mandag den 27. juli 2020

Når historien bare gentager sig - fra Godhavn til Schuberts Minde

I 1975 trådte en forstander tilbage på Godhavn. Den nye tilsynsførende havde afsløret systematisk mishandling af de børn som var anbragt på Godhavn, men på trods af dette besluttede systemet at beskytte forstanderen eller rettere systemet besluttede at beskytte de medarbejdere i systemet som skulle have grebet ind - ikke 1 år før, 2 år før, 5 år før, men op til 10-20 år før, da de handlinger som personalet udsatte børnene for var ulovlige da forstanderen tiltrådte.

Det har taget sin tid at få systemet til at erkende ansvar. Først omkring år 2011 begyndte man at se viljen til at grave i fortidens synder. Først i 2019 lykkedes det at få en undskyldning fra højeste sted på vegne af det embedsapparat som i den grad havde svigtet.

Så skulle alt være fryd og gammen.

Men det var det ikke. For et er at systemet mange år efter erkender sine fejl. Noget andet er at forebygge og måske drage personalet til juridisk ansvar. Det har vist sig at være svært.

Kravene til bevisførelse er høje. Det så vi med sagen omkring Solhaven. Trods en grundig efterforskning fra politiets side lykkedes det ikke med en domfældelse. Det er ikke en kritik af vores domstole. De kan kun dømme på basis af den lovgivning som Folketinget vedtager og et eller andet sted er der en mangel.

Et andet eksempel er sagen vedrørende Gøgereden, hvor en 15 årig pige i isolation havde sex med med en pædagog. Taget i betragtning at pigen reelt var totalt afhængig af den voksne pædagog, så virker en betinget straf i underkanten for hvad skal der så til for at få en ubetinget straf? Igen her er det ikke domstolene som er problemet. Det er Folketinget som ikke i tilstrækkelig grad har lavet lovgivning som sikrer mindreårige mod voksne som kontrollerer deres dagligdag døgnet rundt. For hvem skulle hun gå til, når hun var isoleret fra omverdenen?

Det bringer os til Schuberts Minde. Få opholdssteder eller behandlingshjem har set så mange unge flygte fra stedet som under den sidste forstander. Tilsynsmyndighederne begyndte til sidst at få fokus på det efter al for lang tid med inaktivitet.

Så kommer nyheden om at forstanderen trækker sig stille og rolig tilbage. Faktisk på helt samme måde som da man skiftede forstander på Godhavn. En stille exit ud af bagdøren og så ind med ny ledelse som kan bruge tiden på at feje fortiden under gulvtæppet. Det er ikke bare usselt overfor børnene og de pårørende. Det er direkte imod alt hvad lovgivningen går ud på. Det får statsministerens undskyldning til at ligne en vittighed. Skal børnene på Schuberts Minde også leve et liv med post-traumatisk stress tilstand og depression før de som pensionister en dag får en undskyldning som Godhavnsbørnene fik næsten et halvt århundrede efter de skulle have haft den?

Ja. Det ser sådan ud.

Danmark har som land intet lært.

Kilder:

torsdag den 9. juli 2020

Det nye BLM dødsfald vist på TV2 kunne lige så godt ske i Danmark

I videoen ser man 16 år gammel Cornelius Fredericks dø som følge af at personalet på døgninstitutionen prøver at fastholde ham.

Det er en meget almindelig måde at dø på, når vi taler om døgninstitutioner verdenen over. Det har intet at gøre med hans hudfarve. Det har noget at gøre med indstillingen til anbragte børn.

På Schuberts Minde fastholder man også børn. Det så Danmarks befolkning da en dokumentar om børnene som var anbragt der, blev vist.

Spørgsmålet er om vi i Danmark måske bare har været heldige? Er det et spørgsmål om tid før et dansk barn bliver kvalt under vægten af voksne?

Lakehouse Academy som stedet hedder, bliver administreret af en af de store aktører i USA - Sequel Inc. - og stedet ligner på alle måder døgninstitutioner i Danmark og resten af verdenen. Børn bliver anbragt på må og få - ikke så meget på basis af deres diagnose, men mere om hvem deres sagsbehandler er og om der er budget på det pågældende tidspunkt.

En hjemmeside som hedder "Today a child died" indeholder en liste på flere hundrede børn, som er døde under anbringelse. Mange af dem er døde som følge af at voksne forsøgte at fastholde dem.

Der kan ikke være for lidt fokus på hvordan man undgår fastholdelse og når det sjældent bliver nødvendigt - hvordan man undgår fysiske skader på børnene. Psykiske skader - hvis de ikke har dem før deres tid i det offentlige system, så får de dem undervejs.


Kilde:
Ny video viser sort teenager blive holdt fast på jorden i 10 minutter - kort efter døde han (TV2 Nyhederne)

mandag den 1. januar 2018

Lukningen af døgninstitutionen "Tippen" i Ansager

Anonyme breve og diverse rapporter har været grundstenen for at lukke døgninstitutionen "Tippen" i Ansager. I stedet for at rette de små problemer op som der var, har man nu tanker om at flytte de unge til steder som Schuberts Minde i Ringkøbing, som kom under massiv kritik efter en række TV-udsendelser.

Der er tale om at flytte sårbare unge fra et lille intimt sted til hvad man mest af alt kan kalde en fabrik for langtidsanbragte unge. Bliver der plads til det individuelle behandlingsprogram og behovet for at forblive en familie, da 4 af de unge som skal flyttes er søskende?

Der er ingen som ved hvorfor beslutningen blev taget om at lukke ned i stedet for at rette op på de kritisable forhold. Der vil altid være forhold på landets opholdssteder som kan gøres bedre og øget regulering samt tilsyn er vejen frem.

At flytte de unge sammen på færre steder er derimod ikke svaret i det store steder ikke kan fordybe sig i særlige områder.

Vi kan kun håbe at der kommer en fornuftig løsning på problemerne.

Kilder:

lørdag den 23. december 2017

Skal opholdssteder være mere kommercielle?

Med købet af Søbæk Skolerne i Jyderup har en Nordisk koncern ved navnet Olivia sat sig tungt på markedet. Skal opholdssteder og sociale behandlingssteder nu drives med profit maksimering for øje?

Reelt har de vært det siden af området blev privatiseret omkring årtusinde skiftet. Før var det amterne som sad tungt på dette område. Nu er det private som står bag.

Med de store selskaber som Olivia og danske Tvind er trods alt særsyn på markedet. Deres tilstedeværelse vækker ikke desto mindre beymring.

Det menneskesyn og de normer, som koncernerne repræsenterer er ikke i overensstemmelse med de normer og de værdier vi ønsker at de unge skal ende med at have når de bliver voksne.

Unge i andre nordiske lande har ikke de samme frihedsgrader som i Danmark. Island har f.eks. decideret udgangsforbud for unge under 16 som vi så det under 2. verdenskrig, alkohol reglerne er mere strenge i både Norge og Sverige. Hvordan skal de unge kunne begå sig på lærepladser og ungdomsuddannelserne når de ikke har været i stand til at socialisere normalt som samfundets øvrige unge?

Men store kæder giver også mindre plads til at dyrke individet.

I USA er de store koncerner i 90'erne og 0'erne forsvundet. WWASP og Aspen Education Group (Kendt fra Dr. Phil) er reduceret til ingenting efter en række dødsfald og sagsanlæg. Unge går den dag i dag rundt med livslange traumer, fordi de blev tvunget ind i en ensrettet opvækst, hvor der ikke blev taget hensyn til deres individuelle behov.

Er det den fremtid, vi ønsker for anbragte børn?

Det er en fremtid vi får når opholdssteder og specialskoler ikke forbliver små intime steder hvor hver eneste barn får det tilbud og den hjælp, der matcher barnets behov.

Det er tid til at se på området nu engang, eller taber vi for alvor børn på gulvet på en måde så de aldrig kan rejse sig igen.


Kilder:

lørdag den 2. december 2017

Voldsanmeldelse droppet imod Vildmarksprojektet

Med henvisning til forældelsesreglerne så har politiet meddelt at de har stoppet efterforskningen.

Politikerne debatterer nu hvorvidt at forældelsesfristen skal droppes, hvilket også vil gavne Godhavnsdrengene.

Men vi skatteborgere mangler at få undersøgt en anden vinkel af hele konceptet Vildmarksprojektet.

Projektet var bundhamrende ulovlig. Alligevel fandt penge betalt af skatteborgerne vej ned i lommerne på ejeren af vildmarksprojektet.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Der er nogle embedsfolk som har overskredet deres kompetancer og som ulovligt har godkendt betalinger.

Hvorfor er de ikke draget til ansvar?

Sålænge at der kan gå sagsbehandlere og team-ledere rundt, som ulovligt udbetaler penge til ulovlige anbringelser, så er der børn som ulovligt bliver anbragt i udlandet.

Problemet er ikke isoleret til vildmarksprojektet. Der er eksempler på at unge med socialforvaltningens godkendelser er sendt på "genopdragelsesrejser" til lande langt væk fra Danmark. Unge som i forvejen har skullet kæmpe med at håndtere vores kultur og normer , er blevet sendt væk måske bare for at sagsbehandleren kan få fred i nogle måneder. Den dømte morder Ferhat Kilic blev således sendt til Tyrkiet og bo med socialforvaltningens accept. Han mistede dermed omgang med normale danske unge og valgte da han kom hjem at slå sig på hash-handel.

Opholdet hos bedsteforældrene i Tyrkiet var sikkert billigere for kommunen end et social-pædagogisk opholdssted som kunne have rettet ham op.

Det er strafbart og det burde følges op med politianmeldelse og retssag, hvor det er muligt.

Hvor mange unge er sendt til udlandet? Hvor mange medarbejdere har med et pennestrøg sikret sig fred på en ulovlig måde? Vi savner svar. Vi savner politianmeldelser og at folk bliver draget til ansvar.

Men det ser ud til at der er berøringsangst, når embedsfolk skal drages til ansvar. Hvorfor skal de have lov til at være superbrugere der ansvarsfrit kan køres mindreårige rundt i manegen?

Kilder: