onsdag den 24. december 2014

Test for fødselsdepression under graviditet kan resultere i boom i adoptioner

At støtte adoption af børn fra den tredje verden er ensbetydende med støtte til korruption og diverse adoptionsnetværk som render rundt og leder efter familier de kan narre børnene fra, er almindelig kendt.

Det er efterhånden også blevet almindelig kendt at kommunerne arbejder med at skifte plejefamilier ud med adoptionsfamilier som er billigere i drift. Man ønsker i højere grad at støtte op omkring indenlandske adoptioner for at fjerne støtten til korruption og hvad der er værre i udlandet.

Derfor ønsker man at screene vordende mødre for fødselsdepression. Gravide skal helst undgå at tage medicin af hensyn til fosteret og da sygdommen således kan blive vanskelig at stoppe inden fødsel vil der når en person med gener for fødselsdepression være gode kort på hånden for forvaltningen til at presse for en frivillig anbringelse eller måske en tvangsfjernelse.

Tidlig anbragte børn er nemmere at bortadoptere. En tidlig test af fødselsdepression kan flytte al adoption til indenlandsk adoption.

Vi mener at man som vordende mor skal være betænkelig ved at medvirke til denne screeningsproces. Der er for meget i spil. Selv hvis forvaltningen ikke fjerner barnet ved fødslen og barnet har det godt, så kan en eventuel senere depressionslignende tilstand hos barnet selv 10 år efter hurtig tilskrives af forvaltningen som forårsaget af barnet moder, da depression kan smitte.

Det betyder bøde måned for måned indtil barnet er 21 år jvf. bekendtgørelse nr. 498 af 2011, men også principafgørelse nr. 158-12 fra 2012.

Denne risiko for økonomisk kollaps der vil kunne forhindre søskende til den anbragte i at få hjælp til deres ungdomsuddannelse når forældrene er blanket af burde sende et signal til en gravid kvinde om at sige nej til dette tilbud om test i forhold til fødselsdepression.

Kilde:

søndag den 21. december 2014

Kommunernes fejlprocenter er alarmerende

Denne gang er det Ringsted kommune som offentliggør helt uacceptable tal for deres sagsbehandling på børne- og ungeområdet. I værste konsekvens kan det betyde at indtil flere børn skulle være blevet hos deres biologiske familie.

Efter Brønderslev sagen har der hersket en nærmest hysterisk tilstand på området hvor alle sagsbehandlere griber til anbringelsesværktøjet næsten før at alternative muligheder er forsøgt.

For Ringsteds borgere lurer truslen om skattestigninger lige om hjørnet som følge af forvaltningens handlinger. Desværre er det ikke et valgemne at sikre at børn kommer til at vokse op hos deres biologiske familier og det som børnene sendes ud til er ofte en fremtid som næsten risikerer at stille dem værre end hvis de ikke havde været anbragt selvom der kunne have været gode grunde til det.

Vi kan kun opfodre oppositionen i Ringsteds byråd til at bruge denne sag politisk så der kan sendes en form for revision ind og ånde de enkelte sagsbehandlere i nakken så de ikke vælger den lette løsning, der er den dyreste.


Kilder:

søndag den 26. oktober 2014

Flere adoptioner så antallet af plejefamilier reduceres

Regeringen vil lempe reglerne for adoption af børn fra velfærdstruede familier. Man vil ændre formuleringen så kommunerne blot skal "sandsynliggøre" og ikke som i dag "godtgøre" at adoption vil være det bedste for barnet.

Det kan få den betydning at et barn som ikke kan følge med i moderæsset i skolen eller i børnehaven sandsynligt vil føle sig udenfor, hvilket kan være skadelig for barnets sociale udvikling. Ergo er der åbnet for en undersøgelse af om dette barn skal være hos sine fattige forældre eller hos en adoptionsfamilie med mere vidde øknomomiske rammer.

For kommunerne åbner det for muligheden for at få udryddet nogle af de dyre plejefamilieordninger. Adoptionsfamilier har ikke krav på tilskud eller anden form for kompensation. Det bliver den største spareøvelse for det sociale system i mange år, hvor forvaltningerne ellers kun har set budgetterne gå en vej - opad!

Spørgsmålet er om det er i børnenes tarv at blive afskåret fra deres familie. De sager som har kørt – blandt en nylig sag i Rødovre, viser jo ikke en mor som nærmest er grønsag. Hvad med barnets øvrige biologiske familie? Skal de miste kontakten til deres kød og blod blot fordi et familiemedlem har brug for hjælp?

Alle søger på et tidspunkt deres rødder. Der er utallige eksempler på at anbragte børn vender tilbage til deres biologiske familier når de først bliver myndige og genoptager det liv, de ville have fået, hvis de ikke var blevet anbragt.

Vil systemet forhindre det adopterede barn i at kende sine biologiske aner, når denne er voksen? Kan barnet risikere at blive forment adgang til at dyrke den tro, de biologiske forældre havde, under sin opvækst. Et barn aver mere end opdragelse. Det arver også en kultur.

Frygten er at vi ender med nogle voksne der konstant går rundt med ønsket om at finde ud af hvem de dybest set er og hvor de kommer fra.

Der findes en psykologisk lidelse som hedder RAD (Reactive attachment disorder). Adoptioner skal igennem vores retssystem – også tvangsadoptioner. Retssager tager tid. RAD opstår ud fra de gængse teorier når barnet ikke når at knytte sig ordentlig i den allertidligste med den mor, barnet skal vokse op med. Får vi en bølge af tvangsadoptioner så er risikoen i høj grad til stede for at opholdsstederne vil blive stormet ned at teenagere, der går rundt med den lidelse 10 år efter adoptionen har fundet sted.

Hvor er pengene så sparet i denne spareøvelse? Er udgifterne blot ikke forskudt 10 år ud i fremtiden. Vi kan kun håbe at landets politikere besinder sig. Vi har ikke brug for at danske unge i større tal mister både identitet, arv og tro. Tvangsadoption er et onde som ikke er Danmark værdigt!

Kilder:

torsdag den 9. oktober 2014

Det seneste kollaps som følge af Internet aktivisme

Aspen Education Group har netop frasolgt Copper Canyon Academy. Dermed er Aspen Education Group nu reelt reduceret til ganske få selskaber.

I deres storhedstid bestod Aspen Education Group, som er kontrolleret af et investeringsselskab ejet af blandt andet den tidligere præsidentkandidat Mitch Romney af over 40 selskaber. Heraf er mange lukket. Vi kan nævne:
  • Adirondack Leadership Expeditions: Overlevelsesprogram. Lukkede efter problemer med naboerne og Internet aktivisme fra tidligere anbragte
  • Copper Canyon Academy: Solgt fra som følge af Internet aktivisme. Blev blandt forsøgt markedsført på "Dr. Phil".
  • Academy at Swift River: Lukkede som følge af Internet aktivisme.
  • Aspen Achievement Academy: Kendt fra "Kæft, trit og retning" på Kanal 5. Lukkede som følge af Internet aktivisme. Havde været markedsført på "Dr. Phil".
  • Aspen Ranch: Lukkede som følge af Internet aktivisme.
  • Bromley Brook School: Lukkede som følge af Internet aktivisme kombineret med en skandale hvor en ansat havde seksuelt samkvem med to anbragte.
  • Elevations RTC (tidligere Island View). Solgt fra. De nye ejere prøver at overbevise Wikipedia om at de intet har med den gamle ledelse at gøre. En dreng begik selvmord i 2004.
  • Excel Academy: Lukkede efter en skandale hvor en ansat der også var ansat ved politiet tillod voksne fanger i det lokale fængsel at afklæde en teenager for at skræmme ham.
  • Lone Star Expeditions: Arrangerede overlevelsesture. Lukkede efter at 14 årige Matthew Meyer døde
  • Mount Bachelor Academy: Lukkede efter en skandale hvor børn udsat for voldtægt og insest blev tvunget til danse mavedans let påklædt foran personalet som led deres terapi.
  • SunHawk Academy of Utah: Lukkede som følge af Internet aktivisme.
  • SageWalk: Arrangerede overlevelsesture. Lukkede efter at 16 årige Sergey Blashchishen døde.

Der har endvidere været nogle sammenlægninger. SUWS som også arrangerer overlevelsesturer findes nu kun i North Carolina. De er lukket i Idaho. To drenge er indtil videre døde imens de var på overlevelsestur med SUWS.

Ud over Aspen Education Group er en lang række skoler ramt af Internet aktivisme. Deres værste konkurrent WWASP findes ikke mere. Et par enkelte kostskoler drives videre ud fra det gamle koncept, men der er ikke en landsdækkende service mere. Allynwood Academy tidligere kendt som The Family Foundation School lukkede her i 2014 efter at være angrebet på Internettet siden 2007, hvor deres navn kom frem under en Senatshøring.

Kan man overføre den slags Internet aktivisme til Danmark?

Ser vi på de hjemlige forhold, så adskiller vores system sig fra det Amerikanske ved at det er mindre kommercielt. I USA er det ofte forældrene selv, der via lån i fast ejendom køber behandling til deres barn uanset om det har brug for det eller ej.

I Danmark har bloggen Den Kritiske Efterskoleblog haft gode resultater. Cirka 20 skoler er lukket i bloggens levetid. Bloggen blev startet for at stoppe kommunernes spareøvelser når vi taler om unge med problemer. Henviser en kommune et barn til en efterskole, kan de kræve at opholdet betales af forældrene og de vil også når de en sjælden gang betaler opholdet kræve at forældrene betaler transporten.

En anden blog - Minder fra en hård tid - fokuserer på opholdsstederne. Feedback fra tidligere anbragte har resulteret i henvisning til politiet og medierne, så enkelte opholdssteder er blevet lukket og nogle endda politi-efterforsket. Både Danmarks Radio og TV2 har fået tilsendt materiale som kunne fungere som kilder for udsendelser. Solhaven er under behandling ved domstolene, hvilket gør at der ikke kan kommenteres på denne sag imens sagen kører.

Olaf plejefamilie side beskæftiger sig med plejefamilierne. Vi ved at uddannelsen halter. Det er et spørgsmål om økonomi både hos dem der skal undervise og dem der skal modtage undervisningen. Plejefamilierne vil hellere bruge tiden på deres civile arbejde. Kommunerne vælger at lade være med at bruge pengene på undervisning.

Det vurderes at Efterskole-bloggen har mest succes fordi den går efter et kommercielt markedet. Vi har ikke haft den store dialog med de foreninger som driver dem, men vi hører at besøgstallene er størst på denne blog.

Hvordan lukker vi så for opholdssteder, der yder dårlig kvalitet eller plejefamilier som ikke behandler børnene godt? Det er et svært spørgsmål som ingen hotline hos ministeriet kan gøre noget ved. En af måderne som virker fint i USA er en slags registrering af medarbejderne, så de ved at nogle holder øje med dem. Det får mange til at søge andre fag. En anden er at være ekstra sikker på at alle klagerne når medierne. Vi ved at Solhaven var en så stor virksomhed i den daværende Farsø kommune at de tilsynsførende også skulle tænke på at kommunens beskæftigelse kunne være truet hvis 50 medarbejdere blev sat på gaden fordi de måtte lukke. Større kommunale enheder har løst mange af den slags problemer landet over. Så er der spørgsmålet om hvorvidt at Solhaven's gaveregn til politibetjente har medført at sagerne om de unge ikke blev efterforsket godt nok.

Det er ganske komplicerede sager og det er vigtigt at understrege at det er bedre at lukke et opholdssted for meget eller få en plejefamilie for meget til at opgive deres virke end en for lidt. Tidligere anbragte og frivillige må gøre hvad de kan for at lukke vrangvillige operatører væk.


Kilder:

onsdag den 10. september 2014

Der er stadig lang vej til at plejeforældrene får den uddannelse som loven dikterer

Hvad er motivet for plejeforældre, der går med til at tage plejebørn ind vel vidende at de ikke har taget deres lovpligtige uddannelse?

Ja, når man springer over hvor gærdet er lavest, så er motivationen ofte økonomisk. I andre fag er der kontrolinstanser som checker om personale har kørekort, certifikater eller f.eks. er gået på kursus inden de håndterer fødevarer.

Men når det kommer til sårbare børn, så er der frit slag fordi tilsynsmyndighederne har samme interesse som de plejefamilier der ikke gider det lovpligtige kursus. Der kan spares penge!!

Plejefamilierne kan gå på arbejde istedet for at sidde på skolebænken. Kommunerne skal ikke betale for undervisningen.

For nogle år siden var det 75 procent, der kunne slippe for at spilde to dage på bænken og få adgang til pengekassen via deres Facebook venskaber med ledende kommunale medarbejdere hvilket synes at være den væsentligste kvalifikation for at få tildelt et sårbart barn.

Idag er vi nede på 50 procent. Det er en forbedring, men spørgsmålet er om kurset i det hele taget er langt nok? Kan man lære at kunne håndtere selv de sværeste tilfælde i en tid hvor kommunerne hellere vil anbringe børn hos plejefamilier end på opholdssteder?

Som man kunne se på Go.Morgen Danmark på TV2 d. 10. september, så bliver børn skadede af deres ophold i plejefamilier.

Socialministeren bliver ved med at hælde vand ud af ørene som tidligere socialministre også har gjort. Hvornår kommer der handling?

Omtalen af "De Brændte Børn" d. 17. september lyder:

Camilla er 38 år. Hun er et barn af blomsterbørnene - begge hendes forældre var hippier og stofmisbrugere, der ikke kunne tage vare på hende. Hun er derfor vokset op i et behandler- og plejesystem, der ikke magtede at passe på hende. Hun havnede hos en stærkt religiøs plejefamilie, hvor hun bliver udsat for djævleuddrivelser, fysisk og psykisk vold og seksuelt misbrug. Camilla har mange spørgsmål til, hvorfor kommunen svigtede, og sammen med coach Lisbeth Zornig forsøger hun at konfrontere de mange dæmoner fra fortiden.


Kilder:

tirsdag den 22. juli 2014

Flere reaktioner på tvangsadoptionsbølgen

Stadig flere reagerer nu på forvaltningernes nye strategi som går ud på at plejefamilier i højere grad skal adoptere de anbragte børn fremfor at forblive plejefamilier. Argumenterne for tvangsadoptioner er:

  1. Adopterede børn er billigere for samfundet end børn i pleje
  2. Anbringelser virker ikke. Man har ikke kunnet påvise en positiv effekt trods års forskning

Men hele etikken omkring brugen af tvangsadoptioner har ikke været til debat i befolkningen og det frusterer en stadig større andel af borgerne. Her er en reaktion på forvaltningernes nye strategi:


Det er svært at debattere når argumenter tilsidesættes som en konspirationsteori.

Faktum er at området er nødlidende. Ikke engageret personale fremprovokerer enkeltsager som får det til at se ud som om at der er familier som bliver overset og ikke hjulpet. Man taler om overbebyrdet personale når de slet ikke møder de arbejdsmængder som ses i det private erhvervsliv. Der er mere end rigelige ressourcer til området og på trods af det, så eksisterer der ingen forskning som viser at der en positiv effekt for de anbragte børn ved at blive anbragt.

Kommunerne klager sig og jeg kan godt forstå at pengene føles spildte hvis der ingen effekt er af anbringelserne. Den sociale arv lader sig kun sjælden besejre og hvis vi ser med en bredere optik, så er det ikke et spørgsmål om førtidspensionister og personer i social gruppe 5. Børn af akademikere bliver oftere akademikere end børn fra ikke akademiske hjem. Børn af ufaglærte forældre bliver ofte selv ufaglærte. Hvor skal retten til at få børn gå? Ved de faglærte?

Spørgsmålet er om man skal ændre ved dette. For det ser ud til at metoderne der skal til bliver så ekstreme at knuste menneskeskæbner bliver normen mere end undtagelsen når systemet slår ned.

I min omgangskreds har vi set denne ødelæggelse. Først måtte familie betale en bøde for at have en arvelig sygdom i familien, dernæst måtte huset sælges for at kunne betale regningen og det mindste barn og konen blev syg på grund af den usikre økonomiske situation. Begge børn bor nu ude. Er der forskel på at miste huset ved at der først kommer et bank-på missil efterfulgt af et rigtigt og miste huset fordi en tilfældig embedsperson beslutter at en sygdom (depression) er arvelig når ankemulighederne tager så mange år at økonomisk ruin bliver det uundgåelige resultat? Der er ikke mange steder på denne planet at lidelserne bliver så store som at blive ufrivillig kastebold det danske sociale system.

Og det er netop økonomien som er drivkraften. Da amterne havde opgaven blev betaling for behandling af psykiske sygdomme sjældent opkrævet. Før 2001 fandtes det faktisk ikke idet at en psykisk sygdom blev betragtet på lige på fod med en fysisk sygdom. Der er derfor al mulig grund til at antage at den nye praksis med et større antal tvangsadoptioner er baseret på økonomiske motiver.

Du skriver at sagen skal forbi en retsindstans, men rent juridisk er disse familier dårligt klædt på at føre et sagsforløb der nemt kan strække sig 5-10 år igennem de forskellige retsindstanser. Især når forvaltningen som det første begrænser kontakt med den biologiske familie og barnet. Vi skal faktisk forbi Ankestyrelsen før fejlprocenten i afgørelserne kommer under 50 % og det tager nemt 2-3 år når sagen hjemsendes til kommunen et par gange fordi der er graverende fejl i materiale. (Det er allerede sket en gang i ”vores” sag. Det tog 7 måneder – 5 på grund af sygdom hos forvaltningen)

Alt handler om penge og nu ser det ud til at vi i Danmark allerede har bestemt os for at der skal visse standarder til for at få lov til at få børn, men det er standarder som ikke har været til debat i befolkningen og som teoretisk sættes omkring kaffebordet på kommunernes socialforvaltning. Det bør ændres.


Kilde:
Bør førtidspensionister få børn? (Jubii debat)

mandag den 14. juli 2014

Dårlig rådgivning af Shirley Jørgensen

BT omtaler idag en sag hvor et barn bliver tvangsanbragt for foreløbig 3 år. 3 år er lang tid. 3 år er så lang tid at en plejefamilie formentlig kan overtales til at adoptere barnet over tid så Næstved Kommune kan komme ud af et forløb som ellers vil stå dem i et millionbeløb over de næste mange år.

Det er en klassisk sag hvor et barn af systemet ikke formår at komme fri af systemet på trods af at barnet var ved at opbygge et solidt netværk. Det specielle med denne sag er at barnet i sin familie har en person som om nogen ved hvad der skal til at for slå sig fri af systemet.

Men det afgørende råd kom aldrig og det må undre.

Faktum er at anbragte børn bør flytte til udlandet lige så snart at en hjemmeprøve viser tegn på graviditet. Lad være med at få konfirmeret graviditeten hos en dansk læge. I år 2014 vil en registrering i journalen tænde store alarmsignaler hos kommunen, som har etableret CRM-systemer til at finde børn til at fodre systemet med.

Flyt til Sverige og begræns informationen om graviditeten til udenlandske læger.

Barnets skæbne var bestemt af kommunen var dag 1. Men for at sikre sig såkaldt dokumentation så tvang man barnets mor til at bo på en familieinstitution. Det er der intet mor-barn forhold som har haft gavn af. Slet ikke hvis man fjerner muligheden for kontakt med den øvrige familie, så den unge mor ikke kan få overgivet de livserfaringer ældre generationer kan byde ind med. Familieinstitutioner skader generelt mere end de gavner. Ser man på personalet er faguddannede ofte et sjældent syn.

For barnets skyld kan vi kun håbe at den pågældende institution har en højere standard end den institutioner som opererer for Næstved kommune normalt er kendt for. Personale som drikker, trusler, vold og overgreb nævnes i artikler fra medierne.

Det springende spørgsmål er: Hvorfor blev denne kvinde ikke rådet til at flytte ud af landet før graviditeten kom til det offentliges kendskab?


Kilder:

søndag den 29. juni 2014

Når økonomi står over barnets tarv (Adoptionssagen fra Rødovre)

Dette indlæg blev fundet på "Minder fra en hård tid"'s hjemmeside og er herunder vist i sin fulde længde med forfatterens tilladelse.

Der er penge at spare for Rødovre kommune, hvis de kan forvandle en plejefamilie til en adoptionsfamilie. Det er det væsentligste argument for at gennemføre den adoption af et plejebarn som Rødovre kommune er igang med.

Det er en handling som kan være skadende for landets plejefamilier. For hvem vil frivilligt anbringe sit barn, hvis fremtiden rummer risiko for at man helt bliver skåret fra?

En stadig større andel af landets unge der anbringes enten frivilligt eller med tvang anbringes hos plejefamilier fremfor opholdssteder. Årsagen skulle være at "forskning" skulle påvise at det er bedre for barnet at vokse op hos en familie end på et opholdssted. Vi må stille spørgsmål ved denne forskning for hvem har betalt den. Megen forskning er i disse år bestilt forskning. Når der er en politisk drivkraft bag for at gøre området billigere for kommunerne, så bliver forskningens konklusioner også derefter.

Og det er en juridisk ringere position for det anbragte barn at vokse op i en plejefamilie end på et opholdssted.

  1. Plejefamilier skal ikke indrapportere brug af vold og fastholdelser som opholdssteder er forpligtet til.
  2. Lomme og tøjpenge er ikke omfattet af krav om bilag som det er tilfældet hos opholdssteder. I mange tilfælde scorer plejefamilien disse penge og barnet for aflagt tøj istedet for nyt.
  3. Der kan være problemer med betaling af fortæring hos den biologiske familier. Når børn fra opholdssteder er hjemme i en del dage under ferie, så får den biologiske familie udbetalt kost-godtgørelse for den tid.

Der er brug for mere kontrol med forholdene ude i plejefamilierne. Anbragte børn betaler en høj pris, hvis de først anbringes hos en plejefamilier hvor der er frit spil for vold i dagligdagen og dernæst mister kontakten til deres biologiske familie fordi det bliver til en adoption over årene.

Kilder:

torsdag den 22. maj 2014

Egedal kommune: Når inklusion fører til vold

Lærer dømt for at slå elev efter eleven spyttede kan man læse i dagspressen. Af alle steder i landet fandt episoden sted i Egedal kommune. En kommune som er under kraftig kritik fra organisationer der støtter familier med børn som har psykiske diagnoser.

Et udadreagerende barn som det er beskrevet i artiklen reagerer ikke med vold ud fra ingenting. Der er højst sandsynlig tale om et barn som enten ikke er blevet udredt på et psykiatrisk afsnit endnu eller som har nogle grader af autisme eller Aspergers syndrom, hvilket får barnet til at reagere når denne møder et miljø i den moderne folkeskole, hvor eleverne undervises til at møde et voksenliv i kaos, med projekter og støj. Den moderne Folkeskole anvender en undervisningsform som er effektiv til at klæde børn på til det arbejdsliv de vil møde, hvor kulturer og global konkurrence vil resulterer i konflikter, som de skal leve med og eventuelt løse.

Problemet er at den projektorienterede og meget lidt styret undervisningsform slet ikke passer til børn med forskellige diagnoser, der stiller krav om overskuelighed, struktur, samt ro i lokalet.

For en del børn bliver resultatet at de tager vold i anvendelse. Resultet er ofte magtanvendelse.

Dette barn har brug for hjælp og det kan det ikke få i Egedal, hvor man i langt højere grad end før satser på inklusion.

Landsforeningen Autisme fraråder direkte familier med handicappede børn at flytte til Egedal kommune, da service-niveauet er lavt.

Men som om at det ikke er nød, så har vi kendskab til at familier der ikke kan få det rette specialtilbud til børn bliver skudt i skoen at nedarvede sygdomme er årsagen til barnets problemer trods at barnet er udredt for at kommunen så kan iværksætte døgnbehandling og opkræve forældrebetaling i en størrelsesorden som presser familierne ud af deres hjem.

I et tilfælde som vi har fået kendskab til har kommunen krævet forældrebetaling fordi et barn har fået en depression. Kommunens argument er at depressionen hos barnet er resultat af en smitte, da mor og barnets oldemor også har haft en depression. Så træder bekendtgørelse nr. 498 af 2011 i kraft.

Denne bekendtgørelse er lavet fordi man vil ramme familier hvor fætter-kusine ægteskaber er almindelige og hvor børn kan fødes med defekter på grund af indavl. Den er også lavet for at ramme familier hvor børnene bliver kriminelle. Det er to motiver som mange vil betragte som ædle, men bekendtgørelsen bruges i Egedal til at jage familierne ud af kommunen.

Egedal kommune er i sandhed ikke et sted at bosætte sig hvis man har børn med specielle behov.

Kilder:

fredag den 9. maj 2014

Har Folkeskolereformen medført en stigning i indberetninger

Inklusion er mantra'et i dagens Folkeskole. I forbindelse med en artikel i Metroxpress skrev en person følgende kommentar:

Jeg tror at en stor del af stigningen udover Brønderslev-sagen også skal ligges Folkeskolereformen til last.

Faktum er at der er rigtig mange børn som trives dårligt i Folkeskolen og skolernes budget til den såkaldte inklusion er lille. Slår tilbuddet ikke til, skal der ekstra finansiering til og den får man ved at skolen indberetter familien, hvorefter at det langt større budget hos socialforvaltningen kan åbnes.

Der er ingen perfekte familier. Der vil altid være et eller andet at hænge problemerne på. Så kommer tilbuddet om en "frivillig" anbringelse og skolen er glad, for de får ikke udstillet deres mangler.

Men det er ikke den eneste årsag til de mange indberetninger. Er naboer uenige om farver på plankeværk eller højden på hækken og anden beplantning, så kommer indberetningerne. Intet træk er for lavt når vi taler nabo-stridigheder. Heller ikke at melde naboernes børn.

Der er sikkert noget om sagen. At inkludere unge med psykiske udfordringer kræver ekstra ressourcer, som landets byråd idag bruger på anlægsprojekter istedet. Børnene kommer til at betale prisen og for nogle bliver prisen at de mister retten til at bo hos deres familie.


Kilde:
Advarsler om udsatte børn eksploderer - MX.dk (Metroxpress)

fredag den 21. marts 2014

Den varme stol - et farligt redskab i kampen mod mobning

I medierne har eksperterne udtrykt bekymring over hvorvidt terapi-metoden "Den varme stol" kan styres af almindelige lærere. Metoden går ud på at man placerer en elev som centrum for feedback fra resten af klassen, som skal udtrykke de positive sider der er ved eleven.

Men for lukkede elever, der ofte kun udtrykker sig fagligt og derved ikke har åbnet sig som person for resten af gruppen kan det blive en svær øvelse. De fleste mennesker - også børn - lærer hurtigt at differentiere mellem almindelige høflighedsfraser og mere personlig ros. Hvordan vil en elev opfatte sin situation og position i klassens hierarki, hvis det under en sådan seance bliver klart for eleven at vedkommendes tilstedeværelse er tålt på grund sit arbejde, men kammeraterne regner vedkommende for luft i sociale sammenhænge?

Spørgsmålet er om man overhovedet kan bruge dette værktøj uden deltagelse af en faglært person, som f.eks. en psykolog.

Metoden ”Den varme stol” stammer fra USA. Den blev brugt i stor stil på det Amerikanske behandlingshjem ”Elan School”. Behandlingshjemmet blev lukket efter en falsk tilståelse sendte et prominent medlem af Kennedy-klanen i fængsel for mord, hvorefter en analyse af stedets metoder førte til så massiv kritik at stedet blev lukket. Herunder er en Youtube video, som viser terapi-systemet som det blev brugt i starten. Terapi-sessionen starter ca. 16 minutter inde i videoen.





Øverige kilder:

onsdag den 19. marts 2014

Sorgbearbejdelse og efterskoleophold - en dårlig kombination

Livet er ikke uden krusninger på vandet. For nogle er der episoder i deres liv hvor krusninger bliver til en Tsunami.

Det sker at man mister et nært familiemedlem. Det er en oplevelse som man skal have tid til at bearbejde. Det som vi rejser spørgsmål om i dette indlæg er hvorvidt dette kan se på en efterskole inden at første fase af sorgbearbejdelsen har fundet sted.

Jævnfør psykiater og forfatter Elisabeth Kübler-Ross er der 5 stadier i en sorgbearbejdelse. De er:

  • Isolation og benægtelse
  • Vrede
  • Forhandling
  • Depression
  • Accept

Nogle mennesker kommer igennem de forskellige faser uden hjælp. De finder selv ressourcerne til at iværksætte de terapeutiske processer der skal til for at komme videre. For andre er det et spørgsmål om at få hjælp til eventuelt at deltage i nogle sorggrupper eller få et terapeutisk forløb på plads med en professionel - det værende en psykolog eller psykiater.

For ganske få kan det hjælpe at flytte væk fra et sted som vækker minder om den afdøde, men det er ikke en holdbar terapeutisk metode. Det er at gemme sig for problemet og nissen flytter så at sige væk. Gem en flytning til når man er nået til Accept-fasen.

Det ser ud til at Emilie Bogut på en eller anden måde ikke fik den rette hjælp til at komme over hendes fars død. Jeg fik sagsakterne forbi på grund af at vi i ferierne overvåger en mindeblog, som er lavet omhandlende unge mennesker der har begået selvmord imens at de boede udenfor hjemmet.

Det er tragisk når et ungt menneske mister en person som står dem nær. En mentor som skulle have guidet gennem det videre liv. Når det sker, er det vigtigt at få sat noget sorgbearbejdelse igang med hjælp udefra. For det er ikke som for os der har levet næsten halvdelen af vores liv og som har lært at miste. Vi har fået noget erfaring og støtte fra vores kære, når bedsteforældre og tanter er faldet bort, ja - selv når vores forældre er faldet bort efter at vi har etableret os i vores voksne liv.

Når tabet sker for et ungt menneske der endnu er uprøvet ved det triste aspekt af selve livet, så er det vigtigt at netværket omkring det unge menneske træder sammen og får talt med den efterladte og for denne ud over første fase. Vi kan ikke vide hvilket netværk frøken Bogut havde. Vi kan ikke vide i hvor høj grad at hendes far var den primære mentor og guide i hendes liv.

I en Facebook besked fra Københavns Idrætsefterskole beskrives frøken Bogut som bærende på sorgen igennem længere tid:

Kære facebook og kies venner

Kies blev i mandags ramt af en tragedie, Emilie Bogut fra hus 19 begik selvmord hjemme på Lolland hvor hun boede. Emilie har igennem længere tid haft svært ved at glæde sig over livet og i mandags besluttede hun sig for at gøre en ende på det.
Eleverne og personalet på kies brugte tirsdag til at mindes og til at tale med hinanden om det skete. Vi havde hjælp fra en krisepsykolog, som både bistod elever såvel som personale. Eleverne lavede en mindeplads ved flagstangen i går aftes – lys, musik og billeder, som gav god mulighed for at mindes og tage afsked.
Her på facebook er der forskellige historier om, at Emilie var blevet mobbet på kies - det har intet på sig. Emilie var glad for at være elev på kies, hun elskede fodbold og hun havde gode veninder på skolen.
Vi mindes Emilie.

Kies


Det er klart at man har vidst at det var galt. Spørgsmålet er om man har kunnet bebrejde skolen noget. I den aktuelle situation op til hvor tragedien sker, så er svaret nej. En efterskole er ikke et alternativ til en psykolog eller et behandlingsforløb. En efterskole kan ikke erstatte en plejefamilie eller et opholdssted, hvor kommunerne via deres tilsyn (ihvertfald i en optimal verden) har sørget for at der er sket efteruddannelse og behandlingsstrategien er afstemt med det enkelte barns behov. Personalet har ikke haft en jordisk chance for at vurdere om frøken Bogut har været selvmordstruet eller ej. De er ganske simpelt ikke uddannet til det.

Derfor vækker det ekstra bekymring, når efterskoleforeningen går ud og byder på dette marked med argumenter som at efterskoler er billigere for kommunerne og kommunerne kan bruge opholdet til at komme i lommerne hos familierne. I forvejen er rigtig mange familier landet over på ruinens rand som følge af bekendtgørelse nr. 498 af 2011, hvor et sygt barn i familie helt kan afspore karrieredrømme hos søskende og i yderste konsekvens tvinge familierne ud af deres bolig.

Lad os slå fast. Dette er en tragedie. Et ungt menneskes liv får en ende før det er begyndt. Vi kan ikke vide om det var en sagsbehandler som havde fået den "fantastiske" ide at foreslå familien et efterskoleophold som behandling for faderens dødsfald, men faktum er at en efterskole var hvor hun kom til inden at hun var kommet til sidste fase i bearbejdelsen af sin fars død. Man kan måske hævde at det kunne være en strategi fordi livet på efterskoler ofte er meget intenst og hun måske hvis hun havde kastet sig fuldt og helt over aktiviteterne ville have sat sin sorgbearbejdelse på standby.

Men det er netop ikke på standby at en succesfuld sorgbearbejdelse kan ske. Den sker ved at imødegå sorgen og få vendt den enten i selskab af ens netværk eller ved at besøge en professionel aktør der er uddannet på dette område.

Vi håber oprigtigt at unge præget af sorg og personlig tab tilbydes en proces som er rettet i mod deres behov. Emilie Bogut kom ikke igennem alle sorgens 5 faser og det fik et tragisk resultat.

Æret være hendes minde.



Kilder:

tirsdag den 18. marts 2014

Skal NETS sælges til en flok børnemordere?

I dag kom det frem at NETS - vores alle sammens elektroniske landevej vi bruger når vi betaler med Dankort - skal sælges til et af tre interesserede firmaer.

Det drejer sig om firmaerne: Bain Capital, Advent International og ATP.

Især Bain Capital er interessant, når vi der arbejder med udsatte børn, betragter sagen.

For skal vi ikke sikre os at de mennesker, der kontrollerer en vigtig del af landets infrastruktur der er lige så vigtig for vores land som el-forsyning, veje og jernbaner arbejder med et etisk standard der gør at vi kan lukke øjnene om aftenen med ro i sindet og god samvittighed?

Selvfølgelig skal vi det.

Bain Capital køber mange virksomheder. En af virksomheder de har købt er Aspen Education Group forkortet AEG. AEG driver specialskoler, overlevelsesprogrammer og slanke-skoler rettet i mod børn med overvægt.

Deres pædagogiske tilgang i forhold til de udsatte børn har været innovativ, men også grænseoverskridende resulterede i dødsfald,

Brendan Blum, Sergey Blashchishen, Matthew Meyer er alle mindreårige der har mistet deres liv imens de var sendt til tilbud drevet af AEG.

Især Sergey Blashchishen's død er en tragedie, der var til at forudse. Han blev sendt til overlevelsesprogrammet Sagewalk lokaliseret i Oregon. Sagewalk har danske seere kunne få indblik i ved at se nogle programmer vist på Kanal 4 og Kanal 5.

Sergey Blashchishen var på medicin da han i nattens løb blev taget fra egen seng uden varsel og kørt ud til overlevelsesprogrammet. Medicin der havde samme virkning, men også bivirkninger som Speed. En af disse bivirkninger er et større væskebehov. Da Sergey Blashchishen blev sendt af sted var det varmt. Han kogte ihjel under en tvungen march kun lidt over et døgn efter han ankom til lejren.

De lokale politimyndigheder beskrev lejren som værende drevet på en risikabel måde. Lejren blev lukket ned ligesom en række tilbud drevet af AEG er blevet det de senere år. Søger man på tidligere ansatte hos Sagewalk, kan man konstatere at deres screeningsproces ikke har været optimal. En tidligere ansat var involveret i en meget omtalt sag, nemlig mishandlingen og drabet på Aaron Bacon i et overlevelsesprogram i 90’erne. Firmaer som placerer unge udsat og langt borte fra deres sociale netværk bør lave grundige baggrundscheck af deres ansatte. Denne opgave har AEG negligeret. Meget tyder på at man når der blev etableret tilbud for udsatte børn i langt højere grad fokuserede på profit frem for børnenes vel.

En specialskole også lokaliseret i Oregon blev lukket af myndighederne i samme periode. Børn som havde været udsat for overgreb blev tvunget til at danse som om de havde fået arbejde på en fræk natklub for at lære dem at de via deres påklædning kunne provokere voksne til overgreb. Der er tale om en meget syg tanke måde for det kan aldrig være mindreåriges opgave at tænke på hvorvidt deres tøjstil kan være seksuel udfordrende for afvigende voksne. Den opgave påhviler deres forældre. Skolen var etableret efter nogle principper der havde rødder i et frikirkesamfund med rødder i de eksperimenterende 60’ere. Et frikirkesamfund, der blev lukket ned af det amerikanske skattevæsen og efter at en mordefterforskning blev startet som følge af interne brydninger.

Alt i alt tegner Bain Capital’s ejerskab af AEG et billede af en virksomhed, der investerer helt og holdent baseret på hvad de kan få ud af en given forretning uden at skelne til om deres investering er moralsk og etisk forsvarligt.

Vi spørger: Skal et foretagende som dette kontrollere en vigtig del af Danmarks infrastruktur?

Vi mener nej!


Kilder: