De tidligere anbragtes hårde vej ind i voksenlivet

En ny generation af anbragte unge er de disse år på vej ind i voksenlivet til et liv hvor de må starte helt fra bunden. I år 2001 besluttede man at forældre som var skyld i at deres børn lavede kriminalitet og lignende skulle betale for deres barns anbringelse. Det lød godt for forældrene har i mange tilfælde et ansvar for at deres børn foretager forkerte valg.

Desværre er det blevet en glidebane hvor at kommunerne checker på på journaler generationer tilbage for at se om forældrene selv har været syge inden barnets fødsel eller om der er historier om handicap i slægten. Findes der det mindste, så kan kommunen kræve et 5 eller 6 cifret beløb pr. år for en anbringelse jvf. bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 498 af 2011 og ankestyrelsens principafgørelse nr. 158-12.

En anbringelse er derfor for mange familier ikke alene et følelsesmæssigt afsavn. Det er en glidebane hvor søskende må lide afsavn og se deres uddannelseschancer i livet glide dem af hænde på grund af de begrænsede økonomi. Nogle kommuner kan godt se at det er galt og har bøjet reglerne idet at reglerne er åbne for fortolkning.

Men andre kommuner bruger deres rygte som en "skrap" kommune til at jage familier med sygdom væk. Ja, nogle går endda så langt at betale indskud til en lejlighed i en fremmed kommune fordi de ved at den nye kommune vil blive nødsaget til at overtage regningen efter nogle år.

Men tilbage de unge der fylder 18 år. De er begrænset i forhold til deres fritidsarbejde. De er begrænset i forhold til deres opsparing. De starter ikke et voksenliv på lige fod med med deres jævnaldrene. Fundamentet ny generation i kommunernes søgelys bliver dermed lagt.

I disse tider fylder den slags informationer ikke meget. Det er andre agendaer som fylder medierne og det er synd for de anbragte unges familier er også trofaste skatteydere.


Kilder:

• Udvikling i skolen hindrer ikke kommune i at kræve betaling for anbragte børn (Bladet Folkeskolen)
• Anbragte unge diskrimineres: Ingen SU, ingen opsparing, intet fritidsjob (Ekstra Bladet)

Video - det eneste håb for anbragte

Der er konstateret en vækst i brugen af magtanvendelser når de forskellige kommuner gør deres statistikker op, men der er stadig sager som ikke bliver indberettet og hvordan dokumenteres de?

I en sag fra Odense optog en søster til en voldsramt dreng en video. Spørgsmålet rejser sig straks hvorvidt at denne video er et sandhedsvidne for den kunne jo være skudt ud af en sammenhæng ligesom da en plejefamilie i Nordjylland besluttede sig for at teste nogle videoredigeringsudstyr og optog 4 videoer af et plejebarn der blev klippet sammen så den kunne bruges i en insest-sag.

Men i det store og hele er video-beviser de eneste beviser et anbragt barn kan bruge for at bevise at det har været udsat for et overgreb under anbringelsen. På Læsø blev en pige isoleret med en pædagog. Pigen blev jvf. domstolene misbrugt og beviserne var en lydoptagelse og sæd på et papir. Alligevel så blev dette overgreb hvor at pigen var isoleret fra alt og alle under fuldstændig kontrol af den pågældende pædagog kun takseret til 60 dages fængsel.

Havde der været video på og ikke kun lydoptagelse, så kunne det være at straffen havde været mere passende, men domstolene kan endnu en gang kun dømme efter de beviser de får forelagt og der er et hav af professionelle som ikke mener at man kan stole på de anbragte børn.

Derfor må brugen af video udbredes i højere grad. Har man intet at skjule kan man ikke være imod det.


Kilder:

• Overvågning kan være sidste udvej for anbragte børn (Politiken)
• Plejeforældre afhørte barn (TV2 Nord)
• Pædagog udnyttede 15-årig pige i sommerhus (Avisen.dk)

Ny undersøgelse bekræfter fakta

Det har gennem længere tid været fremhævet at anbragte børn klarer sig dårligere end unge på deres alder. Vi har her på bloggen fremhævet en række årsager som alle bunder i mangel på faglighed og nepotisme i forvaltningerne:

• Der sker sammenbrud i alt for mange anbringelsessager
• Der er fejl i alt for mange sager jvf. ankestyrelsen
• Der er ingen klare udbudsregler i anbringelsesprocessen
• Der er ingen landsdækkende standarder for forældreevneundersøgelser
• Alt for få børn bliver udredt i forbindelse med anbringelser. Forkerte diagnoser kan føre til fejlbehandling og forværring af de unges problemer.

Undersøgelsen har fulgt 5000 børn der har været anbragt uden for hjemmet.

Vi må dog stille os kritisk overfor elementer af undersøgelsen. Jf. undersøgelsen ser det ud til at børn anbragt i plejefamilier klarer sig bedre end børn der er anbragt på institutioner. Kunne det tænkes at børn anbragt på institutioner har flere problemer end børn der anbringes i pleje- og aflastningsfamilier? En række børn skulle måske slet ikke have været anbragt og det er disse børn som ikke har problemer, men som bliver anbragt i en kortere periode på grund af fejl i forvaltningen, der bliver en del af denne statistik.

Vi håber dog at undersøgelsen får det resultat at staten i højere grad må styre hvad de kommunale forvaltninger foretager sig. Der er brug for en oprydning i forvaltningerne, hvor at dovenskab og dårlig faglighed præger dagligdagen.

Alt andet end en oprydning kan man ikke byde de børn som ulykkeligvis bliver en del af systemet.

Kilde:

Dårlige odds for anbragte børn (Danmarks Radio)

Facebook-gruppe: Fremmedgjorte børn og unge PAS BØRN

Jvf. gruppen handler det om børn der er blevet stemplet som værende lidende af Post Abort Syndrom, dvs. at de har overlevet graviditeten og nu er de som levende børn blevet genstand for opmærksomhed af det offentlige, hvilket de fleste ikke ville ønske for deres værste fjende.

I gruppen debateres nogle af de overgreb, folk føler det som, når det offentlige griber ind i deres og deres børns liv.

Link Link til facebook-gruppen

Olaf's plejefamilie side - ny whistleblower blog

Der er ganske givet basis for at indsamle informationer om hvad der sker ude i plejefamilierne. Vi har før beskrevet her på siden, hvordan at næsten 75% af plejefamilierne aldrig får den uddannelse, der skulle sættes dem i stand til at støtte de sårbare børn de får i pleje.

Samtidig har en række skandaler hvor at plejebørn har oplevet fysisk afstraffelse og sågar seksuelle overgreb nået dagspressen. Det er dog sket uden at der er sket initiativer af lovmæssig karakter for at sætte ind overfor dette problem.

Vi hilser derfor denne blog velkommen og håber at tidligere anbragte der har haft en dårlig tid i en plejefamilie vil lægge vejen forbi og skrive hvad de har oplevet.

Kilde:
Olaf's plejefamilie side

Fælles pulje for anbringelser er ikke en god ide

Socialministeren har fremsat et forslag som går ud på at der skal etableres en fælles pulje som alle anbringelsernes skal finansieres fra. Formålet skulle være at kommuner der har unormale mange anbringelser skulle dækkes ind fra puljen så de ikke vælger mindre indgribende sanktioner som forebyggelse alene baseret på økonomiske overvejelser.

Vi må advare imod dette forslag idet at det kan ende med at blive et tilbageskridt til de forhold, der herskede for kun få år siden.

Økonomien spiller klart en rolle. Det kan ingen afvise. Men et gode der er for forårsaget af den stramme økonomi er betydelig bedre opsyn og kontrol af de forhold, som anbragte tilbydes.

Vi ved at det i sagen fra Mern gik over 10 år med at få indberettet de forfærdelige forhold. Vi ved fra en anden sag fra Skælskør at misbrug af 3 piger stod på i lang tid.

Det var ikke sådan at det skottede på indberetninger og udsagn fra de anbragte unge, men deres udsagn blev ikke taget for gode varer da anbringelser også er bekvemme for de sagsbehandlere som indstiller dem idet at barnet så at sige er væk. Ude af øje - ude af sind.

Når barnet først er anbragt så kan man ikke længere kritisere sagsbehandleren idet at sagsbehandleren så har gjort alt hvad man med rimelighed kan forlange. I kommunerne har man ofte specielle medarbejdere som tager rundt og får kaffe m.m. for at fortsat anbefale de forskellige plejefamilier og opholdssteder. Derfor har sagsbehandleren ro når barnet er væk og der er ingen motivation i systemet til at få barnet hjem til sin familie igen.

Det er dyrt. Det er ineffektivt og vigtigst af alt: Det tjener ofte ikke barnets interesser.

Men den økonomiske krise kom og de kommunale budgetter kom under pres. Pludselig kunne man ikke længere se gennem fingre med den leverandørpleje der foregik på endog meget venskabeligt plan. Den ene hånd kunne ikke længere vaske den anden.

En række opholdssteder oplevede at børnene blev trukket hjem, fordi at stederne ikke leverede varen. Der var for meget fokus på indtjening og for lidt på hvad der skulle ydes de anbragte børn. I Nordjylland lukkede man 6 opholdssteder på en gang. Det medførte kritik fra branchen og med regeringsskiftet kom der en minister ind, der så med sympati på branchen. Noget måtte gøres og det blev så forslaget med den fællespulje som blev fremsat her i januar.

Det er vigtigt at tilsyn med de anbragte børn ikke forringes. En fælles pulje er uforenelig med et godt tilsyn for den økonomiske motivation som er fundamentet er ikke tilstede.

Kilde:
Fælles anbringelsespulje en god ide (Danmarks Radio, 15. januar 2012 - om Socialministerens forslag)

Debat indlæg om brug af isolation på opholdssteder / behandlingshjem

Bloggeren AB1959 skriver på TV2's blogside om den meget anvendte praksis der går ud på at fjerne besværlige børn fra fællesskabet og isolere dem på overlevelsesture og i sommerhuse:

Bør vi sikre anbragte børn bedre

Jeg konstaterer at der er en række opholdssteder og behandlingshjem, der anvender et niveau system hvor at den anbragte nærmest er isoleret fra omverdenen i et sommerhus eller på en Svensk ødegård indtil at den unge bryder sammen og bliver parat til at indgå i behandlingsprogrammets miljø.

Vi taler om en form for isolation som går længere end den som fængslerne anvender idet at der ikke er ret til advokatbesøg eller besøg fra familie.

Vi ved hvad det betød for de børn som var anbragt på Herkules.

Vi ved hvad det betød for de anbragte på det nedlagte Limfjorden i Mou at de kom i "Klamme Carlo"'s hænder i den fase.

Den aktuelle sag vedr. Gøgereden i Nykøbing Mors der lukkede i foråret med en undskyldning der handlede om at der var en sag på vej opstod i samme situation. En pige på 15 år blev isoleret på Læsø og så var der muligheder for en voksen til at udøve vedkommende særlige form for omsorg.

På sin vis så bryder jeg mig heller ikke om hvad jeg så om Schuberts Minde. At sidde og vente i 5 timer overfor voksne, der kun venter på at fiksere uden mad nærmer sig definitionen på tortur.
Bør enkeltpersonsprojekter forbydes?

Hvis ikke, hvordan sikrer vi de unge en klagemulighed, hvis isolationer åbner for misbrug af dem?

Kilde:
Det originale blogindlæg: Bør vi sikre anbragte børn bedre blog.tv2.dk