Når et barn bliver så behandlingskrævende at kommunen vurderer at der skal døgnanbringelse til eller kommunen simpelthen har et princip om at man ikke vil bruge specialskoler, men hellere anvende inklusion eller gå skridtet fuldt ud når inklusionen ikke slår til, så kommer spørgsmålet om pleje kontra behandling op.
Ikke overraskende har det givet anledning en række retssager og der vil komme mange flere. Bloggeren AB1959 har på TV2's blog skrevet nedenstående indlæg om dette emne:
Behandling eller pleje. Det er en smagssag
En kollega har en teenager der er ramt af svær depression. Vi kender alle belægningsgraden på de psykiatriske afdelinger, så efter 14 dage der blev teenageren hjemsendt.
Men selv om at teenageren nu blev udskrevet, så turde forældrene ikke lade deres barn være hjemme og i skole kom teenageren slet ikke.
Så var det at den rare sagsbehandler sagde at der var et behandlingshjem, hvor at teenageren kunne bo et års tid og blive så meget bedre at teenageren kunne komme tilbage til sin gamle skole og gøre den færdig.
Som en lille erkendtlighed ville de have børnechecken, når nu teenageren ikke bor hjemme. Det kunne familien godt forstå.
Alt fra fryd og gammen indtil at kommunen vendte tilbage med en ekstraregning på 4.100 kr. pr. måned for pleje af teenageren. Og denne regning var ud over børnechecken.
Kommunen mener nu at depressionen ikke er rigtig behandlingskrævende men kun plejekrævende. Derfor betragter man forældrene som nogle dovne hunde, der har dumpet deres teenager som en ekstra byrde til det offentlige.
Man kan få gratis behandling for mange ting, men ikke psykiske sygdomme. Disse sygdomme er stadig forbundet med skam og kan man skræmme familierne væk med massive regninger, så er det fint.
Jeg har fundet et link som fortæller om de regler som ligger til grund for hvad jeg regner som dybt uretfærdig og direkte diskriminerende for familier med handicappede eller syge børn.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137218
Hvad mener I?
Kilde:
Behandling eller pleje. Det er en smagssag blog.tv2.dk
Viser opslag med etiketten handicap. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten handicap. Vis alle opslag
mandag den 5. december 2011
lørdag den 14. maj 2011
Egedal kommune sylter børn og unge med særlige behov og handicaps
En borger ved navn Christina Klitgaard skriver i den lokale avis:
Kilde:
Sylter børn med handicaps (Lokalavisen/Egedal, 6. maj 2011)
Egedal kommune sylter børn og unge med særlige behov og handicaps.
De har anbragt en ung mand på kostskole som ikke har åbent hele året og mener at han selv må finde ud af hvor han skal være når kostskolen har lukket!
Det handler om min søn, som netop er anbragt fordi han grundet sit handicap ikke kan bo hos mig. Som kompensation for, at han snart ikke har noget hjem i 6 uger pga sommerferien, har Egedal kommune tilbudt ham et 2 ugers højskoleophold. Og hvad skulle det så hjælpe en dreng som har brug for struktur og forudsigelighed?
Vi har foreslået dem, at han kunne have en ungdomsbolig med daglig støtte fra en kontaktperson, men har fået afslag på dette flere gange.
Dette forslag kunne ellers være en god og billig løsning for kommunen og min søn, som på denne måde også kun øve sig i at bo alene og få praktisk-social træning.
Egedal kommune sparer i forvejen ca 1 mill om året på deres løsning med at anbringe min søn på en kostskole fremfor en ungdomsinstitution. Fint nok, men han har stadigvæk krav på at blive behandlet ordentligt og få den nødvendige hjælp.
Egedal kommune burde skamme sig over den måde, de behandler os udsatte familier på.
Jeg hører det desværre fra flere familier med disse problematikker. Alting er en kamp, og man skal være stærk og have ressourcer for at være i systemet. Ikke underligt at mange bukker under eller giver op. Kommunen har pligt til at hjælpe og rådgive, men det er altid en kamp at få den nødvendige hjælp og man skal stort set selv finde ud af alting og selv komme med løsningsforslag.
Kæmpet
Jeg har kæmpet i flere år med denne kommune om hjælp til min søn, som både har Aspergers syndrom og ADHD. Min søn er nu fyldt 18 år, en ting som jeg føler at kommunen har set frem til, for så mente de ikke, at jeg kunne blande mig mere i hans sag. Dette har vi løst ved at sende en fuldmagt til kommunen, for hvis ikke jeg som mor skulle hjælpe ham, hvem skulle s. Min søn har de seneste år været på efterskole, hvor det i perioder har holdt hårdt og trukket mange ressourcer på både hans kontakt lærer på efterskolen og på mig selv.
Da min søn efter 10 kl ville i gymnasiet mente Egedal kommune at min søn sagtens kunne bo alene og forsørge sig selv med fuldtidsjob og samtidigt gå i gymnasiet ved siden af?????? Det var en lang sej kamp, med mange møder 0g udtalelser fra efterskolen, før kommunen kunne se at der måtte findes en anden løsning. Efterskolens udtalelse vægtede højere end mine ord og erfaringer som mor......meget beklageligt!
Både efterskolen og jeg selv mente at min søn skulle på en ungdomsinstitution/bofællesskab med døgnpersonale, da han har meget svært ved at få alt praktisk i hverdagen til at fungere.
Denne anmodning fik vi afslag på, men de kom med et tilbud om et ophold på en kostskole med tilhørende gymnasie .......hmmm. Det lød da meget godt.......men vi mente alle at der skulle en kontakt-person til, for at hjælpe min søn og kostskolen. Jeg skulle dog også selv betale en del af dette kostskoleophold....på trods af at jeg er enlig forsørger. Dette brugte jeg også en masse energi på at anke osv. Dette var før de lavede en anbringelse. Der blev ansat en kontaktperson som tilsyneladende ingen erfaringer havde med unge ADHD mennesker. Hun kom i hvert fald kun og havde nogle enkelte samtaler med min søn og var på ingen måde nogen praktisk hjælp for ham. Det endte med at min søn selv sagde fra, da han ikke mente at han kunne bruge hende til noget. Bare at få hjulpet ham med at lave et togkort, blev aldrig gjort.
Alle disse praktiske ting påhvilede fortsat mig, samt alt kontakt til kostskolen som efterhånden også godt kunne se, at min søn og de selv, havde behov for ekstra hjælp. Min søn har desuden haft store problemer med det værelse han har fået tildelt på kostskolen, pga allergi, men dette problem ville gedal kommune heller ikke hjælpe med. Det endte med at kostskolen betalte for den anbefalede sanering af hans værelse, som også har hjulpet ham meget.
Nu er der snart gået et helt skoleår igen og der er intet sket fra kommunens side. Vi afventer ny kontaktperson, men har fået at vide at en ny ikke kan starte op, førend den gamle har afsluttet ham???? Det er jo ikke til at forstå at så lille en detalje
kan blokere for den hjælp min søn trænger så meget til?
Min søn er en dejlig dreng, med en masse potentiale som kan nå langt med den rette støtte og hjælp men jeg frygter for hvad der snart skal blive af ham med alt den uro og uafklarethed i hans liv. Tænk at han hver gang det er skoleferie skal tænke på, hvor han nu skal sove henne. Skam jer Egedal kommune og stå ved jeres ansvar og pligt!!
Nu kan jeg desværre se frem til mange lange kampe i fremtiden med en datter som også har fået konstateret ADHD og frygte hvad der skal blive af hende i fremtiden?
Kilde:
Sylter børn med handicaps (Lokalavisen/Egedal, 6. maj 2011)
Abonner på:
Opslag (Atom)