbæk Fjord og også her blev en hurtigt redningsindsats afgørende.
Sidst og ikke mindst sendte efterskolen i Humble eleverne ud i kajakker på et tidspunkt af året hvor at disse fartøjer kun bør bruges af personer med mange års ekspertise på grund af vandets lave temperatur.
Søfartsstyrelsen vil nu kontakte skolerne og bede om at de strammer op, men det er svært at få kontrol over et område, der har været vant til at arbejde uden regulering i så mange år.
faktum er at der er mange områder, hvor at efterskoler og andre institutioner, som har unge mennesker boende forholder sig ignorerende i forhold til de love og bekendtgørelser som landets myndigheder har.
Der er institutioner hvor at man ikke skriftligt har rapporteret når personalet gør brug af magtanvendelse overfor de unge.
Der er skoler hvor at rengøringen ikke sker i overensstemmelse med den bekendtgørelse, som er udstedt af arbejdstilsynet.
Aviserne taler om at der var tale om en slags rekordforsøg eller en slags manddomsprøve som udslag af en eller anden form for tradition på stedet.
En nærmere søgning viser da også at skolen tidligere har gjort brug af noget alternative undervisningsformer. Således udsatte de i deres elever for stress og kulde blot for at sende eleverne et politisk budskab om at støtte udsatte i en bestemt verdensdel upåagtet at eleverne på basis af deres kulturelle baggrund måske måtte prioritere udsatte medmennesker i deres lokalsamfund.
Det er på tide at der bliver gjort op med overlevelsesture, manddomsprøver, sejlture og diverse prøvelser baseret på såkaldt teambuilding blot for at flytte grænser hos eleverne. Tidens tendens til intensitet og adrenalin kick har skabt en overdødelighed og nok sker der ustandselig uheld fordi at folk søger disse grænser, men de bør ikke provokeres i et institutionelt miljø hvor at unge ikke kan sige fra som følge af en kombination af gruppepres og mindreværd i forhold til lærerens autoritet.
Man må ikke glemme at eleverne er på udebane. I modsætning til lærerens rolle på en dagsskole, er eleverne anderledes afhængig af at bevare en positiv relation til læreren på en kostskole i det at det i yderste konsekvens kunne gå hen og blive et spørgsmål om hvorvidt at eleven fortsat måtte gå på skolen.
Når den enkelte elev ikke kan sige fra, så må lovgivningen ændres så eleverne, der jo ikke er myndige, ikke bliver pålagt et ansvar de ikke har livserfaring til at kunne håndtere objektiv.
Danmark har ikke brug for en kilometer lang liste over unge, som er døde imens at de ikke boede hjemme. Den eneste metode til at reducere risikoen for dette er via en lovgivning som bliver strammet op.
Af de mange institutioner som unge kan sendes til, har efterskolerne et særligt ansvar. Via et hårdt arbejde fik de folketingspolitikerne overbevist om at de stort set skulle gå fri når resten af undervisningssektoren er blevet udsat for hvad der ligner en demontering af det danske undervisningssystem. Samtidig har de for en stor del overtaget et større segment af den gruppe af unge, der ellers vil blive sendt til institutioner som rummer et mere terapeutisk miljø, men hvor at fornyet visitering hos kommunerne har afsløret at en efterskole rummer rigeligt med støtte til denne gruppe af unge.
Når den største andel af eleverne er unge, der medbringer en sum skattebetalte kroner, så må samfundet stille krav om et vist niveau af sikkerhed for de unge.
Der var efter retssagen imod Odsherred Efterskole rejst tvivl om fortolkningen af hvad erhvervssejlads er. Denne usikkerhed er ikke acceptabel. Folketinget må gå ind og sikre at efterskolerne efterlever alle love i dette land lige fra arbejdsmiljølovgivningen til lovene til søs.
Kilde:
Datablad over skolen fra Fornits Wiki (På Engelsk)
Roturen var en tradition, af Charlotte Boman Hede, Ekstra-Bladet, 12. januar 2011
Uheld og hændelser v.friluftsliv, friluftsaktiviteter og på friluftsuddanelser mv., Dansk Vejlederkreds
18-årig kajakroer druknet, Politiken, 17. April 2005
Elever skal være flygtninge, Arbejderen, 9. Januar 2009
Havde det så været første gang at et sådan uheld skete, så kunne man tilskrive det tilfældigheder. Men det er ikke første gang.
En kæntring hvor at elever fra Odsherred Efterskole var indblandet fik kun en lykkelig udgang fordi at færgen til Sejerø tilfældigt kom forbi. Søfartsstyrelsen fik trukket skolen for domstolene, men de havde ikke opbakning i landets love og derfor endte sagen med minimale bøder til skolen og den lærer som ledelsen ansvarsfraskrev hændelsen over på.
Tidligere havde Kongenshus Efterskole sendt deres elever på sejltur ude på Hjarbæk Fjord og også her blev en hurtigt redningsindsats afgørende.
Sidst og ikke mindst sendte efterskolen i Humble eleverne ud i kajakker på et tidspunkt af året hvor at disse fartøjer kun bør bruges af personer med mange års ekspertise på grund af vandets lave temperatur.
Søfartsstyrelsen vil nu kontakte skolerne og bede om at de strammer op, men det er svært at få kontrol over et område, der har været vant til at arbejde uden regulering i så mange år.
faktum er at der er mange områder, hvor at efterskoler og andre institutioner, som har unge mennesker boende forholder sig ignorerende i forhold til de love og bekendtgørelser som landets myndigheder har.
Der er institutioner hvor at man ikke skriftligt har rapporteret når personalet gør brug af magtanvendelse overfor de unge.
Der er skoler hvor at rengøringen ikke sker i overensstemmelse med den bekendtgørelse, som er udstedt af arbejdstilsynet.
Aviserne taler om at der var tale om en slags rekordforsøg eller en slags manddomsprøve som udslag af en eller anden form for tradition på stedet.
En nærmere søgning viser da også at skolen tidligere har gjort brug af noget alternative undervisningsformer. Således udsatte de i deres elever for stress og kulde blot for at sende eleverne et politisk budskab om at støtte udsatte i en bestemt verdensdel upåagtet at eleverne på basis af deres kulturelle baggrund måske måtte prioritere udsatte medmennesker i deres lokalsamfund.
Det er på tide at der bliver gjort op med overlevelsesture, manddomsprøver, sejlture og diverse prøvelser baseret på såkaldt teambuilding blot for at flytte grænser hos eleverne. Tidens tendens til intensitet og adrenalin kick har skabt en overdødelighed og nok sker der ustandselig uheld fordi at folk søger disse grænser, men de bør ikke provokeres i et institutionelt miljø hvor at unge ikke kan sige fra som følge af en kombination af gruppepres og mindreværd i forhold til lærerens autoritet.
Man må ikke glemme at eleverne er på udebane. I modsætning til lærerens rolle på en dagsskole, er eleverne anderledes afhængig af at bevare en positiv relation til læreren på en kostskole i det at det i yderste konsekvens kunne gå hen og blive et spørgsmål om hvorvidt at eleven fortsat måtte gå på skolen.
Når den enkelte elev ikke kan sige fra, så må lovgivningen ændres så eleverne, der jo ikke er myndige, ikke bliver pålagt et ansvar de ikke har livserfaring til at kunne håndtere objektiv.
Danmark har ikke brug for en kilometer lang liste over unge, som er døde imens at de ikke boede hjemme. Den eneste metode til at reducere risikoen for dette er via en lovgivning som bliver strammet op.
Af de mange institutioner som unge kan sendes til, har efterskolerne et særligt ansvar. Via et hårdt arbejde fik de folketingspolitikerne overbevist om at de stort set skulle gå fri når resten af undervisningssektoren er blevet udsat for hvad der ligner en demontering af det danske undervisningssystem. Samtidig har de for en stor del overtaget et større segment af den gruppe af unge, der ellers vil blive sendt til institutioner som rummer et mere terapeutisk miljø, men hvor at fornyet visitering hos kommunerne har afsløret at en efterskole rummer rigeligt med støtte til denne gruppe af unge.
Når den største andel af eleverne er unge, der medbringer en sum skattebetalte kroner, så må samfundet stille krav om et vist niveau af sikkerhed for de unge.
Der var efter retssagen imod Odsherred Efterskole rejst tvivl om fortolkningen af hvad erhvervssejlads er. Denne usikkerhed er ikke acceptabel. Folketinget må gå ind og sikre at efterskolerne efterlever alle love i dette land lige fra arbejdsmiljølovgivningen til lovene til søs.
Kilde:
Datablad over skolen fra Fornits Wiki (På Engelsk)
Roturen var en tradition, af Charlotte Boman Hede, Ekstra-Bladet, 12. januar 2011
Uheld og hændelser v.friluftsliv, friluftsaktiviteter og på friluftsuddanelser mv., Dansk Vejlederkreds
18-årig kajakroer druknet, Politiken, 17. April 2005
Elever skal være flygtninge, Arbejderen, 9. Januar 2009
Etiketter:
arbejdstilsynet.,
bekendtgørelse,
love,
Lundby Efterskole,
regler,
regulering
Abonner på:
Opslag (Atom)