Vi har fra tid til anden læst om unge der imens at de er anbragte bliver udsat for grænseoverskridende ting.
En del af disse børn flygter simpelthen fra det sted de er anbragte fordi at de hurtigt forstår at man ikke vil tro dem, når de er anbragte børn. Det er stadig et tab at miste sin familie. Man føler sig stemplet og uretfærdigt valgt ud, når venner og eventuelt søskende får lov til at blive hos deres familie.
Ministeren kom tidligere på banen med et telefon-hotline som anbragte børn kan ringe til, når det brænder på. Men hvad hvis barnet simpelthen ikke får lov af personalet til at få adgang til en telefon. Der er institutioner som slet ikke vil tillade det, før at barnet gør sig "fortjent" til hvad de voksne opfatter som et privilegium.
I sagen fra Læsø var det nogle intime stunder med en voksen der så ud til at være udslagsgivende for at barnet kunne komme op på et højere niveau i det hierarki som herskede på det pågældende sted. Heldigvis havde barnet smuglet telefon ind og optog den voksenes tilnærmelser der dog kun førte til en betinget dom.
Men hvordan ser det ud andre steder. En af de steder som udtalte sig for fastholdelse og mere kontrol med anbragte unge er en institution som hedder No Name og som ligger ved Bælum. I forbindelse med en anbringelse reform gik lederen ud med sine meninger.
Men hvordan har børnene det på stedet. En Whistleblower blog som vi følger fik en kommentar ind som tyder på at børnene føler sig fængslede og magtesløse. Med andre ord: Der kan gøre en legitim grund til at børn løber væk fra dette sted. Vi føler dog som alle voksne at børn ikke hører til alene ude i samfundet på flugt. Der burde være andre optioner og her vil vi efterlyse hvad der skal til for at sikre de anbragte børn.
- En telefonlinje gør det ikke.
- En tilsynsførende som kommer ind et par gange om året gør det heller ikke, da der kan gå måneder fra anbringelsen til det første tilsyn til besøget og hvilken skade kan der ikke nå at ske.
At isolere børn i sommerhuse og moteller uden kontakt til deres netværk svarer til at putte voksne i isolationsceller. Der er ingen forskel på om der er tremmer på vinduet eller ej. Barnet er isoleret. Vi er så bekymrede for at voksne sidder isolationsfængslet for længe da vi kender de psykiske skader, men alligevel accepterer vi at børn, der ofte slet ikke har gjort noget kriminelt, men er blevet omsorgssvigtet bliver isoleret som kutyme hos det enkelte opholdssted som en rutinemæssig del af programmet.
Nu er der så dannet en Facebook gruppe, som går ind for at stoppe den Danske praksis med at spærre omsorgssvigtede eller syge børn inde.
Vi vil opfordre vores medmennesker som at støtte op om dette så landets yngre generation også kan mærke at vi er bekymret for dem på samme måde som vi er overfor de mennesker der isoleres i landets fængsler.
Angående No Name ved Bælum. Få nogle til at se stedet efter i sømmene. Noget er galt.
Kilder:
