mandag den 31. december 2012

2012 - tilbageblik på et år

Når vi ser tilbage på hvad der skete i løbet af 2012, så har det i det store og hele været et positivt år.

I samarbejde med en række partnere er det lykkedes os at få medierne i tale. Både Danmarks Radio og TV2 har bragt udsendelser som har lagt pres på det politiske system, så det nu på papiret ser ud til at man vil tage tilsynsopgaven med anbragte unge alvorligt.

Imidlertid er der lang vej endnu. Der er for mange aktører i denne branche som alene er der fordi at der er gode penge at tjene.

I debatten er familiepleje blevet glemt. Det sørgelige faktum er at kommunerne lader familierne køre løbet fuldstændig som de har lyst til. Efteruddannelse som er vigtig for deres virke får de lov til at pjække fra.

Ville arbejdstilsynet tillade at kun 25 procent af lagermedarbejdere kørte med palleløfter uden at have kurset dertil? Nej, men fordi at der ikke er et statslig organ på linje med arbejdstilsynet der skal sikre at lovgivningen overholdes får kun 25 procent af landets plejefamilier taget sig sammen til at tage den lovpligtige efteruddannelse.

Måske skal arbejdstilsynet også have opgaven med at sikre at plejefamilier tager de kurser de skal have og såfremt at det ikke er tilfældet så må de stoppe deres virke.

En anden ubehagelig hændelse er efterskolernes indtrængen på et område som ellers traditionelt har været domineret af opholdssteder og plejefamilier. Årsagen er ren økonomi. Efterskoler landet over har måttet lukke på grund af den generelle økonomiske afmatning. De har brug for nye markeder. Her prøver de at gå på strandhugst hos kommunerne ved at fremføre argumenter om hvor meget af kommunerne kan spare ved at bruge efterskoler frem for opholdssteder.

Et andet argument som ligger mellem linjerne er at kommunerne ikke behøver at yde tilsyn med de anbragte børn, når de placerer dem på efterskoler fordi at det ingen steder står at børn på efterskoler skal være underlagt tilsyn. Et opholdssted ved Roskilde besluttede derfor at kalde sig en efterskole for at slippe for tilsynet efter at man havde konstateret manglende rapportering af magtanvendelse.

Med andre ord: Anbringelsesreformen er et skridt fremad, men der er stadig mange huller som skal stoppes. Der er stadig plejefamilier, opholdssteder og nu også efterskoler, som skal granskes.

En anden menneskerettighedsorganisation igangsatte her i efteråret en kampagne for at ramme nogle af de mange plejefamilier, som ikke gider at tage deres efteruddannelse. Vi kender i denne stund ikke effekten af kampagnen, men vi håber på at den får skabt noget debat vedr. de golddiggere, som har slået sig på den levevej.

Med hensyn til efterskolerne, så håber vi at noget tilsvarende bliver stablet på benene, så skolerne forstår at det ikke er sælgers markedet. De skal måles på resultater. Det er trods alt menneskeliv vi taler om. Menneskeliv som bliver tabt på gulvet hvis de ikke får det rette tilbud af det offentlige.

Der bliver så meget at tage fat på i 2013. Vi ønsker alle et godt nytår og sender en særlig tanke til dem der her på årets sidste dag ikke kan være sammen med deres familie.

Kilder:

torsdag den 27. december 2012

Dilettanter i et minefelt: Efterskoler som opholdssted

2012 var året hvor at efterskolerne presset af den generelle økonomiske afmatning valgte at gå ind og tilbyde sig som et alternativ til opholdssteder og behandlingshjem for unge. Det er en farlig kurs at efterskolerne her er gået ind på. For hvor er det uddannede personale som kan håndtere de ofte komplicerede psykiske problemstillinger unge der har behovet til at blive sendt til et behandlingshjem eller opholdssted. Problemstillinger som såfremt at de forbliver ubehandlede vil efterlade ar på sjælen resten af livet. Problemstillinger som i værste fald ikke vil blive et problem for den ramte alene men også familie og andre medmennesker. Det er klart at kommuner som måtte overveje efterskole alternativet vil gøre det baseret på et ønske om at spare penge. Der er en markant forskel i økonomien når man sammenligner anbringelse med et efterskoleophold. Dels financierer staten, dels financierer forældrene. Kommunen lider kun et mindre tab idet at nogle penge fra kommunens egne 10 klasses center vil blive ført over til efterskolen. Også når vi taler om tilsynsopgaven vil kommunen blive sparet for udgifter. Der er intet tilsyn med elevernes ve og vel på efterskolerne. Skolerne bevæger sig i lovenes gråzone hvor at eleverne sikkerhed udfordres på krop og sjæl. I en tid hvor at har indført beskyttelse af titlen psykolog (1994) og man er vidende om hvad ukvalificerede rådgivning kan forårsage af skader, så er det rystende at der ikke sættes lovgivningsmæssige grænser for de psykiske lege der praktiseres på efterskolerne. Man kalder det personlighedsudvikling og det kan i nogle tilfælde gavne mennesker, men her er efterskolerne ude på det samme overdrev som Scientology og andre halvreligiøse organisationer eskalerer i med et blakket ry til følge. Vi taler om en ny elevgruppe af sårbare børn der såfremt at de skulle indgå i et sådan personlighedsudviklingsforløb skal have professionel støtte af psykologer eller endda psykiatere. Efterskolernes indtog på et markedet der alt for længe har været domineret af aktører der er gået efter en hurtig økonomisk gevinst kan kun blive dårligt nyt for de udsatte børn og deres familier. Vi vil følge efterskolerne og er der læsere af denne blog som enten har været sendt på efterskole eller har haft børn der af kommunen er henvist til efterskole med dårlige erfaringer til følge, vil vi gerne høre fra dem.

mandag den 26. november 2012

Pest eller Kolera: Den såkaldte objektive rådgivning er intet værd

For langt de fleste mennesker er nyheden om en graviditet et lykkeligt budskab. Et liv er ved at blive skabt. Det er om noget Guds gave – den største oplevelse i et menneskes liv – at skabe en ny generation, der kan bære faklen videre når de selv er væk.

Men for unge som en gang er kommet i forvaltningernes søgelys, er en graviditet ikke ensbetydende med det samme budskab. Jf. advokater landet over er nyheden om en graviditet ensbetydende med et krav fra forvaltningen om at slå ihjel.

Ja, her er vi ude et næsten religiøst spørgsmål. Hvornår er et liv et liv? Hvornår er det at afslutte en graviditet ikke et drab?

Man kan spørge de stakkels unge, der bliver presset i den situation, og som har valgt at følge forvaltningens rådgivning, der om noget minder om at de billedlig talt skal forvente at finde et hestehoved i deres seng, hvis de ikke retter sig efter de velmenende ord. De vil fortælle at de har sørget nøjagtig lige så meget over deres ufødte barn, som hvis de havde mistet det på et senere tidspunkt.

Der er ingen tvivl om at der ville være en hel del samfund, hvor en sådan rådgivning af offentligheden vil blive fordømt som grænsende til noget kriminelt. Men dette foregår nu engang i Danmark, hvor der bliver taget med fløjlshandsker når forvaltningen ikke kun bevæger sig på moralens overgreb, men også på lovens overdrev.

Denne praksis viser hvorfor at hele systemet i Danmark trænger til en gennemgribende revision.

Den dømmende magt og den udøvende magt er for tæt på hinanden i Danmark og det kan ikke gå for langsomt med at få skabt afstand mellem de to instanser.

For klienten i det offentlige system, er der ingen forskel mellem den sagsbehandler som sidder foran dem, og det udvalg som godt har en dommer i spidsen, men også personer fra selvsamme forvaltning i juryen, når der skal tages beslutning om hvorvidt at barn skal fjernes fra sin familie og blive kastebold mellem plejefamilier og opholdssteder. Vi har tidligere vist at det er meget sjældent at et barn oplever kun at være et sted under sin opvækst i det offentlige system. 40 procent af alle anbringelser bryder sammen undervejs i barnets opvækst.

Så når klienten oplever at stå over det massive system som både er anklager og dommer, vil nogen så fortænke dem i at rette sig efter det grusomme krav? Især når man tager i betragtning, at de i denne situation ofte er unge, og ikke har et netværk der kan rådgive dem på en måde, så der bare et en smule modstand imod det kæmpe apparat de er oppe imod?

Nej, de vil følge kravene og sidde tilbage med sorgen over deres tabte barn. Det er Danmark anno 2012. En flok kyniske bogholdere der alene går op i om der nu sættes en borger i verdenen som ikke kunne producere et resultat i løbet af hans eller hendes liv der ender op med et plus på bundlinjen, når livets lys en dag slukkes. Sådanne kynikere burde blive fyret på gråt papir, alene fordi de ”anbefaler” den unge kvinde, at få foretaget abort (læs mord) på deres ufødte barn.

Og er afdelingslederen på kynikerens arbejdsplads enig i denne afgørelse (om mordet), burde leder også blive fyret pr. omgående. Det ville trods alt være retfærdigt! Som et (meget lille) plaster på såret. Det er i sandhed en sørgelig dag at være Dansker.

Kilde:
Advokater: Kommuner presser kvinder til abort (Danmarks Radio)

lørdag den 24. november 2012

Fagfolk er skeptiske overfor den nye reform af anbringelsesområdet

I Nordjyske Tidende kan man læse at fagfolk ikke nærer den store tiltro til at socialministerens reform kan rydde ud i de brodne kar, der er alt for mange af i den noget blandet flok der driver opholdssteder og kalder sig pleje- eller aflastningsfamilie.

Spørgmålet er om ikke aben flytter med når en ny forvaltning skal overtage tilsynet med de anbragte børn. Er afstanden til kommunen så stor at dette tilsynspersonale uden risici for deres kommende karriere kan tillade sig at kritisere de sagsbehandlere der måtte have sagt god for stedet ved anbringelsens start?

Vil de ikke blot tale godt om stedet for ikke at smække med dørene hvis en kommende regering kunne finde på at flytte dem tilbage i kommunerne?

Kan de overhovedet overskue om de penge der er sat af til børnene bliver brugt på børnene og ikke til at betale overpris for ydelser til familien eller opholdsstedet. Der er rigtig mange eksempler på at der købes alt muligt til overpris hos venner. Ja, i nogle plejefamilier forsvinder tøjpengene ind i et stort tomt hul alt imens at barnet som er i pleje får aflagt tøj fra plejefamiliens venner og familie.

Et tilsyn er kun fungerede hvis den personlige kontrol med barnet suppleres med en revision af regnskaberne og gennemgang af kvitteringer. Reformen trænger allerede inden at den er trådt i kraft til forbedring.

Kilde: - Skandalerne vil rulle (Nordjyske Tidende)

lørdag den 17. november 2012

Nyt arbejde til den tidligere centerchef i Rebild kommune

En tidligere chef i Rebild kommune måtte tage sin afsked i forbindelse med massiv kritik af hendes forvaltning i forbindelse med en misbrugsag.

Nu viser det sig at der var tale om et avancerende trin på hendes karrierestige idet at hun er blevet ansat som skole og dagtilbudschef i Nordfyns Kommune.

Sagen viser at der stort set ingen konsekvens er ved at svigte sit arbejde i den offentlige forvaltning. Der sker måske lidt rokade imellem de forskellige kommuner, men systemet som helhed har ingen holdninger til at der bliver udført et arbejde af ringe faglig kvalitet.

Det er for ringe. Det er trods alt børn, der er tale om der må gennemgå flere lidelser end nødvendigt fordi at disse svigt sker. Hvor er den politiske vilje til at rydde op i systemet?

Kilde:
Børnesex-sag kostede kvinde lederjob: Nu er hun skolechef i kommune (Lokalavisen)

mandag den 5. november 2012

Tilsyn: Intet nyt fra vestfronten

I dagens aviser kan man læse at kommunerne stadig ikke har fået styr på tilsynsopgaven.

Socialpædagogernes Landsforbund har undersøgt tilstanden. Deres undersøgelse viser, at 39 procent af de adspurgte plejefamilier ikke har fået de to årlige besøg fra kommunen, skriver Information.

Sidste år viste tallene at omtrent 30 procent af de adspurgte plejefamilier ikke havde fået de to årlige lovpligtige tilsynsbesøg.

Dermed er der ikke tale om en forbedring.

Det skulle tale for at der kommer andre boller på suppen når staten overtager tilsynsopgaven, men vi må tillade os at være skeptiske. Der må komme resultater på bordet før at vi tror på at der er reel politisk vilje til at gøre noget ved det svigt anbragte børn oplever.

En anbringelse koster nemt over 500.000 kroner om året. Disse penge som vi alle har betalt i skat efter at have ydet en hård arbejdsindsats bliver spildt, hvis der ikke sker en forbedring.

Når vi skatteydere betaler til spild og alle ved det, hvorfor bliver dette emne så ikke en betydende faktor i valgkampen?

Kilde:
Kommuner svigter tilsyn med anbragte børn (Ekstra-bladet)

torsdag den 25. oktober 2012

Facebook gruppe: Storm på de sociale medier fra 27. oktober


Gruppens beskrivelse:

  • Vil du være med ? Hvad siger du?
  • Er nok nok ?
  • Er det i orden regeringen og andre sparker nedad ?
  • Hvor er velfærden på vej hen ?
  • Er du ved at være godt gal i skralden? Er det nu NOK er NOK?
  • Kan du mærke, at der er en STORM under opsejling?

Deltag og bliv en del af den kommende weekends STORM, så også din stemme bliver hørt og finder opbakning blandt os andre. NU vil vi høres...

Detaljer vil blive slået op løbende i forskellige FaceBook grupper bl.a. nedenstående - vær med til at sprede og DELE begivenheden.

Udform dine/jeres egne indlæg i løbet af weekenden og forbered dig/jer på at lave opslag i løbet af mandag og tirsdag. Deltag med forslag, kommentarer, opslag eller simple LIKES.

STORM er under opsejling...

Kilde:
Link til Facebook gruppen

lørdag den 20. oktober 2012

Ny undersøgelse bekræfter fakta


Det har gennem længere tid været fremhævet at anbragte børn klarer sig dårligere end unge på deres alder. Vi har her på bloggen fremhævet en række årsager som alle bunder i mangel på faglighed og nepotisme i forvaltningerne:


  • Der sker sammenbrud i alt for mange anbringelsessager
  • Der er fejl i alt for mange sager jvf. ankestyrelsen
  • Der er ingen klare udbudsregler i anbringelsesprocessen
  • Der er ingen landsdækkende standarder for forældreevneundersøgelser
  • Alt for få børn bliver udredt i forbindelse med anbringelser. Forkerte diagnoser kan føre til fejlbehandling og forværring af de unges problemer.

Undersøgelsen har fulgt 5000 børn der har været anbragt uden for hjemmet.

Vi må dog stille os kritisk overfor elementer af undersøgelsen. Jf. undersøgelsen ser det ud til at børn anbragt i plejefamilier klarer sig bedre end børn der er anbragt på institutioner. Kunne det tænkes at børn anbragt på institutioner har flere problemer end børn der anbringes i pleje- og aflastningsfamilier? En række børn skulle måske slet ikke have været anbragt og det er disse børn som ikke har problemer, men som bliver anbragt i en kortere periode på grund af fejl i forvaltningen, der bliver en del af denne statistik.

Vi håber dog at undersøgelsen får det resultat at staten i højere grad må styre hvad de kommunale forvaltninger foretager sig. Der er brug for en oprydning i forvaltningerne, hvor at dovenskab og dårlig faglighed præger dagligdagen.

Alt andet end en oprydning kan man ikke byde de børn som ulykkeligvis bliver en del af systemet.

Kilde:

søndag den 14. oktober 2012

Hash på Sorø Gymnastikefterskole

I oktober 2012 kunne man læse at 7 elever havde forladt skolen på grund af mistanke om hashrygning. Det må stå klart at alene et postulat om at en elev kunne have røget og der nedlægges krav om urintest, så er der kun en vej for en elev med rygrad, stolthed og ære. Det er at gå selv. For kravet om urintest er et mistillidsvotum sin i en sådan grad at fortsat skolegang på stedet ikke er muligt selvom beskyldningen skulle være åbenbart grundløs.

Urintests er ikke udbredte på arbejdspladser og med god grund. På 9 ud af 10 arbejdspladser taler man om problemerne. Hvis en medarbejder træder ved siden af, så er det blevet normal praksis og god HR-skik at tilbyde medarbejderne hjælp i form af afvænningsprogrammer og psykologbehandling.

Men selvfølgelig er en efterskole ikke en arbejdsplads for eleverne. Eleverne er bare varer på hylden. De er omsætning. De kan som fordærvede eller beskadiget dåsekonserves smides ud. Det ville have klædt Sorø Gymnastikefterskole at have taget dialogen i stedet for kold og kynisk at bede om tests hvilket er ensbetydende med nederlag for dem som havde røget hash og en fornærmelse imod dem som ikke havde gjort det.

Men vi forstår skolernes konstante søgen efter profit i en tid hvor at elevtallet er faldende. Vi ville ikke have bragt dette blog-indlæg hvis det ikke var fordi at efterskolerne i disse år aktivt søger elever med sociale problemer som et lavprisalternativ til plejefamilier og opholdssteder. Når man søger denne målgruppe får man også misbrug ind på skolen og så følger der en forpligtelse til at sikre metoder til at fastholde dem selv om elevernes værdier er andre end den er hos de elevgrupper efterskolerne traditionelt har søgt.

Kilde:
Elever bortvist på grund af hash (Sjællandske Nyheder)

mandag den 8. oktober 2012

Flygtet pige nægtet psykologhjælp

En pige havde det så dårligt hos sin mor og hendes kæreste på Lanzerote at hun flygtede til Danmark.

Her havde hun brug for psykologhjælp til at overkomme sine traumer.

Byretten kom frem til at pigen havde det bedst hos sin far i Danmark og langsomt gik de igang med at bygge et nyt liv for pigen op.

Men sagen blev anket til Landsretten og da den havde talt ville kommunen hurtigst muligt eksekvere dommen så pigen kunne komme ud af landet med et fly samme dag.

Der var ikke noget med at pigen kunne sige farvel til sit netværk i Danmark der ud over familien også talte skole og kammerater. Nej, dommen skulle eksekveres straks uden hensyntagen til pigens ve og vel.

Det er Danmark anno 2012. Ingen behandling, ingen støtte. Det er ud af landet hvis kommunen kan se blot den mindste chance til at undgå at komme til at betale på sigt.

Kilde:
12-årig er taberen (Link til Nordjyske Tidende)

mandag den 1. oktober 2012

Forstanderen er ikke problemet. Forstanderen er symptomet

Forstander burde være fyret for længst siger en overskrift på Sjællandske Nyheder.

Det er korrekt at forstanderen er ansvarlig for den daglige ledelse og det var han også den skæbnesvangre dag i februar hvor at en gruppe elever og to lærere roede ud på Præstø Fjord i en dragebåd der ikke var beregnet til sejlads på den årstid.

Som daglig leder bærer han ansvaret for at eleverne ikke var klædt på til opgaven både mentalt, men ikke mindst udstyrsmæssigt. Der var ingen isolerende våddragter der kunne udskyde kuldedøden, der var ingen redningsveste der var i stand til at holde besætningens hoveder over vande, der var ingen kommunikationsmidler til folk i land, der var ikke nødraketter klar til brug, der var ingen procedure for hvad der skulle ske hvis det kom til et forlis.

Og det er den daglige leder der overfor bestyrelsen skal gøre rede for hvorfor at vedkommende vælger at stoppe en aktivitet på en skole som kunne bringe ansatte og elever i livsfare.

Men denne sag er mere end blot en spørgsmål om at en leder ikke har sagt fra. Hele det koncept som denne efterskole ganske som rigtig mange efterskoler er drevet efter, er problemet i denne sag.

Man har skabt et miljø hvor at det ikke er legitimt at sige fra, hvis den enkelte elev mener sine personlige grænser overskredet. Der var elever på havnen den skæbnesvangre februar-dag der slet ikke havde lyst til at sejle ud og som mente at det var bedre at blive i land og så ellers tage på vinterferie.

Men her blev deres protester ignoreret og de viste bedre end at følge deres protest op med argumentation gående på sikkerhed for skolen havde tidligere vist at skolen ikke var lydhør overfor anderledes tænkende eller tøvende elever. I skoleåret 2002-2003 droppede 36 ud af 77 elever ud. Året efter var det 22 ud af 83 elever som ikke gennemførte året. Der var fra start således lagt op til at eleverne skulle presses uden hensyn til deres grænser.

Og netop denne konstante fokus på at bryde elevernes grænse og få dem til at underkaste sig fællesskabets behov på bekostning af deres eget er et fundamental problem som også efterskoleforeningens blad bærer præg af.

Noget må gøres idet at en ny gruppe elever i disse år er på vej ind i på skolerne. Det er elever som ikke har den psykiske ballast den gruppe af elever der hidtil har udgjort hovedparten af klientellet på efterskolerne. Det er elever som populært sagt bliver smuglet ind på efterskolerne så de kan få en ny start. Det er elever som kræver støtte – ikke at blive presset til at bryde grænser de ikke engang tør række ud efter. For dem er det en overlevelse at komme i skole og begå sig socialt.

Hvis der ikke bliver gjort op med den macho kultur man ser på Lundby Efterskole og andre lignende skoler, så bliver tragedien på Præstø Fjord ikke den sidste. Der er allerede tilfælde af selvmord på skolerne. Vi frygter at elever bliver presset i en sådan grad at de vælger denne løsning.

Vi skal ikke foregribe hvad domstolene skal komme frem til. Vi konstaterer at Lundby Efterskole havde et dysfunktionelt arbejdsmiljø for de unge. Vi håber og beder dog til at der sendes et kraftigt signal om at det er slut med at skabe et arbejdsmiljø for eleverne der byder på udfordring efter udfordring så et efterskoleår fremover kan blive en pause i livet for de unge til ro og eftertanke med basis i den identitet de kommer med, så de ikke går ud i livet identitetsløse, men derimod rodfæstet med den ballast, støtte og tradition de kommer ind på skolen med.

Kilde:
Forstander burde være fyret for længst (Sjællandske Nyheder)

søndag den 30. september 2012

Børns flugt fra anbringelser fortsætter

I 2009 flygtede 100 børn fra deres anbringelser. 100 børn på flugt burde få politikerne op af stolene, men taburet-kløen er en kronisk lidelse for alle folkevalgte, så der er ikke sket noget på området.

I august og september handlede overskrifterne om en dreng på kun 12 år, der var flygtet. Senere forsvandt 3 børn fra Struers Skolehjem.

De er dog alle blevet fundet efterfølgende i god behold, men det er på ingen måde tilfredsstillede at børn føler sig så magtesløse på grund af deres anbringelse at de ser flugt som deres eneste udvej.

Hvorfor gøres der intet for at høre børnene i større grad, så de mange tilfælde af flugt kan reduceres? Svaret er højest sandsynlig økonomi.

Men det mest beskæmmende er politikernes ligegyldighed. De burde sættes til ansvar af vælgerne.

Kilde:
Børn flygter fra anbringelser (Dagbladet Information)

torsdag den 27. september 2012

Ny sag vedr. plejefamilie fra Øster Tørslev

Amtsavisen skriver:
Konsekvens. Kommunen afbryder samarbejde med mangeårig plejefamilie i Øster Tørslev, efter at tidligere plejebørn har taget bladet fra munden.
Baggrunden er at nu voksne tidligere plejebørn er kommet sig så meget over de traumer de angiveligt blev påført som børn at de kan stå frem og berette om deres opfattelse af deres tid hos en plejefamilie.

Deres tid hos plejefamilien har fået alvorlige følger for pigen.

Hun er nu langt inde i en sag om førtidspension på grund af psykiske problemer med depression, angst, selvmordstanker, social fobi og nedgørende opvækst, som det blandt andet hedder i en rapport over en psykologisk undersøgelse af hende fra februar i år, som Amtavisen har adgang til.

En stor del af hendes problemer menes at stamme fra årene i den tidligere plejefamilie. Den opfattelse støttes af de psykologiske og psykiatriske undersøgelser og tests, hun har været igennem som voksen.

Sagen viser at tilsynsopgaven igen ikke har været opført optimalt. Hun nåede at bo hos familien fra hun var 12 til hun var 18 dvs. i 6 skamfulde år.

Det må kunne gøres bedre.

Kilde:
Plejebørn: Udnyttelse og straf (Amtsavisen, 8. september 2012)

søndag den 23. september 2012

Mern-sagen starter i landsretten

Dommen over plejeforældrene fra Mern er blevet anket til Landsretten.

I byretten kom domstolen frem til at plejeforældrene skulle have henholdsvis 2 år og seks måneder og 2 års ubetinget fængsel for vold, vanrøgt og frihedsberøvelse imod 9 forskellige plejebørn.

Vi vil følge denne sag, da den desværre ikke er enestående, men et symptom på hvad der kan ske når tilsynsførende der ikke har følere ude i det lokalsamfund som børnene er anbragt i, skal forestille at kunne sikre de anbragte børns ve og vel.

Menneskerettighedsorganisationen "Den tungeste arv" omtaler i forbindelse med deres kampagne to andre sager der også har fundet vej til domstolene istedet for som det ofte sker at blive dysset ned i systemet.

Kilder:

onsdag den 19. september 2012

Meget mere end blot et råddent æg

Forstanderen på Himmerlands Ungdomsskole Lone Baadsgaard har travlt med at hænge en medarbejder ud som end ikke er dømt.

Samtidig forsøges det at lægge låg på en massiv forældrekritik. Gulvtæppet har ikke kunne dække over alt det som man har forsøgt at feje ind under det.

Nu ser det ud til at de ramte børn ikke ser sig selv som ofre.

Men det kunne nemt være tilfældet.

Ikke noget enkelt tilfælde:

Er det et enestående tilfælde som forstanderen har så travlt med at fortælle. Nej, det er sket før indenfor det seneste årti. Vi kender ikke omfanget idet at der kan være sager som ikke har nået domstolene, men som er ordnet i mindelighed uden offentlighedens kendskab.

F.eks. fik elever på Baunehøj Efterskole nok af en lærers tilnærmelser. Sagen endte med en dom.

Ledelsen på Staby Efterskole måtte også tage afsked med en lærer. De nærmere omstændigheder blev dysset ned.

Hvad kan man gøre som forældrer til et efterskolebarn

Det er klart at et barn der for første gang i sit liv står alene vil have svært ved at håndtere når en lærer går over de etiske grænser. Her må forældrene støtte. Det er imodstrid med de ønsker efterskolerne i almindelighed har. De ønsker at man minimerer kontakten med sit barn i den første tid. Mange skoler begrænser de unges muligheder for at kommunikerer. De henvises til kommunikationsmidler fra det forrige årtusinde som brev med posten eller en fastnet telefon, hvortil adgangen kan begrænses.

De begrænsninger må man som forælder sætte sig ud over. Tro er godt. Vished er bedre. Ens barn vil langt bedre kunne håndtere omstillingen, hvis barnet mærker at der er tryghed hos forældrene mere end tvivl og måske endda angst.

Hvad kunne Efterskolerne gøre

Der kunne sættes ind imod det antal blive-weekender som skolerne har. Bør der overhovedet være blive-weekender? Måske i forbindelse med skolerejser, men ellers er der intet behov for dette.

Efterskolerne står i disse år overfor en skillevej. De har i langt højere grad end tidligere satset på at få marginal grupper af unge med anden etnisk baggrund end dansk ind på skolerne i forsøget på at sikre forældrene til disse børn en anden mulighed end de udskældte og iøvrigt også forbudte genopdragelsesrejser. På efterskolerne kan børnene "beskyttes" imod den "skadelige" danske ungdomskultur. Det er det budskab som sælges.

Et andet fokus område som har gjort at Efterskolerne har fået denne blogs bevågenhed er deres indtog på markedet for anbringelser hvor at de fungerer som en light-udgave af behandlingshjem og opholdssteder uden at have de pædagogiske ressourcer eller psykologer ansat.

Det betyder at der nu er unge som er anderledes sårbare på skolen. De unge skal sikres og det sker ved åbenhed via kommunikation og med brug af mindre isolation så eleverne ikke oplever at de ved årets slutning har levet i en så intens bobble af oplevelser og hændelser at det næsten opleves som en deprssion for de unge at komme videre i deres liv.

Efterskolerne skal åbne op og skal ikke som forstander Lone Baadsgaard søge tavshedens lov.

Vi må håbe at denne sag bliver en øjenåbner for efterskolerne, for det er sagen allerede blevet for forældrenes til de elever der kunne søge efterskolerne i årene fremover.

Kilder:

tirsdag den 18. september 2012

"Den tungeste arv" lancerer kampagne



Menneskerettighedsorganisationen "Den tungeste arv" har lanceret en kampagne for at sætte ind imod plejefamilier, der ikke vil de børn de har fået i deres varetægt det bedste.

Organisationen arbejder for at forbedre vilkårene for svage borgere i samfundet som handicappede og anbragte børn.

Tiderne er hårde. Økonomien er presset.

Det har måske tvunget nogle familier ind i arbejdet som plejefamilier og det er synd for de børn de får i deres varetægt for motivationen for at tage børn i pleje burde være et ønske om at bidrage med noget af sit overskud istedet for hensyn til økonomien.

Kampagnen går ud på at de som sympatiserer med at der skal sættes ind imod plejefamilier der alene snylter på systemet, henter en opslag ned på deres computer som de printer og sætter op i lokalområdet.

Her er et link til opslaget. Der er tale om 2 gange A5 opslag der passer fint til opslagstavler i f.eks. supermarkeder.

Vi vil følge op på hvad der sker på området med plejefamilier. Der har i lang tid været problemer med at få nok plejefamilier. Det har måske medført at kvaliteten på området er faldet. Da et fald i kvaliteten kan få uoverskuelige følger for de anbragte børn, må dette ikke ske.

lørdag den 15. september 2012

Børnesager - kvalitet



Fra flere sider er der rejst kritik af at der ingen standarder er for noget som helst indenfor område. På "Fighterens" Youtube-hjemmeside er der et indlæg om dette som kan ses herover.

lørdag den 8. september 2012

Facebook-gruppe: Fremmedgjorte børn og unge PAS BØRN

Jvf. gruppen handler det om børn der er blevet stemplet som værende lidende af Post Abort Syndrom, dvs. at de har overlevet graviditeten og nu er de som levende børn blevet genstand for opmærksomhed af det offentlige, hvilket de fleste ikke ville ønske for deres værste fjende.

I gruppen debateres nogle af de overgreb, folk føler det som, når det offentlige griber ind i deres og deres børns liv.

Link Link til facebook-gruppen
Efterskolernes ukritiske optagelse af elever der ikke tilhører deres målgruppe er for tiden et emne i medierne. Vi mener her i gruppen at det er den generelle økonomiske situation der får efterskolerne til at optage alle elever med de ene øje lukket:

Her er en læserbrev kommentar fra Ekstra-Bladet:
Jeg tror at problemet er at grænserne mellem efterskoler og opholdssteder er blevet for flydende nu hvor at snak om et opstramning af tilsynet har fået nogle opholdssteder til at kalde sig efterskoler for at slippe for tilsyn.

Se: http://minderfraenhaardtid.wordpress.com/2012/07/13/pseudu-opholdssted-eller-pseudo-efterskole/

Kommunerne kan så med god samvittighed sende sårbare børn på efterskoler når de ved at de er de samme mennesker der står bag dem.

Mange efterskoler var ejet af Tvind op til Tvindloven og Tvind har gjort en god forretning ud af at tage sig at de børn sagbehandlerne bare vil have væk fra deres skrivebord.

Det problem kan man desværre ikke gøre noget ved når sagsbehandlerne piver over en for stor arbejdsbyrde når de har mere end en sag af gangen. Det er ansvarsfraskrivning når det er værst og det har intet med politikernes priotering at gøre. Det har noget at gøre med at man har en personalegruppe som er arbejdssky.


Kilde:
Efterskolelærer: Eleverne skar i sig selv (Ekstra-Bladet)

tirsdag den 4. september 2012

Præstø-ulykken snart i retten

Anklageren skulle snart være færdige med at arbejde på sagen der bedst i offentligheden er kendt som Præstø-ulykken.

Elever fra Lundby Efterskole blev presset til at ro ud på Præstø Fjord i et vejr som deres fartøj ikke var bygget til.

Fartøjet forliste og flere elever fik skader som følge af deres ophold i det kolde vand. For nogle skader der vil følge dem resten af livet.

Herfra håber vi at det ender med et retsopgør med den trend som hersker på efterskolerne. Faktum er at eleverne presses til at bryde deres grænser fysisk såvel som psykisk.

Det sker helt uden tilstedeværelse af psykologer eller psykiatere der kunne gribe ind og håndtere de kriser det konstante udfordrende miljø medfører på eleverne.

Der er set eksempler på selvmord og manglende omsorg som følge af de psykiske følger af at et ungt sind sættes i en tilstand som det slet ikke har livserfaring til at håndtere.

Ulykken på Præstø Fjord var således det seneste eksempel på at myndighederne har måttet sætte ind med deciderede redningsaktioner af efterskole elever. Der har været episoder på vandet involverende Kongenshus Efterskole, Efterskolen ved Humble og Odsherred Efterskole.

Alt sammen at der kom en lovændring fordi at der ikke var den samme mediebevågenhed som ved ulykken med Lundby Efterskoles elever.

Vi føler at det er tid til at sige stop for det er ikke kun ved aktiviteter på vandet at eleverne har svært ved at sige fra. Fra dag et mødes eleverne med krav og udfordringer de ikke tidligere i deres liv har mødt og vel at mærke uden at de kan finde støtte i deres sociale netværk af familie og venner.

Derfor er det så vigtigt med en dom.

Derfor ser vi frem til at anklageren kommer frem til at starte sagen ved vores retssystem.

Kilde: Anklager er snart klar med Præstø-ulykken (Sjællandske Nyheder)

onsdag den 29. august 2012

Tilsyn med plejefamilier

Der har i den forløbne tid været fokus på tilsynet med anbragte børn. I medierne har der været en tendens til at fokusere på de børn der er anbragt på institutioner.

Plejefamilierne glemmes ofte selvom skandaler som dem i Mern og Vignæs burde være indikation på at det er nødvendigt at der skal være fokus på dette segment også.

Problemet er at plejefamilier er en billigere løsning for kommunerne. Der stilles ikke de store krav til faglighed, hvilket netop har været en af de væsentligste kritikpunkter imod institutionerne.

Fakta er at der ingen reel uddannelse pågår af plejefamilier. Rapporter fortæller at 3 ud 4 plejefamilier dvs. 75 procent ikke gider de lovpligtige 2 dages uddannelse om året og at kommunerne simpelthen ikke presser plejefamilierne til efteruddannelse.

Denne manglende interesse kan kun tyde på en ting. Nemlig at aflastning- og plejefamilierne er i denne branche alene for pengenes skyld. De anbragte børn betyder intet.

Det bør der gøres noget ved nu hvor at tilsynet flyttes fra en kollega nede af gangen til nogle fælles enheder så der kommer hul på den betændte byld af kollegiale hensyn og nepotisme.

Hannah Melissa - kendt fra "De unge Mødre" er en af de unge der har betalt prisen for et ikke fungerede anbringelsessystem. Hun er blevet svigtet og er blevet udsat for fysisk afstraffelse.

Nu bruger systemet så disse traumer de selv har påført hende imod hende og hendes barn. Nu mener de at hun ikke er i stand til at tage sig af sit eget barn fordi at systemet har behandlet hende dårligt da de mente at hun havde brug for "hjælp".

Kan Hannah Melissa stole på at hendes barn bliver behandlet bedre? Nej det kan hun ikke med det nuværende tilsyn.

Sekundært så viser historien også at kommer man først i søgelyset af de sociale system, så er der ingen fremtid som forælder i Danmark. Da må man søge til Sverige hvor at ens papire vil være rene vel at mærke inden at der stiftes familie.

Det er trist, men det er Danmark anno 2012.

Kilde:

mandag den 27. august 2012

Når de pædofile får for meget hjælp - del 2

Når ledelsen på en skole uanset om det er en kostskole eller en dagsskole får kendskab til at en medarbejder går over stregen i forhold til en elev, så skal det have øjeblikkelige konsekvenser.

Konsekvensen må være at medarbejderen bliver suspenderet fra sin stilling og at sagen meldes til politiet så de kan foretage en undersøgelse.

På Ådalskolen i Odense fik ledelsen kendskab til nogle lumre SMS'er til en pige på 14 år.

Da ledelsen fik kendskab til denne opførsel resulterede det ikke i en fyreseddel. Denne mærkværdige håndtering fik retfærdigvis ledelsen til at trække sig efterfølgende.

Noget lignende fandt sted på Staby Efterskole for en del år siden. Her blev læreren dog fyret efterfølgende, men blev der lavet en politiundersøgelse?

Børn og unge er så sårbare når det er autoritetspersoner i deres verden der tager sig friheder. Intet mindre end en suspendering og en politiundersøgelse kan gøre det.

Kilder:

fredag den 24. august 2012

Når de pædofile får for meget hjælp - del 1

Verdenen over hører man konstant som religiøse bevægelser som har valgt at skjule overgreb imod børn frem for at gå til myndighederne.

Således kom Canisius-Kolleg Berlin i Berlin i mediernes vold efter at der kom afsløring af mange overgreb som præsterne havde dækket over.

Men vi kan desværre også i Danmark. Frikirken Aalborg Menighedscenter fik kendskab til et overgreb i 2008. Der var ingen som ringende til politiet. Istedet valgte man at lave et forsoningsmøde.

Den nødvendige behandling som et offer for den slags overgreb skal tilbydes fik hun ingen af. Istedet kom hun til at bære denne byrde indtil at hun brød sammen i 2011. Først da kom myndighederne på banen og arresterede gerningspersonen.

Det må bare ikke ske. Det er et misforstået hensyn at tage til pigen og den involverede gerningsperson. Den eneste vej er politianmeldelse og en vej over domstolene. Det er hvad vi skylder vores børn.

Kilde:

søndag den 19. august 2012

Kendte episoder med overgreb i medierne de seneste år - del 3

Nu hvor at efterskolerne i højere grad end tidligere går ind og tager opgaver fra plejefamilier og opholdssteder, så vil denne tredje del handle om nogle af episoder hvor at unge er blevet krænket af andre unge eller voksne på landets efterskoler.

Der er ingen tvivl om at når man som forælder sender sit barn på efterskole så er det med et ønske om at barnet returnerer i et helt stykke såvel fysisk som psykisk.

Det er desværre ofte ikke tilfældet. Vi tillader os at skrive ofte når det jævnfør Berlingske Tidende i 2009 var hver syvende elev der afbrød opholdet før tid. Det vil ikke ske hvis eleverne trives og det er der så noget der tyder på at de ikke gør. En afbrydelse af opholdet risikerer at skabe et følelse af nederlag hos de elever det rammer og denne følelse kunne følge dem for livet.

Men dette blog handler om mere end den generelle mistrivsel. Vi vil her nævne nogle episoder hvor at eleverne blev decideret krænket:

  • På Baunehøj Efterskole kom det på et tidspunkt til en politiefterforskning. En lærer havde sat nogle piger i en ubehagelig situation med nogle lumre forslag. Heldigvis havde en gruppe piger modet til at sige fra og melde det til politiet. Havde læreren været mere selektiv i sin søgen efter ofre, havde vi måske stået overfor en tragedie. Sagen fortæller ikke noget om hvor længe at læreren havde sit virke på skolen. Måske var der tale om en gentagelse. Måske havde der de tidligere år været ofre.
  • Noget lignede så man på Staby Efterskole. Vi taler om beruselse grænsende til uterlighed over for elever. Læreren blev bortvist og sagen blev dysset ned. Det var også på Staby Efterskole at man så den gamle jyske skik taget i brug hvor at mandlige unge bruger deres ynglemidler som slagredskaber. Her skal man som forælder være opmærksom på at der på efterskoler kommer unge fra hele landet på tværs af kommuner og regioner. En skik som er udbredt på en egn kan være en forulempelse på en anden. Der er i hvert fald ikke tvivl om at pigen som det gik ud over følte sig forulempet i en sådan grad at hun havde svært ved at udpege de præcise gerningsmænd. To af eleverne blev således frikendt baseret på deres fysik på området eller mangel på samme.
Søger man forskellige medier ser man ofte eksempler på at domstolene har været inde for at dømme i voldssager mellem elever. En af de mere omtalte så man på Fenskær Efterskole, hvor at ledelsen godt nok var klar over at tonen kunne være hård og denne hårde tone blev accepteret. Kun fordi at offeret brød sammen hjemme på en friweekend, så kom sagen for lys og politiet kunne starte deres efterforskning der førte til dom over en række elever.

Det er dog langt fra alle voldepisoder der bliver politianmeldt og efterforsket. Således kunne man på en blog læse om en episode på den nu lukkede Maglesø Efterskole, der ikke førte til politianmeldelse. De havde lige haft en anden episode. Det var nok derfor. Det er med andre ord vigtigt at forældrene holder øje med ændret adfærd hos deres efterskolebarn.

Men der er andet end vold som kan føre til at opholdet på en efterskole bliver negativt for den enkelte elev. Som vi tidligere har set omtalt så presser mange af efterskolerne eleverne både fagligt, men ofte også fysisk helt derud hvor at elevernes fysisk ikke står til. Ikke alene de mange redningsaktioner til søs viser dette, men man kan også læse om elever der enten har begået selvmord eller har forsøgt det imens at de var på efterskole. Her må vi alvorligt opfodre til at man lytter til sine børns signaler og trækker barnet hjem – om nødvendigt helt uden at konsultere skolens personale. Skolen er en forretning og det vil oftest forholde sig således at de vil prøve at overtale familien til at give det en chance. Men det kan vise sig at blive fatalt for den enkelte elev. På Internettet kan man både læse om et dødsfald på den nu lukkede Sydvestfyns Efterskole og et selvmordsforsøg på Jyderups Efterskole. Groft skitseret så er efterskolens personale lærere og ikke uddannede psykologer. Her er der forældrene som skal træde i karakter og trække barnet hjem.

I disse dage debatteres det i Folketinget om hvorvidt at tilsynsopgaven skal lægge hos staten eller hos kommunerne, men ingen steder debatteres det hvorvidt at efterskolerne også skal udsættes for et tilsyn af hvorvidt at eleverne trives. Det er et problem i en tid hvor at nogle opholdssteder har skiftet navn til en efterskole for at undgå det eller så mangelfulde kommunale tilsyn.

I disse uger starter en ny årgang på landets efterskole. Forældrene skylder dem at være overvågne og at udvise rettidig omhu ved at trække deres barn hjem, hvis de kan se at det er ved at skride.

Kilder:

søndag den 12. august 2012

Kendte episoder med overgreb i medierne de seneste år - del 2

Som nævnt i et tidligere blogindlæg så foregår overgreb også i plejefamilierne.

I en sag fra Holbæk så tog en plejefar sig nogle friheder. Da han blev afsløret så forsøgte han at fremstille det som om at han var blevet forført af pigen. Det var en helt ubegrundet sværten af plejebarnet som endda ikke var blevet anbragt fuldtids, men derimod kun var i aflastning.

Taktikken med at fremstille plejebørnene ringere end de er ser man også i en sag fra Sønderjylland. Her prøver plejemoderen at fremstille en pige som svagt begavet. Pigen kom til at have sex med det biologiske barn i plejefamilien.

I artiklen fra Danmarks Radio kan man læse:

I 2002 skriver plejemoren i en dialog med skolen: - 'Jeg har desværre erfaring fra tilfælde med seksuelle overgreb på dårligt begavede piger (…) 'Camilla' er en udsat pige, der har brug for megen hjælp og støtte til at sige fra.'

Nu handler dette blog-indlæg primært om seksuelt misbrug, men plejebørn i plejefamilier udsættes også for andre overgreb. Eksempler på voldsanvendelse ses i medierners artikler. Vi nævner i flæng sagerne fra Mern og Vigsnæs.

Konklusionen burde være at der skulle strammes op på tilsyn, men erfaringerne viser at nok så meget tilsyn ikke vil være i stand til at forhindre endsige mindske sådanne tilfælde. Det eneste tiltag som kunne reducere dette uvæsen ville være at anbringe færre børn.

onsdag den 8. august 2012

Nedgang i antallet af efterskole elever (Fra: Center-validering)

Vores søgemaskiner har opdaget dette blog indlæg på Forskningsenheden Center-Validerings hjemmeside, som vi har valgt at gengive i sin fulde længde:

Lukkebølge for efterskoler - årsag

Efter år hvor at flere og flere unge har forladt deres hjem for at gå på efterskole, så er der nu sket et fald. Foreløbig har dette fald medført at følgende efterskoler har måtte indstille driften.
  • Hindholm Efterskole
  • Maglesø Efterskole
  • Rens Ungdomsskole
  • Sommersted Efterskole
  • Sydvestfyns Efterskole
  • Søndbjerg Efterskole
  • Vester Thorup Efterskole
  • Østersøens Idrætsefterskole
Det er trods tabet af arbejdspladser en positiv udvikling. For de lokale folkeskoler der i parentes bemærket har en forpligtelse via lovgivningen til at undervise alle børn uanset om de måtte have det 5 cifrede beløb det koster forældre at sende et barn på efterskole har i en for høj grad betalt prisen for efterskolernes popularitet de senere år.

Ikke alene skal kommunerne sende et beløb pr. elev til skolerne på grund af taxameter-regler. De skal også sikre at eleverne efter opholdet kan komme videre i deres liv. Det er ofte svært. Rent psykologisk havner mange unge i et depressivt hul når året er forbi. Det har en naturlig forklaring. Når man tager en gruppe unge og placerer dem i et forholdsvis isoleret miljø som en efterskole er på mange fronter, så dannes der nye normer og der opstår en gruppe dynamik hvor at individet sliber så mange kanter af sig selv at de næsten bliver identitetsløse. Når de så skal stå på egne ben efter opholdet, så vil de erfare at de hverken kan returnere til den identitet og selvopfattelse de havde inden opholdet og de har nu heller ikke længere gruppen af elever til at støtte sig til.

Man kan på mange områder sammenligne det at forlade efterskolen med at skulle forlade grupperinger som Jehovas vidner eller Scientology. Der er intet fællesskab at falde tilbage på og de individuelle evner er blevet sløvet af et ophold i et miljø hvor tingene sker i et andet tempo end derhjemme.

En række kommuner har derfor været nød til at finde økonomi til at yde psykologbistand til hjemvendte efterskoleelever og enkelte har lavet direkte kursusforløb til hjemvendte unge.

Ovenstående handler alene om de elever som der er mange af, der har haft et godt år på efterskolerne. En anden problemstilling er de unge, der er så ressourcestærke at de ikke lader sig knække ind i gruppementaliteten. I 2009 stoppede cirka hver 7’ende elev før tid. De fleste skoler har dækket sig ind i kontrakterne så de sikres betaling for en tid efter ophøret så det er ikke et spørgsmål om økonomi. Men det at blive tvunget til at ophøre med opholdet før tid kan have alvorlige menneskelige konsekvenser for de unge.

Der er mange årsager til frafaldet.

Først og fremmest har mange skoler oversolgt deres produkt uden at skære ud i pap hvad prisen er for et ophold i form af personlig frihed og grænser:

Skolerne har en struktureret dagligdag der betyder store indskrænkninger i dagligdagen. Lovgivningen gør det ikke nemmere. Skolerne må f.eks. ikke længere tillade rygning selvom det efterspørges af eleverne og familierne. Alkohol er heller ikke tilladt og således afskåret fra det mest udbredte middel til socialisering vil opholdet for en del også betyde ensomhed, når der ikke er et middel til at bryde isen. Måltider kan blive en udfordring da mange familier i dag lever af en kostsammensætning der er noget forskellig fra den som tilbydes de unge. Der må oftest suppleres fra lokale handlende hvilket kan fordyre opholdet. Der er i det hele taget mange regler som skolerne mener at der skal til for at drive skole, men som skaber en dagligdag der på afgørende vis begrænser de unge i forhold til det liv de levede før opholdet.

For det andet er der unge som slet ikke skulle have været på en efterskole. Der er en stigende tendens til at en række kommuner smugler unge med sociale problemer ind på efterskolerne for at spare udgifter til egentlige anbringelser. Det er ikke sikkert at de unge der er i den situation kan bære påbuddet om at være tavs omkring deres egen situation. Samtidig har vi set en brancheglidning hvor at opholdssteder har brugt efterskolenavnet for så at sige at appellere til to kundegrupper.

Efterskoleforeningen er gået fra at være kritiske overfor den nyudvikling til at acceptere at skolerne re-positionerer sig. Det må dog være bekymrende forældre der betaler et 5-cifret beløb for at lade deres barn gå på en skole at der vil være unge med svære sociale problemer eller unge der har problemer med kriminalitet, som enten på bor på værelse eller i hus med deres barn.

For det tredje er der så tidens mantra hvor at mange ønsker at de unge skal presses til at bryde deres grænser. Alle mennesker har grænser, mange har sat nogle som de kunne bryde, såfremt at situationen måtte kræve det, men der er også grænser som ikke kan brydes uden at det vil medføre fysisk skade. I situationen med Lundby skole så er der ingen tvivl om at 400-600 meters svømning i isfyldt farvand var mere at overskride elevernes grænser for meget, men faktisk så burde man have accepteret at eleverne sagde fra i forhold til generelle aktiviteter på vandet før. Bare fordi at ekspertviden på højeste niveau lært fra forsvaret tilkendegiver at sejlads med eleverne var mulig, så er det ikke ensbetydende med at et nej fra eleverne ikke skal respekteres.

Hvem sikrer at der sættes grænser for hvad man kan byde eleverne før at ulykkerne sker? Det var jo ikke første gang at elever på efterskoler blev jaget ud på vandet for at bryde deres og hvor at denne beslutning medførte redningsaktion. Humble Efterskole, Odsherred Efterskole og Kongenshus Efterskole har alle haft situationer hvor at redningsaktioner var påkrævet. I tilfældet med Humble Efterskole medførte denne higen efter at presse elevernes præstationer endda i et dødsfald.

Når nu at efterskolerne mærker en nedgang, så beskyldes den generelle afmatning af økonomien for at spille en væsentlig rolle. Det er dog at tage for hurtige konklusioner.

Er sandheden ikke at efterskolerne har presset eleverne for meget? Forældrene ser overskrifterne når det går galt og skolerne er forretninger samtidig med at de sender et forvansket budskab. Er de skoler eller er de opholdssteder i discountklassen? Er det Boot camps hvor at vis antal tilskadekommende eller måske lige dødsfald accepteres?

Samfundet har også udviklet sig. Efter årtier med en trend hvor at alle partout skal selvrealisere dem selv ser det ud til at det nu drejer sig om at se ind i sig selv. Det er svært at finde sig selv når der er mennesker omkring ens person 24/7 og netop ro, ensomhed samt eftertanke kan en efterskole aldrig tilbyde.

Det er klart at efterskolerne står i en brydningstid. De må i højere grad gøre op med sig selv, hvad de vil stå for. Ingen branche kan i længden tåle at hver 7 kunde ikke vil gennemføre et forløb. De må tilpasse sig tidens normer og må nødvendigvis gå til lovgiverne, hvis disse indfører regler som kunne sænke kundegrundlaget. Men de skal også gribe i egen barm og passe på med at de ikke går efter nicher i befolkningen i en sådan grad at de vender ryggen til hovedparten af befolkningen. Vi har fundet 8 efterskoler som har måttet lukke i sommerferien. Langt flere vil følge, hvis ikke skolerne genfinder sig selv.

Kilder:

søndag den 5. august 2012

Kendte episoder med overgreb i medierne de seneste år - del 1

En læser af vores blog skrev til os og spurgte til om de cirka 30-40 overgreb der normalt finder sted hvert år på opholdssteder og i plejefamilier finder deres vej til medierne eller kun optræder i forskellige undersøgelser. På hjemmesiden på Landsforeningen for kan man læse nedenstående:

Inden for den samme periode er 71 børn og unge under opholdet blevet udsat for seksuelle overgreb typisk begået af et andet barn på døgninstitutionen. Det er ofte de børn, som selv er blevet krænket, der krænker de andre børn på institutionen.

Men det behøver ikke at være de unge som krænker andre unge. De voksne kan også være med.

I sagen fra Gøgereden var det en voksen pædagog som udnyttede at pigen var isoleret fra sit sociale netværk. Det blev ganske uforståelig takseret til 60 dages betinget fængsel.

I sagen fra et lille opholdssted ved Skælskør en mand drev sammen med sin alkoholiserede kone gik det ud over 3 piger. Der var tilsyn med sagen. Pigerne oplyste til de tilsynsførende hvad der var sket. Alligevel gik der for lang tid før at nogen greb ind for man troede simpelthen ikke på de anbragte børn. De blev regnet for at være 2. rangs mennesker.

På Struer Skolehjem var den også gal. I Ekstra-bladet kunne man i 2007 læse om Tom og Kaj der blev misbrugt. Godt lå sagen år tilbage, men igen i 2008 var der en sag hvor at en dreng på 16 skulle have forgrebet sig på andre børn.

Ved Tarm havde man Børnehjemmet Solgården der i perioden 1949 til 1976 var børnehjem. I dag rummer bygningerne en efterskole. Der er en undersøgelse igang vedr. omfanget af sexbrug på stedet.

Et behandlingssted for narkomaner nær Næstved med navn Marita centeret blev en medarbejder dømt for at have sex med teenage piger.

Dette er blot et udpluk af de sager der er kommet frem i medierne. Men opholdsstederne er ikke de eneste steder, hvor at unge, der måtte bo udenfor deres eget hjem kan blive udsat for overgreb. Der er også set eksempler på dette i plejefamilier og på efterskoler, men det tager vi i et andet blogindlæg.

tirsdag den 31. juli 2012

Kvindelig pædagog i forhold til to drenge

Opholdsstedet Oustruplund har fyret en kvindelig pædagog som er under mistanke for at have haft et forhold med to drenge fra opholdsstedet.

Den slags ekstracurriculære aktiviteter har været normalt på udenlandske opholdssteder og gymnasier men er ikke så ofte set her i landet.

Normalt har der som vi senest så det i sagen fra Gøgereden tale om decideret tvang, hvor at unge, der har været isoleret i de såkaldte enkeltpersons projekter i sommerhuse og på moteller har været presset til seksuelle aktiviteter med de ansatte.

Her er der tilsyneladende tale om frivillige forhold. Alligevel er det ikke acceptabelt idet at der på opholdssteder og i plejefamilier bør være et professionelt forhold mellem det anbragte barn og de voksne.

Sidste nyt er at retssagen er udsat på grund af kvindens ønske om brugen af en bestemt forsvarsadvokat. Hun er selvfølgelig at betragte som uskyldig indtil at retten har talt, men skulle hun blive fundet skyldig, så har retspraksis været jvf. dommen fra Gøgereden været at hun står til betinget fængsel, såfremt at man vægter disse frivillige forhold lige så strengt som påtvunget sex. I sagen fra Læsø blev pædagogen idømt 60 dages betinget fængsel for at have tvunget en pige til oral-sex.

I sagen fra Oustruplund er der godt nok tale om egentlig samleje, men til gengæld så har drengene valgt at have forholdet formentlig for at kunne forhandle sig til forskellige goder.

Det gør ikke sagen bedre, men når nu strafferammen helt uforstålig er nede på betinget fængsel i et forhold hvor at de anbragte unge er helt og holdent i de voksnes magt, så vil det sende et signal om at en mand fra en velanset familie med solid lokal baggrund tæller mere end en kvinde som er kommet ind med 4 toget, hvis dommen kommer til at lyde på ubetinget fængsel. Kvinden var forholdsvis nyuddannet og uden lokalt netværk. Det er sikkert faktorer som har spillet ind.

Vi må håbe for de unge involverede drenge at sagen sender et signal til ansatte om at de skal fastholde et professionel forhold til de anbragte unge, så der ikke kommer flere af disse sager.

Kilder:

onsdag den 18. juli 2012

Overgreb på Sabroegården

Skive Folkeblad skriver at en pige på fire år blev udsat for et overgreb på Sabroegårdens legeplads. 2 drenge skulle have været indblandet.

På TV2's hjemmeside finder man den noget mærkelige historie som går ud på at man mistænkte en større dreng i en familie for at have begået et overgreb mod sine mindre søskende. Man valgte at fjerne de mindre søskende istedet for storebroderen.

Efter en grundig politiefterforskning konkluderede politiet at der ikke havde været nogle overgreb.

Her begynder sagen at udvikle sig mærkeligt for forvaltningen vælger at fastholde tvangsfjernelsen.

Kort tid efter sker overgrebet på legepladsen.

Med andre ord. Pigen ville ikke have været udsat for et overgreb hvis forvaltningen havde valgt at acceptere politiets arbejde. Med den ene forvaltning har ingen tiltro til den anden.

Det er ikke særligt betryggende.

Kilder:

lørdag den 14. juli 2012

Begrundelsesløs anbringelse bragt til ende

På Sjællandske Nyheders hjemmeside kan man læse om en sag vi tidligere har haft bragt indlæg om. En pige som havde overlevet Leukæmi var blevet tvangsfjernet imod lægelig anbefaling. En åbentlys urimelig anbringelse men ikke noget særsyn anno 2012. Langt de fleste anbringelser - såvel de såkaldte frivillige anbringelser som tvangsfjernelser handler ikke om mistrivsel hos de involverede børn.

De handler om individuelle ambitioner hos de involverede socialarbejdere.

I denne specifikke sag er anbringelsen nu bragt til ende og pigen samt hendes familie kan starte livet med to års forsinkelse hvor at de slap. En hel unødvendig pause for et ungt menneske der skulle være fokuseret på sin fremtid.

Tiden burde være inde til et politisk opgør med de forvaltninger der beslutter anbringelser imod lægelig anbefaling. Det risikerer at skade barnet mere end det gavne og barnet hensyn burde være i højsædet.

Men den politiske vilje til at hjælpe børn ser ikke ud til at være tilstede i Danmark.

Vi vil dog ønske pigen held og lykke med en fremtid som formentlig ikke vil byde på mere kontakt med forvaltninger.

Kilde:
Line kom hjem efter to år (Sjællandske Nyheder)

tirsdag den 10. juli 2012

Mediedækning og kritik - debat på Nordjyske Tidende

En debatør på Nordjyske Stiftstidende med navn Angela Burns skriver som svar på en klagesang fra lederen fra Ølandhus Søren Brink følgende:

Det er en lidt tom snak som her fremføres. Det er ikke retvisende at kalde mediernes dækning af opholdsstederne i Danmark for at være en hetz. Faktum er at der var noget at komme efter.

På Ølandhus burde I vide det. I var selv ind over oprydningen der fulgte da Jammerbugtens Børne- og Familiecenter fik frataget deres tilladelser. Aftalen faldt godt nok til jorden, men det ændrer ikke på at politikkerne gik ind og fratog dette firma tilladelserne med valide argumenter.

I har kollegaer i branchen som ikke gør deres arbejde godt nok. Det er et faktum og når det skandalerne bryder ud i lys luge så skyldes det at der var forældre til anbragte og tidligere anbragte der via sociale netværk har lavet et internationalt netværk hvor at der er blevet opstillet såkaldte whistle-blower blogs i 20 lande med det formål at fjerne de plejefamilier, sagsbehandlere og opholdssteder fra branchen, der ikke er der af hensyn til børnenes bedste.

I Danmark skulle der være 7-8 stykker af slagsen som er drevet af forskellige private organisationer placeret på servere i udlandet, så de ikke kan lukkes ned medmindre at der opnås en dommer-kendelse i de lande hvor at de er placeret og her tæller jeg ikke om Det sorte register som værende en sådan side.

Danmark er langt fra det første land hvor at det var på tide at det blev tid til et opgør. I USA oprettede de i 2008 Fornits Wiki som er en slags Wikipedia som samler overskrifter fra forskellige lande hver gang at der er en sag som går dårligt de anbragte. Tager man sagskomplekset omkring Herkules så kom de første registreringer fra utilfredse naboer i 2008.

Men selvfølgelig er mediernes dækning af området ikke optimalt. Vi mener at der i lang højere grad bør være fokus på plejefamilier. Når så stor en andel af plejeforældrene ikke får den uddannelse som det var meningen at de skulle have for de anbragte børn skyld, så må der opstå mangler et sted. Alt for mange børn tilbydes i dag en plads hos en underkvalificeret plejefamilie hvor at behovet er et opholdssted og årsagen er økonomi.

Medierne burde også være opmærksomme på den brancheglidning som finder sted og som man praler af på efterskoleforeningens hjemmeside. Ja, det er billigere at anbringe børn på efterskoler selv hvis man giver dem en mentor, men efterskoler har endnu mindre fag-personale når vi taler om personer uddannet til at støtte sårbare børn end opholdsstederne beskyldes for. Der vil være børn og unge som bliver klemt af denne spare politik.

Sidst og ikke mindst har sagsbehandlerne et ansvar. Det er dem som sørger for at man ikke kan se skoven for bare træer når de anbringer så mange børn som det er blevet politisk korrekt at gøre i Danmark. Når børn anbringes burde opholdssteder og plejefamilier som minimum få de udrednings-rapporter som er lavet af regionerne selv hvis de ikke deler kommunernes egne psykologers konklusion, men det er langt fra tilfældet. Er det så underligt at næsten hver fjerde anbringelse så ender i sammenbrud?

Jeg ser mediernes afsløringer som en start. Vi skal nå meget længere før at man kan tale om acceptable forhold.

Tilsynsrollen har en for stor vægt i mediedækningen. Et tilsyn kan aldrig blive perfekt når man har 98 kommuner som alle alene vægter deres sager uden tanke for at deres oplysninger kunne hjælpe børn udenfor kommunen.

At flytte tilsynet til regionerne eller staten vil få kommunerne til at interessere sig endnu mindre for hvad der sker efter at anbringelsen har fundet sted og det vil være en katastrofe. De anbragte børn skal tilbage til samfundet og det kræver en konstant opfølgning.

Der er rigtig lang vej at gå. Uden politisk vilje bliver det borger-grupper som den jeg arbejder for og medierne som kommer til at presse politikkerne til ændringer. Man kan kalde det en hetz men det vil være forfejlet for det drejer sig alene om at sikre anbragte børn rimelige vilkår.

Nordjyske har siden svaret blev skrevet omlagt deres avis så borgerne ikke i en så høj grad kan kommentere artiklerne i avisen. Vi har fundet debatørens blog hvor at svaret også er at læse. Kilder:

fredag den 6. juli 2012

Herkules - 1 år senere

I dag er cirka 1 år siden at opholdsstedet Herkules lukkede.

I artikel fra Horsens Folkeblad stiller de spørgsmålet om hvad der skulle blive af de anbragte børn. På daværende tidspunkt var de unges hjemkommuner ikke travlt beskæftiget med at finde ud af hvad der skulle ske med de unge på trods af de noget usædvanlige metoder på opholdsstedet havde været vist på landsdækkende fjernsyn.

Det værste er at database som Fornits wiki allerede tilbage i 2008 dokumenterede at naboer havde observeret de metoder der blev brugt. På øen Endelave havde naboer sågar lavet en gruppe som skulle holde øje med opholdsstedet.

Med andre ord. Alle tegn på at der var noget galt var til stede, men ingen gjorde noget.

I forbindelse med de sager der har været siden, har man set samme mønster. Der var små tegn på at ekstra opmærksomhed var påkrævet, men tendensen har været konstant. Når børn og unge først er anbragte, så er der ingen der gider at høre om deres lidelseshistorier.

Vi går ud fra at de anbragte børn der var hos Herkules nu har fået tildelt et bedre opholdssted eller måske ligefrem hjemtaget hvis de nærmer sig deres 18 års fødselsdag, hvilket normalt sker for at undgå at kommunerne skal betale for efterværn.

Herkules skandalen var starten på en række afsløringer af hvor ringe at det står til på danske opholdssteder. Desværre er der lang vej igen, før at forholdene kan siges at være acceptable i forhold til at hvad man burde kunne forvente sig af danske forhold anno 2012.

Må Herkules aldrig blive glemt.

Kilde: Herkules lukker - hvor skal de unge være? (Horsens Folkeblad, 6. juli 2011

fredag den 22. juni 2012

Artikel om det privatiserede marked i USA

Vi har fundet følgende blog-indlæg på hjemmesiden "Secret Prisons for Teens" som driver en database over hændelser på opholdssteder og kostskoler verdenen over, som viser bagsiden af et helt privatiseret anbringelsessystem. Indlægget er oprindelig skrevet på Avisen.dk af Anne Olsen:

Fedmeepidemi og skruppelløs markeringsføring

På flere medier – også avisen.dk - kan man kunnet læse om teenageren Georgia Davis der var ”Englands tungeste Teenager” og som i en alder på 15 rejste til USA hvor at skolen sponsorerede et ophold for hende i håbet om at udbrede deres kontroversielle slankeprogram til de oversøiske markeder efter en negativ reaktion i de amerikanske medier på grund af dødsfald i nogle af de andre behandlingsprogrammer i koncernen som skolen er en del af.

Hun tabte på utrolig kort tid halvdelen af sin vægt. 89 kilo smed hun og i en alder af 16 år så vendte hun tilbage til England. Nu skriver vi 2012 og hun er blevet 19 år gammel. I denne uge måtte man skære hul i hendes hus for at redde hende ud da hun skulle i behandling og man ikke kunne få en speciel konstrueret båre ind på normal vis. Angivelig skulle hun veje tæt ved 400 kilo.

Hvad gik galt?

For det første var der ingen handleplan for hvad der skulle ske efter at hun kom hjem. En pige på 16 år som hun var ved hjemkomsten bestemmer ikke menuen på bordet. Der skulle have været en diætist tilknyttet familien. Der skulle have været lagt en plan for hvilken fritidsaktivitet hun skulle deltage i for at hun kunne få noget motion. Hun manglede ved hjemkomsten stadig 51 kilo før at hun var nede på normalvægten. Spørgsmålet skulle have været om hun overhovedet skulle bo hjemme hos en syg mor og familie der i mere og mindre grad også var overvægtig.

Lad denne sag stå som en advarsel for alle der overvejer anbringelse af et barn uanset årsagen. Der skal være en handleplan så man ved hvad målet er med anbringelsen. Der skal være et løbende tilsyn fra den part som anbringer barnet så man sikrer at der løbende tages højde for justeringer der måtte komme som følge af barnets udvikling.

Georgia Davis blev svigtet. Hun blev offer for markedsføring fra en privat aktør der havde sin egen agenda. Nu opererer danske opholdssteder heldigvis ikke på rene markedsvilkår, men kan nyde godt af personlige relationer til kommunale ansatte der sikrer at de ansatte ved en del om hvilke værktøjer barnet forlader anbringelsen med og hvad der skal til for at komme videre.

Alligevel hører vi om tilfælde ind imellem hvor at unge droppes ud af systemet på deres 18 års fødselsdag med et ophold i Hotel Gitterly som eneste fremtidsperspektiv. Det skal vi som skatteborgere være opmærksom på. Det skal vi ikke acceptere. Danmark anbringer forholdsmæssigt fleste børn udenfor hjemmet i Norden uden at det kan forklares på grund af forskelle i vores kultur. Når vi alene af politiske grunde har valgt denne kurs, så skylder vi de anbragte børn at gøre tingene ordentligt.

Kilder:

fredag den 15. juni 2012

Næstved Kommune anmeldt for brud på konvention

Da Næstved kommune med magt flyttede Amy, så brød det efter organisationen Børns Vilkår Børnekonventionen. Derfor har organisationen nu anmeldt kommunen for den barske fremgangsmåde, kommunen har udvist i denne sag.

Nu er episoder med magtanvendelse sjældent anmeldt når de finder sted. Således kører der i øjeblikket en sag fra Opholdsstedet Boserup ved Roskilde.

Det som gør denne sag speciel er at episoden blev optaget på video.

Det rejser spørgsmålet om hvorvidt at der i højere grad burde kræves videoovervågning på fællesarealer på opholdssteder. Vi må minde om at man i USA ofte tilskrev dødsfald blandt anbragte unge medfødte hjertesygdomme. Det ændrede et meget omtalt dødsfald på en Boot Camp i Florida på. Efterfølgende valgte myndighederne desværre at vedtage en ny lov som gjorde videooptagelser hemmelige og en nyligt dødsfald i Florida ser derfor ud til at måtte forblive uopklaret. Ingen ønsker vel at Danmark skal have retstilstande som forhindrer at børn får rimelige vilkår og sikres mod overgreb fra voksne.

Vi sætter vores lid til at politiet nu starter en efterforskning. Vidner til episoden bliver ikke et problem da to betjente var til stede under forløbet.

Kilde:
Kommune anmeldt for børnevold (Politiken, 2. juni 2012)

søndag den 10. juni 2012

Efterskolerne som erstatning for opholdssteder

Efterskoler bruges nu som erstatning for ophold på opholdssteder jvf. hjemmesiden "Anbragte Børns Vel".

Gevinsten for kommunerne er store, men det sker ikke uden risici for de involverede børn. Efterskolerne har ikke en bemanding som opholdsstederne. Får de unge et tilbagefald eller det psykisk dårligt, så hjælper efterskolernes normale fremgangsmåde med at de skal blive på værelset dårligt. Aviserne skrev for år tilbage om en pige som selvmordstruet lå på sit værelse helt uden opsyn.

En mentor som de ser periodisk er heller ikke en løsning. Efterskole alternativet er en opfindelse der er lavet for at presse flere penge ud af familierne samtidig med at kommunens betaling også bliver mindre.

Kilder:

mandag den 4. juni 2012

Danmarks status på børneområdet

I en ny udsendt rapport udsendt af Institut for Menneskerettigheder beskrives det hvordan at Danmark svigter børn og som vi også kritiserer særligt de anbragte børn.

Faktum er at det ikke er lykkedes at konstruere et system til tilsyn af anbragte børn som virker. Det er ikke så meget opbygningen af systemet. Der skal en holdningsændring til hos de mennesker der foretager tilsynet. Man skal ikke se anbragte børn som en sekundavare der må tåle en del.

Samfundet har besluttet at disse børn ikke må bo hos deres familie. Det er enten sket med forældrenes såkaldte accept eller med tvang. Faktum er at disse børn bliver placeret i en særlig sårbar situation hvor at de ikke har deres nærmeste til at støtte om dem hvilket andre børn har.

I løbet af 2011 og 2012 har man set en række skandaler hos plejefamilier og bosteder. Man har dokumenteret overgreb, manglende uddannelse og prioriteret økonomien således at pengene ikke kom børnene til gode, men derimod havnede hos grådige ejere eller som ekstra indtægt hos plejefamilierne uden at der ydes noget for pengene.

Kritikken af tilsynet er således centralt i rapporten, men mange overgreb sker på grund af manglende forståelse af børnenes problemer og her er uddannelse nøgleordet. Hvad nytter det at man har vedtaget en lovgivning der dikterer 2 dages efteruddannelse for plejefamilier pr. år, når 75 procent af plejefamilierne aldrig bliver tilbudt denne?

Hvad nytter det at man etablerer en ny supergruppe plejefamilier som skal konkurrere med opholdsstederne, når man ved at ingen mennesker kan klare sig uden ferie og fridage? Skal børn i disse professionelle plejefamilier så sendes til et midlertidigt ophold hos en anden familie, der ikke kender deres problemer eller på et opholdssted, når plejefamilien skal lade op eller på uddannelse?

Hvad nytter det at man kræver faglighed hos opholdsstederne, når kommunerne ikke vægter denne faglighed når de skal vælge det sted, hvor at en barn skal bo og få støtte til sin opvækst?

Faktum er at det sejler. Anbragte børn regnes for sekundavarer. Selv med lydoptagelser og beviser i form af sæd, så kan Landsretten kun oppe sig til at give en betinget fængselsstraf når der dokumenteres samleje mellem en terapeut og en anbragt pige som er isoleret i et sommerhus. Institut for menneskerettigheder har en reelt pointe i deres kritik og det kan kun gå for langsomt med at gøre noget ved det.

Spørgsmålet er om vi nogensinde får politikere som har modet til at gøre noget med et område som ikke sælger stemmer. Det spørgsmål, som også er et sår på Danmarks anseelse, står åbent.

Kilde: Rapport: Danmark er værst på børneområdet (Avisen.dk, 11. maj 2012)

lørdag den 26. maj 2012

Kritik af Danmark fra Amnesty

Amnesty kritiserer Danmark i forbindelse med udvisningen af udvisningen af en 14-årig vietnamesisk dreng fra Danmark til sin far, som på det tidspunkt sonede en narkodom på 30 måneder i et vietnamesisk fængsel.

Der er ingen tvivl om at et barn skal være hos sit netværk. Faderen er barnets netværk. Alligevel må denne sag vække kritik idet at faderen var igang med afsoningen af 30 måneders fængsel.

Det havde klædt Danmark betydelig bedre at tage kontakt med faderen og sikre at der blev lagt en plan som kunne forene de to efter at faderen havde afsonet sin straf og der var kommet orden på hans fremtid.

Amnesty har derfor en pointe i deres kritik af Danmark. Det er lidt af en gåde at flere domstolsinstanser er kommet til konklusionen der går ud på at udvise denne dreng når der slet ikke er plan for hans fremtid. Normalt er de såkaldte handlingsplaner grundlaget når andre børn kommer i systemet og der skal laves beslutninger for deres fremtid.

Det kan kun gå for langsomt med at indarbejde indholdet af Børnekonventionen i Dansk lovgivning så Danmarks tiltrædelse af konventionen kan blive mere end blot en hensigtserklæring.

Kilde: Amnesty: Danmark krænker FN’s børnekonvention (Avisen Metroxpress)

tirsdag den 22. maj 2012

Et svært valg og måske et brud på menneskerettighederne

Er en frivillig anbringelse overtrædelse af børnekonventionen?

Faktum er at loven i Danmark har en mangel. Børnene kan tvangsbehandles helt uden at have de samme rettigheder som voksne har. Der skal blot lægges tilstrækkelig pres på forældrene. Skal man tvangsbehandle en voksen person, så kræver det en domstolsaccept.

Jamen, er det ikke forældrenes ansvar at tage dommerens sted? Det er sådan i dag, men det burde ikke være sådan. Forældre er for involverede og burde ikke kunne give tilsagn om frivillig anbringelse. Børnene har brug for en uvildig instans der kan vurdere deres sag baseret på fakta og ikke følelser.

Forældre er ikke uvildige og i disse situationer er der de ofte under pres. Truslen om tvangsanbringelse eksisterer altid latent i forbindelse med alle former for hjælp fra kommunen. Ingen ville da acceptere at den domstol som skal afgøre et andet menneskes skæbne er styret af trusler. Ergo er en frivillig anbringelse en overtrædelse af børnekonventionen i udbredt grad som det overhovedet kan lade sig gøre.

Vi må opfodre folketinget til en reform af anbringelsesområdet. Frivillige anbringelser skal forelægges en domstol som skal give deres accept af anbringelsen samtidig med at barnet får tildelt juridisk bistand. Kun på den måde kan Danmark sikre børns rettigheder fuld ud i overensstemmelse med børnekonventionen.

Kilde: Tvangsbehandling af børn er på kant med FN’s Børnekonvention (Metroexpess)

fredag den 18. maj 2012

Amy - Et barn isoleres

For dem som ikke kender til Amy sagen, så er her i et resume.

Amy blev adopteret til Danmark i en sen alder. Når dette sker, er risikoen for tilknytningsforstyrrelser større, men ofte udsættes danske adoptionsforældre for et næsten umenneskeligt pres, når de præsenteres for en ”søskende pakke”.

Kort sagt går en søskende pakke ud på at adoptionsforældrene skal tage en ældre søskende for at få lov til at adoptere et lille barn. Om det er tilfældet her, vides ikke men denne forhandlingstaktik er udbredt.

Efter at Amy kom til Danmark gik det ikke så godt med at falde til i adoptionsfamilien. Familien henvendte sig til kommunen og man fandt en plejefamilie hvor at Amy faldt til. Her ville de fleste kommuner stoppe deres arbejde og sætte nogle undersøgelser i gang for at finde ud af hvordan at Amy eventuelt kunne returneres til sin egen familie med noget støtte eller sætte sig tilfreds med at en plejefamilie er den billigste form for anbringelse.

Men netop Næstved kommune har en prestige institution som hedder den matrikelløse døgninstitution og da den på papiret kan klare alt var det nærliggende at bruge denne løsning til Amy.

Kommunen sendte muskelmænd ud for at hente Amy og hun blev skrigende slæbt ud i bilen. Kommunen fyrede hendes bistandsperson fra Børnerådet, da de ikke ønskede kritisk rådgivning. Nu har de så forment plejefamilien adgang til Amy, så nu er hun helt isoleret.

Source: Plejefamilie må ikke se Amy (Sjællandske Nyheder)

onsdag den 9. maj 2012

Børn ofres i nabostridigheder

Anbragte Børns Vel rapporterer at der registreres en stigende antal anmeldelser på basis af nabostridigheder.

Dvs. at børn risikerer anbringelse alt imens at kommunerne foretager de undersøgelser de skal lave når de får en anmeldelse om omsorgssvigt imod børn.

Vi må på det kraftigste fordømme denne tendens. De voksne må lære at holde deres konflikter på et seriøst plan. Det er en fej fremgangsmåde at anmelde en velfungerede familie for at stresse den idet at den byrde som det er at blive påtvunget "samarbejde" med de sociale system ofte medfører skilsmisse og familier i opløsning.

Kilde:
Anbragte Børn's vel

torsdag den 3. maj 2012

Arrestation i forbindelse med opholdsstedet Elverkær

Vi hørte igår at den tidligere leder af opholdsstedet Elverkær er blevet arresteret af politiet. Mistanken mod ham går på at han skulle have haft et seksuelt forhold til en af de anbragte.

Sådanne upassende forhold er ikke sjældne på Danske opholdssteder. Cirka en gang hver 14 dage sker det på residentielle bosteder for unge, hvor at de ellers skulle have været under opsyn fra de voksne. Vi må understrege at sagen på nuværende tidspunkt er i en fase hvor ingen er dømt. Der er tale om mistanker, men det mærkværdige i denne sag er at mistankerne ikke er nye. Der er offentlige ansatte som har haft mistanker om overgreb siden 2006 og som har trukket deres "egne" børn hjem. Imidlertid har deres næstekærlighed ikke været så stor at de gik til Politiet eller bad andre kommuner om også at trække deres børn. Det er som om at man ikke ønskede en skandale og hellere ville Politianmelde familier. Vi håber at kunne vende tilbage med opdateringer i denne nye sex-sag. Kilder: Kunne ny sexsag været stoppet allerede i 2006? (BT)

onsdag den 2. maj 2012

Hollandsk skandale oppe i medierne

I Politiken kunne man d. 20. marts læse at man i Holland er i gang med et opgør med fortiden.

I 50'erne var tendensen på Katolske kostskoler således at klagede unge drenge over seksuelle overgreb fra voksne munke, så var det dem der blev anset for at være syge og for at være behandlingskrævende.

Der beskrives et tilfælde hvor at en dreng blev indlagt på en psykiatrisk afdeling og senere kastreret på mistanke om at han var homoseksuel.

Lederen på en af disse skoler hed Victor Marijnen og han blev senere ministerpræsident for Holland, men det er for sent at lave et retsopgør imod ham, da han døde for mange år siden.

Men det er ikke for sent at yde kompensation til de unge, der stadig måtte være i live nu mange år senere. Det er ikke for sent at udstede en officiel undskyldning til de pårørende for de mange overgreb.

Vi kan kun udtrykke vores dybeste medfølelse med de unge det gik ud over og henstille til at Holland gør op med deres fortid.


Kilde:
Katolsk anstalt mistænkes for at kastrere sexmisbrugte drenge (Politiken, 20 marts 2012)

onsdag den 25. april 2012

Den nye rygelov tvinger unge til at vælge deres fremtid med omhu

Det er med beklagelse at vi konstaterer at den nye rygelov begrænser efterskolerne i at fokusere på individuelle målgrupper. 3 ud af 7 efterskoler tilbyder efterskoleoplevelsen til unge, der måtte have lyst til at nyde tobak periodisk. Denne mulighed ser ud til at forsvinde med den rygelov som blev vedtaget d. 22. april.

Når efterskolerne bliver nød til at håndhæve den nye lov, så vil det få den betydning at unge der skulle have startet til august 2012 ikke kan starte deres ophold under de forudsætninger de havde regnet med. Vi vil derfor opfodre til at efterskolerne giver familierne mulighed for at løse sig fra deres kontrakter uden bod, da forudsætningerne har ændret sig radikalt.

Vælger famliierne alligevel at sende deres børn afsted vel vidende at de unge så vil ryge i smug kan det få alvorlige konsekvenser hvis det bliver opdaget idet at skolerne så vil kunne ophæve samarbejde i utide og sende eleven hjem. Det vil betyde et afbræk i barnets uddannelsesforløb og ikke mindst et nederlag for barnet.

Rene linjer ved kontraktindgåelse er en forudsætning for et succesfuldt samarbejde. Derfor bør forældre der har børn som ryger afstå fra at vælge et efterskole ophold, når det ikke kan ske med respekt for behov hos barnet.

Vi må derfor på det kraftigste appellere til efterskolerne om at de fritstiller de kommende elever, således at de kan gøre op med sig selv om hvorvidt at de vil tage på efterskole alligevel under de reducerede forudsætninger.

Men der er en anden gruppe som loven også rammer. De er de elever som allerede er på efterskole. Her må man se på hvornår at loven træder i kraft. Er det meningen at loven allerede skal få virkning fra skoleåret 2011-2012, så må efterskolerne igangsætte nogle projekter så eleverne ikke nødvendigvis behøver at opholde sig på efterskolen alle skoledage. Der må ses på muligheden for at eleverne kan få pålagt noget hjemmeundervisning. Også her er der tale om unge mennesker og deres familier, der har valgt et ophold under nogle givne forudsætninger, men som nu må se at Folketinget har fjernet et væsentlig komponent i deres dagligdag som kan sætte kvaliteten af opholdet i fare.

Hvis der er elever som det naturligste måtte vælge at rejse hjem, så pålægger det både barnet hjemhørende skoledistrikt og efterskole at finde ud af hvordan at barnet lander bedst muligt i den lokale folkeskole, så barnets fremtid ikke tabes på jorden.

Vi håber at undervisningsministeren måtte have fokus på at vi som samfund ikke taber eleverne på gulvet, nu hvor at Folketinget har vanskeliggjort deres ophold.

Kilder:

onsdag den 18. april 2012

Der er faldet dom i Mern-sagen

Vi noterer os at retten fandt at de påstande om mishandling der var fremsat i denne sag blev accepteret af retten.

Det betyder at der er sket svigt i systemet, idet at børnenes vidnesbyrd på ingen måde var ukendt af det system der skulle sikre deres velfærd. Faktisk gik der næsten 10 år fra de første klager blev fremsat til at politiet gik ind i sagen.

Vi må spørge os selv om hvorfor at talrige advarsler ikke blev fulgt op. Man kan ikke ikke feje denne sag væk med at postulere at man har justeret systemet siden. De danske skatteborgere, der betaler for en af de dyreste sociale systemer i verdenen må forlange at man undersøger hvem der har syltet disse indberetninger og hvem som medvirkede til at true lærere og pædagoger der ville indberette til tavshed.

Der er så mange ubesvarede spørgsmål i denne sag at selve retssagen og eventuelle anke kun burde være en notits, der skulle overstås.

Der er brug for gennemgribende reformer af anbringelsesystemet i Danmark. Der er brug for at se på om der er kommunale medarbejdere som er blevet for fortrolige med plejefamilier, opholdssteder og alle mulige andre slags døgninstitutioner kommunale medarbejdere kan henvise til når de får lyst til at fjerne tilfældige børn fra deres familier.

Mern-sagen er desværre ikke unik. Nogle husker måske Skælskør sagen hvor at en plejefar tog sig friheder med 3 anbragte piger. I Guldborgssund kommune har de haft held med at få afsluttet en sag uden at den trak forsideoverskrifter på andet end lokale aviser.

Vi ved heller ikke hvor mange sager der bare afsluttes ved at plejefamilierne ikke bliver brugt frem over. Vi ved kun at rigtig mange anbringelser bryder sammen fordi at børnene simpelthen løber væk.

Området kræver en kulegravning. Spørgsmålet er om vi nogensinde får landspolitikere der tør sætte ind.

Kilde:
Plejeforældre dømt for misbrug af børn (TV2 Nyhederne, 17. april 2012)

mandag den 16. april 2012

Så er Line på vej hjem igen

Nu hvor at socialforvaltningen i Frederikssund har vist at de i deres lille kongedømme kan skalte og valte med de unges ve og vel, så har de besluttet at Line skal hjem igen.

Det skal helst ske inden at hun bliver myndig for at kommunen kan undgå at tale om efterværn.

Så hvad har man fået ud af denne operation der formentlig har kostet kommunen mellem en halv og en hel million kroner?

Til en start har man vanskeliggjort at en pige fik det ekstra svært ved at komme sig over en kræftsygdom, der satte hende tilbage skolemæssigt. En udfordring som nok kunne have været afhjulpet ved at hun fik en støttepædagog i skolen, hvilket er en noget mindre udgift for Frederikssunds skatteborgere end en anbringelse, men selvfølgelig også et noget mere skånsomt indgreb i Line's liv.

Men en anbringelse er ofte også ensbetydende med at de unge sættes tilbage uddannelsesmæssigt. Derfor må man sikre at de unge der har været anbragt får ekstra støtte til deres uddannelse, når de hjemgives fra en anbringelse enten som mindreårig eller som voksen.

Vi må ikke glemme at der fra regeringen er fokus på at holde voksne under 40 til ilden med hensyn til arbejde og uddannelse. Man kan i den forbindelse ikke have at kommuner og staten modarbejder hinanden. Da det er kommunerne der ofte på ufuldstændigt grundlag fjerner børnene og derved sætter dem bag ud i forhold til deres jævnaldrene, så er det kommunerne som må tage byrden i form af efterværn.

Vi må derfor håbe at Line's familie er blevet tilbudt efterværn, så hun kan komme videre i livet med hensyn til uddannelse og arbejde, når hun har forarbejdet det traume at have været fjernet bogstavelig uden grund.

Kilder:

torsdag den 12. april 2012

Olaf's plejefamilie side - ny whistleblower blog

Der er ganske givet basis for at indsamle informationer om hvad der sker ude i plejefamilierne. Vi har før beskrevet her på siden, hvordan at næsten 75% af plejefamilierne aldrig får den uddannelse, der skulle sættes dem i stand til at støtte de sårbare børn de får i pleje.

Samtidig har en række skandaler hvor at plejebørn har oplevet fysisk afstraffelse og sågar seksuelle overgreb nået dagspressen. Det er dog sket uden at der er sket initiativer af lovmæssig karakter for at sætte ind overfor dette problem.

Vi hilser derfor denne blog velkommen og håber at tidligere anbragte der har haft en dårlig tid i en plejefamilie vil lægge vejen forbi og skrive hvad de har oplevet.

Kilde:
Olaf's plejefamilie side

mandag den 9. april 2012

Regulering af behandlingssteder for rusmidler

Der er nu gået mere end et år siden at landets daværende sundhedsminister lovede at gøre noget ved det faktum at mere end halvdelen af landets behandlingssteder fungerer på et udokumenteret religiøs fundament, der rummer potentialet til at skade klienterne mere end behandlingen kan gavne.

Men der er ikke sket noget.

Vi taler om en tikkende bombe og det værste er at medierne ikke gør deres til at holde opmærksomheden på at der faktisk er sårbare mennesker som ikke får den hjælp de har brug for, men tværdimod en udokumenteret behandling der lige så godt kunne være givet af en heksedoktor nede i Afrika.

I USA har man sammen problem og det er ikke underligt eftersom en del af de behandlingsmetoder der nyder anerkendelss i Danmark stammer fra netop USA.

Men myndighederne over i USA er ved at komme efter det, som det ses i en af de kilder der er listet til denne artikel.

Det ville være skønt hvis Danmark for en gangs skyld ikke var 15 år bagud i forhold til USA på dette område og begyndte at lave regler og love. Lad os bede for det og det var ironisk ment.

Kilder:

tirsdag den 3. april 2012

Irsk opgør med fortiden

Irland har startet deres opgør med fortiden. I 2009 kunne man således læse om en drengs oplevelser med en kostskole hvor at han blev misbrugt.

I Irland har man en kommission som beskæftiger sig med fortidens overgreb, idet at man har indset at det er den bedste måde at komme videre på.

I Danmark har vi alt for længe fejet fortidens synder ind under gulvtæppet og når frivillige interesseorganisationer har forsøgt at grave i fortiden så har de været mødt af sagsanlæg og trusler om erstatning.

Vi bør følge det Irske eksempel. Vi bør som dem have en gennemgang af forholdene helt oppe til nyere tid. De danske overgreb stopppede ikke i 1976. De fortsætter den dag i dag, hvor at unge får frataget deres mobiler så de ikke kan nå omverdenen selvom en sager fra Læsø og Guldborgssund afslører at de unge skal have et værktøj til at dokumentere overgreb for at få rettens ord for at de har været behandlet umenneskelig dårligt.

Kilder: