torsdag den 31. marts 2011

Hvad vil Danske tidligere anbragte sige ?

Nogle har måske hørt om Radio Godhavn, som er en forening for mennesker der som unge var anbragt på døgninstitutionen Godhavn. Et sted som skulle være trygt for nogle børn der havde det svært i deres liv. Desværre var det ikke sådan og resultatet er at disse børn kom derfra med endnu mere at bære på i livets rygsæk.

I andre lande har man taget skridtet til at gøre op med fortiden. I Australien mødte en gruppe kvinder op og fik en undskyldning. I dag ved man godt at det ikke var godt og I Australien har man modet til at fortælle verdenen at man lavede en fejl.

Skiftende socialministre i Danmark har vidst at en af dem må give en formel offentlig undskyldning på et tidspunkt. Danmarks tunge historie, når det gælder anbragte børn kan ikke holdes skjult for evigt.

Men det er klart at enhver siddende socialminister helst så at det ikke blev i vedkommendes tjenestetid at fortiden skal rulles op. P.t. er det Karen Ellemann, der bliver ved med at dække over hvad der forhåbentlig kun er fortidens synder. Faktum er at ingen rigtig ved om der stadig står unge derude der på tærsklen til deres voksenliv der har oplevet at Danmark har svigtet dem når de efter at være fjernet fra deres forældre skulle være kommet til et bedre sted.

De er derude - de unge mennesker som må tåle at være forsøgsdyr for pædagogiske metoder der jvf. tidens tand anses for at være god faglig tone, men som om 10-20 år vil blive beskrevet som katastrofale.

For at hjælpe dem, skal døren der skjuler fortidens synder åbnes. Der skal gives en undskyldning, så vi komme videre og disse mennesker få en smule fred i deres hjerte. Det er ikke dem der er noget ivejen med. Det er systemet som var sygt!!

Kilder:
Omsorgssvigt.dk
Radio Godhavn
Forgotten woman finds peace from lost childhood (Af Eleanor Bell,ABC Australia)

søndag den 27. marts 2011

Egedal kommune - En sag fra en kommune under pres

Malene-sagen er en hjemmeside, der dækker en kvindes kamp med forvaltningen.

Hvad der egentlig starter som en sag, hvor at dårligt indeklima har medført forringet levevilkår for en familie er endt med at en familie er splittet.

Vi har tidligere skrevet om Egedal kommune, der kæmper med et budget underskud på 35 millioner kroner - en ekstra regning som kunne have været undgået, hvis man havde udvist rettidig omhu og havde sat ind med familie konsulenter og medicinsk udredning af de børn hvor at indsatsen med familie konsulenter ikke har vist sig virkningsfuld.

Den opmærksomme læser af hjemmesiden vil selvfølgelig hurtigt konstatere at hjemmesiden repræsentere en subjektiv beretning af sagen baseret på informationer givet af den ramte familie. Alligevel er det værd at bemærke at vi fra andre kilder må konstatere at Egedal kommunes visitation af pleje/aflastningsfamilier kunne være grundigere.

Det er ikke nok at udnævne personale til plejefamilier blot fordi at kommunen i en svær situation har været nød til at afskedige personale og disse derfor må kompenseres med lidt pleje-arbejde, så de kan leve for voksen SU i en periode indtil at de har en ny uddannelse. Blot fordi at en medarbejder måtte have kompetencer indenfor et givent område, behøver det ikke at betyde at medarbejderen så har kompetencer med at håndtere større sårbare børn. I Malene-sagen antydes der personlige problemer hos plejefamilien, hvilket ikke virker som om at kommunens opsyn med sårbare børn i pleje har været særlig grundigt.

I Malene-sagen ser det ud til at være en sagsbehandler der hedder Trine Klinkby, som er den ansvarlige. Jvf. information vi har fået fra Danmark står hun for visiteringen af pleje- og aflastningsfamilier. Spørgsmålet er om de retningslinjer hendes arbejde måtte foregår under er grundige nok til at beskytte de børn som er i systemet.

Kommunens byråd må gribe ind og ikke alene sikre at plejefamilierne visiteres grundigt. De skal også gå ind og sikre at familie-afdelingen får en mere moderne tilgang til området, hvor at fokus i langt højere grad flyttes til arbejde i familien. En forvaltningskultur, hvor at prestigen i høj grad er koncentreret omkring at flytte børnene væk fra familierne så sagsbehandlerne kan hævde sig fagligt ved at have svære sager på deres bord er ikke kun skadelig for kommunens økonomi som er finansieret af kommunens borgere. Den er også skadelig for de børn, som rives ud af deres familiære og sociale netværk og efterfølgende skal bruge resten af livet på at reparere de brudte bånd til deres familie.

Kilde:
Malene sagen (hjemmeside)
Malene sagen på Facebook

onsdag den 23. marts 2011

Anbragte børn risikerer misbrug

I en rapport fra forskningsinstituttet Anvendt Kommunal Forskning kan man finde en tekst som fortæller at børn der er anbragt i langt højere grad en børn som bor hjemme risikerer at blive misbrugt.

Mindst en gang hver 14. dag året rundt bliver et barn udsat for et seksuelt overgreb på et vore Danske døgninstitutioner.

Ikke ret mange af disse overgreb bliver anmeldt. Ofte er det forældrene til det anbragte barn der forsøger at råbe myndighederne op og disse er ofte stemplet i det kommunale system. I en sag fra Næstved for en del år siden fik moderen dog sin sag frem i medierne, men på trods af dette eksisterer døgninstitutionen stadig.

Der er grund til at se på om antallet af tvangsfjernelser kan nedbringes til en start med de over 20 procent yderligere som Danmark anbringer målt i forhold til vores Mordisk nabolande.

Et misbrug af et barn fjerner noget som aldrig kan genskabes hos offeret og som denne må bære på resten af livet.

Kilde:
Børn krænker børn (Metroxpress)

lørdag den 19. marts 2011

Utilpassede unge VS. utilpasset samfund?

Bloggeren Kurt Joensen har publiceret et indlæg mere om dette emne:

Jeg læste en debat-tråd på SOL og svarede følgende:

Jeg tror at det er en kombination af ting. Jeg er blevet involveret i en paragraf 50 rapport, som ofte er sidst skridt før en tvangsfjernelse. Ikke at børnene i den aktuelle sag på nogen måde er kriminelle, ikke at forældrene er misbrugere (Der foreligger en hårtest - 90 dage uden spor af stoffer). Forældrene er faktisk i arbejde.

Det som er sket er at en af forældrene på et tidspunkt var uarbejdsdygtig. Ja, manden gik over et fodgængerfelt og blev kørt ned af en spritbilist. Han lå på hospitalet i en måned imens at han blev lappet sammen. Børnene reagerede på denne uro i hjemmet og kommunen bød ind med en familie-coach. Ja, forældrene ville børnene det bedste så de sagde ja. I de cirka 2 år der er gået siden at systemet kom indenfor er familien blevet mere og mere mixet ind i systemet. Der er kommet aflastning på og denne familie rapporterer så om kost og tøj. Tøj og smag er forskellig og aflastningsfamilien har den endelige dom over tøj som systemets repræsentanter. Skolen har brug for penge så de smurt kraftigt på for at få en støttepædagog nu hvor at de har lugtet lunten om at der sker noget hos familien.

Symptomerne hober sig op for at få flere professionelle ind over. Pigen er teenager, men hun har dukker på værelset istedet for at gå ud og drikke som 13 årig. Går hun måske i barndom for at huske den gode tid inden ulykken? Er det en sygelig tendens at børn bliver urolig for deres forældre. Skal de ikke være nogle ufølsomme individer der burde lade livet gå videre - man ser jo så mange andre sparke til mennesker der ligger ned? Kan disse børn overhovedet blive velfungerende voksne, hvis de bekymrer sig over små problemer i deres nærmeste familie?

Jeg græmmes over at systemet i dette tilfælde som så mange andre begynder at finde problemer hvor at der ikke er nogle, men når familiecentrene landet over faktisk er ude af kontrol - uden modspil fra en politisk ledelse der i sagens natur er nikkedukker al den stund at de er deltidspolitikere uden professionel uddannelse på området - hvordan kan det så blive anderledes.

Hvis man sendte et konsulentfirma ind over samtlige paragraf 50 rapporter, så vil man i mere end halvdelen af dem kunne se at de nærmeste er rekrutteringsmateriale fordi at alt handler om at skaffe arbejde til kollegaer i forvaltningen. Ankestyrelsen er ikke meget bedre. Det er en forsvindende lille andel af tvangsfjernelserne der bliver omstødt. Først når disse sager når domstolene, hvor at analysen bliver uvildigt så sker der noget.

Danmark har markant flere tvangsfjernelser end de andre Nordiske lande og prisen på anbringelserne er 20-25 procent højere end i de andre Nordiske lande.

Er Danske forældre så meget dårligere?
Hvorfor er prisen så høj?
Fungerer tilbudsportalen.dk ikke?
Er der tale om korruption fordi hvordan finder de to parter hinanden uden offentlig udbud?

onsdag den 16. marts 2011

Budgetoverskridelser på anbringelsesområde - et status problem?

Landet over meldes der om budgetoverskridelser på anbringelsesområdet.

En lille kommune som Egedal fortæller her i marts 2011 at udgifterne for 2010 blev 35 millioner større end beregnet.

De angiver at prisen på en anbringelse i familiepleje og på opholdssteder er stigende. Spørgsmålet er om kommunen overhovedet har anvendt værktøjer som tilbudsporten.dk eller almindelig udbud igennem licitation ganske som de ville gøre det, hvis det var andre ydelser kommunen skulle indkøbe. Det er almindelig kendt at den enkelte sagsbehandler ikke har klare præferencer baseret på centrale retningslinjer, men derimod lader sig rådgive af hvad andre kollegaer subjektiv måtte mene om et givent opholdssted.

35 millioner lyder af meget i en kommune med 40.000. 875 kroner pr. borger uanset om denne er barn, voksen eller pensionist. 35 millioner kroner er kun overskridelsen. Hvad betaler en Egedal borger for hele området?

I en kommune som Aalborg kommune som i 2009 havde 196.000 borgere var budgetoverskridelsen i 2008 100 millioner. Både før og efter har der været overskrifter om yderligere overskridelser. Vi kunne nævne flere kommuner, men vi vil blot påpege at der tale om en landsdækkende tendens.

Det må stå klart at det ikke kan fortsætte i længden, men samtidig vil det være utænkeligt at lade dårlig økonomi gå ud over udsatte børn. Hvad er så alternativet?

Først og fremmest skal der sket et holdningsskifte blandt de professionelle medarbejdere på dette område.

Arbejdet skal flyttes til familien og familiekonsulenterne skal i centrum. Det virker selvfølgelig mere interessant for og er forbundet med prestige i familiecenteret for sagsbehandlerne at finde en speciel døgninstitution til et barn der har fået en af de efterhånden mange psykiske diagnoser med grænsetilfælde af ADD, ODD, depression, Aspergers osv, men i mange tilfælde kan de normale Folkeskoler håndtere disse tilfælde, hvis de blot får at vide hvad problemet er og eventuelt sikres det antal støttepersoner, som opgaven kræver for at den kan blive løftet på en faglig forsvarlig måde.

Der skal som det foregår i adskillige Jyske kommuner etableres et tværfagligt samarbejdet hvor at fokus skal være at klare problemet i hjemmet. Kriterierne for rengøringshjælp kunne sænkes, men bør være forbundet med klare krav om at familien sørger for at der er ryddet, så denne hjælp kan leveres så effektivt som muligt. Antallet af familie-konsulenter bør øges, så besøgene i hjemmet kan afvikles med kortere interval imellem besøgene. Familie-konsulenterne bør altid arbejde i 2-mands team, så sygdom hos personalet i mindre grad går ud over service-niveauet.

Kommunikationen skal gøres mere klar. Alt for mange sager ender i tvangsfjernelser eller bliver efter massivt pres på familien frivillige anbringelser så familien ikke kan få økonomisk støtte til advokathjælp fordi at kommunen ikke gør det klar at de ikke anvender tilbud. Der findes ikke kommunale tilbud. Der findes kun kommunale henstillinger som familierne skal rette ind efter. Vil en familie ikke åbne døren når f.eks. et barn har begået kriminalitet, så skal de have en bestemt om at der ikke er tale om tilbud om hjælp, men derimod at det er et krav at de skal have vejledning.

Når der skal købes ekstern hjælp så skal det være eksperthjælp. Mange sager bunder i at børnene ikke er udredt korrekt. Familie-konsulenter, sagsbehandlere, skolepsykologer har i kombination fastsat en teori om hvad børenene fejler. Men deres diagnose bygger ikke på en langvarig observation over uger af det enkelte barn. Flere kommuner kunne med succes vælge at betale for en dyr, men grundig udredning på landets hospitaler. En sådan udredning vil give et nøjagtig overblik over om den enkelte barn måtte have særlige forstyrrelser som måtte kræve en bestemt adgangsvinkel når barnet vender tilbage til den normale folkeskole.

Ovennævnte tilgang til området vil kræve en betydelig holdningsændring og personale der før har kunnet arbejde trygt hjemme på kontoret i administrationen vil være nød til at bevæge sig ud til familien. Det vil ikke blive en nem omstilling, men for landets skyld og for vor fremtids skyld som er børnene, er der ingen vej udenom, hvis ikke at kommunerne skal opleve et økonomisk kollaps.

Kilde:
Nyt underskud på budgettet (af Michael Harsvik, Lokalavisen, 15. marts 2011)
Anbragte børn og unge koster 100 mio. ekstra (Af Anders Sønderup, Nordjyske Tidende, 24. januar 2009)

mandag den 14. marts 2011

Mulig køreplan for Dea-Louise og Rasmus

Furesø Kommune har sendt en alvorlig besked til et ungt forældrepar, der medvirker i en den meget roste reality-serie "De unge Mødre":

"Flyt eller vi beholder Jeres barn for evigt"

For de unge mennesker venter der nu en hård rejse foran dem, før at de kan blive genforenet med deres barn. De står over to valg:

1) Blive i kommunen og kæmpe for deres barn.

2) Flyttet og få barnet igen.

Vælger den første option, skal de have en udenbys advokat. Det er vigtigt at advokaten ikke skal tage hensyn til lokale interesser. Kommunen er en stor arbejdsgiver, som kan flytte annoncer fra lokalblade, hvis der er for mange kritiske artikler og de kan sikre at udliciteringer flyttes væk fra kritiske firmaer og advokatforretninger er dybest set et firma som mange andre. De er sårbare overfor de lokale myndigheders disponeringer.

Første stop er det lokale børne- og ungdomsudvalg. Der skal de ikke forvente at få medhold, medmindre at deres advokat kan påvise klare systemfejl. Dels består dette udvalg af byrådspolitikere, dels af sagsbehandlere. Ingen af disse parter vil angribe deres egne embedsmænd og kollegaer. Der sidder også en dommer, hvilket dommerforeningen ikke er glade for idet at de føler at det er svært af give en reel behandling i dette forum.

Ankenævnet er ikke meget bedre. Godt nok er der begået fodfejl i over 80 procent af sagerne hvor at formalia ikke er på plads. Men sammensætningen af ankenævnene åbner ikke for en uvildig vurdering af sagerne.

Bedre er de stillet i byretten og i landsretten, men her er der så gået lang tid og nu skal man pludselig ind og vurderer barnet i forhold til evt. plejefamilie eller institution.

At gå den juridiske vej er en meget svær proces og den ender i mange tilfælde med psykisk sammenbrud for forældrene eller skilsmisse.

Så står det lang bedre til med det andet alternativ og årsagen er her økonomi. Vælger de at fraflytte Furesø kommune så vil kommunen alligevel hænge på udgiften for pleje i en periode på år. Derfor vil mange kommuner vælge at reformulere og opdatere deres paragraf 50 rapport, så den viser en god udvikling. I virkeligheden er der tale om en handel. Kommunen giver en god udtalelse imod at en familie, der må vurderes som værende dyr for kommunen bliver en byrde for en anden kommune.

Alle vurderinger er subjektive. Vi seere faldte jo for en stor del i, da man for år tilbage sendte udsendelsen om babyen Jørn, der blev født ind i en familie med store sociale problemer. Hvad de fleste seere ikke vidste var at forskellige interesse organisationer havde ledt efter en familie hvor at der var massive problemer så de kunne sende et politisk budskab, der dårligt kunne ende med andet end en lovgivning, der gik disse interesseorganisationers ærinde. Der var ingen der advarede denne svage familie imod virkningerne af eksponeringen i medierne og værst af alt så fralagde TV-stationen sig også det ansvar det må være at blive et politisk værktøj for forskellige grupper er lobbyister.

De unge mødre er manipulation. Man leder efter unge naive mennesker, som gerne vil have 5 minutters berømmelse. De forbedringer som den unge familie i Farum havde udvist, men som ikke blev vist i fjernsynet var jo at de fik ryddet op. De sagde farvel til deres husdyr. Dvs. at mand stod med et forældrepar, som gerne ville deres barn. Når man så alligevel vælger at fjerne barnet, så er det fordi at nok ville de deres barn, men de ville også få brug for støtte, som kommunen jævnfør lovgivningen er forpligtet til at give. Det kan en presset kommune som Furesø ikke tåle. Derfor måtte kommunen sende dette signal. Derfor bliver et nyfødt barn berøvet den nærhed i den første tid som er altafgørende for at et menneske kan udvikle sig normalt.


Andre generelle råd:

a) Der findes ingen kommunale tilbud. Der findes krav med alternativer. Som man så det i en film for længe siden "Vi har et tilbud til dig. Tag det ellers..."

b) Al korrespondance / møder aftales med kopi til advokaten.

c) Skriv intet under uden advokat bistand.

At sende sit barn i pleje

Hver eneste dag er der et sted i Danmark en familie, som må træffe det svære valg at lade deres barn overnatte hos en aflastningsfamilie eller en plejefamilie.

Nogle gange er det med forældrenes billigelse, ja ligefrem ønske hvis de f.eks. er ved at komme sig over sygdom eller en anden begivenhed som har gjort det umuligt for dem at opfylde deres forældrerolle på den måde som de har ambitioner om at gøre.

Andre familier er tvunget til dette svære valg fordi at deres kommune forlanger det. Det som måske er startet med at være et tilbud er blevet tvang.

I den situation er det afgørende at tilliden som familierne måtte have til kommunerne når det gælder at sikre trygge vilkår under plejen eller aflastningen ikke sviges. Det er totalt uacceptabelt at børnene måtte lide overlast i perioden uden for deres hjem.

Men er det en realitet? Vi må gå ud fra at dette ofte er tilfældet. Men når man nede fra den sjællandske provinsby Mern erfarer at rapporter spredt ud over et årti er blevet overhørt i systemet, så må familierne landet over med rette spørge sig selv om det tilsyn som skulle være til stede på papiret findes i virkeligheden.

En del forældre oppe i årene kan måske huske sagen om lægefamilien der havde plejebørn og hvor at skandalen der foregik tilbage i 1970’erne fik betydning for lovgivningen omkring dødsattester. Sagen viste, at eventuelle mistanker kan være svære at komme igennem med når man taler om en vellidt familie i et lille lokalsamfund. Den markante stramning der blev gennemført i relation til plejefamilie skandalen sikrede at dødsfald blandt børn i pleje og aflastning måtte komme til myndighedernes kendskab.

Men hvad hvis barnet ikke dør, men kun må være rundt på livslange ar på sjælen? Ja, sagen fra Mern viser at der ikke findes nogen garantier for at det ikke kan ske med baggrund i de nuværende regler. Igen har man en familie, der er så vellidt i samfundet at mistankerne længe ikke førte til efterforskning. Efter en periode næsten på 40 år kan man konstatere at faktorer som social status i de små Korsbæk lignende lokalsamfund stadig har en betydelig vægt, når man hos politiet skal besluttes om der skal startes en politi-efterforskning. I dette spil tæller anbragte børn ikke stort. De er en byrde for samfundet.

Vordingborg kommune har aben nu , men har ikke været lagt stort pres på myndighederne for at komme til en mindelig aflastning på efterforskningen, så de tidligere anbragte børn kunne få en form for oprejsning og hvis myndighederne driver den langt ligefrem en undskyldning for det mangelfulde tilsyn.

Det tidligere anbragte børn venter på retfærdighed. Om de nogensinde får den , står skrevet i det uvisse.


Kilder:
Ung mor: Børnene fik tæsk i garagen (Ekstra Bladet, 2. juli 2010
Voldssigtet plejefamilie var vellidt i lokalsamfundet (Sjællandske Nyheder, 3. Juli 2010)
Efterforskningen af plejefamilie fra Mern trækker ud (Sjællandske Nyheder, 25. januar 2011)

torsdag den 10. marts 2011

Hjemmeside: Borgerdebat.dk

Borgerdebat er et debat forum, hvor at samfundsaktuelle emner debatteres. Dette debatfora fungerer med begrænset moderation dvs. at der er rummelighed til at selv svære emner kan debatteres.

Blandt de sub-fora, hjemmesiden har er der et som hedder Familie og Børn og at sager mellem borgere og sociale myndigheder debatteres.

Se mere på www.borgerdebat.dk

mandag den 7. marts 2011

TV-udsendelse med skyggeside

Her er et blog indlæg mere fra Birthe:

Jeg mindes at have et set afsnit af DR's udsendelse om et behandlingshjem for anbragte unge ude ved Ringkøbing, der hedder Schuberts Minde.

Nu er jeg oppe hos min kusine, der har en svær periode og læser her nogle gamle udgaver af lokalsprøjten.

Udsendelsen hed "Kæft, trit ... og knus" og fulgte 4 børn, der var anbragt på institutionen.

En af dem hed Nicki og i første afsnit fulgte man hvordan at de såkaldte pædagoger fjernede alt hvad der stod ham nært i sin beklædning inklusive arvestykker i form af nogle øreringe for at bryde ham mentalt ned.

Jeg ser nu at han ikke kunne indordne sig med at miste sin identitet og at Aalborg kommune efter analyse af hvad der var opnået ved at sende ham til institutionen finder at det ikke vil give noget udbytte at tvinge ham tilbage. Alborg kommune er i den forbindelse ikke den eneste kommune, der har valgt at stoppe samarbejde. Ikast-Brande kommune har valgt at gøre det samme.

Jeg fandt da også pædagogernes stadige forsøg med at provokere Nicki til en reaktion meget grænseoverskridende. Hvis drengen af natur er indelukket, så kan det have sin årsag. Hvad hvis han led af milde former for autisme? Hvad vil det så tjene af formål at provokere en ellers fredelig person til agression?

Institutionen er ikke en psykiatrisk afdeling med læger, som har en medicinsk uddannelse i at udrede børn. Når det efterhånden er almindelig kendt at de unge voksne de danske fængsler arver fra social kontorene landet over for en stor del har psykiske lidelser, så frygter jeg at der på landets institutioner og i plejefamilier sker fejlbehandling.

Det er ikke rimelig overfor de unge. Det er heller ikke rimelig overfor os skatteborgere, som betaler de 3-5.000 kr. om dagen et ophold på institutioner som Schuberts Minde kan løbe op i.

Jeg savner som skatteborger et overblik, en strategi og noget mere ansvar hos social kontorene inden at de ansvarsfraskriver og sender børn ud i anbringelser. Når det også er almindelig kendt at vi anbringer en langt større andel af børn end i de andre nordiske lande og til en 25 procent højere pris, så kunne det være at man i disse tider hvor at økonomien er mere end almindelig trængt i kommunerne skulle se på hvad man bruger pengene på.

En tidlig diagnose ville kunne hjælpe mange unge, deres forældre og ikke mindst de kommunale familiekonsulenter så de ved hvad de arbejder med og ikke straks kaster skylden på forældre, skole og det øvrige samfund.

Referencer:

Vi kommer da bare fra Aalborg Nordjyske, maj 2010
Kommune vil ikke bruge Schubets Minde Dagbladet Ringkøbing / Skjern, dec. 2010
Nicki skal ikke tilbage til Schuberts Minde Dagbladet Ringkøbing / Skjern, dec. 2010

fredag den 4. marts 2011

Reaktioner på dommen fra Fenskær Efterskole

I forbindelse med en artikel i den lokale avis (Dagbladet Holstebro-Struer) hvor at nogle elever blev dømt for en ufattelig vold imod en anden elev, så kom der følgende kommentar fra en læser-skribent med navnet Albert B. Hansen, vi vil gengive i sin fulde ordlyd:

Jeg synes at det er på tide at man gør op med at sende børn væk fra deres familier til specielle skoler eller institutioner.

Alle ved at koncentrerer man mennesker med forskellige problemer et bestemt sted, så får man en negativ synergi. Det er ligemeget om man kalder stedet en specielskole, efterskole, institution eller fængsel. Den negative synergi hænger i krogene og er personalet ikke opmærksom, så går det galt som det er sket i dette tilfælde.

Istedet bør man udvikle vores folkeskole. Hvad der kaldes for Folkets skole, er ikke en skole for folket, hvis de har et lille problem.

Hvad er der blevet af begrebet rummelighed? Er der for meget fokus på at blive verdens bedste? Jeg synes ud fra mine observationer af folkeskolen over snart 35 år at man har forsømt at udvikle tilbud til elever med specielle problemer i Folkeskolen. Der er for mange møder i skolerne. Et er at der skal være nogle mellem lærerne og mellem hjemmet og skolen, men behøver eleverne at udpinde hver eneste sociale episode over flere timer?

Der er børn som ikke er sociale af den ene eller anden årsag. Giv dem en skærm og kortsigtede mål kombineret med belønning i form af noget spiseligt. Så vil du se at de præsterer. Det kan være at nogle børn måske ligefrem skal have en hjemmearbejdsplads, hvis de har grader af autisme. Så må man forlange forældrene på banen.

På Youtube har man nu korte lektioner med stort set al grundliggende matematik brudt ned i 10 minutters lektioner målrettet imod selvtræning. Kunne video-undervisning hvor at den enkelte elev kan spole tilbage hvis en ting ikke lige bliver opfattet være en metode til at beholde flere i den normale skole.

Jeg synes at forældrer, der tænker på efterskole bør være meget forsigtige. Ikke alene har disse episoder af vold (Maglesø havde en for nylig, så det er ikke særsyn), men man har også en macho-kultur hvor at eleverne tvinges ud til deres grænser og hvor at det noglegange går galt i naturen som med Lundby, Odsherred, Kongenshus og Humble. Elever der har det svært kan få lov til at ligge med deres selvmordstanker alene som på Jyderup.

Stod jeg i den situation at mine børn havde efterskolen som option, så holdte jeg dem hjemme. Det er lektien af denne episode såvel som de tidligere.


Som nævnt i artiklen så har deres været andre voldsepisoder. I stigende grad finder episoderne vej til domstolene, måske fordi at Danmark har sænket den kriminelle lavalder. Samtidig fortæller det også historien om at Efterskolerne har svært ved at håndtere deres sociale ansvar i en tid hvor at besparelser sender elever med betydelig flere vanskeligheder til ophold hos dem.

Det er for nemt at kræve bedre visitering. Vi må ikke glemme at staten holdte netop Efterskolerne udenfor de generelle nedskæringer i samfundet fordi at man forventede at de ville være med til at løse denne opgave for samfundet.

I langt højere grad end tidligere skal almindelige skoler kunne rumme elever med udfordringer i deres følelsesliv uanset om de er en Peter Lundin i udvikling. Det er det mindste at man kan forvente af dem, når de tager sig godt betalt for opholdet.

Efterskoler: Tag ansvar istedet for at spise tudekids.

Kilde:
Efterskole-elever dømt for mishandling af kammerat (af Jesper Markussen, Dagbladet Holstebro-Struer)
Opdateret: En måneds fængsel til 15-årig pige (Danmarks Radio, 1. februar 2011)
Sårbare unge »smugles« ind på efterskoler (Af Bodil Jessen, Berlingske Tidende)

tirsdag den 1. marts 2011

Brønderslev sagen er unik, men lovgivningen er et overkill

En blogger skriver på TV2's hjemmeside om Brønderslev sagen og dens påvirkning af den danske lovgivning:

Man taler om at Brønderslev sagen er unik i sin karakter og det er grusomheder, som har fundet sted i denne familie.

Al den stund at forældrene ikke er dømt og man derfor ikke kan tale om skyld, så virker det mærkværdigt og næsten som aftalt spil at familien ikke er sat under opsyn langt tidligere.

Mærkværdigt fordi at lovgivningen er så meget på plads at de sociale myndigheder ville kunne gå ind i hvilken som helst familie og finde årsager til tvangsfjernelse, hvis alle handlinger foretaget af familien bliver fortolket af sagsbehandlere og familie konsulenter indstillet på at det skal ende galt.

Utrolig mange familier i Danmark lider under at de møder et forudindtaget personale. En normal familie har ikke en kina-mands chance, når de lander i systemet hvis de tilfældigt møder det forkerte personale.

Lovgivningen er skabt til at forhindre Brønderslev sager og Tønder sager. Hvor omfattende den er, kan man se på nomineringen af daginstitutioner i forhold til antallet af børn. Aldrig har der været ansat flere, men andelen af personalet der er i direkte kontakt med børnene er lav. Det offentlige har sine meddelere alle steder i skoler og på skadestuer, hvis personalet vel at mærke gør deres pligt.

Så det er bestemt ikke lovgivningens skyld, hvis skandaler af den kaliber kan finde sted. Kan man foranledes til at hævde at nogle måske ligefrem har holdt hånden over disse familier – ikke fordi at man har billiget mishandlingen, men måske fordi at man har kunnet forudse udgiftsniveauet. I Brønderslev sagen er kommunens udgifter på over en million kroner – om måneden. Det måtte stå selv den ringeste familie rådgiver klart efter det første besøg, hvor at sagen vil tage sin ende. En bemærkning om at en paragraf 50 undersøgelse er undervejs burde skræmme de fleste familier til at flytte med det samme. En komplet liste med fejl over en familie er ofte den mildeste beskrivelse man kan give af dette dokument. Var det hvad der skete i denne sag? Fik familien et tip?

De fleste familier får ikke et sådan tip. De arbejder selv ind i systemet via deres imødekommenhed. Langt de fleste forældre vil naturligvis deres børn det bedste og det modtages med kyshånd af de sociale myndigheder, der er deres egen arbejdsgiver uden politisk kontrol. En masse informationer bliver ofte givet i bedste mening af forældrene. Når det så bliver sat ind i paragraf-rapporterne er fortolkningen af de givne informationer udsat for massiv fortolkning.

Da de fleste familier fejlagtig tror at de beder om hjælp i stedet for at blive dikteret en livsstil, så når familierne ikke at flygte. Men de familier som ved at der er noget at skjule ved hvad det vil komme til at ende ud med og vil flytte med førstkommende lejlighed.

Det er bekymrende at man laver en lovgivning, der fratager familierne fra reelt juridisk bistand fra dag 1 med fundament i en lovgivning, er der møntet på familier som Brønderslev familien, når systemet alligevel fejler, når de svære sager kommer i spil.

Kilde:
Sag om misrøgt er unik i Danmark (BT)
---
Vi kan så følge op med dagens nyhed om at ansatte i Børnehaverne får stadig mindre tid til børnene fordi at papirarbejdet har taget overhånd.

Kilde:
Papirarbejde tvinger pædagoger væk fra børnene (Danmarks Radio, 28. februar 2011)