søndag den 27. januar 2013

Retssag fra et lukket opholdssted

Godt nok medførte udsendelsen operation X at et opholdssted ved navn Jabes valgte at lukke ned da udsendelsen satte spørgsmålstegn ved disponering af midler i forbindelse med unges anbringelse på stedet, men det medførte ikke at det sidste var hørt om stedet.

Således kunne man i december 2012 læse at et ungt menneske var blevet dømt for at have bidt en pædagog i armen. Vold på opholdssteder er altid uheldigt. Her skete det efter en episode hvor at de voksne valgte at fastholde den unge. Fastholdelsen er af systemet blevet vurderet til at have været i orden. Problemet er dog at afgørelsen af hvorvidt at fastholdelsen er i orden er afgjort af tilsynsmyndigheden der ofte er for tæt på de opholdssteder der er i kommunen. Forhåbentlig medfører anbringelsesreformen at et mere centraliseret tilsyn vil kunne fungere mere uvildigt.

Den pågældende episode hvor at vidnerne er kollegaer til den "forurettede" er næsten at forudse. Retten kan endnu en gang kun dømme ud fra de beviser der bliver lagt foran den. Resultatet var derfor givet inden at retssagen gik igang.

Nu er stedet i midlertid lukket ned. Forhåbentlig var denne retssag sidste gang at vi hørte til Jabes.

Kilde:
Pædagog blev bidt i armen (Sjællandske Nyheder)

søndag den 20. januar 2013

Kritik af institution der vil minimere kontakt med omverdenen

Vi har fra tid til anden læst om unge der imens at de er anbragte bliver udsat for grænseoverskridende ting.

En del af disse børn flygter simpelthen fra det sted de er anbragte fordi at de hurtigt forstår at man ikke vil tro dem, når de er anbragte børn. Det er stadig et tab at miste sin familie. Man føler sig stemplet og uretfærdigt valgt ud, når venner og eventuelt søskende får lov til at blive hos deres familie.

Ministeren kom tidligere på banen med et telefon-hotline som anbragte børn kan ringe til, når det brænder på. Men hvad hvis barnet simpelthen ikke får lov af personalet til at få adgang til en telefon. Der er institutioner som slet ikke vil tillade det, før at barnet gør sig "fortjent" til hvad de voksne opfatter som et privilegium.

I sagen fra Læsø var det nogle intime stunder med en voksen der så ud til at være udslagsgivende for at barnet kunne komme op på et højere niveau i det hierarki som herskede på det pågældende sted. Heldigvis havde barnet smuglet telefon ind og optog den voksenes tilnærmelser der dog kun førte til en betinget dom.

Men hvordan ser det ud andre steder. En af de steder som udtalte sig for fastholdelse og mere kontrol med anbragte unge er en institution som hedder No Name og som ligger ved Bælum. I forbindelse med en anbringelse reform gik lederen ud med sine meninger.

Men hvordan har børnene det på stedet. En Whistleblower blog som vi følger fik en kommentar ind som tyder på at børnene føler sig fængslede og magtesløse. Med andre ord: Der kan gøre en legitim grund til at børn løber væk fra dette sted. Vi føler dog som alle voksne at børn ikke hører til alene ude i samfundet på flugt. Der burde være andre optioner og her vil vi efterlyse hvad der skal til for at sikre de anbragte børn.

  • En telefonlinje gør det ikke.
  • En tilsynsførende som kommer ind et par gange om året gør det heller ikke, da der kan gå måneder fra anbringelsen til det første tilsyn til besøget og hvilken skade kan der ikke nå at ske.

At isolere børn i sommerhuse og moteller uden kontakt til deres netværk svarer til at putte voksne i isolationsceller. Der er ingen forskel på om der er tremmer på vinduet eller ej. Barnet er isoleret. Vi er så bekymrede for at voksne sidder isolationsfængslet for længe da vi kender de psykiske skader, men alligevel accepterer vi at børn, der ofte slet ikke har gjort noget kriminelt, men er blevet omsorgssvigtet bliver isoleret som kutyme hos det enkelte opholdssted som en rutinemæssig del af programmet.

Nu er der så dannet en Facebook gruppe, som går ind for at stoppe den Danske praksis med at spærre omsorgssvigtede eller syge børn inde.

Vi vil opfordre vores medmennesker som at støtte op om dette så landets yngre generation også kan mærke at vi er bekymret for dem på samme måde som vi er overfor de mennesker der isoleres i landets fængsler.

Angående No Name ved Bælum. Få nogle til at se stedet efter i sømmene. Noget er galt.


Kilder:

torsdag den 17. januar 2013

Et kuet miljø

2 dages afhøring af elever fra Lundby Efterskole viser at der på skolen eksisterede en macho kultur, hvor at eleverne skulle makke ret for enhver pris og hvor at man via fysisk pres søgte som det så fint formuleres "at flytte elevernes grænser".

Uanset udfaldet af retssagen så må vil stille os tvivlende overfor om det er en rette måde at gribe unge mennesker an på.

De unge kommer med en begrebsverden om egne grænser som er baseret på sund fornuft baseret på sociale normer i lokalområde, venner og familie. Det er sunde værdier som dog i en objektiv verden måske ikke giver dem mulighed for at udleve deres fulde potentiale.

Og i teorien lyder det rart at man ved at flytte elevernes grænser måske åbner nogle døre for dem til valg i forbindelse med karriere og privatliv de måske ikke havde mulighed for at nå inden at de kom på efterskole.

Men når man åbner for Pandora's æske kan man ikke sortere hvad der kommer ud. I programmet "Den sorte box" som blev sendt på TV2 kunne man se historien om Kim, der slog et familiemedlem ihjel og begik selvmord efterfølgende.

Der var tale om en stille dreng der gav sig selv nogle begrænsninger efter et liv med modstand. Alt fungerede dog indtil den dag at hans sportsklub sendte ham igennem et program som skulle udvide hans personlighed. Denne udvidelse åbnede for Pandora's æske og historien endte tragisk. Han kunne simpelthen ikke bearbejde hvad der kom ud.

På samme måde risikerer eleverne på efterskoler som Lundby Efterskole at gå ned fordi at de via det fysisk pres kommer ud over deres grænser og der er ikke pædagoger og psykologer på skolen til at tage sig sådanne elever. De vælger at gå ud. Da skolen var ny og sin eksperimenterede fase tabte de 36 ud af 77 elever som forlod skolen før tid.

Personlighedsudvikling er en farlig størrelse og burde alene ligge i hænderne på trænede psykiatere. Det hører sig ikke hjemme til diverse firma-events ej hellere på efterskoler. Der er ingen hurtige psykologiske tricks.

Da retssagen mod ledelsen af Lundby Efterskole ikke er slut endnu, så vil vi ikke udtale os om skyld. Men uanset udfaldet af retssagen så bør undervisningsministeriet se på ikke alene Lundby Efterskoler, men alle efterskoler som via pres og straf kaster sig ud i hvad de kalder personlighedsudvikling, men snarere burde kaldes adfærds regulering.

De elever som kom hjemmefra med værdier og begrænsninger blev isoleret fra deres familie og sat i potentiel farlige situationer hvor en af dem så var den tragiske sejltur. Når de er isoleret fra deres bagland i form af forældre og venner der hjemme, så kan den sunde fornuft skride især hvis den naturlige skepsis de måtte have haft omkring sejlturen bliver fejet væk under trusler og sanktioner.

Det har aldrig været vigtigere at være Helikopter forældre når vi taler om Efterskoler. Måske burde forældre landet over tænke sig over 2 gange inden at de lader deres barn rejse.


Kilder:

søndag den 6. januar 2013

Fokus på efterskoler

Efterskolerne er som sagt gået ind på et marked som ellers traditionelt har tilhørt plejefamilier og opholdssteder.

Vi har efterlyst fokus på denne markedssegment og vi er blevet kontaktet af en Amerikansk menneskerettighedsorganisation, som har valgt at etablere en afdeling i Danmark.

De har grundlagt en blog som de har valgt at kalde "Den kritiske efterskoleblog".

Vi kender ikke indholdet af bloggen, da den er ved at blive udarbejdet.

Vi har herunder et link til deres blog, så må læserne selv fælde deres dom.

Kilde:
Den kritiske efterskoleblog (Domestic prisoners of conscience)