Grænseoverskridende handlinger og grooming tilfælde på kost- og efterskoler

En af vores samarbejdspartnere (Domestic Prisoners of Conscience) er blevet kontaktet af en journaliststuderende, som vil undersøge dette område.

Vi har accepteret at bringe henvendelsen og en mailadresse på vores blog fordi vi mener at området kræver fokus.

Baggrunden er:

Hvert år i august og september møder mange unge ind på landets kost- og efterskoler. For mange er det første gang, at de ser frem til at sove et helt skoleår uden for eget hjem.

Der er grund til at tage hatten af for dem, der er villige til at tage dette spring. Der er mange som på forhånd slet ikke har været i stand til at forberede sig på, hvordan dette valg vil påvirke dem. Alle lider til en grad af hjemve, alle har på et tidspunkt prøvet at kaste sig ud i noget helt nyt for første gang i deres liv. Alle husker også den usikkerhed, som er forbundet med en sådan handling. Nogle er i stand til at lukke deres bekymringer ind i sig selv, så de kan beskytte sig indtil andre brydes ned før dem selv så de stilfærdigt og næsten ubemærket kan glide ind i det miljø, som åbenbarer sig, hvis andre tiltrækker sig opmærksomheden via sammenbrud. At være i stand til at opretholde en facade er vel nok den vigtigste egenskab i den situation. En værdifuld lektie, når de senere i livet skal ud og arbejde, hvor det handler om at udvise professionalisme og distance, så de vinder kunderne og kollegaernes respekt.

Nogle vil have brug for at betro sig selv til en autoritet, og det er her, at det desværre ofte går galt. For blandt mange lærere, der bestemt agerer både professionelt og med grundighed, er der også brodne kar, som er blevet gode til at se signaler hos unge, der mangler omsorg. Det udnytter de. De undskylder sig måske med at de ikke har fået nok af manden og har brugt for meget tid på skolen i et job som ofte ikke er 9-17. Andre har simpelthen valgt faget, fordi det nu engang er deres sygelige interesse.

Vi er af den opfattelse at bare en sag, er en sag for meget. Vi mener at for mange skoler gennem tiden af rent økonomiske grunde har valgt de stille afskedigelser suppleret med en eller anden form for kompensation til de elever som blev ofre med det resultat at den pågældende ansatte kan tage arbejde på et andet sted f.eks. en intern skole på et opholdssted eller måske på en folkeskole indtil sagen er gået i glemmebogen.

Kun ved at føre en sag gennem retssystemet kan man sikre at en sådan person får forbud mod at tage et lignende arbejde. En af vores amerikanske samarbejdspartnere - HEAL-online fører f.eks. register over ansatte. Alt for ofte har en ansat fået held med at rejse over en delstats-grænse, hvorefter overgrebene kan fortsætte.

Vi mistænker, at der i Danmark eksisterer et skyggetal. Når en sag ikke overgives til politiet, så er der i virkeligheden to ofre. Ret indlysende elever som udsættes for grooming, men der kan også være tilfælde hvor at en påstået krænker viser sig at være uskyldig. Vi taler om at der på skolerne findes unge, som er smuglet ind på efterskolerne med svære psykiske diagnoser. Unge som ser skygger, hører stemmer. Det kan udmønte sig i at en henvendelse opfattes forkert og det kan medføre mistanke om overgreb.

Både elever og de øvrige ansatte fortjener at hvert eneste tilfælde undersøges til bunds af myndigheder, som er rustet til at undersøge det og ikke afsluttes via tilfældige møder på forstanderens kontor. Det sker alt for ofte. Lærere som har været ansat på en skole i årtier, hvor Facebook grupperne bagefter fortæller historien om at der har været røg uden at nogen tog fat i brandalarmen så ilden kunne slukkes. Det er den slags, som vi efterhånden må være i stand til at komme til livs.

Henvendelsen lyder:

Vi har fået en henvendelse fra en journaliststuderende, der som en del af sit afgangsprojekt, er i færd med at lave en undersøgende podcast om grooming og grænseoverskridende adfærd fra efterskolelærere. Hvis du har nogle perspektiver eller oplevelser om emnet som nuværende eller tidligere elev, forælder/pårørende eller er ansat på en efterskole så kontakt hende på følgende mail: signeero@gmail.com

Fokus på efterskoler

Efterskolerne er som sagt gået ind på et marked som ellers traditionelt har tilhørt plejefamilier og opholdssteder.

Vi har efterlyst fokus på denne markedssegment og vi er blevet kontaktet af en Amerikansk menneskerettighedsorganisation, som har valgt at etablere en afdeling i Danmark.

De har grundlagt en blog som de har valgt at kalde "Den kritiske efterskoleblog".

Vi kender ikke indholdet af bloggen, da den er ved at blive udarbejdet.

Vi har herunder et link til deres blog, så må læserne selv fælde deres dom.

Kilde:
Den kritiske efterskoleblog (Domestic prisoners of conscience)

2012 - tilbageblik på et år

Når vi ser tilbage på hvad der skete i løbet af 2012, så har det i det store og hele været et positivt år.

I samarbejde med en række partnere er det lykkedes os at få medierne i tale. Både Danmarks Radio og TV2 har bragt udsendelser som har lagt pres på det politiske system, så det nu på papiret ser ud til at man vil tage tilsynsopgaven med anbragte unge alvorligt.

Imidlertid er der lang vej endnu. Der er for mange aktører i denne branche som alene er der fordi at der er gode penge at tjene.

I debatten er familiepleje blevet glemt. Det sørgelige faktum er at kommunerne lader familierne køre løbet fuldstændig som de har lyst til. Efteruddannelse som er vigtig for deres virke får de lov til at pjække fra.

Ville arbejdstilsynet tillade at kun 25 procent af lagermedarbejdere kørte med palleløfter uden at have kurset dertil? Nej, men fordi at der ikke er et statslig organ på linje med arbejdstilsynet der skal sikre at lovgivningen overholdes får kun 25 procent af landets plejefamilier taget sig sammen til at tage den lovpligtige efteruddannelse.

Måske skal arbejdstilsynet også have opgaven med at sikre at plejefamilier tager de kurser de skal have og såfremt at det ikke er tilfældet så må de stoppe deres virke.

En anden ubehagelig hændelse er efterskolernes indtrængen på et område som ellers traditionelt har været domineret af opholdssteder og plejefamilier. Årsagen er ren økonomi. Efterskoler landet over har måttet lukke på grund af den generelle økonomiske afmatning. De har brug for nye markeder. Her prøver de at gå på strandhugst hos kommunerne ved at fremføre argumenter om hvor meget af kommunerne kan spare ved at bruge efterskoler frem for opholdssteder.

Et andet argument som ligger mellem linjerne er at kommunerne ikke behøver at yde tilsyn med de anbragte børn, når de placerer dem på efterskoler fordi at det ingen steder står at børn på efterskoler skal være underlagt tilsyn. Et opholdssted ved Roskilde besluttede derfor at kalde sig en efterskole for at slippe for tilsynet efter at man havde konstateret manglende rapportering af magtanvendelse.

Med andre ord: Anbringelsesreformen er et skridt fremad, men der er stadig mange huller som skal stoppes. Der er stadig plejefamilier, opholdssteder og nu også efterskoler, som skal granskes.

En anden menneskerettighedsorganisation igangsatte her i efteråret en kampagne for at ramme nogle af de mange plejefamilier, som ikke gider at tage deres efteruddannelse. Vi kender i denne stund ikke effekten af kampagnen, men vi håber på at den får skabt noget debat vedr. de golddiggere, som har slået sig på den levevej.

Med hensyn til efterskolerne, så håber vi at noget tilsvarende bliver stablet på benene, så skolerne forstår at det ikke er sælgers markedet. De skal måles på resultater. Det er trods alt menneskeliv vi taler om. Menneskeliv som bliver tabt på gulvet hvis de ikke får det rette tilbud af det offentlige.

Der bliver så meget at tage fat på i 2013. Vi ønsker alle et godt nytår og sender en særlig tanke til dem der her på årets sidste dag ikke kan være sammen med deres familie.

Kilder:

• Plejefamilier får ingen uddannelse (Danmarks Radio)
• Kommuner sparer penge (Bladet Efterskolen)
• Kampagne: Hold øje med plejebørn (Menneskerettighedsorganisationen "Den Tungeste Arv")

Efterskolerne som erstatning for opholdssteder

Efterskoler bruges nu som erstatning for ophold på opholdssteder jvf. hjemmesiden "Anbragte Børns Vel".

Gevinsten for kommunerne er store, men det sker ikke uden risici for de involverede børn. Efterskolerne har ikke en bemanding som opholdsstederne. Får de unge et tilbagefald eller det psykisk dårligt, så hjælper efterskolernes normale fremgangsmåde med at de skal blive på værelset dårligt. Aviserne skrev for år tilbage om en pige som selvmordstruet lå på sit værelse helt uden opsyn.

En mentor som de ser periodisk er heller ikke en løsning. Efterskole alternativet er en opfindelse der er lavet for at presse flere penge ud af familierne samtidig med at kommunens betaling også bliver mindre.

Kilder:

• Et usselt sparetrick (Anbragte Børns Vel)
• Lod 14-årig ligge efter selvmordsforsøg (Ekstra-Bladet)

Overgreb under anbringelsen

Netværksgruppen som står bag ved hjemesiden Anbragte Børns Vel skriver på deres hjemmeside:

----

Den seneste sag i en lang række hvor at unge, der enten selv har valgt at leve udenfor hjemmet eller er blevet anbragt udenfor hjemmet, er blevet udsat for seksuel krænkelse viser at der er behov for indgreb fra socialminister Karen Hækkerup.

Nordjyske Tidende skriver at en ung pige er blevet krænket på et sommerhus på Læsø hvor at hun var sent til for at kunne indordne sig på en institution. Det er normal praksis i Danmark at isolere unge der ikke kan indordne sig i øde sommerhuse eller på vandreture i Sverige, hvor at underleverandører så presser de unge indtil at de unge kapitulerer eller med andre ord er brudt ned.

Vi har tidligere hørt om unge der i Sverige blev manipuleret til at tro at de stod på en landmine eller overværede fingerede eksempler på mishandling, så de brød sammen.

Men hvad sker der når der vælges en løsning med et sommerhus? Den seneste sag fra Nordjylland viser hvor meget magt at pædagogerne har over de anbragte børn i den situation.

Forskning har efterhånden påvist ofre for seksuelle overgreb føler skam over disse. Det er selvfølgelig forkert at de føler sådan, men det er normal psykisk reaktion. Deres kropsreaktioner viser overfor en trænet psykolog at der er noget galt. Når fag-personer observerer dette skal der gribes ind. Det tragiske i disse sager er desværre at den første reaktion fra systemet er at underkaste den biologiske familie en tilbundsgående undersøgelse. Når disse er blevet renset efter måneders undersøgelse kommer så turen til barnets omgangskreds før anbringelsen. Først efter hvad der nemt kan komme til at gå over et år med, bliver det interessant at se på hvad der kunne have været sket under selve anbringelsen.

I en meget omtalt sag fra Sønderborg skrev plejemoderen til en pige at hun med sin træning kunne se at pigen var blevet misbrugt. Nu efter nogle år viser det sig så at den person som er under anklage for at have misbrugt pigen var plejemoderens biologiske barn. Fordi at systemet anser sig selv for at være ufejlbarlig, så leder man ikke hos systemet selv. Konsekvensen er at pigen må leve i årevis med den tunge byrde af skam og fornedrelse.

Det er ret sjældent at unge kan sige fra. To sager fra henholdsvis efterskolerne Baunehøj og Staby viser at ressourcestærke piger kan sige fra selv om det kunne få den konsekvens at de bliver sendt hjem på grund af manglende samarbejdsvilje, hvilket er den gængse grund til at det på nogle efterskoler er 20 procent af en årgang som må afslutte året før tid. Det kan kun tilskrives til at det skete på et tidspunkt af året hvor at kommunikationen med hjemmet og pigernes sociale omgangskreds ikke var udsat for restriktioner. Havde disse episoder fundet sted i starten af skoleåret, hvor at mange efterskoler prøver at skære børnenes tætte bånd med deres familie, var ikke sikkert at sagen var faldet så lykkeligt ud.

Anderledes forholder det sig på landets opholdssteder og behandlingshjem. Her har de unge ofte ikke så vide muligheder for at holde kontakten med hjemmet og deres gamle venner. Hvem skal de unge gå til? Det kan ikke gå til nogen! De er helt i pædagogernes vold. Det er i dette moment at den overhængende risiko for overgreb der altid eksisterer, er størst for de anbragte unge.

Sagen fra Nordjylland er ikke enestående. En lignende sag fra Marita centeret ved Næstved har mange lighedspunkter med sagen fra Nordjylland.

Socialministeren må gribe ind. De unge skal altid sikres adgang til deres netværk hjemme – også når man vælger at isolere dem fra de andre anbragte på samme institution. Man kan ikke forlade på eventuelle hotlines til politi eller en eller tilsynsmyndighed. Offentligt tilsyn som koncept har spillet fallit. Enhver troværdighed er væk. Det lyder barsk, men de anbragte børns vel påhviler alene det netværk de kan nå at bygge op inden anbringelsen.

Socialminister Karen Hækkerup – kom nu ind i spillet.

Kilder:

• Pædagog tiltalt for sex med anbragt pige (Nordjyske Tidende, 21. oktober 2011)
• Sexmisbrugt i plejefamilie (Danmarks Radio, 18. september 2011)
• Lærer nøgenbadede og havde sex med fulde elever (Avisen.dk, 19. december 2007)
• Efterskolen ser tilbage på uroligt år (Dagbladet Holstebro-Struer, 18. marts 2008)
• 37-årig pædagog havde sex med tre teenage piger (Berlingske Tidende, 28. februar 2008)