Når historien bare gentager sig - fra Godhavn til Schuberts Minde

I 1975 trådte en forstander tilbage på Godhavn. Den nye tilsynsførende havde afsløret systematisk mishandling af de børn som var anbragt på Godhavn, men på trods af dette besluttede systemet at beskytte forstanderen eller rettere systemet besluttede at beskytte de medarbejdere i systemet som skulle have grebet ind - ikke 1 år før, 2 år før, 5 år før, men op til 10-20 år før, da de handlinger som personalet udsatte børnene for var ulovlige da forstanderen tiltrådte.

Det har taget sin tid at få systemet til at erkende ansvar. Først omkring år 2011 begyndte man at se viljen til at grave i fortidens synder. Først i 2019 lykkedes det at få en undskyldning fra højeste sted på vegne af det embedsapparat som i den grad havde svigtet.

Så skulle alt være fryd og gammen.

Men det var det ikke. For et er at systemet mange år efter erkender sine fejl. Noget andet er at forebygge og måske drage personalet til juridisk ansvar. Det har vist sig at være svært.

Kravene til bevisførelse er høje. Det så vi med sagen omkring Solhaven. Trods en grundig efterforskning fra politiets side lykkedes det ikke med en domfældelse. Det er ikke en kritik af vores domstole. De kan kun dømme på basis af den lovgivning som Folketinget vedtager og et eller andet sted er der en mangel.

Et andet eksempel er sagen vedrørende Gøgereden, hvor en 15 årig pige i isolation havde sex med med en pædagog. Taget i betragtning at pigen reelt var totalt afhængig af den voksne pædagog, så virker en betinget straf i underkanten for hvad skal der så til for at få en ubetinget straf? Igen her er det ikke domstolene som er problemet. Det er Folketinget som ikke i tilstrækkelig grad har lavet lovgivning som sikrer mindreårige mod voksne som kontrollerer deres dagligdag døgnet rundt. For hvem skulle hun gå til, når hun var isoleret fra omverdenen?

Det bringer os til Schuberts Minde. Få opholdssteder eller behandlingshjem har set så mange unge flygte fra stedet som under den sidste forstander. Tilsynsmyndighederne begyndte til sidst at få fokus på det efter al for lang tid med inaktivitet.

Så kommer nyheden om at forstanderen trækker sig stille og rolig tilbage. Faktisk på helt samme måde som da man skiftede forstander på Godhavn. En stille exit ud af bagdøren og så ind med ny ledelse som kan bruge tiden på at feje fortiden under gulvtæppet. Det er ikke bare usselt overfor børnene og de pårørende. Det er direkte imod alt hvad lovgivningen går ud på. Det får statsministerens undskyldning til at ligne en vittighed. Skal børnene på Schuberts Minde også leve et liv med post-traumatisk stress tilstand og depression før de som pensionister en dag får en undskyldning som Godhavnsbørnene fik næsten et halvt århundrede efter de skulle have haft den?

Ja. Det ser sådan ud.

Danmark har som land intet lært.

Kilder:

• Christian Bek (Wikipedia)
• Her er dommen: Solhaven frikendt (TV2 Nord)
• Sexdom blev gjort betinget (TV2 Nord)
• Forstander Jørn Birk Nielsen stopper øjeblikkeligt på Schuberts Minde (Dagbladet Ringkøbing-Skjern)

Kendte episoder med overgreb i medierne de seneste år - del 1

En læser af vores blog skrev til os og spurgte til om de cirka 30-40 overgreb der normalt finder sted hvert år på opholdssteder og i plejefamilier finder deres vej til medierne eller kun optræder i forskellige undersøgelser. På hjemmesiden på Landsforeningen for kan man læse nedenstående:

Inden for den samme periode er 71 børn og unge under opholdet blevet udsat for seksuelle overgreb typisk begået af et andet barn på døgninstitutionen. Det er ofte de børn, som selv er blevet krænket, der krænker de andre børn på institutionen.

Men det behøver ikke at være de unge som krænker andre unge. De voksne kan også være med.

I sagen fra Gøgereden var det en voksen pædagog som udnyttede at pigen var isoleret fra sit sociale netværk. Det blev ganske uforståelig takseret til 60 dages betinget fængsel.

I sagen fra et lille opholdssted ved Skælskør en mand drev sammen med sin alkoholiserede kone gik det ud over 3 piger. Der var tilsyn med sagen. Pigerne oplyste til de tilsynsførende hvad der var sket. Alligevel gik der for lang tid før at nogen greb ind for man troede simpelthen ikke på de anbragte børn. De blev regnet for at være 2. rangs mennesker.

På Struer Skolehjem var den også gal. I Ekstra-bladet kunne man i 2007 læse om Tom og Kaj der blev misbrugt. Godt lå sagen år tilbage, men igen i 2008 var der en sag hvor at en dreng på 16 skulle have forgrebet sig på andre børn.

Ved Tarm havde man Børnehjemmet Solgården der i perioden 1949 til 1976 var børnehjem. I dag rummer bygningerne en efterskole. Der er en undersøgelse igang vedr. omfanget af sexbrug på stedet.

Et behandlingssted for narkomaner nær Næstved med navn Marita centeret blev en medarbejder dømt for at have sex med teenage piger.

Dette er blot et udpluk af de sager der er kommet frem i medierne. Men opholdsstederne er ikke de eneste steder, hvor at unge, der måtte bo udenfor deres eget hjem kan blive udsat for overgreb. Der er også set eksempler på dette i plejefamilier og på efterskoler, men det tager vi i et andet blogindlæg.

• Seksuelle overgreb på anbragte børn og unge (Artikel på hjemmeside tilhørende Landsforeningen for socialpædagoger)
• Sexdom blev gjort betinget (TV2 Nord)
• Plejefarsagen - TV2 Øst
• 16-årig risikerer 12 års fængsel (P4 Midt og Vest)
• Sexmisbrugt på børnehjem (Ekstra-bladet)
• Sexmisbrug på kristent børnehjem (Skovly Angels)
• Pædagog dømt for sex med teenagepiger (P4 Sjælland)

Enkel mands projekter farlige.

Landet over er det praksis mange steder at pædagogerne er alene med unge mennesker, som de mener har brug for at blive isoleret fra kammerater og/eller familie for at presse dem til at indgå i et fællesskab på de præmisser som de måtte stille. Der er ikke altid tale om præmisser som almindelige danskere ville acceptere at leve under. De kan være enddog meget restriktive.

Hjemmesiden Anbragte Børns Vel skriver om denne praksis:

At etablere Pandora's æske af beskyldninger

Opskriften er forholdsvis nem.

Man tager et ungt menneske, der lider af svigt, samt manglende kærlighed og placerer det med et voksent menneske et isoleret sted i håbet om at opnå et terapeutisk Stockholmssyndrom så den unge der ellers ikke har mødt mange troværdige voksenforbilleder vil fatte sympati og tiltro til behandleren.

Men netop fordi at den anbragte teenager i mange tilfælde mangler at have oplevet en normal familiedynamik så bliver det måske den forkerte form for forhold, der opstår.

I den seneste tid har vi oplevet ikke mindre end 2 tilfælde hvor at den unge slet ikke har været parat til at møde forventingerne fra den tilstedeværende voksne uden at der opstod en situation hvor at den anbragte teenager følte sig truet.

Ved Fakse havde Den Matrikelløse Døgninstitution anbragte en pige sammen med en voksen. Avis-artiklerne skriver at der er tale om en pige med en fremmed herkomst. Hvad ved vi om kultur og omgangsformer i det land hun kommer fra? Hvad skal der til for at en voksen bliver en trussel selv om det måtte være en voksen af samme køn?

Vi ved det ikke. Vi ved kun at nogle traf den fatale beslutning at isolere en pige der formentlig har brug for psykiatrisk behandling med en voksen. Det var en konstruktion der skreg på en tragedie og tragedie blev det. Pigen gik amok og pædagogen fik skader der måske vil vanskeliggøre hendes forsatte virke i faget på det psykiske plan.

Lige så slemt blev det da en nu nedlagt institution ved navn Gøgereden besluttede at isolere en pige på et sommerhus på Læsø. Her valgte retten at ligge vægt på beviser der antydede at den voksne havde tvunget pigen til oral-sex. Godt nok blev der givet rabat da der var tvivl om hvorvidt at der var tale om tvang eller frivillighed. Problemet er ikke så meget hvad der præcis skete. Problemet er at man besluttede at isolere et sårbart ungt menneske.

Isolation er en alvorlig ting. Det vil næsten altid betyde traumer for den isolerede. Mennesker er flokdyr. De fleste mennesker egner sig ikke til at være alene. Der findes regler for hvor længe at man må isolere varetægtsfanger. Der er ingen regler for hvor længe at man må isolere et ungt menneske i en ferielejlighed eller et sommerhus.

Den gængse pædagogiske praksis må stoppe. Det handler ikke om hvorvidt at der er flere voksne mennesker sammen med den isolerede teenager. Det handler om at isolationen skader den anbragte. Mange mener at pædagogikken dækker over at man vil nedbryde den anbragte. Men faktum er at de anbragte ofte er knækket af livet i sig selv. Der er ingen grund til at træde på dem og dreje hælen om i såret.

Kære socialminister. Stop brugen af isolation på danske opholdssteder og behandlingshjem. Medarbejderne lider skade og ikke mindst de anbragte får ar på sjælen der varer hele livet.

Kilder:

• 15 årig pige gik amok med kniv og gaffel (Sjællandske Nyheder)
• Pædagog dømt for oral-sex med 15-årig (Jyllandsposten)

Debat indlæg om brug af isolation på opholdssteder / behandlingshjem

Bloggeren AB1959 skriver på TV2's blogside om den meget anvendte praksis der går ud på at fjerne besværlige børn fra fællesskabet og isolere dem på overlevelsesture og i sommerhuse:

Bør vi sikre anbragte børn bedre

Jeg konstaterer at der er en række opholdssteder og behandlingshjem, der anvender et niveau system hvor at den anbragte nærmest er isoleret fra omverdenen i et sommerhus eller på en Svensk ødegård indtil at den unge bryder sammen og bliver parat til at indgå i behandlingsprogrammets miljø.

Vi taler om en form for isolation som går længere end den som fængslerne anvender idet at der ikke er ret til advokatbesøg eller besøg fra familie.

Vi ved hvad det betød for de børn som var anbragt på Herkules.

Vi ved hvad det betød for de anbragte på det nedlagte Limfjorden i Mou at de kom i "Klamme Carlo"'s hænder i den fase.

Den aktuelle sag vedr. Gøgereden i Nykøbing Mors der lukkede i foråret med en undskyldning der handlede om at der var en sag på vej opstod i samme situation. En pige på 15 år blev isoleret på Læsø og så var der muligheder for en voksen til at udøve vedkommende særlige form for omsorg.

På sin vis så bryder jeg mig heller ikke om hvad jeg så om Schuberts Minde. At sidde og vente i 5 timer overfor voksne, der kun venter på at fiksere uden mad nærmer sig definitionen på tortur.
Bør enkeltpersonsprojekter forbydes?

Hvis ikke, hvordan sikrer vi de unge en klagemulighed, hvis isolationer åbner for misbrug af dem?

Kilde:
Det originale blogindlæg: Bør vi sikre anbragte børn bedre blog.tv2.dk