søndag den 30. september 2012

Børns flugt fra anbringelser fortsætter

I 2009 flygtede 100 børn fra deres anbringelser. 100 børn på flugt burde få politikerne op af stolene, men taburet-kløen er en kronisk lidelse for alle folkevalgte, så der er ikke sket noget på området.

I august og september handlede overskrifterne om en dreng på kun 12 år, der var flygtet. Senere forsvandt 3 børn fra Struers Skolehjem.

De er dog alle blevet fundet efterfølgende i god behold, men det er på ingen måde tilfredsstillede at børn føler sig så magtesløse på grund af deres anbringelse at de ser flugt som deres eneste udvej.

Hvorfor gøres der intet for at høre børnene i større grad, så de mange tilfælde af flugt kan reduceres? Svaret er højest sandsynlig økonomi.

Men det mest beskæmmende er politikernes ligegyldighed. De burde sættes til ansvar af vælgerne.

Kilde:
Børn flygter fra anbringelser (Dagbladet Information)

torsdag den 27. september 2012

Ny sag vedr. plejefamilie fra Øster Tørslev

Amtsavisen skriver:
Konsekvens. Kommunen afbryder samarbejde med mangeårig plejefamilie i Øster Tørslev, efter at tidligere plejebørn har taget bladet fra munden.
Baggrunden er at nu voksne tidligere plejebørn er kommet sig så meget over de traumer de angiveligt blev påført som børn at de kan stå frem og berette om deres opfattelse af deres tid hos en plejefamilie.

Deres tid hos plejefamilien har fået alvorlige følger for pigen.

Hun er nu langt inde i en sag om førtidspension på grund af psykiske problemer med depression, angst, selvmordstanker, social fobi og nedgørende opvækst, som det blandt andet hedder i en rapport over en psykologisk undersøgelse af hende fra februar i år, som Amtavisen har adgang til.

En stor del af hendes problemer menes at stamme fra årene i den tidligere plejefamilie. Den opfattelse støttes af de psykologiske og psykiatriske undersøgelser og tests, hun har været igennem som voksen.

Sagen viser at tilsynsopgaven igen ikke har været opført optimalt. Hun nåede at bo hos familien fra hun var 12 til hun var 18 dvs. i 6 skamfulde år.

Det må kunne gøres bedre.

Kilde:
Plejebørn: Udnyttelse og straf (Amtsavisen, 8. september 2012)

søndag den 23. september 2012

Mern-sagen starter i landsretten

Dommen over plejeforældrene fra Mern er blevet anket til Landsretten.

I byretten kom domstolen frem til at plejeforældrene skulle have henholdsvis 2 år og seks måneder og 2 års ubetinget fængsel for vold, vanrøgt og frihedsberøvelse imod 9 forskellige plejebørn.

Vi vil følge denne sag, da den desværre ikke er enestående, men et symptom på hvad der kan ske når tilsynsførende der ikke har følere ude i det lokalsamfund som børnene er anbragt i, skal forestille at kunne sikre de anbragte børns ve og vel.

Menneskerettighedsorganisationen "Den tungeste arv" omtaler i forbindelse med deres kampagne to andre sager der også har fundet vej til domstolene istedet for som det ofte sker at blive dysset ned i systemet.

Kilder:

onsdag den 19. september 2012

Meget mere end blot et råddent æg

Forstanderen på Himmerlands Ungdomsskole Lone Baadsgaard har travlt med at hænge en medarbejder ud som end ikke er dømt.

Samtidig forsøges det at lægge låg på en massiv forældrekritik. Gulvtæppet har ikke kunne dække over alt det som man har forsøgt at feje ind under det.

Nu ser det ud til at de ramte børn ikke ser sig selv som ofre.

Men det kunne nemt være tilfældet.

Ikke noget enkelt tilfælde:

Er det et enestående tilfælde som forstanderen har så travlt med at fortælle. Nej, det er sket før indenfor det seneste årti. Vi kender ikke omfanget idet at der kan være sager som ikke har nået domstolene, men som er ordnet i mindelighed uden offentlighedens kendskab.

F.eks. fik elever på Baunehøj Efterskole nok af en lærers tilnærmelser. Sagen endte med en dom.

Ledelsen på Staby Efterskole måtte også tage afsked med en lærer. De nærmere omstændigheder blev dysset ned.

Hvad kan man gøre som forældrer til et efterskolebarn

Det er klart at et barn der for første gang i sit liv står alene vil have svært ved at håndtere når en lærer går over de etiske grænser. Her må forældrene støtte. Det er imodstrid med de ønsker efterskolerne i almindelighed har. De ønsker at man minimerer kontakten med sit barn i den første tid. Mange skoler begrænser de unges muligheder for at kommunikerer. De henvises til kommunikationsmidler fra det forrige årtusinde som brev med posten eller en fastnet telefon, hvortil adgangen kan begrænses.

De begrænsninger må man som forælder sætte sig ud over. Tro er godt. Vished er bedre. Ens barn vil langt bedre kunne håndtere omstillingen, hvis barnet mærker at der er tryghed hos forældrene mere end tvivl og måske endda angst.

Hvad kunne Efterskolerne gøre

Der kunne sættes ind imod det antal blive-weekender som skolerne har. Bør der overhovedet være blive-weekender? Måske i forbindelse med skolerejser, men ellers er der intet behov for dette.

Efterskolerne står i disse år overfor en skillevej. De har i langt højere grad end tidligere satset på at få marginal grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk ind på skolerne i forsøget på at sikre forældrene til disse børn en anden mulighed end de udskældte og iøvrigt også forbudte genopdragelsesrejser. På efterskolerne kan børnene "beskyttes" imod den "skadelige" danske ungdomskultur. Det er det budskab som sælges.

Et andet fokus område som har gjort at Efterskolerne har fået denne blogs bevågenhed er deres indtog på markedet for anbringelser hvor at de fungerer som en light-udgave af behandlingshjem og opholdssteder uden at have de pædagogiske ressourcer eller psykologer ansat.

Det betyder at der nu er unge som er anderledes sårbare på skolen. De unge skal sikres og det sker ved åbenhed via kommunikation og med brug af mindre isolation så eleverne ikke oplever at de ved årets slutning har levet i en så intens bobble af oplevelser og hændelser at det næsten opleves som en deprssion for de unge at komme videre i deres liv.

Efterskolerne skal åbne op og skal ikke som forstander Lone Baadsgaard søge tavshedens lov.

Vi må håbe at denne sag bliver en øjenåbner for efterskolerne, for det er sagen allerede blevet for forældrenes til de elever der kunne søge efterskolerne i årene fremover.

Kilder:

tirsdag den 18. september 2012

"Den tungeste arv" lancerer kampagne



Menneskerettighedsorganisationen "Den tungeste arv" har lanceret en kampagne for at sætte ind imod plejefamilier, der ikke vil de børn de har fået i deres varetægt det bedste.

Organisationen arbejder for at forbedre vilkårene for svage borgere i samfundet som handicappede og anbragte børn.

Tiderne er hårde. Økonomien er presset.

Det har måske tvunget nogle familier ind i arbejdet som plejefamilier og det er synd for de børn de får i deres varetægt for motivationen for at tage børn i pleje burde være et ønske om at bidrage med noget af sit overskud istedet for hensyn til økonomien.

Kampagnen går ud på at de som sympatiserer med at der skal sættes ind imod plejefamilier der alene snylter på systemet, henter en opslag ned på deres computer som de printer og sætter op i lokalområdet.

Her er et link til opslaget. Der er tale om 2 gange A5 opslag der passer fint til opslagstavler i f.eks. supermarkeder.

Vi vil følge op på hvad der sker på området med plejefamilier. Der har i lang tid været problemer med at få nok plejefamilier. Det har måske medført at kvaliteten på området er faldet. Da et fald i kvaliteten kan få uoverskuelige følger for de anbragte børn, må dette ikke ske.

lørdag den 15. september 2012

Børnesager - kvalitet



Fra flere sider er der rejst kritik af at der ingen standarder er for noget som helst indenfor område. På "Fighterens" Youtube-hjemmeside er der et indlæg om dette som kan ses herover.

lørdag den 8. september 2012

Facebook-gruppe: Fremmedgjorte børn og unge PAS BØRN

Jvf. gruppen handler det om børn der er blevet stemplet som værende lidende af Post Abort Syndrom, dvs. at de har overlevet graviditeten og nu er de som levende børn blevet genstand for opmærksomhed af det offentlige, hvilket de fleste ikke ville ønske for deres værste fjende.

I gruppen debateres nogle af de overgreb, folk føler det som, når det offentlige griber ind i deres og deres børns liv.

Link Link til facebook-gruppen
Efterskolernes ukritiske optagelse af elever der ikke tilhører deres målgruppe er for tiden et emne i medierne. Vi mener her i gruppen at det er den generelle økonomiske situation der får efterskolerne til at optage alle elever med de ene øje lukket:

Her er en læserbrev kommentar fra Ekstra-Bladet:
Jeg tror at problemet er at grænserne mellem efterskoler og opholdssteder er blevet for flydende nu hvor at snak om et opstramning af tilsynet har fået nogle opholdssteder til at kalde sig efterskoler for at slippe for tilsyn.

Se: http://minderfraenhaardtid.wordpress.com/2012/07/13/pseudu-opholdssted-eller-pseudo-efterskole/

Kommunerne kan så med god samvittighed sende sårbare børn på efterskoler når de ved at de er de samme mennesker der står bag dem.

Mange efterskoler var ejet af Tvind op til Tvindloven og Tvind har gjort en god forretning ud af at tage sig at de børn sagbehandlerne bare vil have væk fra deres skrivebord.

Det problem kan man desværre ikke gøre noget ved når sagsbehandlerne piver over en for stor arbejdsbyrde når de har mere end en sag af gangen. Det er ansvarsfraskrivning når det er værst og det har intet med politikernes priotering at gøre. Det har noget at gøre med at man har en personalegruppe som er arbejdssky.


Kilde:
Efterskolelærer: Eleverne skar i sig selv (Ekstra-Bladet)

tirsdag den 4. september 2012

Præstø-ulykken snart i retten

Anklageren skulle snart være færdige med at arbejde på sagen der bedst i offentligheden er kendt som Præstø-ulykken.

Elever fra Lundby Efterskole blev presset til at ro ud på Præstø Fjord i et vejr som deres fartøj ikke var bygget til.

Fartøjet forliste og flere elever fik skader som følge af deres ophold i det kolde vand. For nogle skader der vil følge dem resten af livet.

Herfra håber vi at det ender med et retsopgør med den trend som hersker på efterskolerne. Faktum er at eleverne presses til at bryde deres grænser fysisk såvel som psykisk.

Det sker helt uden tilstedeværelse af psykologer eller psykiatere der kunne gribe ind og håndtere de kriser det konstante udfordrende miljø medfører på eleverne.

Der er set eksempler på selvmord og manglende omsorg som følge af de psykiske følger af at et ungt sind sættes i en tilstand som det slet ikke har livserfaring til at håndtere.

Ulykken på Præstø Fjord var således det seneste eksempel på at myndighederne har måttet sætte ind med deciderede redningsaktioner af efterskole elever. Der har været episoder på vandet involverende Kongenshus Efterskole, Efterskolen ved Humble og Odsherred Efterskole.

Alt sammen at der kom en lovændring fordi at der ikke var den samme mediebevågenhed som ved ulykken med Lundby Efterskoles elever.

Vi føler at det er tid til at sige stop for det er ikke kun ved aktiviteter på vandet at eleverne har svært ved at sige fra. Fra dag et mødes eleverne med krav og udfordringer de ikke tidligere i deres liv har mødt og vel at mærke uden at de kan finde støtte i deres sociale netværk af familie og venner.

Derfor er det så vigtigt med en dom.

Derfor ser vi frem til at anklageren kommer frem til at starte sagen ved vores retssystem.

Kilde: Anklager er snart klar med Præstø-ulykken (Sjællandske Nyheder)