søndag den 26. oktober 2014

Flere adoptioner så antallet af plejefamilier reduceres

Regeringen vil lempe reglerne for adoption af børn fra velfærdstruede familier. Man vil ændre formuleringen så kommunerne blot skal "sandsynliggøre" og ikke som i dag "godtgøre" at adoption vil være det bedste for barnet.

Det kan få den betydning at et barn som ikke kan følge med i moderæsset i skolen eller i børnehaven sandsynligt vil føle sig udenfor, hvilket kan være skadelig for barnets sociale udvikling. Ergo er der åbnet for en undersøgelse af om dette barn skal være hos sine fattige forældre eller hos en adoptionsfamilie med mere vidde øknomomiske rammer.

For kommunerne åbner det for muligheden for at få udryddet nogle af de dyre plejefamilieordninger. Adoptionsfamilier har ikke krav på tilskud eller anden form for kompensation. Det bliver den største spareøvelse for det sociale system i mange år, hvor forvaltningerne ellers kun har set budgetterne gå en vej - opad!

Spørgsmålet er om det er i børnenes tarv at blive afskåret fra deres familie. De sager som har kørt – blandt en nylig sag i Rødovre, viser jo ikke en mor som nærmest er grønsag. Hvad med barnets øvrige biologiske familie? Skal de miste kontakten til deres kød og blod blot fordi et familiemedlem har brug for hjælp?

Alle søger på et tidspunkt deres rødder. Der er utallige eksempler på at anbragte børn vender tilbage til deres biologiske familier når de først bliver myndige og genoptager det liv, de ville have fået, hvis de ikke var blevet anbragt.

Vil systemet forhindre det adopterede barn i at kende sine biologiske aner, når denne er voksen? Kan barnet risikere at blive forment adgang til at dyrke den tro, de biologiske forældre havde, under sin opvækst. Et barn aver mere end opdragelse. Det arver også en kultur.

Frygten er at vi ender med nogle voksne der konstant går rundt med ønsket om at finde ud af hvem de dybest set er og hvor de kommer fra.

Der findes en psykologisk lidelse som hedder RAD (Reactive attachment disorder). Adoptioner skal igennem vores retssystem – også tvangsadoptioner. Retssager tager tid. RAD opstår ud fra de gængse teorier når barnet ikke når at knytte sig ordentlig i den allertidligste med den mor, barnet skal vokse op med. Får vi en bølge af tvangsadoptioner så er risikoen i høj grad til stede for at opholdsstederne vil blive stormet ned at teenagere, der går rundt med den lidelse 10 år efter adoptionen har fundet sted.

Hvor er pengene så sparet i denne spareøvelse? Er udgifterne blot ikke forskudt 10 år ud i fremtiden. Vi kan kun håbe at landets politikere besinder sig. Vi har ikke brug for at danske unge i større tal mister både identitet, arv og tro. Tvangsadoption er et onde som ikke er Danmark værdigt!

Kilder:

torsdag den 9. oktober 2014

Det seneste kollaps som følge af Internet aktivisme

Aspen Education Group har netop frasolgt Copper Canyon Academy. Dermed er Aspen Education Group nu reelt reduceret til ganske få selskaber.

I deres storhedstid bestod Aspen Education Group, som er kontrolleret af et investeringsselskab ejet af blandt andet den tidligere præsidentkandidat Mitch Romney af over 40 selskaber. Heraf er mange lukket. Vi kan nævne:
  • Adirondack Leadership Expeditions: Overlevelsesprogram. Lukkede efter problemer med naboerne og Internet aktivisme fra tidligere anbragte
  • Copper Canyon Academy: Solgt fra som følge af Internet aktivisme. Blev blandt forsøgt markedsført på "Dr. Phil".
  • Academy at Swift River: Lukkede som følge af Internet aktivisme.
  • Aspen Achievement Academy: Kendt fra "Kæft, trit og retning" på Kanal 5. Lukkede som følge af Internet aktivisme. Havde været markedsført på "Dr. Phil".
  • Aspen Ranch: Lukkede som følge af Internet aktivisme.
  • Bromley Brook School: Lukkede som følge af Internet aktivisme kombineret med en skandale hvor en ansat havde seksuelt samkvem med to anbragte.
  • Elevations RTC (tidligere Island View). Solgt fra. De nye ejere prøver at overbevise Wikipedia om at de intet har med den gamle ledelse at gøre. En dreng begik selvmord i 2004.
  • Excel Academy: Lukkede efter en skandale hvor en ansat der også var ansat ved politiet tillod voksne fanger i det lokale fængsel at afklæde en teenager for at skræmme ham.
  • Lone Star Expeditions: Arrangerede overlevelsesture. Lukkede efter at 14 årige Matthew Meyer døde
  • Mount Bachelor Academy: Lukkede efter en skandale hvor børn udsat for voldtægt og insest blev tvunget til danse mavedans let påklædt foran personalet som led deres terapi.
  • SunHawk Academy of Utah: Lukkede som følge af Internet aktivisme.
  • SageWalk: Arrangerede overlevelsesture. Lukkede efter at 16 årige Sergey Blashchishen døde.

Der har endvidere været nogle sammenlægninger. SUWS som også arrangerer overlevelsesturer findes nu kun i North Carolina. De er lukket i Idaho. To drenge er indtil videre døde imens de var på overlevelsestur med SUWS.

Ud over Aspen Education Group er en lang række skoler ramt af Internet aktivisme. Deres værste konkurrent WWASP findes ikke mere. Et par enkelte kostskoler drives videre ud fra det gamle koncept, men der er ikke en landsdækkende service mere. Allynwood Academy tidligere kendt som The Family Foundation School lukkede her i 2014 efter at være angrebet på Internettet siden 2007, hvor deres navn kom frem under en Senatshøring.

Kan man overføre den slags Internet aktivisme til Danmark?

Ser vi på de hjemlige forhold, så adskiller vores system sig fra det Amerikanske ved at det er mindre kommercielt. I USA er det ofte forældrene selv, der via lån i fast ejendom køber behandling til deres barn uanset om det har brug for det eller ej.

I Danmark har bloggen Den Kritiske Efterskoleblog haft gode resultater. Cirka 20 skoler er lukket i bloggens levetid. Bloggen blev startet for at stoppe kommunernes spareøvelser når vi taler om unge med problemer. Henviser en kommune et barn til en efterskole, kan de kræve at opholdet betales af forældrene og de vil også når de en sjælden gang betaler opholdet kræve at forældrene betaler transporten.

En anden blog - Minder fra en hård tid - fokuserer på opholdsstederne. Feedback fra tidligere anbragte har resulteret i henvisning til politiet og medierne, så enkelte opholdssteder er blevet lukket og nogle endda politi-efterforsket. Både Danmarks Radio og TV2 har fået tilsendt materiale som kunne fungere som kilder for udsendelser. Solhaven er under behandling ved domstolene, hvilket gør at der ikke kan kommenteres på denne sag imens sagen kører.

Olaf plejefamilie side beskæftiger sig med plejefamilierne. Vi ved at uddannelsen halter. Det er et spørgsmål om økonomi både hos dem der skal undervise og dem der skal modtage undervisningen. Plejefamilierne vil hellere bruge tiden på deres civile arbejde. Kommunerne vælger at lade være med at bruge pengene på undervisning.

Det vurderes at Efterskole-bloggen har mest succes fordi den går efter et kommercielt markedet. Vi har ikke haft den store dialog med de foreninger som driver dem, men vi hører at besøgstallene er størst på denne blog.

Hvordan lukker vi så for opholdssteder, der yder dårlig kvalitet eller plejefamilier som ikke behandler børnene godt? Det er et svært spørgsmål som ingen hotline hos ministeriet kan gøre noget ved. En af måderne som virker fint i USA er en slags registrering af medarbejderne, så de ved at nogle holder øje med dem. Det får mange til at søge andre fag. En anden er at være ekstra sikker på at alle klagerne når medierne. Vi ved at Solhaven var en så stor virksomhed i den daværende Farsø kommune at de tilsynsførende også skulle tænke på at kommunens beskæftigelse kunne være truet hvis 50 medarbejdere blev sat på gaden fordi de måtte lukke. Større kommunale enheder har løst mange af den slags problemer landet over. Så er der spørgsmålet om hvorvidt at Solhaven's gaveregn til politibetjente har medført at sagerne om de unge ikke blev efterforsket godt nok.

Det er ganske komplicerede sager og det er vigtigt at understrege at det er bedre at lukke et opholdssted for meget eller få en plejefamilie for meget til at opgive deres virke end en for lidt. Tidligere anbragte og frivillige må gøre hvad de kan for at lukke vrangvillige operatører væk.


Kilder:

onsdag den 10. september 2014

Der er stadig lang vej til at plejeforældrene får den uddannelse som loven dikterer

Hvad er motivet for plejeforældre, der går med til at tage plejebørn ind vel vidende at de ikke har taget deres lovpligtige uddannelse?

Ja, når man springer over hvor gærdet er lavest, så er motivationen ofte økonomisk. I andre fag er der kontrolinstanser som checker om personale har kørekort, certifikater eller f.eks. er gået på kursus inden de håndterer fødevarer.

Men når det kommer til sårbare børn, så er der frit slag fordi tilsynsmyndighederne har samme interesse som de plejefamilier der ikke gider det lovpligtige kursus. Der kan spares penge!!

Plejefamilierne kan gå på arbejde istedet for at sidde på skolebænken. Kommunerne skal ikke betale for undervisningen.

For nogle år siden var det 75 procent, der kunne slippe for at spilde to dage på bænken og få adgang til pengekassen via deres Facebook venskaber med ledende kommunale medarbejdere hvilket synes at være den væsentligste kvalifikation for at få tildelt et sårbart barn.

Idag er vi nede på 50 procent. Det er en forbedring, men spørgsmålet er om kurset i det hele taget er langt nok? Kan man lære at kunne håndtere selv de sværeste tilfælde i en tid hvor kommunerne hellere vil anbringe børn hos plejefamilier end på opholdssteder?

Som man kunne se på Go.Morgen Danmark på TV2 d. 10. september, så bliver børn skadede af deres ophold i plejefamilier.

Socialministeren bliver ved med at hælde vand ud af ørene som tidligere socialministre også har gjort. Hvornår kommer der handling?

Omtalen af "De Brændte Børn" d. 17. september lyder:

Camilla er 38 år. Hun er et barn af blomsterbørnene - begge hendes forældre var hippier og stofmisbrugere, der ikke kunne tage vare på hende. Hun er derfor vokset op i et behandler- og plejesystem, der ikke magtede at passe på hende. Hun havnede hos en stærkt religiøs plejefamilie, hvor hun bliver udsat for djævleuddrivelser, fysisk og psykisk vold og seksuelt misbrug. Camilla har mange spørgsmål til, hvorfor kommunen svigtede, og sammen med coach Lisbeth Zornig forsøger hun at konfrontere de mange dæmoner fra fortiden.


Kilder:

tirsdag den 22. juli 2014

Flere reaktioner på tvangsadoptionsbølgen

Stadig flere reagerer nu på forvaltningernes nye strategi som går ud på at plejefamilier i højere grad skal adoptere de anbragte børn fremfor at forblive plejefamilier. Argumenterne for tvangsadoptioner er:

  1. Adopterede børn er billigere for samfundet end børn i pleje
  2. Anbringelser virker ikke. Man har ikke kunnet påvise en positiv effekt trods års forskning

Men hele etikken omkring brugen af tvangsadoptioner har ikke været til debat i befolkningen og det frusterer en stadig større andel af borgerne. Her er en reaktion på forvaltningernes nye strategi:


Det er svært at debattere når argumenter tilsidesættes som en konspirationsteori.

Faktum er at området er nødlidende. Ikke engageret personale fremprovokerer enkeltsager som får det til at se ud som om at der er familier som bliver overset og ikke hjulpet. Man taler om overbebyrdet personale når de slet ikke møder de arbejdsmængder som ses i det private erhvervsliv. Der er mere end rigelige ressourcer til området og på trods af det, så eksisterer der ingen forskning som viser at der en positiv effekt for de anbragte børn ved at blive anbragt.

Kommunerne klager sig og jeg kan godt forstå at pengene føles spildte hvis der ingen effekt er af anbringelserne. Den sociale arv lader sig kun sjælden besejre og hvis vi ser med en bredere optik, så er det ikke et spørgsmål om førtidspensionister og personer i social gruppe 5. Børn af akademikere bliver oftere akademikere end børn fra ikke akademiske hjem. Børn af ufaglærte forældre bliver ofte selv ufaglærte. Hvor skal retten til at få børn gå? Ved de faglærte?

Spørgsmålet er om man skal ændre ved dette. For det ser ud til at metoderne der skal til bliver så ekstreme at knuste menneskeskæbner bliver normen mere end undtagelsen når systemet slår ned.

I min omgangskreds har vi set denne ødelæggelse. Først måtte familie betale en bøde for at have en arvelig sygdom i familien, dernæst måtte huset sælges for at kunne betale regningen og det mindste barn og konen blev syg på grund af den usikre økonomiske situation. Begge børn bor nu ude. Er der forskel på at miste huset ved at der først kommer et bank-på missil efterfulgt af et rigtigt og miste huset fordi en tilfældig embedsperson beslutter at en sygdom (depression) er arvelig når ankemulighederne tager så mange år at økonomisk ruin bliver det uundgåelige resultat? Der er ikke mange steder på denne planet at lidelserne bliver så store som at blive ufrivillig kastebold det danske sociale system.

Og det er netop økonomien som er drivkraften. Da amterne havde opgaven blev betaling for behandling af psykiske sygdomme sjældent opkrævet. Før 2001 fandtes det faktisk ikke idet at en psykisk sygdom blev betragtet på lige på fod med en fysisk sygdom. Der er derfor al mulig grund til at antage at den nye praksis med et større antal tvangsadoptioner er baseret på økonomiske motiver.

Du skriver at sagen skal forbi en retsindstans, men rent juridisk er disse familier dårligt klædt på at føre et sagsforløb der nemt kan strække sig 5-10 år igennem de forskellige retsindstanser. Især når forvaltningen som det første begrænser kontakt med den biologiske familie og barnet. Vi skal faktisk forbi Ankestyrelsen før fejlprocenten i afgørelserne kommer under 50 % og det tager nemt 2-3 år når sagen hjemsendes til kommunen et par gange fordi der er graverende fejl i materiale. (Det er allerede sket en gang i ”vores” sag. Det tog 7 måneder – 5 på grund af sygdom hos forvaltningen)

Alt handler om penge og nu ser det ud til at vi i Danmark allerede har bestemt os for at der skal visse standarder til for at få lov til at få børn, men det er standarder som ikke har været til debat i befolkningen og som teoretisk sættes omkring kaffebordet på kommunernes socialforvaltning. Det bør ændres.


Kilde:
Bør førtidspensionister få børn? (Jubii debat)

mandag den 14. juli 2014

Dårlig rådgivning af Shirley Jørgensen

BT omtaler idag en sag hvor et barn bliver tvangsanbragt for foreløbig 3 år. 3 år er lang tid. 3 år er så lang tid at en plejefamilie formentlig kan overtales til at adoptere barnet over tid så Næstved Kommune kan komme ud af et forløb som ellers vil stå dem i et millionbeløb over de næste mange år.

Det er en klassisk sag hvor et barn af systemet ikke formår at komme fri af systemet på trods af at barnet var ved at opbygge et solidt netværk. Det specielle med denne sag er at barnet i sin familie har en person som om nogen ved hvad der skal til at for slå sig fri af systemet.

Men det afgørende råd kom aldrig og det må undre.

Faktum er at anbragte børn bør flytte til udlandet lige så snart at en hjemmeprøve viser tegn på graviditet. Lad være med at få konfirmeret graviditeten hos en dansk læge. I år 2014 vil en registrering i journalen tænde store alarmsignaler hos kommunen, som har etableret CRM-systemer til at finde børn til at fodre systemet med.

Flyt til Sverige og begræns informationen om graviditeten til udenlandske læger.

Barnets skæbne var bestemt af kommunen var dag 1. Men for at sikre sig såkaldt dokumentation så tvang man barnets mor til at bo på en familieinstitution. Det er der intet mor-barn forhold som har haft gavn af. Slet ikke hvis man fjerner muligheden for kontakt med den øvrige familie, så den unge mor ikke kan få overgivet de livserfaringer ældre generationer kan byde ind med. Familieinstitutioner skader generelt mere end de gavner. Ser man på personalet er faguddannede ofte et sjældent syn.

For barnets skyld kan vi kun håbe at den pågældende institution har en højere standard end den institutioner som opererer for Næstved kommune normalt er kendt for. Personale som drikker, trusler, vold og overgreb nævnes i artikler fra medierne.

Det springende spørgsmål er: Hvorfor blev denne kvinde ikke rådet til at flytte ud af landet før graviditeten kom til det offentliges kendskab?


Kilder: