mandag den 1. januar 2018

Lukningen af døgninstitutionen "Tippen" i Ansager

Anonyme breve og diverse rapporter har været grundstenen for at lukke døgninstitutionen "Tippen" i Ansager. I stedet for at rette de små problemer op som der var, har man nu tanker om at flytte de unge til steder som Schuberts Minde i Ringkøbing, som kom under massiv kritik efter en række TV-udsendelser.

Der er tale om at flytte sårbare unge fra et lille intimt sted til hvad man mest af alt kan kalde en fabrik for langtidsanbragte unge. Bliver der plads til det individuelle behandlingsprogram og behovet for at forblive en familie, da 4 af de unge som skal flyttes er søskende?

Der er ingen som ved hvorfor beslutningen blev taget om at lukke ned i stedet for at rette op på de kritisable forhold. Der vil altid være forhold på landets opholdssteder som kan gøres bedre og øget regulering samt tilsyn er vejen frem.

At flytte de unge sammen på færre steder er derimod ikke svaret i det store steder ikke kan fordybe sig i særlige områder.

Vi kan kun håbe at der kommer en fornuftig løsning på problemerne.

Kilder:

lørdag den 23. december 2017

Skal opholdssteder være mere kommercielle?

Med købet af Søbæk Skolerne i Jyderup har en Nordisk koncern ved navnet Olivia sat sig tungt på markedet. Skal opholdssteder og sociale behandlingssteder nu drives med profit maksimering for øje?

Reelt har de vært det siden af området blev privatiseret omkring årtusinde skiftet. Før var det amterne som sad tungt på dette område. Nu er det private som står bag.

Med de store selskaber som Olivia og danske Tvind er trods alt særsyn på markedet. Deres tilstedeværelse vækker ikke desto mindre beymring.

Det menneskesyn og de normer, som koncernerne repræsenterer er ikke i overensstemmelse med de normer og de værdier vi ønsker at de unge skal ende med at have når de bliver voksne.

Unge i andre nordiske lande har ikke de samme frihedsgrader som i Danmark. Island har f.eks. decideret udgangsforbud for unge under 16 som vi så det under 2. verdenskrig, alkohol reglerne er mere strenge i både Norge og Sverige. Hvordan skal de unge kunne begå sig på lærepladser og ungdomsuddannelserne når de ikke har været i stand til at socialisere normalt som samfundets øvrige unge?

Men store kæder giver også mindre plads til at dyrke individet.

I USA er de store koncerner i 90'erne og 0'erne forsvundet. WWASP og Aspen Education Group (Kendt fra Dr. Phil) er reduceret til ingenting efter en række dødsfald og sagsanlæg. Unge går den dag i dag rundt med livslange traumer, fordi de blev tvunget ind i en ensrettet opvækst, hvor der ikke blev taget hensyn til deres individuelle behov.

Er det den fremtid, vi ønsker for anbragte børn?

Det er en fremtid vi får når opholdssteder og specialskoler ikke forbliver små intime steder hvor hver eneste barn får det tilbud og den hjælp, der matcher barnets behov.

Det er tid til at se på området nu engang, eller taber vi for alvor børn på gulvet på en måde så de aldrig kan rejse sig igen.


Kilder:

lørdag den 2. december 2017

Voldsanmeldelse droppet imod Vildmarksprojektet

Med henvisning til forældelsesreglerne så har politiet meddelt at de har stoppet efterforskningen.

Politikerne debatterer nu hvorvidt at forældelsesfristen skal droppes, hvilket også vil gavne Godhavnsdrengene.

Men vi skatteborgere mangler at få undersøgt en anden vinkel af hele konceptet Vildmarksprojektet.

Projektet var bundhamrende ulovlig. Alligevel fandt penge betalt af skatteborgerne vej ned i lommerne på ejeren af vildmarksprojektet.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Der er nogle embedsfolk som har overskredet deres kompetancer og som ulovligt har godkendt betalinger.

Hvorfor er de ikke draget til ansvar?

Sålænge at der kan gå sagsbehandlere og team-ledere rundt, som ulovligt udbetaler penge til ulovlige anbringelser, så er der børn som ulovligt bliver anbragt i udlandet.

Problemet er ikke isoleret til vildmarksprojektet. Der er eksempler på at unge med socialforvaltningens godkendelser er sendt på "genopdragelsesrejser" til lande langt væk fra Danmark. Unge som i forvejen har skullet kæmpe med at håndtere vores kultur og normer , er blevet sendt væk måske bare for at sagsbehandleren kan få fred i nogle måneder. Den dømte morder Ferhat Kilic blev således sendt til Tyrkiet og bo med socialforvaltningens accept. Han mistede dermed omgang med normale danske unge og valgte da han kom hjem at slå sig på hash-handel.

Opholdet hos bedsteforældrene i Tyrkiet var sikkert billigere for kommunen end et social-pædagogisk opholdssted som kunne have rettet ham op.

Det er strafbart og det burde følges op med politianmeldelse og retssag, hvor det er muligt.

Hvor mange unge er sendt til udlandet? Hvor mange medarbejdere har med et pennestrøg sikret sig fred på en ulovlig måde? Vi savner svar. Vi savner politianmeldelser og at folk bliver draget til ansvar.

Men det ser ud til at der er berøringsangst, når embedsfolk skal drages til ansvar. Hvorfor skal de have lov til at være superbrugere der ansvarsfrit kan køres mindreårige rundt i manegen?

Kilder:

onsdag den 25. oktober 2017

Er 10. klassernes tid som dumpeskole over

Mange unge har oplevet at gå 10. klasse om mange gange. Især de nye karakterkrav på ungdomsuddannelserne har medført et øget behov for at sende de unge et sted hen hvor de kan få tiden til at gå så de kan starte en ungdomsuddannelse. Der er trods alt et øvre maksimum for hvor mange social- og sundhedsassistenter samfundet har brug for.

Folketinget har vedtaget at der skal etableres et nyt forløb på 90 skoler landet over.

Men er det ikke for simpelt?

Kan de mange forskellige problemer unge slås med håndteres af en standard-uddannelse?

Der er ingen tvivl om at det danske uddannelsessystem er blevet for kompliceret. Der er for mange døde ender. Hvorfor skal man forhindres i at få en akademisk grad fordi man en gang er på grund af økonomi har været nød til at uddanne sig som butiksassistent?

En start er at forsimple de første år. Færre fag at vælge imellem. Alt for mange unge går år på gymnasiet og opdager så at de ikke kan få en givent fag på det niveau, som en videregående uddannelse kræver. Måske udbyder den lokale skole slet ikke faget på rette niveau og så snakkes der i Folketinget om at begrænse unges valg til skoler i lokalområdet.

I forhold til denne blogs primære område - forholdene omkring anbragte børn, så er det som om at man har givet op på forhånd. Hvad sker der hvis et anbragt barn udviser ekseptionel talent og karakter udbytte på et højt niveau?

En sagsbehandler kan sagtens love alt og sige op, hvorefter en ny sagsbehandler så trækker i land lang tid efter at den unge er gået i gang. Så skal uddannelsesforløbet afbrydes og eleven skal starte forfra.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om at kommunerne er under pres. Derfor ønsker man ikke de anbragte børn succes i uddannelsessystemet. For man risikerer at binde ens arbejdsgiver - kommunen - i alt for lang tid. Bør barnet så langt væk fra hjemmet at transport fra hjemmet er umulig, bør sagsbehandleren tænke på at barnet fylder 18 år på et tidspunkt og efterværn er for dyr, hvis der skal betales over 50.000 kroner om måneden til opholdsstedet. Det er desværre blevet matra for kommunerne at børnene på mirakuløs vis bliver raske lige før de er 18 år eller problemer i hjemmet forsvinder som dug for solen i rapporterne netop fordi man ikke vælge den dyre version af et efterværn.

Lige så snart samme forvaltning som skal betale også er den forvaltning som skal evaluere og konkludere, så konkluderes der ud fra økonomi.

Regeringen har måske en god vilje bag det nye initiativ med et simpel forberedende forløb, men når man tænker på at det er kommunerne som skal forvalte denne nye mulighed, så bliver anbragte børn blot sendt på dette forløb over og over igen, istedet for at blive sendt i 10. Klasse gentagne gange.

Ja, 10. Klasses tid som dumpeskole er måske ovre, men problemet flyttes kun. Det løses ikke.




Kilder:

lørdag den 21. oktober 2017

Er man som tidligere anbragt helbredt når man fylder 18?

Når et anbragt barn fylder 18 år, skal den unge 6 måneder forinden afgøre om vedkommende vil i efterværn.

Ofte har den unge boet udenfor hjemmet i en årrække. For nogle er det ikke en option at flytte hjem igen. Dels kan det være at de problemstillinger som kommunen hævdede var årsagen til anbringelsen ikke er klaret. Dels kan forældrene være faldet væk. Dels kan forældrene være så forarmet efter års betalinger for barnets anbringelse at de lever på randen af et eksistensminimum.

Der er ingen tvivl om at den forældrebetaling for anbringelsen som kommunerne kan opkræve jævnfør bekendtgørelsen nummer 498 af 2011 suppleret af ankestyrelsens principafgørelse 158-12 har bragt mange familier i en situation så presset at de må kravle rundt i supermarkedernes containere efter rester eller bruge deres begrænsede fritid på at samle flasker i skarp konkurrence med udenlandske hjemløse.

Med andre ord. Der er måske ikke noget at komme hjem til for den anbragte teenager og hvad så?

Efterværn er svaret, men kommunernes økonomi spænder ofte ben. Kommunerne vil helst kunne skrive at det anbringelsestilbud de har valgt, har været så succesfuldt at den unge er i stand til at stå på egne ben. Derfor er plejefamilier, opholdssteder og efterskoler, hvor disse har været brugt som nødanbringelsessted ofte under pres til at skrive at den unge er så rask at man kan sætte den unge på Efterværn uden anbringelse.

I modsætning til Efterværn med anbringelse, hvor kommunen fortsat er forpligtet til at sørge for at den unge har tag over hovedet, så skal kommunerne, når vi taler om Efterværn uden anbringelse alene støtte moralsk. Det er så let at sige "Vi er med dig - i tankerne". Reelt er der tale om at kommunerne har fundet et hul i loven på størrelse med en ladeport, så de kan kaste alle forpligtelser over på staten.

Måske er det derfor at så mange unge, der har været anbragt, ender som hjemløse. Det kræver meget af at ungt menneske som har levet sit liv et sted hvor de har været i behandling og har modtaget både lommepenge og tøjpenge til at omstille sig til at leve for sig selv og være ansvarlig for sin økonomi.

Kan man gøre noget for at gribe ind overfor politisk styring af hvorvidt at de unge vurderes til enten den ene eller den anden form for Efterværn? Alt handler om økonomi og det er klart at den ene offentlige forvaltning prøver at sende regningen til den anden offentlige forvaltning, når lovgivningen åbner derfor.

Bør vurderingen ligge i et andet regi end hos kommunernes visitationsudvalg?

Området kræver indgriben. Antallet af unge som ender på gaden er alarmerende og det vil kræve liv. Også hjemløseområdet er blevet globaliseret og sårbare unge står dårligt overfor internationale professionelle hjemløse som rejser fra land til land og skubber lokale hjemløse væk med vold og trusler.


Kilder: