Forstander burde være fyret for længst siger en overskrift på Sjællandske Nyheder.
Det er korrekt at forstanderen er ansvarlig for den daglige ledelse og det var han også den skæbnesvangre dag i februar hvor at en gruppe elever og to lærere roede ud på Præstø Fjord i en dragebåd der ikke var beregnet til sejlads på den årstid.
Som daglig leder bærer han ansvaret for at eleverne ikke var klædt på til opgaven både mentalt, men ikke mindst udstyrsmæssigt. Der var ingen isolerende våddragter der kunne udskyde kuldedøden, der var ingen redningsveste der var i stand til at holde besætningens hoveder over vande, der var ingen kommunikationsmidler til folk i land, der var ikke nødraketter klar til brug, der var ingen procedure for hvad der skulle ske hvis det kom til et forlis.
Og det er den daglige leder der overfor bestyrelsen skal gøre rede for hvorfor at vedkommende vælger at stoppe en aktivitet på en skole som kunne bringe ansatte og elever i livsfare.
Men denne sag er mere end blot en spørgsmål om at en leder ikke har sagt fra. Hele det koncept som denne efterskole ganske som rigtig mange efterskoler er drevet efter, er problemet i denne sag.
Man har skabt et miljø hvor at det ikke er legitimt at sige fra, hvis den enkelte elev mener sine personlige grænser overskredet. Der var elever på havnen den skæbnesvangre februar-dag der slet ikke havde lyst til at sejle ud og som mente at det var bedre at blive i land og så ellers tage på vinterferie.
Men her blev deres protester ignoreret og de viste bedre end at følge deres protest op med argumentation gående på sikkerhed for skolen havde tidligere vist at skolen ikke var lydhør overfor anderledes tænkende eller tøvende elever. I skoleåret 2002-2003 droppede 36 ud af 77 elever ud. Året efter var det 22 ud af 83 elever som ikke gennemførte året. Der var fra start således lagt op til at eleverne skulle presses uden hensyn til deres grænser.
Og netop denne konstante fokus på at bryde elevernes grænse og få dem til at underkaste sig fællesskabets behov på bekostning af deres eget er et fundamental problem som også efterskoleforeningens blad bærer præg af.
Noget må gøres idet at en ny gruppe elever i disse år er på vej ind i på skolerne. Det er elever som ikke har den psykiske ballast den gruppe af elever der hidtil har udgjort hovedparten af klientellet på efterskolerne. Det er elever som populært sagt bliver smuglet ind på efterskolerne så de kan få en ny start. Det er elever som kræver støtte – ikke at blive presset til at bryde grænser de ikke engang tør række ud efter. For dem er det en overlevelse at komme i skole og begå sig socialt.
Hvis der ikke bliver gjort op med den macho kultur man ser på Lundby Efterskole og andre lignende skoler, så bliver tragedien på Præstø Fjord ikke den sidste. Der er allerede tilfælde af selvmord på skolerne. Vi frygter at elever bliver presset i en sådan grad at de vælger denne løsning.
Vi skal ikke foregribe hvad domstolene skal komme frem til. Vi konstaterer at Lundby Efterskole havde et dysfunktionelt arbejdsmiljø for de unge. Vi håber og beder dog til at der sendes et kraftigt signal om at det er slut med at skabe et arbejdsmiljø for eleverne der byder på udfordring efter udfordring så et efterskoleår fremover kan blive en pause i livet for de unge til ro og eftertanke med basis i den identitet de kommer med, så de ikke går ud i livet identitetsløse, men derimod rodfæstet med den ballast, støtte og tradition de kommer ind på skolen med.
Kilde:
Forstander burde være fyret for længst (Sjællandske Nyheder)
mandag den 1. oktober 2012
søndag den 30. september 2012
Børns flugt fra anbringelser fortsætter
I 2009 flygtede 100 børn fra deres anbringelser. 100 børn på flugt burde få politikerne op af stolene, men taburet-kløen er en kronisk lidelse for alle folkevalgte, så der er ikke sket noget på området.
I august og september handlede overskrifterne om en dreng på kun 12 år, der var flygtet. Senere forsvandt 3 børn fra Struers Skolehjem.
De er dog alle blevet fundet efterfølgende i god behold, men det er på ingen måde tilfredsstillede at børn føler sig så magtesløse på grund af deres anbringelse at de ser flugt som deres eneste udvej.
Hvorfor gøres der intet for at høre børnene i større grad, så de mange tilfælde af flugt kan reduceres? Svaret er højest sandsynlig økonomi.
Men det mest beskæmmende er politikernes ligegyldighed. De burde sættes til ansvar af vælgerne.
Kilde:
Børn flygter fra anbringelser (Dagbladet Information)
I august og september handlede overskrifterne om en dreng på kun 12 år, der var flygtet. Senere forsvandt 3 børn fra Struers Skolehjem.
De er dog alle blevet fundet efterfølgende i god behold, men det er på ingen måde tilfredsstillede at børn føler sig så magtesløse på grund af deres anbringelse at de ser flugt som deres eneste udvej.
Hvorfor gøres der intet for at høre børnene i større grad, så de mange tilfælde af flugt kan reduceres? Svaret er højest sandsynlig økonomi.
Men det mest beskæmmende er politikernes ligegyldighed. De burde sættes til ansvar af vælgerne.
Kilde:
Børn flygter fra anbringelser (Dagbladet Information)
torsdag den 27. september 2012
Ny sag vedr. plejefamilie fra Øster Tørslev
Amtsavisen skriver:
Deres tid hos plejefamilien har fået alvorlige følger for pigen.
Hun er nu langt inde i en sag om førtidspension på grund af psykiske problemer med depression, angst, selvmordstanker, social fobi og nedgørende opvækst, som det blandt andet hedder i en rapport over en psykologisk undersøgelse af hende fra februar i år, som Amtavisen har adgang til.
En stor del af hendes problemer menes at stamme fra årene i den tidligere plejefamilie. Den opfattelse støttes af de psykologiske og psykiatriske undersøgelser og tests, hun har været igennem som voksen.
Sagen viser at tilsynsopgaven igen ikke har været opført optimalt. Hun nåede at bo hos familien fra hun var 12 til hun var 18 dvs. i 6 skamfulde år.
Det må kunne gøres bedre.
Kilde:
Plejebørn: Udnyttelse og straf (Amtsavisen, 8. september 2012)
Konsekvens. Kommunen afbryder samarbejde med mangeårig plejefamilie i Øster Tørslev, efter at tidligere plejebørn har taget bladet fra munden.Baggrunden er at nu voksne tidligere plejebørn er kommet sig så meget over de traumer de angiveligt blev påført som børn at de kan stå frem og berette om deres opfattelse af deres tid hos en plejefamilie.
Deres tid hos plejefamilien har fået alvorlige følger for pigen.
Hun er nu langt inde i en sag om førtidspension på grund af psykiske problemer med depression, angst, selvmordstanker, social fobi og nedgørende opvækst, som det blandt andet hedder i en rapport over en psykologisk undersøgelse af hende fra februar i år, som Amtavisen har adgang til.
En stor del af hendes problemer menes at stamme fra årene i den tidligere plejefamilie. Den opfattelse støttes af de psykologiske og psykiatriske undersøgelser og tests, hun har været igennem som voksen.
Sagen viser at tilsynsopgaven igen ikke har været opført optimalt. Hun nåede at bo hos familien fra hun var 12 til hun var 18 dvs. i 6 skamfulde år.
Det må kunne gøres bedre.
Kilde:
Plejebørn: Udnyttelse og straf (Amtsavisen, 8. september 2012)
søndag den 23. september 2012
Mern-sagen starter i landsretten
Dommen over plejeforældrene fra Mern er blevet anket til Landsretten.
I byretten kom domstolen frem til at plejeforældrene skulle have henholdsvis 2 år og seks måneder og 2 års ubetinget fængsel for vold, vanrøgt og frihedsberøvelse imod 9 forskellige plejebørn.
Vi vil følge denne sag, da den desværre ikke er enestående, men et symptom på hvad der kan ske når tilsynsførende der ikke har følere ude i det lokalsamfund som børnene er anbragt i, skal forestille at kunne sikre de anbragte børns ve og vel.
Menneskerettighedsorganisationen "Den tungeste arv" omtaler i forbindelse med deres kampagne to andre sager der også har fundet vej til domstolene istedet for som det ofte sker at blive dysset ned i systemet.
Kilder:
I byretten kom domstolen frem til at plejeforældrene skulle have henholdsvis 2 år og seks måneder og 2 års ubetinget fængsel for vold, vanrøgt og frihedsberøvelse imod 9 forskellige plejebørn.
Vi vil følge denne sag, da den desværre ikke er enestående, men et symptom på hvad der kan ske når tilsynsførende der ikke har følere ude i det lokalsamfund som børnene er anbragt i, skal forestille at kunne sikre de anbragte børns ve og vel.
Menneskerettighedsorganisationen "Den tungeste arv" omtaler i forbindelse med deres kampagne to andre sager der også har fundet vej til domstolene istedet for som det ofte sker at blive dysset ned i systemet.
Kilder:
- Mern-sagen for retten igen (Sjællandske Nyheder)
- Om sagerne i Skælskør, Mern og Vigsnæs (Den tungeste arv)
onsdag den 19. september 2012
Meget mere end blot et råddent æg
Forstanderen på Himmerlands Ungdomsskole Lone Baadsgaard har travlt med at hænge en medarbejder ud som end ikke er dømt.
Samtidig forsøges det at lægge låg på en massiv forældrekritik. Gulvtæppet har ikke kunne dække over alt det som man har forsøgt at feje ind under det.
Nu ser det ud til at de ramte børn ikke ser sig selv som ofre.
Men det kunne nemt være tilfældet.
Ikke noget enkelt tilfælde:
Er det et enestående tilfælde som forstanderen har så travlt med at fortælle. Nej, det er sket før indenfor det seneste årti. Vi kender ikke omfanget idet at der kan være sager som ikke har nået domstolene, men som er ordnet i mindelighed uden offentlighedens kendskab.
F.eks. fik elever på Baunehøj Efterskole nok af en lærers tilnærmelser. Sagen endte med en dom.
Ledelsen på Staby Efterskole måtte også tage afsked med en lærer. De nærmere omstændigheder blev dysset ned.
Hvad kan man gøre som forældrer til et efterskolebarn
Det er klart at et barn der for første gang i sit liv står alene vil have svært ved at håndtere når en lærer går over de etiske grænser. Her må forældrene støtte. Det er imodstrid med de ønsker efterskolerne i almindelighed har. De ønsker at man minimerer kontakten med sit barn i den første tid. Mange skoler begrænser de unges muligheder for at kommunikerer. De henvises til kommunikationsmidler fra det forrige årtusinde som brev med posten eller en fastnet telefon, hvortil adgangen kan begrænses.
De begrænsninger må man som forælder sætte sig ud over. Tro er godt. Vished er bedre. Ens barn vil langt bedre kunne håndtere omstillingen, hvis barnet mærker at der er tryghed hos forældrene mere end tvivl og måske endda angst.
Hvad kunne Efterskolerne gøre
Der kunne sættes ind imod det antal blive-weekender som skolerne har. Bør der overhovedet være blive-weekender? Måske i forbindelse med skolerejser, men ellers er der intet behov for dette.
Efterskolerne står i disse år overfor en skillevej. De har i langt højere grad end tidligere satset på at få marginal grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk ind på skolerne i forsøget på at sikre forældrene til disse børn en anden mulighed end de udskældte og iøvrigt også forbudte genopdragelsesrejser. På efterskolerne kan børnene "beskyttes" imod den "skadelige" danske ungdomskultur. Det er det budskab som sælges.
Et andet fokus område som har gjort at Efterskolerne har fået denne blogs bevågenhed er deres indtog på markedet for anbringelser hvor at de fungerer som en light-udgave af behandlingshjem og opholdssteder uden at have de pædagogiske ressourcer eller psykologer ansat.
Det betyder at der nu er unge som er anderledes sårbare på skolen. De unge skal sikres og det sker ved åbenhed via kommunikation og med brug af mindre isolation så eleverne ikke oplever at de ved årets slutning har levet i en så intens bobble af oplevelser og hændelser at det næsten opleves som en deprssion for de unge at komme videre i deres liv.
Efterskolerne skal åbne op og skal ikke som forstander Lone Baadsgaard søge tavshedens lov.
Vi må håbe at denne sag bliver en øjenåbner for efterskolerne, for det er sagen allerede blevet for forældrenes til de elever der kunne søge efterskolerne i årene fremover.
Kilder:
Samtidig forsøges det at lægge låg på en massiv forældrekritik. Gulvtæppet har ikke kunne dække over alt det som man har forsøgt at feje ind under det.
Nu ser det ud til at de ramte børn ikke ser sig selv som ofre.
Men det kunne nemt være tilfældet.
Ikke noget enkelt tilfælde:
Er det et enestående tilfælde som forstanderen har så travlt med at fortælle. Nej, det er sket før indenfor det seneste årti. Vi kender ikke omfanget idet at der kan være sager som ikke har nået domstolene, men som er ordnet i mindelighed uden offentlighedens kendskab.
F.eks. fik elever på Baunehøj Efterskole nok af en lærers tilnærmelser. Sagen endte med en dom.
Ledelsen på Staby Efterskole måtte også tage afsked med en lærer. De nærmere omstændigheder blev dysset ned.
Hvad kan man gøre som forældrer til et efterskolebarn
Det er klart at et barn der for første gang i sit liv står alene vil have svært ved at håndtere når en lærer går over de etiske grænser. Her må forældrene støtte. Det er imodstrid med de ønsker efterskolerne i almindelighed har. De ønsker at man minimerer kontakten med sit barn i den første tid. Mange skoler begrænser de unges muligheder for at kommunikerer. De henvises til kommunikationsmidler fra det forrige årtusinde som brev med posten eller en fastnet telefon, hvortil adgangen kan begrænses.
De begrænsninger må man som forælder sætte sig ud over. Tro er godt. Vished er bedre. Ens barn vil langt bedre kunne håndtere omstillingen, hvis barnet mærker at der er tryghed hos forældrene mere end tvivl og måske endda angst.
Hvad kunne Efterskolerne gøre
Der kunne sættes ind imod det antal blive-weekender som skolerne har. Bør der overhovedet være blive-weekender? Måske i forbindelse med skolerejser, men ellers er der intet behov for dette.
Efterskolerne står i disse år overfor en skillevej. De har i langt højere grad end tidligere satset på at få marginal grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk ind på skolerne i forsøget på at sikre forældrene til disse børn en anden mulighed end de udskældte og iøvrigt også forbudte genopdragelsesrejser. På efterskolerne kan børnene "beskyttes" imod den "skadelige" danske ungdomskultur. Det er det budskab som sælges.
Et andet fokus område som har gjort at Efterskolerne har fået denne blogs bevågenhed er deres indtog på markedet for anbringelser hvor at de fungerer som en light-udgave af behandlingshjem og opholdssteder uden at have de pædagogiske ressourcer eller psykologer ansat.
Det betyder at der nu er unge som er anderledes sårbare på skolen. De unge skal sikres og det sker ved åbenhed via kommunikation og med brug af mindre isolation så eleverne ikke oplever at de ved årets slutning har levet i en så intens bobble af oplevelser og hændelser at det næsten opleves som en deprssion for de unge at komme videre i deres liv.
Efterskolerne skal åbne op og skal ikke som forstander Lone Baadsgaard søge tavshedens lov.
Vi må håbe at denne sag bliver en øjenåbner for efterskolerne, for det er sagen allerede blevet for forældrenes til de elever der kunne søge efterskolerne i årene fremover.
Kilder:
- Skole om sex-skandale: Hun er et enkelt råddent æg (Af Charlotte Nielsen, BT)
- Lærer nøgenbadede og havde sex med fulde elever (Af Daniel Vigild, Avisen.dk)
- Efterskolen ser tilbage på uroligt år (Af Henrik Lind Jørgensen, Dagbladet Holstebro)
- Gudløshed skræmmer mere end tro (Af Jeppe Bangsgaard og Bodil Jessen og Christian Nørr, Berlingske Tidende)
- Kommuner sparer penge (Af Torben Elsig-Pedersen, Bladet Efterskolen)
Abonner på:
Opslag (Atom)