Tragedien på Lake Timiskaming

I 1978 sejlede en gruppe elever og lærere ud på Lake Timiskaming i kanoer. Kostskolen blev drevet som en efterskole. Det var ikke børn af rige forældre på en skole med skoleuniform osv. Det var ikke en skole man sendte børn til som alternativ til institution. Det var en skole hvor man kunne gå hvis det normale skolesystem ikke passede til elevens behov.

Skolens grundlægger Frank Wiens blev citeret for følgende:

We, at St. John's, believe it's better for a kid to die in the woods than to die in front of a television set.

Han anede ikke hvor sandt det ville blive. Ganske som vi så det her i Danmark på Præstø Fjord, så kæntrede kanoerne og 12 drenge samt en lærer døde. Dengang havde man ikke det beredskab som vi havde i Danmark da katastrofen skete på Præstø Fjord. Selv hvis man havde reddet de dræbte i land havde man ikke det overlegne sundhedsvæsen som vi havde i Danmark.

Præmisserne for katastrofen var den samme. Det var ønsket om at presse eleverne ud over deres egne grænser med det mål at udvikle dem som personer, der slog dem ihjel.

Det er her forældre til unge mennesker må sige stop, før coaches og lærere får gode ideer. Godt nok har landsretten slået fast at det er skolelederen der har ansvaret, men denne er ofte ikke tilstede på vandet. Det er ikke skolelederen der i situationen vælger om der skal sejles eller ej. Vedkommende sidder hjemme på sit kontor og har ikke mulighed for at se på bølgerne og måle vandtemperaturen. Beslutningsgrundladet er ikke tilstrækkeligt.

Det eneste man som forælder kan gøre at er at instruere sit barn i konstruktiv lydighedsnægtelse og til at stille spørgsmål ved lærernes instrukser i alle henseender. Så må man tage debatten med lærere og ledere bagefter. Vil det medføre en betydelig risiko for at barnet bliver smidt ud af skolen, så må den risiko løbes for er det ikke bedre at få et barn hjem med et lille nederlag eller at få et lig eller et hjerneskadet barn hjem?

Vi lever i Danmark. Vi ved næsten fra fødsel af at vores liv nu engang kun kan udvikle sig begrænset set i forhold til den sociale arv vi har med hjemmefra. Hvad om man i almindelighed accepterede de grænser de unge har sat for sig selv baseret på de værdier de har fået med hjemmefra? Så kunne det være at de kedelige sager med forlis og møde med sundhedsvæsenet kunne undgås.

Kilder:

• Ghosts of Lake Timiskaming (Bedard)
• Saint John's School of Ontario (Wikipedia)

Hvad er et renligt hjem?

I forskellige medier kan man læse at en familie har fået placeret deres børn ude i byen fordi der var beskidt i hjemmet. Børnene led iøvrigt intet nød.

Det stiller spørgsmålet om hvorvidt Folketinget skal gå ind og lave lovgivning på området. Fortolkningen vedr. hvad som er rent og beskidt er idag lagt i hænderne på individuelle sagsbehandlere og de skal også opretholde et godt forhold til opholdssteder og plejefamilier.

I den pågældende sag ser det dog ud til at børnene er placeret hos slægtninge hvilket gør sagen mere mærkelig.

Der er forskel på hvad man ser som et rent hjem alt efter om rengøringsindsatsen sker med hjælp af underbetalte au-pair piger nord for København eller ude på et landsted i de øde randområder på Sydhavnsøerne og i Vestjylland hvor grundene naturligvis bærer præg af elementernes rasen og knap så mange likvider blandt befolkningen så de kan hyre udenlandsk arbejdskraft til forbedringer af deres bolig.

Det er næsten for nemt for en sagsbehandler uddannet inde i det fine København eller Nordsjælland at sætte sig til dommer over en familie boende i en fattigere del af Danmark.

Der er brug for klare standarder. Landets familier skal vide om der skal støvsuges hver 14. dag eller hver 3. dag.

Vi må bede om lovgivning på området så ikke flere familier bliver udsat for lignende overgreb.

Kilde:

• Fjernet: Børn boede i ufattelig svineri (Sjællandske Nyheder)
• Mor til fjernede børn: Ikke en god oplevelse for børnene (Sjællandske Nyheder)
• 
  

I Sverige tages tingene alvorligt - en gang imellem

Det er sjældent at der er rigtig gode nyheder at berette fra det store udland når vi ser på det sociale område og på skoleområdet.

Vores engelske blog Tales from the black school har givet ordet til tidligere elever fra en række forskellige kost- og efterskoler, samt opholdssteder. Her fortæller de tidligere elever hvordan at deres tid udenfor hjemmet har mærket deres liv.

Og når børn anbringes udenfor hjemmet eller selv vælger at bo på skolerne, så er der en øget risiko for at de kan blive udsat for overgreb.

Heldigvis ser det ud til at der er blevet øget opmærksomhed omkring dette problem som aldrig før. Fra England hører vi at generationers tradition med at sende ganske unge elever afsted er under afvikling. Kostskoler lukker på stribe. Tidligere elever i en lang række lande træder frem med deres historie om hvordan at de er blevet krænket.

Også i vores broderland Sverige er der godt nyt fra.

En række kostskoler har i det forløbne årti været præget af at tidligere elever er stået frem med beretninger om overgreb, mobning og mishandling.

Også den førende skole Lundsberg har været genstand for undersøgelser. Børn er blevet brændmærket af ældre elever, børn har fået tæv og børn har fået stukket et kosteskaf med kondom på op i numsen.

Nu har det Svenske undervisningsministerium fået nok. Lundsberg er blevet lukket. De skal bevise at de kan tage vare på børnenes sikkerhed før de får lov til at åbne igen. Om det kan lade sig gøre, er uvist.

Men alene det at nogle tager sig af det er positivt. Her kunne Danmark lære noget. Vi havde en grusom mishandlingssag på Fenskærs Efterskole for nylig. Vi havde sygt macho-miljø på Lundby Efterskole som gjorde at elever i frygt sejlede ud og kom i livsfare uden en reel mulighed for at sige fra. Alligevel er undervisningsministeriet i Danmark tavst og overlader det til nogle teknokrater inde i København at lave nye vejledninger i sejlads. Hvad med det psykiske arbejdsmiljø for de børn som ikke kan bo hjemme? Hvornår ses der på det?

Vi må kræve handling. Kan Svenskerne, kan vi også!

Kilde:
Skolinspektionen stänger Lundsberg (Aftonbladet)

Plejefamilier - mangel på professionalisme

Dette indlæg blev bragt på hjemmesiden "Den Tungeste Arv" i Juli:

Den sidste aktuelle episode viser klart at det ikke er positivt for de unge at de i højere grad end tidligere anbringes i plejefamilier end på opholdssteder.

For alt for mange plejefamilier skeler mere til ekstra indtægter end til den opgave de påtager sig ved at sige Ja til at være plejeforælder for unge med behov for tryghed.

I den aktuelle sag er de udfald som plejemoderen kommer med typisk for en person som ingen træning har i at håndtere de unges problemstillinger og plejemoderen er som 3 ud af 4 i hendes situation helt uden træning. 2 dages træning skal plejeforældre have jvf. loven. 2 dage som 3 ud af 4 simpelthen ikke gider.

Dette kørekort til at håndtere børnenes problemstillinger kan de imidlertid få lov til at slippe for fordi at dem som skal forvalte loven stiltiende accepterer dovenskab.

Det er derfor at vi sidste sommer lancerede en kampagne for at vi bad landets borgere om at være til tilsyn - den redningsplanke - som anbragte børn hos plejefamilier burde have.

Følg nederste link. Sørg for at få plakaten op så plejebørn kan reddes.

Kilder:

• TV: Plejemor overfalder sit plejebarn (TV2 Nyhederne)
• Plejefamilier får ingen uddannelse (Danmarks Radio)
• Kampagne: Hold øje med plejebørn (Organisationen: Den Tungeste Arv)

Hvorfor er magtanvendelse magtanvendelse?

Reglerne for hvornår man kan tale om magtanvendelse er flydende og det har en del plejefamilier, opholdssteder og behandlingshjem udnyttet til at der ikke har været indberetninger hvor at senere analyse har vist at det i høj grad har været påkrævet.

Folketingets ombudsmand har været inde over sagen og resultat er blevet at der nu sættes et udvalg sammen som skal præcisere reglerne så magtanvendelse imod anbragte børn dokumenteres og man kan undgå nogle af de skandale sager hvor at børn nærmest er havnet i værre forhold end dem de er fjernet fra.

Børn har som alle mennesker grænser og selvom der er en hel bevægelse af lærere, pædagoger m.v. der aktivt går ind for at bryde dem i håbet om at de skulle udvikle børnene som menneske så resulterer disse krænkelser alt for ofte i at børnene går ind i voksenlivet med psykiske skader som følgende af disse krænkelser.

Det er vigtigt at respektere børns grænser – også selv om de måske virker ulogiske og efter en subjektiv vurdering som en begrænsning for deres potentiale. Men vi taler om at arbejde med de unges forstand – et arbejde som kalder på professionelle som psykologer og psykiatere. Disse kompetence findes meget sjældent på skoler, i plejefamilier og på opholdssteder. Derfor må personale hellere undlade at gøre noget frem for at gøre noget som skader børnene.

Forhåbentlig betyder udvalgsarbejde ikke at det ender med en syltekrukke. Vi kan kun krydse fingre.


Kilde:
Magtanvendelse mod børn og unge skal undersøges