mandag den 26. november 2012

Pest eller Kolera: Den såkaldte objektive rådgivning er intet værd

For langt de fleste mennesker er nyheden om en graviditet et lykkeligt budskab. Et liv er ved at blive skabt. Det er om noget Guds gave – den største oplevelse i et menneskes liv – at skabe en ny generation, der kan bære faklen videre når de selv er væk.

Men for unge som en gang er kommet i forvaltningernes søgelys, er en graviditet ikke ensbetydende med det samme budskab. Jf. advokater landet over er nyheden om en graviditet ensbetydende med et krav fra forvaltningen om at slå ihjel.

Ja, her er vi ude et næsten religiøst spørgsmål. Hvornår er et liv et liv? Hvornår er det at afslutte en graviditet ikke et drab?

Man kan spørge de stakkels unge, der bliver presset i den situation, og som har valgt at følge forvaltningens rådgivning, der om noget minder om at de billedlig talt skal forvente at finde et hestehoved i deres seng, hvis de ikke retter sig efter de velmenende ord. De vil fortælle at de har sørget nøjagtig lige så meget over deres ufødte barn, som hvis de havde mistet det på et senere tidspunkt.

Der er ingen tvivl om at der ville være en hel del samfund, hvor en sådan rådgivning af offentligheden vil blive fordømt som grænsende til noget kriminelt. Men dette foregår nu engang i Danmark, hvor der bliver taget med fløjlshandsker når forvaltningen ikke kun bevæger sig på moralens overgreb, men også på lovens overdrev.

Denne praksis viser hvorfor at hele systemet i Danmark trænger til en gennemgribende revision.

Den dømmende magt og den udøvende magt er for tæt på hinanden i Danmark og det kan ikke gå for langsomt med at få skabt afstand mellem de to instanser.

For klienten i det offentlige system, er der ingen forskel mellem den sagsbehandler som sidder foran dem, og det udvalg som godt har en dommer i spidsen, men også personer fra selvsamme forvaltning i juryen, når der skal tages beslutning om hvorvidt at barn skal fjernes fra sin familie og blive kastebold mellem plejefamilier og opholdssteder. Vi har tidligere vist at det er meget sjældent at et barn oplever kun at være et sted under sin opvækst i det offentlige system. 40 procent af alle anbringelser bryder sammen undervejs i barnets opvækst.

Så når klienten oplever at stå over det massive system som både er anklager og dommer, vil nogen så fortænke dem i at rette sig efter det grusomme krav? Især når man tager i betragtning, at de i denne situation ofte er unge, og ikke har et netværk der kan rådgive dem på en måde, så der bare et en smule modstand imod det kæmpe apparat de er oppe imod?

Nej, de vil følge kravene og sidde tilbage med sorgen over deres tabte barn. Det er Danmark anno 2012. En flok kyniske bogholdere der alene går op i om der nu sættes en borger i verdenen som ikke kunne producere et resultat i løbet af hans eller hendes liv der ender op med et plus på bundlinjen, når livets lys en dag slukkes. Sådanne kynikere burde blive fyret på gråt papir, alene fordi de ”anbefaler” den unge kvinde, at få foretaget abort (læs mord) på deres ufødte barn.

Og er afdelingslederen på kynikerens arbejdsplads enig i denne afgørelse (om mordet), burde leder også blive fyret pr. omgående. Det ville trods alt være retfærdigt! Som et (meget lille) plaster på såret. Det er i sandhed en sørgelig dag at være Dansker.

Kilde:
Advokater: Kommuner presser kvinder til abort (Danmarks Radio)

lørdag den 24. november 2012

Fagfolk er skeptiske overfor den nye reform af anbringelsesområdet

I Nordjyske Tidende kan man læse at fagfolk ikke nærer den store tiltro til at socialministerens reform kan rydde ud i de brodne kar, der er alt for mange af i den noget blandet flok der driver opholdssteder og kalder sig pleje- eller aflastningsfamilie.

Spørgmålet er om ikke aben flytter med når en ny forvaltning skal overtage tilsynet med de anbragte børn. Er afstanden til kommunen så stor at dette tilsynspersonale uden risici for deres kommende karriere kan tillade sig at kritisere de sagsbehandlere der måtte have sagt god for stedet ved anbringelsens start?

Vil de ikke blot tale godt om stedet for ikke at smække med dørene hvis en kommende regering kunne finde på at flytte dem tilbage i kommunerne?

Kan de overhovedet overskue om de penge der er sat af til børnene bliver brugt på børnene og ikke til at betale overpris for ydelser til familien eller opholdsstedet. Der er rigtig mange eksempler på at der købes alt muligt til overpris hos venner. Ja, i nogle plejefamilier forsvinder tøjpengene ind i et stort tomt hul alt imens at barnet som er i pleje får aflagt tøj fra plejefamiliens venner og familie.

Et tilsyn er kun fungerede hvis den personlige kontrol med barnet suppleres med en revision af regnskaberne og gennemgang af kvitteringer. Reformen trænger allerede inden at den er trådt i kraft til forbedring.

Kilde: - Skandalerne vil rulle (Nordjyske Tidende)

lørdag den 17. november 2012

Nyt arbejde til den tidligere centerchef i Rebild kommune

En tidligere chef i Rebild kommune måtte tage sin afsked i forbindelse med massiv kritik af hendes forvaltning i forbindelse med en misbrugsag.

Nu viser det sig at der var tale om et avancerende trin på hendes karrierestige idet at hun er blevet ansat som skole og dagtilbudschef i Nordfyns Kommune.

Sagen viser at der stort set ingen konsekvens er ved at svigte sit arbejde i den offentlige forvaltning. Der sker måske lidt rokade imellem de forskellige kommuner, men systemet som helhed har ingen holdninger til at der bliver udført et arbejde af ringe faglig kvalitet.

Det er for ringe. Det er trods alt børn, der er tale om der må gennemgå flere lidelser end nødvendigt fordi at disse svigt sker. Hvor er den politiske vilje til at rydde op i systemet?

Kilde:
Børnesex-sag kostede kvinde lederjob: Nu er hun skolechef i kommune (Lokalavisen)

mandag den 5. november 2012

Tilsyn: Intet nyt fra vestfronten

I dagens aviser kan man læse at kommunerne stadig ikke har fået styr på tilsynsopgaven.

Socialpædagogernes Landsforbund har undersøgt tilstanden. Deres undersøgelse viser, at 39 procent af de adspurgte plejefamilier ikke har fået de to årlige besøg fra kommunen, skriver Information.

Sidste år viste tallene at omtrent 30 procent af de adspurgte plejefamilier ikke havde fået de to årlige lovpligtige tilsynsbesøg.

Dermed er der ikke tale om en forbedring.

Det skulle tale for at der kommer andre boller på suppen når staten overtager tilsynsopgaven, men vi må tillade os at være skeptiske. Der må komme resultater på bordet før at vi tror på at der er reel politisk vilje til at gøre noget ved det svigt anbragte børn oplever.

En anbringelse koster nemt over 500.000 kroner om året. Disse penge som vi alle har betalt i skat efter at have ydet en hård arbejdsindsats bliver spildt, hvis der ikke sker en forbedring.

Når vi skatteydere betaler til spild og alle ved det, hvorfor bliver dette emne så ikke en betydende faktor i valgkampen?

Kilde:
Kommuner svigter tilsyn med anbragte børn (Ekstra-bladet)